Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1565598_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 97 (L 1) af 28. oktober
2015 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over virkningen på de offentlige finanser af en realvækst i
BNP på hhv. 1,5 pct., 1,2 pct. og 1 pct.? Ministeren bedes i sit svar redegøre for,
hvordan en lavere end antaget vækst i BNP vil påvirke de offentlige indtægter,
herunder hvordan lempelsen af topskat og selskabsskattelettelserne påvirker fald i
væksten i BNP. Ministeren bedes i sit svar samtidig oplyse øvrige centrale forud-
sætninger om skønnet.
Svar
Væksten i BNP i 2016 blev skønnet til 1,9 pct. ved seneste vurdering, jf.
Økono-
misk Redegørelse,
august 2015. Ved samme vurdering blev det faktiske underskud på
de offentlige finanser skønnet til -2,8 pct. af BNP i 2016.
1
En nedjustering af BNP-væksten for 2016 vil, isoleret set, trække i retning af et
større faktisk underskud på de offentlige finanser. Den konkrete virkning på de
offentlige finanser er imidlertid i høj grad afhængig af hvad der driver nedjusterin-
gen. Det skal ses i lyset af, at de offentlige indtægter og udgifter påvirkes forskel-
ligt alt efter om den lavere BNP-vækst skyldes lavere eksportvækst eller lavere
vækst i den indenlandske efterspørgsel.
Der er samtidig en række andre faktorer end efterspørgselsvæksten, som har be-
tydning for de offentlige finanser. Den faktiske saldo påvirkes i høj grad også af
blandt andet udviklingen på arbejdsmarkedet og på de finansielle markeder. Virk-
ningen på de offentlige finanser afhænger således af, hvordan fx beskæftigelsen
påvirkes af den lavere BNP-vækst. Det skyldes blandt andet, at indtægter som
moms og afgifter navnlig følger den indenlandske efterspørgsel, mens indkomst-
skatterne og udgifter til dagpenge mv. i højere grad er knyttet til udviklingen på
arbejdsmarkedet. Virkningen på den faktiske saldo vil også være påvirket af, om
en lavere vækst bliver ledsaget af lavere renter, som i de seneste år har øget prove-
nuet fra pensionsafkastskatten.
Vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2015 var baseret på et teknisk finanslovsforslag, som indeholdt en ren
teknisk budgettering af de offentlige udgifter og indtægter og ikke nye politiske prioriteringer. I september 2015 blev vurde-
ringen af dansk økonomi og de offentlige finanser opdateret med regeringens egentlige finanslovsforslag. Opdateringen i
september gav samlet set ikke anledning til at ændre 2016-skønnene for BNP-væksten og den faktiske offentlige saldo.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om at skønne over virkningen på de offentlige finanser af en realvækst i BNP på hhv. 1,5 pct., 1,2 pct. og 1 pct., til finansministeren
1565598_0002.png
Side 2 af 2
Ændringerne af topskatten og selskabsskatten skønnes, isoleret set, at bidrage til
en øget BNP-vækst, som følge af afledte effekter i form af et større udbud af ar-
bejdskraft, samt større tilskyndelse til at investere og placere virksomheder i
Danmark.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister