Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1565594_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 92 (L 1) af 28. oktober
2015 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over virkningen på BNP og beskæftigelse i årene 2016-
2020 fordelt på hhv. offentlig og privat sektor som følge af regeringens foreslåede
reduktion af de offentlige investeringer?
Svar
De offentlige investeringer har været ekstraordinært høje i de senere år for at un-
derstøtte økonomien mest muligt under den økonomiske krise. Den forudsatte
reduktion i investeringerne er et udtryk for en normalisering og tilbagevending
mod et niveau omtrent på linje med det historiske gennemsnit.
En normalisering af finanspolitikken er central i forhold til at sikre troværdige
fremskridt mod målet om mindst strukturel balance i 2020, som er foreneligt med
finanspolitisk holdbarhed. Et højere end forudsat investeringsniveau frem mod
2020 vil i den sammenhæng kræve finansiering ved modgående tiltag på udgifts-
eller indtægtssiden.
Som forudsætning for beregningerne er det valgt at tage udgangspunkt i det of-
fentlige investeringsniveau i faste priser i 2015. Hvis investeringsniveauet fasthol-
des vil det offentlige investeringsniveau i 2020 være ca. 3 mia. kr. (kædede 2010-
priser) højere. I beregningen er det forudsat, at det offentlige forbrug reduceres
tilsvarende for at sikre samme profil for den strukturelle saldo frem mod 2020,
som ved fremlæggelsen af budgetlofterne i september 2015.
Reduktionen i offentligt forbrug modsvarer den positive aktivitets- og beskæftigel-
seseffekt fra de øgede offentlige investeringer. Samlet set indebærer beregningerne
på ADAM-modellen dermed, at BNP er stort set uændret fra 2016 til 2020 i for-
hold til den seneste mellemfristede fremskrivning,
jf. tabel 1.
Samlet set vil effekten
på beskæftigelsen være svagt negativ i perioden.
1
Det strukturelle niveau for be-
skæftigelsen er imidlertid uændret, så der er ingen varig effekt på beskæftigelsen.
Det afspejler, at beskæftigelseseffekten af at reducere det offentlige forbrug på kort sigt er større end for offentlige inve-
steringer.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om at skønne over virkningen på BNP og beskæftigelse i årene 2016-2020 fordelt på hhv. offentlig og privat sektor, til finansministeren
1565594_0002.png
Side 2 af 2
Den ændrede prioritering mellem offentlige investeringer og offentligt forbrug vil
imidlertid indebære, at den private beskæftigelse vil være 2.500 personer højere i
2020, mens den offentlige beskæftigelse vil være 3.000 personer lavere.
Tabel 1
Effekt ved at holde de offentlige investeringer på 2015-niveau frem til 2020 finansieriet ved lavere offentligt
forbrug
2016
Højere offentligt investeringsniveau, mia. kr.
(kædede 2010-priser)
3,1
2017
3,6
2018
4,4
2019
3,3
2020
3,0
BNP-niveau (pct.)
Samlet beskæftigelse (1.000 personer)
Privat beskæftigelse (1.000 personer)
Offentlig beskæftigelse (1.000 personer)
0,0
-2,5
1.0
-4
0,0
-2.5
2.0
-5
0,0
-3,0
2.5
-5
0,0
-1,5
2.5
-4
0,0
-1,0
2.5
-3
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner. Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙
7,4 timer = 1.642 timer årligt. Afrundinger er årsagen til at ændringer i henholdsvis den private og offentlige
beskæftigelse ikke summer til ændringen i den samlede beskæftigelse. For reduktionen i offentlig
forbrugsvækst er der beregningsteknisk lagt til grund, at andelene i den offentlige produktion, der anvendes
til varekøb og lønsum, er fastholdt på omtrent samme niveau som i
Opdateret 2020-forløb, september 2015.
Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister