Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1565254_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 91 (L1) af 28. oktober
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for regeringens forslag om at reducere de offentlige an-
lægsinvesteringer i 2016, herunder for hvordan reduktionen fordeler sig på sekto-
rer?
Svar
De offentlige investeringer har været ekstraordinært høje i de senere år for at un-
derstøtte økonomien mest muligt under den økonomiske krise. Den forudsatte
reduktion i investeringerne er et udtryk for en normalisering og tilbagevending
mod et niveau omtrent på linje med det historiske gennemsnit.
En normalisering af finanspolitikken er central i forhold til at sikre troværdige
fremskridt mod målet om mindst strukturel balance i 2020, som er foreneligt med
finanspolitisk holdbarhed.
Udgiftspolitikken og de offentlige investeringer i 2016 er planlagt i overensstem-
melse hermed. Med afsæt i finanslovsforslaget og økonomiaftalerne med kommu-
ner og regioner skønnes de offentlige investeringer i bygninger og anlæg m.m. at
falde realt med 4,1 pct. i 2016,
jf. Budgetoversigt 3,
september 2015. Dette afspejler
bl.a., at niveauet for de offentlige investeringer er reduceret som følge af de indgå-
ede aftaler med kommuner og regioner om økonomien for 2016. Der udestår
således ikke behov for yderligere tilpasning af de offentlige investeringer i 2016.
Der er dog fortsat behov for at tilpasse de offentlige investeringer frem mod 2020,
jf. Kasseeftersyn,
august 2015.
Der skønnes ikke over sektorfordelingen af de offentlige investeringer i bygninger
og anlæg m.m. i
Økonomisk Redegørelse
og
Budgetoversigt.
Danmarks Statistik har of-
fentliggjort regnskabsoplysninger for offentlige investeringer i bygninger og anlæg
m.m. netto på sektorniveau frem til 2014.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at redegøre for regeringens forslag om at reducere de offentlige anlægsinvesteringer i 2016, til finansministeren
1565254_0002.png
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Claus Hjorth Frederiksen
Finansminister