Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1565601_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 89 (L 1 - § 7
Finansministeriet) af 28. oktober 2015
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at der ikke er indgået aftale mellem regeringen og
Kommunernes Landsforening om et omprioriteringsbidrag på det kommunale
delloft for driftsudgifter for perioden 2017-2019?
Svar
Med forhandlingsresultatet mellem regeringen og KL om kommunernes økono-
miske rammer for 2016 indgår et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af det kommu-
nale udgiftsloft i 2016.
I forbindelse med forhandlingsresultatet drøftede regeringen og KL også indførel-
sen af et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt i de efterfølgende år. Regeringen
tilkendegav i den forbindelse, at den ville tage initiativ til at indarbejde et omprio-
riteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2017 til 2019.
På den baggrund blev regeringen og KL enige om at sikre hensigtsmæssige ram-
mer for kommunernes realisering af omprioriteringsbidraget i de kommende år,
herunder via en bredere effektiviseringstilgang med større frihed til at gennemføre
konkrete tiltag i den enkelte kommune og et samarbejde om kommunale styrings-
og prioriteringsmuligheder via regelforenklinger.
De aftalte tiltag i forhandlingsresultatet mellem regeringen og KL tager derfor
udgangspunkt i, at der også fremadrettet indgår et omprioriteringsbidrag i det
kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk