Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1566809_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 88 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 28. oktober stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende en tabel, der viser omprioriteringsbidraget for 2016-
2020 på statens område på paragrafniveau og på hovedkonti? Ministeren bedes i
sit svar redegøre for evt. tilbageførsel af omprioriteringsbidrag i 2016 til de enkelte
områder/konti.
Svar
I forbindelse med den årlige rammeudmelding for finanslovforslaget fastsættes
der efter fast praksis et omprioriteringsbidrag. Omprioriteringsbidraget beregnes
som en generel reduktion af driftsrammen og lønsumsloftet med 2 pct. i det kor-
rigerede tredje budgetoverslagsår (BO3).
Omprioriteringsbidraget udmeldes på rammeniveau, og er ved udmeldingen ikke
fordelt på finanslovskonti, idet ministerierne er ansvarlige for den konkrete ind-
budgettering af omprioriteringsbidraget på hovedkontoniveau.
På rammeudmeldingen for finanslovforslaget for 2013, 2014, 2015 og 2016 er der
beregnet en reduktion af driftsrammen og lønsumsloftet med 2 pct. i det korrige-
rede tredjebudgetoverslagsår, hvilket omfatter omprioriteringsbidraget for 2016,
2017, 2018 og 2019,
jf. bilag 1.
Det bemærkes, at der ikke er beregnet et omprioriteringsbidrag i 2020, idet dette
vil blive fastsat som led i rammeudmeldingen for finanslovforslaget for 2017.
Fuldt omprioriteringsbidrag i staten
Regeringen har som led i finanslovforslaget for 2016 besluttet, at alle større stats-
lige driftsudgifter skal have indarbejdet et omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016.
Dette indebærer, at statslige driftsområder, der tidligere har været friholdt eller har
været omfattet af et reduceret omprioriteringsbidrag, herunder uddannelses- og
kulturområdet, fremadrettet også omfattes på samme vilkår som andre statslige
driftsområder.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at fremsende en tabel, der viser omprioriteringsbidraget for 2016-2020 på statens område på paragrafniveau og på hovedkonti, til finansministeren
1566809_0002.png
Side 2 af 2
Regeringens forslag til et fuldt omprioriteringsbidrag i staten fra 2016, der omfat-
ter uddannelses- og kulturområdet, fremgår af
bilag 2.
Provenuet fra omprioriteringsbidraget i 2016, der blev trukket ved rammeudmel-
dingen for finanslovforslaget for 2013, er siden da løbende blevet disponeret til
nye initiativer. Der udarbejdes ikke opgørelser over evt. tilbageførsler af ompriori-
teringsbidrag til de enkelte områder, og det er således ikke muligt at redegøre for
evt. tilbageførsler i 2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen