L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om at sammenholde konsekvenserne af det demografiske udgiftstræk og udviklingen af dellofterne for driftsudgifter til hhv. kommunerne og regionernes sundhedsudgifter, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. november 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 87 (L 1 - § 7) af 28.

oktober 2015

Spørgsmål

Vil ministeren sammenholde konsekvenserne af det demografiske udgiftstræk og

udviklingen af dellofterne for driftsudgifter til hhv. kommunerne og regionernes

sundhedsudgifter målt på beskæftigelse og realt ressourceforbrug pr. bruger? I sit

svar bedes ministeren lægge til grund, at udgifterne til velfærd i kommuner og

regioner følger dellofterne for hhv. de kommunale driftsudgifter og delloft for

sundhedsudgifter, som foreslået af regeringen i L 2 og L 3.

Svar

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål for størrelsen af det træk på

offentligt forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set svarer til, når den reale

udgift pr. bruger fastholdes, og når antallet af brugere i hver aldersgruppe følger

befolkningsudviklingen (korrigeret for delvis sund aldring).

Det demografiske træk beregnes mekanisk til 0,5 pct. i gennemsnit om året i peri-

oden 2016-2020. Som udgangspunkt er trækket ikke sektorfordelt på kommuner,

regioner og stat. Der kan imidlertid foretages en grov fordeling af udgiftsområder

for det individuelle offentlige forbrug med den usikkerhed, der deraf følger. Fx

kan enkelte poster under sundhed, som udføres i kommunerne, være påført som

regionale udgifter.

På baggrund af denne grove opdeling vokser det demografiske træk i kommuner

og regioner med henholdsvis 0,4 pct. og 0,9 pct. i gennemsnit om året i perioden

2016-2020,

jf. svar på Finansudvalgsspørgsmål nr. 86 (L1) af 28. oktober.

Beregningen af det demografiske træk er af rent mekanisk karakter og skal gene-

relt fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som et element i

en langsigtet holdbarhedsberegning og er således ikke møntet på at foretage be-

regninger af fx det præcise udgiftstræk for én given sektor.

Der er en række forbehold forbundet med beregningen. Der indregnes fx ikke

adfærdsændringer som ændret uddannelsestilbøjelighed, ændret træk på sund-

hedsvæsenet pga. af nye mere effektive behandlingsmuligheder eller ændret efter-

spørgsel efter hjælp og støtte fra det offentlige som følge af øget rehabilitering.

Ligeledes tages fx ikke højde for eventuelle offentlige produktivitetsforbedringer

som følge af ny teknologi, bedre organisering af arbejdet mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om at sammenholde konsekvenserne af det demografiske udgiftstræk og udviklingen af dellofterne for driftsudgifter til hhv. kommunerne og regionernes sundhedsudgifter, til finansministeren

Side 2 af 2

Udgiftslofterne for 2016-19 afspejler et årligt omprioriteringsbidrag på 1 pct. i

kommunerne. I forhold til regionerne afspejler udgiftslofterne et omprioriterings-

bidrag på 1 pct. fra de regionale udviklingsopgaver og 1 pct. af administrationen

på sundhedsområdet. Omprioriteringsbidraget indebærer teknisk set, at de kom-

munale og regionale udgiftslofter reduceres frem mod 2019.

Det frigjorte provenu placeres som udgangspunkt under det statslige delloft for

driftsudgifter, hvor det øvrige råderum fra den offentlige forbrugsvækst i henhold

til normal praksis også placeres. Det bemærkes, at der alene er tale om en teknisk

placering af råderummet fra omprioriteringsbidraget,

jf. ovenfor.

Omprioriteringsbi-

draget indebærer således ikke i sig selv, at de samlede midler til offentligt forbrug

reduceres frem mod 2019.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i de kommende år

vil de frigjorte midler blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede

indsatser, herunder til bl.a. sundhed, ældre og tryghed.

Det kan således – i forlængelse af prioriteringerne i den økonomiske politik – be-

sluttes at tilbageføre nogle af midlerne fra omprioriteringsbidraget til prioriterede

indsatser i kommuner og regioner. Det kan bl.a. ske i forbindelse med de årlige

økonomiforhandlinger med kommuner og regioner.

I 2016 er der tilbageført 1,9 mia. kr. af det kommunale omprioriteringsbidrag til

prioriterede indsatser i kommunerne, herunder til borgernære områder som ældre,

børn og folkeskole. Hertil kommer, at det regionale udgiftsloft for sundhedsudgif-

ter er blevet løftet med 1,9 mia. kr. til bl.a. stigende medicinudgifter og øget kapa-

citet på sygehusene samt udmøntning af allerede besluttet løft til bl.a. kræftbe-

handling, øget indsats mod kronisk sygdom og løft af psykiatrien.

Det bemærkes, at det demografiske træk beregnes med udgangspunkt i det offent-

lige forbrug i nationalregnskabet, mens opgørelsen af det kommunale udgiftsloft

er baseret på kommunale serviceudgifter på budgetform. Der er ikke

en-til-en

sammenhæng mellem de to opgørelser,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 20 af

10. oktober 2014.

Tilsvarende afviger opgørelsen af udgifterne under de regionale

udgiftslofter fra opgørelsen af det offentlige forbrug.

Det bemærkes endvidere, at der ikke skønnes særskilt over den offentlige beskæf-

tigelse fordelt på sektorer i konjunkturvurderingerne og de mellemfristede frem-

skrivninger,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Alm. del) af 6. august 2015.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister