Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (L 1) af 28. oktober
2015 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over udviklingen i det demografiske udgiftstræk i den of-
fentlige sektor som helhed og de enkelte delsektorer i perioden 2016-2020?
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål for størrelsen af det træk på
offentligt forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set svarer til, når den reale
udgift pr. bruger fastholdes, og når antallet af brugere i hver aldersgruppe følger
befolkningsudviklingen (korrigeret for delvis sund aldring).
Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner,
regioner og stat. Der kan imidlertid foretages en grov fordeling af udgiftsområder
for det individuelle offentlige forbrug med den usikkerhed, der deraf følger,
jf. også
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 83 af 18. november 2013:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og øvrige sociale
udgifter. Samlet set udgør udgiftsposterne ca. halvdelen af det individuelle of-
fentlige forbrug.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring, medicin og øvrige sundhedsudgifter. Disse
poster udgør ca. en tredjedel af det individuelle offentlige forbrug.
Stat:
Undervisning (ekskl. folkeskole) og kultur. Dette udgør de resterende
knap 15 pct. af det individuelle offentlige forbrug.
Desuden kan ca. 2/3 af det demografiske træk på det kollektive forbrug henføres
til staten, mens 1/3 kan henføres til kommunerne.
Det samlede demografiske træk samt fordelt på sektorer fremgår af tabel 1.
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om at skønne over udviklingen i det demografiske udgiftstræk i den offentlige sektor som helhed, til finansministeren
1564884_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Demografisk træk i perioden 2016-2020
Gennemsnitlig årlig vækst
Pct.
Kommuner
Regioner
Stat
Demografisk træk i alt
0,4
0,9
0,4
0,5
Anm.: Den gennemsnitlige årlige vækstrate for perioden 2016-2020 er beregnet med udgangspunkt i niveauet i 2015.
Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger.
Beregningen af det demografiske træk er af rent mekanisk karakter og skal gene-
relt fortolkes varsomt. Der tages blandt andet ikke højde for, at omkostningen ved
en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger.
Derudover inddrager det demografiske træk ikke adfærdsændringer som fx ændret
uddannelsestilbøjelighed, ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye mere effek-
tive behandlingsmuligheder eller ændret efterspørgsel efter hjælp og støtte fra det
offentlige som følge af øget rehabilitering. Ligeledes tages der ikke højde for even-
tuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre orga-
nisering af arbejdet mv.
Set i lyset af de nævnte forbehold indgår opgørelser af det demografiske træk der-
for kun som ét blandt mange inputs i grundlaget for udgiftspolitikken.
Med venlig hilsen
Finansministeren