Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. november 2015
Svar på spørgsmål 8 til finanslovforslaget for 2016 af 13. oktober
2015 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan det i regeringsgrundlaget definerede udgiftsstop er
overholdt i 2016 med finanslovsforslaget?
Svar
Formuleringerne i regeringsgrundlaget om at holde de styrbare offentlige udgifter
i ro afspejler, at der er et begrænset økonomisk råderum de kommende år. Kernen
i at holde de styrbare offentlige udgifter i ro er således, at nye initiativer som ud-
gangspunkt skal finansieres ved omprioriteringer.
Kasseeftersynet viste, at de offentlige finanser er svækket med 3 mia. kr. i 2016 og
i hvert af årene frem mod 2020. Såfremt der ikke blev grebet ind, ville underskud-
det på den strukturelle saldo være øget til 0,7 pct. af BNP i 2016.
Regeringen har bl.a. på den baggrund fremlagt et finanslovforslag, der styrker de
offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016 og indebærer, at underskuddet på den
strukturelle saldo reduceres til 0,4 pct. i 2016. Dette afspejler, at regeringen finder
det væsentligt at starte tilpasningen mod strukturel balance på de offentlige finan-
ser i 2020 og sikre luft til budgetlovens underskudsgrænse.
Indenfor denne ramme er der fundet plads til at finansiere en række nye initiativer
på finanslovforslaget. Dette er sket krone for krone gennem konkrete ompriorite-
ringer, herunder af udviklingsbistanden. Omprioriteringerne har bl.a. frigjort mid-
ler, der kan anvendes til offentligt forbrug.
Finanslovforslaget har således som afledt konsekvens, at væksten i det offentlige
forbrug frem mod 2020 er øget til godt 17 mia. kr. sammenlignet med knapt 14
mia. kr. i forbindelse med kasseeftersynet. Der er således ikke nogen modsætning
mellem konkrete omprioriteringer, der krone for krone frigør midler til nye initia-
tiver, og realvækst i det offentlige forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk