L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om hvor mange private arbejdspladser finanslovsforslaget skaber i 2016, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. november 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (L1) af 13. oktober 2015

stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor mange private arbejdspladser finanslovsforslaget ska-

ber i 2016?

Svar

Det lægges til grund for besvarelsen, at der tages udgangspunkt i den samlede

effekt af finanspolitik for 2016 – dvs. den etårige beskæftigelsesvirkning, som er et

beregnet mål for, om finanspolitikken i et givet år lempes eller strammes i forhold

til niveauet i året før.

Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der følger af bud-

getloven og de mellemfristede mål for dansk økonomi. Den årlige finanspolitik

skal tilrettelægges, så den overholder budgetlovens grænse for strukturelle under-

skud på 0,5 pct. af BNP og de gældende udgiftslofter. Samtidig er det et vigtigt

hensyn at holde den faktiske offentlige saldo inden for rammerne af EU’s Stabili-

tets- og Vækstpagt. Frem mod 2020 skal de offentlige underskud gradvist mind-

skes frem mod målet om mindst balance mellem de offentlige indtægter og udgif-

ter i 2020.

De senere år har finanspolitikken været lempelig for at understøtte vækst og be-

skæftigelse under den økonomiske krise. I 2015 er udgiftspolitikken fortsat lempe-

lig i et historisk perspektiv,

jf. figur 1.

Men efter et langtrukkent globalt tilbageslag

er dansk økonomi nu inde i et opsving med stigende beskæftigelse og uafbrudt

vækst siden medio 2013. Det er derfor centralt, at finanspolitikken tilpasses til den

nye konjunktursituation. Det skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at penge-

politikken fortsat er lempelig. Det øger alt andet lige kravet til en stramning af

finanspolitikken, så den økonomiske politik under ét er afstemt med konjunktursi-

tuationen.

Med finanslovforslaget for 2016 styrkes de offentlige finanser, hvilket bidrager til,

at der gøres fremskridt mod målet om strukturel balance i 2020. Samlet set skøn-

nes underskuddet på den strukturelle offentlige saldo at reduceres fra 0,9 pct. af

BNP i 2015 til 0,4 pct. af BNP i 2016. Stramningen af finanspolitikken fra 2015 til

2016 skønnes – målt ved den etårige beskæftigelsesvirkning – at reducere beskæf-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om hvor mange private arbejdspladser finanslovsforslaget skaber i 2016, til finansministeren

Side 2 af 2

tigelsen med 3.000 personer. Idet den offentlige beskæftigelse skønnes at stige

med 1.000 personer indebærer dette, at den private beskæftigelse isoleret set

dæmpes med 4.000 personer. Det skal ses i lyset af, at den private beskæftigelse er

steget med 53.000 personer siden 2. kvartal 2013 og ventes at stige med yderligere

22.000 personer i 2016. Stramningen af finanspolitikken fra 2015 og 2016 vurde-

res at være afstemt med konjunktursituationen, hvor væksten forventes at tage til

og beskæftigelsen vil stige yderligere.

Samlet set er der plads til en betydelig fremgang i beskæftigelsen frem mod 2020 i

lyset af gennemførte reformer, som øger den strukturelle beskæftigelse, og kon-

junkturgenopretningen frem mod 2019,

jf. figur 2.

Den private beskæftigelse skøn-

nes at stige med omkring 160.000 personer i perioden 2015-2020.

Figur 1

Udgiftsniveauer for offentlig forbrug og

investeringer fortsat høje

Figur 2

Faktisk og strukturel beskæftigelse frem mod

2020

1.000 personer

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

1.000 personer

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Anm.: I figur 1 er det offentlige forbrug vist sammen med udgifter til forskning og udvikling, som tilsvarende ikke

er inkluderet i den viste udvikling for de offentlige investeringer. Gennemsntittet for udgifterne er vist for

perioden før det globale tilbageslag i 2008.

Kilde: Opdateret 2020-fremskrivning, september 2015.

Det er regeringens ambition at gennemføre nye reformer, der yderligere vil

bidrage til at øge den strukturelle beskæftigelse. Regeringen har fx taget initiativer

til en JobReform i 2 faser, der skal sikre, at det bedre kan betaler sig at arbejde, og

at færre skal forsørges af det offentlige.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister