Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1566282_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 26. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L1 – spørgsmål 63.
L1 spørgsmål 63:
”Ad konto 06.34.01.70. Klimapulje
Puljen reduceres i 2016 med 31 pct. fra 475 til 300 mio. kr. Klimapuljen finansierer aktiviteter,
der bistår udviklingslande med at gennemføre udledningsreduktioner og tilpasse sig
klimaforandringer, så de kan forberede sig på indgåelse og iværksættelse af en ny global
klimaaftale. I henhold til Københavnsaftalen fra COP15 i 2009, skal de industrialiserede lande
inden 2020 mobilisere klimafinansiering i en størrelsesorden på 100 mia. USD om året. Er det
regeringens vurdering, at en nedsættelse af det danske bidrag medvirker positivt til at
Københavnsaftalen kan indfries? Der anmodes endvidere om en oversigt, der viser status for
EU-landenes tilsagn om bidrag til klimafonden.”
Svar:
Regeringen står ved de udviklede landes kollektive tilsagn om at mobilisere 100 milliarder USD
i klimafinansiering om året fra 2020 fra forskellige kilder (offentlige, private og alternative). Det
indkomne franske COP-formandskab og det nuværende peruvianske COP-formandskab har
bedt OECD og tænketanken Climate Policy Initiative udarbejde en rapport med et skøn over
den samlede klimafinansiering mobiliseret af de udviklede lande til udviklingslandene fra både
offentlige (bilaterale og multilaterale) og private kilder. Rapporten giver det hidtil mest robuste
skøn over den samlede klimafinansiering, og hvor langt de udviklede lande er i forhold til at
mobilisere de 100 mia. USD. Rapporten estimerer, at den samlede mobiliserede
klimafinansiering fra de udviklede lande til udviklingslandene nåede op på ca. 62 mia. USD i
2014 fra et niveau på ca. 52 mia. USD i 2013. Som gruppe er de udviklede lande, herunder
Danmark, således på vej til at indfri deres kollektive tilsagn om at mobilisere 100 mia. USD om
året fra 2020.
Danmark er blandt de førende lande i den grønne omstilling. Ud over de 300 mio. DKK, der er
afsat til Klimapuljen på forslag til finansloven for 2016, indgår klimahensyn desuden som en
integreret del af dansk udviklingsbistand. Offentlige midler vil imidlertid ikke være tilstrækkelige
til at nå målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor
arbejder regeringen og EU for at mobilisere privat klimafinansiering med offentlige midler.
Initiativer som den danske Klimainvesteringsfond er et konkret eksempel på, hvordan
offentlige midler kan mobilisere private midler. Regeringen arbejder aktivt for at udbrede
eksemplet internationalt.
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om det er regeringens vurdering, at en nedsættelse af det danske bidrag medvirker positivt til at Københavnsaftalen kan indfries, til udenrigsministeren
1566282_0002.png
EU-landenes tilsagn om bidrag til Den Grønne Klimafond pr. 18. oktober 2015 fremgår af
tabellen nedenfor.
Tabel: Tilsagn om bidrag til Den Grønne Klimafond
1
Annonceret
Underskrevet
Land
(mio. USD)
(mio. USD)
Belgien
69,0
54,3
Bulgarien
-
-
Cypern
-
-
Danmark
71,8
71,8
Estland
1,3
1,3
Finland
107,0
-
Frankrig
2
1.035,5
577,9
Grækenland
-
-
Irland
-
-
Italien
334,4
66,9
Kroatien
-
-
Letland
0,5
0,5
Litauen
-
-
Luxembourg
6,7
6,7
Malta
0,1
0,1
Nederlandene
133,8
133,8
Polen
0,1
0,1
Portugal
2,7
-
Rumænien
-
-
Slovakiet
-
-
Slovenien
-
-
Spanien
160,5
-
Storbritannien
1.211,0
1.211,0
Sverige
581,2
581,2
Tjekkiet
5,3
5,3
Tyskland
1.003,3
1.003,3
Ungarn
4,3
-
Østrig
25,0
26,8
Total
4.753,50
3.741,00
Kilde: Den Grønne Klimafond
1
Beregnet pba. Den Grønne Klimafonds referencekurs.
Fordelt på 577,9 mio. USD som gavebistand, 381,3 mio. USD som lån og 76,3 mio. USD som reserve.
2