UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 26. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L1 – spørgsmål 62.
L1 spørgsmål 62:
”Ad konto 06.34.01.50. FN's Miljøprogram (UNEP)
Dette reduceres i 2016 fra 90 til 10 mio. kr. Programmet arbejder for at fremme og koordinere
internationalt miljøsamarbejde, skabe opmærksomhed om globale miljøspørgsmål samt vurdere
og undersøge det globale miljø. UNEP er udset til at få en central rolle i opfølgningen på FN's
nye verdensmål. Vil ministeren sende en oversigt som viser øvrige EU-landes bidrag i 2015 og
2016, og herudover oplyse, om det er i modstrid med regeringens miljøpolitik om grøn realisme
at støtte netop denne internationale organisation og i givet fald hvorfor?”
Svar:
De 90 mio. kr. forudset til FN’s miljøprogram var til et treårigt bidrag, hvor der årligt var
planlagt udbetalt 30 mio. kr. Med FFL2016 er bidraget omlagt fra treårige til etårige tilsagn. Det
årlige niveau for kernebidraget til UNEP er nedjusteret fra 30 mio. kr. til 10 mio. kr. i 2016 og
Danmark vil dermed fortsætte samarbejdet med UNEP. Danmark har herudover et markant
samarbejde med flere indsatser med UNEP’s samarbejdscentre i Danmark, herunder om energi
og klima med UNEP DTU partnerskabet i FN-byen og om vand med UNEP DHI. Regeringen
er åben for dialog om muligheder for yderlige støtte af UNEP’s arbejde fremover. Et fortsat
samarbejde med UNEP er således forenelig med regeringens grønne realisme.
Nedenfor er en oversigt modtaget fra UNEP over EU-landenes bidrag til UNEP’s Trust Fund
for 2015. UNEP har endnu ikke mulighed for at levere en samlet oversigt for 2016.
Tabel 1: Oversigt over EU-landes bidrag til UNEP Trust Fund for 2015
Forventede bidrag
Land
(USD)
Belgien
4.332.400,00
Bulgarien
25.000,00
Cypern
44.000,00
Danmark
4.520.796,00
Estland
5.567,00
Finland
6.677.400,00
Frankrig
7.550.550,00
Grækenland
50.000,00
Irland
564.300,00