Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1564964_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Koncern Økonomi
Den 6. november 2015
Folketingets Finansudvalg har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 59, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding.
Spørgsmål 59
Ad konto 24.55.09.70. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
MUDP
Puljen reduceres fra et niveau på 81 mio. kr. i 2015 til 30 mio. kr. i 2016.
Programmet har bl.a. til formål at udvikle, teste eller demonstrere nye
miljøteknologiske løsninger, at opbygge viden om eller informere om
miljøteknologiske muligheder og behov, at etablere teknologiske løsninger, der
indebærer miljøbeskyttelse, der rækker videre end nationale standarder og EU-
standarder for miljøbeskyttelse samt at understøtte partnerskaber for
miljøinnovation.
Vil ministeren sende en oversigt, der viser hvilke projekter og bevillingsmodtagere
der har været i 2014 og 2015?
Er der foretaget evalueringer som påviser erhvervslivets fordele ved programmet
og med hvilke konklusioner?
Endvidere ønskes oplyst, om det er i modstrid med regeringens miljøpolitik om
grøn realisme at understøtte denne type projekter?
Vil regeringen tage initiativ til at denne type projekter kan gennemføres på andre
måder?
Svar
På finanslovsforslaget for 2016 er afsat 52,2 kr. på § 24.55.09 til udmøntning via
MUDP. Herudover forventes på linje med 2015 udmøntet ca. 10 mio. kr. fra
bevillingen til ressourcestrategien på § 24.53.12. Endelig er der den 29. oktober
2015 indgået aftale mellem alle Folketingets partier om fordeling af
forskningsreserven for 2016, hvormed der afsættes yderligere 50 mio. kr. til
MUDP. Samlet set er der dermed i 2016 reserveret ca. 112 mio. kr. til tilskud til
miljøteknologi via MUDP, og bevillingen er dermed på niveau med 2014 og 2015.
Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) skal i 2015
udmønte i alt 123,6 mio. kr. til fremme af miljøteknologi, herunder 113,6 mio. kr.
fra § 24.55.09 (§ 23.27.09) med tilhørende underkonti, samt 10,5 mio. kr. fra
bevillingen til gennemførelse af ressourcestrategien på § 24.53.12 (§ 23.23.12).
Ovenstående afspejler, at der i foråret 2015 blev overført 4 mio. kr. til Erhvervs- og
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om en oversigt, der viser hvilke projekter og bevillingsmodtagere der har været i 2014 og 2015? Er der foretaget evalueringer som påviser erhvervslivets fordele ved programmet og med hvilke konklusioner, til miljø- og fødevareministeren
Vækstministeriet fra den grønne innovationspulje på underkonti § 23.27.09.71, til
at understøtte arbejdet i det grønne innovationsforum.
I 2015 er der foreløbigt modtaget ansøgninger om tilskud fra MUDP for 271 mio.
kr. til projekter med et samlet budget på 732 mio. kr. Den nye bestyrelse for
MUDP er fortsat i gang med at behandle årets ansøgninger. Jeg kan derfor ikke på
nuværende tidspunkt fremsende en oversigt over alle ansøgninger og
bevillingsmodtagere i 2015, men jeg vil sende udvalget oversigten, så snart den er
færdig – formentlig medio januar 2016.
./.
I forbindelse med den daværende miljøministers indhentning af miljøordførernes
kommentarer til oplæg til prioritering af indsatsen under MUDP i 2015 var vedlagt
et notat om gennemførelsen af MUDP i 2014. Notatet indeholder bl.a. en oversigt
over projekterne og bevillingsmodtagerne. Kopi af notatet vedlægges til udvalgets
orientering.
Regeringens klima- og miljøpolitik bygger på grøn realisme. Det betyder, at der
skal være sammenhæng mellem de mål, vi sætter os, og de midler, vi har til
rådighed i den nuværende økonomiske situation. Den grønne omstilling skal ske
på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden
omkring os.
Regeringen har med finanslovsforslaget valgt at prioritere økonomisk
ansvarlighed, styrke kernevelfærden, sikre vækst i hele Danmark og gode vilkår for
virksomhederne.
Eva Kjer Hansen
/
Christian Bruhn Rieper
2