Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1564695_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 57
(L1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
06-11-2015
Sagsnr. 2015 - 5408
Spørgsmål nr. 57:
”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.47.02. Løntilskud ved an-
sættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Dels bedes mindreudgiften
opgjort i relation til den tidligere konto § 17.46.51. Dels bedes ministeren redegøre
for mindreforbruget herunder, og hvordan ”forventet lavere aktivitet” skal forstås,
herunder en opgørelse for faldet i det estimerede antal personer, og hvordan den
”forventet lavere aktivitet” skal implementeres i kommunerne. Ministeren bedes
forklare om det er regeringens politik, at færre ledige skal ansættes med løntilskud,
herunder om der kommer flere i job via løntilskud end gennem virksomhedspraktik
(både i absolutte og procentuelle tal).”
Endeligt svar:
Den konkrete budgettering på konto 17.47.02. Løntilskud ved ansættelse af kon-
tant- og uddannelseshjælpsmodtagere dækker over, at der på finanslovsforslaget for
2016 efter vanlig budgetteringspraksis er udarbejdet et opdateret skøn for aktivite-
ten og udgifterne på bevillingen samt en teknisk omlægning som led i udmøntnin-
gen af Aftale om reform af refusionssystemet. Regeringen lægger med finanslovs-
forslaget for 2016 således ikke op til diskretionære besparelser på bevillingen, og
der vil for kommunerne ikke være en ny implementeringsopgave forbundet med
budgetteringen.
Udgifterne til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere m.fl. er på finansloven for
2015 opført under konto 17.46.51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af ledige,
hvorunder der også er opført udgifter til løntilskud ved ansættelse af forsikrede le-
dige samt modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse.
I 2016 er udgifterne til løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere som
noget nyt opført på en selvstændig hovedkonto 17.47.02. Løntilskud ved ansættelse
af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Opdelingen af målgrupperne for
løntilskud på selvstændige hovedkonti skal ses i lyset af Aftale mellem regeringen
(SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af
refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015. Med afta-
len etableres en refusionstrappe, hvilket nødvendiggør en teknisk omlægning af
bevillingsstrukturen på finansloven for 2016, jf. anmærkningerne til § 17.47.02 .
Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at redegøre for besparelsen på konto § 17.47.02 Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren
1564695_0002.png
Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter af-
trappes i de første 52 uger af ydelsesperioden, og fra og med den 53. uge med ydel-
ser refunderer staten 20 pct. af kommunernes udgifter. Samlet set indebærer refusi-
onsomlægningen, at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale
udgifter stiger tilsvarende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres
merudgifter via bloktilskuddet.
I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at
sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-
ligning af de budgetterede udgifter i 2015 og 2016 er der på baggrund af de gæl-
dende refusionsprocenter for 2015 og 2016 derfor foretaget en opregning til de
samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgifterne i 2015 opregnet til 2016-
priser.
Fra 2015 til 2016 forventes antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i
ansættelse med løntilskud at falde med ca. 550 helårspersoner, mens de offentlige
udgifter forventes at falde med 30,6 mio. kr.
jf. tabel 1.
Tabel 1. Udgifter i 2016-p/l og antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i ansættelse med
løntilskud i 2015 og 2016
2015, FL15
2016, FFL16
Offentlige udgifter, mio. kr.
510,0
479,5
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
255,0
105,6
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
255,0
373,9
Aktivitet, helårspersoner
3.400
2.850
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 50.
Den forventede udvikling i såvel udgifter som aktivitet for løntilskud til modtagere
af kontant- og uddannelseshjælp afspejler dels initiativerne i forlig om reform af
beskæftigelsesindsatsen, som blev indgået af den forrige regering i juni 2014, dels
den i 2015 konstaterede aktivitetsudvikling ved finanslovsforslagets udarbejdelse.
I beskæftigelsesreformen blev løntilskuddet ved ansættelse hos offentlige arbejds-
givere nedsat, kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskud blev afskaffet,
løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud blev forenklet, varigheden af
privat løntilskud blev sænket fra 12 til 6 måneder og der blev indført en 6 måneders
karensperiode for ansættelse med offentligt løntilskud. Initiativerne vedrørende
løntilskud trådte i kraft den 1. januar 2015.
Samlet set indebærer ændringerne i medfør af reformen en forventning om, at færre
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ansættes med løntilskud. Ændringerne
blev bl.a. gennemført for at mindske risikoen for fortrængning af ordinært ansatte
og for at undgå fastholdelse i ansættelse med løntilskud.
I forhold til effekterne ved løntilskud og virksomhedspraktik henvises til besvarel-
sen af FIU spørgsmål 56 (L1).
2
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at redegøre for besparelsen på konto § 17.47.02 Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3