Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 51
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmusse (EL).
Spørgsmål 51
"Ad konto 29.24.24. National ordning for geotermi
Denne ordning har til formål at etablere en forsikringsordning, der skulle gøre det
mere attraktivt for kommuner og varmeselskaber at udnytte geotermisk varme. Vil
ministeren oplyse om ordningen lukkes ned eller alene kører videre med de midler,
der er afsat i 2015? Endvidere ønskes oplyst, om det er i modstrid med regeringens
miljøpolitik om grøn realisme at understøtte en udbygning med geotermi? Vil
regeringen tage initiativ til at geotermi kan fremmes med andre tiltag?"
Svar
De på finanslov for 2015 afsatte midler i 2015 forventes ikke disponeret, hvorfor hele
ordningen på i alt 60,9 mio. kr. ikke forventes anvendt.
Det er ikke i strid med regeringens politik om grøn realisme at understøtte en
udbygning med geotermi. Regeringen overtog imidlertid en økonomi, hvor de
offentlige finanser var i mindre god stand end ventet før valget. Regeringen har derfor
været nødsaget til at foretage en række omprioriteringer i statens udgifter.
Det fremgår af Energiaftalen fra 2012, at parterne mødes i 2015 for at drøfte
videreførelse af initiativer og finansiering i aftalen. Såfremt der er enighed i
energiforligskredsen herom, kan spørgsmålet om etablering af en forsikringsordning
for geotermi tages op i den anledning.
Ministeren
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1