Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1564954_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Koncern Økonomi
Den 6. november 2015
Folketingets Finansudvalg har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 38, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding.
Spørgsmål 38
Vedr. konto 24.23.03.33. Naturforvaltning, Lodsejererstatninger var der i FL2015
afsat 76 mio. kr. i 2016, hvilket på FFL2016 er reduceret til 32 mio. kr. i 2016. Vil
ministeren oplyse hvilke konsekvenser reduktionen af kontoen har for omfanget af
naturforvaltningsprojekter?
Svar
Bevillingsniveauet som anført i spørgsmålet ovenfor omfatter tilskud til private
lodsejere som kompensation i forbindelse med gennemførelse af naturprojekter i
Natura 2000-områderne og en bevillingsteknisk overførsel af EU-indtægter
mellem NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen budgetteret på st.kt. 43 Interne
statslige overførselsudgifter. Det reelle tilskudsudgiftsniveau er således lavere, jf.
nedenfor samt oversigt over centrale aktivitetsoplysninger herunder.
Aktivitetsoversigten kan genfindes på § 24.23.03.33 på FFL16. En tilsvarende
oversigt kan findes på FL15.
Der var på FL15 en tilskudsbevilling på 43,2 mio. kr. årligt til lodsejererstatninger i
forbindelse med sikring af optimale hydrologiske forhold i Natura 2000-
områderne. På FFL16 er den på 18,1 mio. kr. i 2016, 17,0 mio. kr. i 2017 og 9,0 mio.
kr. i 2018. Beløbet i 2019 på 43,2 mio. kr. er en teknisk videreførsel af bevillingen
på FL15 i 2018.
Bevillingen har ikke hidtil været anvendt fuldt ud. Der var i 2014 og 2015 afsat en
tilskudsbevilling på 43,2 mio. kr., men der er givet tilsagn for 21,2 mio. kr. i 2014
og der forventes givet tilsagn for 5,4 mio. kr. i 2015.
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om konto 24.23.03.33. Naturforvaltning, Lodsejererstatninger er reduceret til 32 mio. kr. i 2016, til miljø- og fødevareministeren
Endvidere forventes der i 2016 et vist arealmæssigt overlap mellem Natura 2000-
projekterne, og projekter finansieret under tilskudsordningen vedr. udtagning af
lavbundsjorder mv. I 2016 forventes der således gennemført naturprojekter i
næsten samme omfang som i 2014. Det kan ikke udelukkes, at enkelte projekter
fremover ikke vil kunne opnå tilsagn om tilskud, fordi der er søgt og opnået støtte
under ordningen vedr. udtagning af lavbundsjorder, og der ikke kan opnås støtte
under begge ordninger samtidig.
Eva Kjer Hansen
/
Christian Bruhn Rieper
2