Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1563030_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udvalget har den 21. oktober 2015 efter ønske fra Finn Sørensen (EL) stillet følgende
spørgsmål nr. 26 ad forslag til finanslov for finansåret 2016 (L 1) til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26:
Vil ministeren oplyse, hvilke persongrupper der aktuelt bebor den eksisterende ældrebo-
ligmasse? Her tænkes specielt på om de såkaldte ældreboliger også kan bebos af andre
grupper såsom førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, mennesker med funktions-
nedsættelse eller andre grupper?
Svar:
Almene ældreboliger, som både kan være almindelige ældreboliger og plejeboliger, dvs.
ældreboliger med tilknyttet serviceareal, skal udlejes til ældre og personer med handicap,
der har særligt behov for sådanne boliger. Det er som udgangspunkt kommunalbestyrel-
sen, der har anvisningsretten. Dette betyder, at det er kommunalbestyrelsen, der be-
stemmer, hvilken boligsøgende udlejeren, f.eks. en almen boligorganisation, skal leje en
ledig bolig ud til.
Den enkelte kommunalbestyrelse kan således inden for personkredsen af ældre og perso-
ner med handicap selv afgøre, hvilke personer der skal anvises til boligerne, idet de perso-
ner, der anvises, altid skal have et særligt behov for at bo i en ældrebolig. Anvisningen skal
foretages efter en konkret vurdering ud fra lokale forhold, og selve behovsvurderingen
skal omfatte bl.a. den enkelte boligsøgendes sociale, fysiske og psykiske forhold.
Danmarks Statistik indsamler hvert år fra kommunerne oplysninger om antallet af perso-
ner i almene ældre- og plejeboliger, fordelt på aldersgrupper. Opgørelsen indgår i Dan-
marks Statistiks sociale ressourceopgørelse, hvor seneste opgørelse er pr. april 2014.
I tabel 1 er vist aldersfordelingen af beboerne i de almene ældre- og plejeboliger i 2014.
Som det fremgår, er de to boligtyper opdelt i boliger fortrinsvis målrettet ældre og i boli-
ger fortrinsvis målrettet handicappede.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
2015-2700
Side
1/2
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvilke persongrupper der aktuelt bebor den eksisterende ældreboligmasse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1563030_0002.png
Tabel 1. Personer i almene pleje- og ældreboliger fordelt på aldersgrupper. 2014
Plejeboliger
Ældreboliger
I alt
(med serviceareal)
(uden serviceareal)
Fortrinsvis Fortrinsvis til Fortrinsvis
Fortrinsvis til
til ældre
fysisk/psykisk til ældre
fysisk/psykisk
handicappede
handicappede
Under 20 år
20-29 år
30-39 år
40-59 år
60-64 år
65-66 år
67-74 år
75-79 år
80-84 år
85-89 år
90 år +
0
12
37
879
956
596
4.147
4.391
6.622
8.981
10.265
155
1.256
1.309
2.809
569
195
417
121
51
29
5
38
359
448
3.075
1.809
1.023
5.419
4.550
5.410
5.349
4.456
15
226
246
543
110
37
123
72
70
45
23
208
1.853
2.040
7.306
3.444
1.851
10.106
9.134
12.153
14.404
14.749
Heraf
i pct.
0,3
2,4
2,6
9,5
4,5
2,4
13,1
11,8
15,7
18,6
19,1
I alt
36.886
6.916
31.936
1.510
Kilde: UIBM på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken
77.248 100,0
Det fremgår af tabellen, at godt 77.000 personer boede i almene ældre- og plejeboliger på
opgørelsestidspunktet, fordelt på ca. 43.800 personer i plejeboliger og godt 33.400 perso-
ner i almene ældreboliger uden serviceareal. 89 pct. af beboerne svarende til ca. 68.800
personer boede i ældre- og plejeboliger, som ifølge kommunernes indberetning fortrinsvis
er til ældre, mens de resterende godt 8.400 personer boede i almene pleje- og ældreboli-
ger, der fortrinsvis er målrettet handicappede.
Det fremgår endvidere af tabellen, at godt 80 pct. af beboerne i almene ældre- og plejebo-
liger var 65 år og derover. Antallet af personer under 65 år i ældre- og plejeboliger udgjor-
de i alt knap 14.900 personer. Heraf boede godt 7.200 personer i boliger fortrinsvis til
handicappede svarende til 86 pct. af beboerne, der bor i boliger, der primært er målrettet
handicappede.
Det kan endvidere oplyses, at antallet af personer, der boede i plejehjems- eller beskytte-
de boliger (boliger iht. § 192 i lov om social service) udgjorde godt 5.800 personer, samt at
antallet af personer, der boede i friplejeboliger, udgjorde knap 700 personer, jf. Danmarks
Statistiks sociale ressourceopgørelse pr. april 2014.
Inger Støjberg
/
Mikael Lynnerup Kristensen
Side
2/2