L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om at redegøre for konsekvenserne for rådighedsbeløbet for de forskellige familietyper, der modtager boligydelse, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Finansudvalget har i brev af 21. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 25 til

L1, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen

(EL).

2. november 2015

J.nr. 15/13932

Spørgsmål nr. 25

”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for rådighedsbeløbet for de forskelli-

ge familietyper, der modtager boligydelse?”

Endeligt svar:

Det forudsættes i besvarelsen af spørgsmål 25, at spørgsmålet henviser til regerin-

gens forslag om en boligydelsespakke, jf. FIU spørgsmål 24, og konsekvenserne

heraf.

Regeringens forslag om en boligydelsespakke skal ses i lyset af, at de samlede ud-

gifter til boligydelse er steget med ca. 13 pct. siden 2001 og udgør i dag ca. 10 mia.

kr. Det svarer til en udgiftsstigning på ca. 1,1 mia. kr. I samme periode er den gen-

nemsnitlige udbetalte boligydelse vokset med ca. 28 pct. og udgør i dag omtrent

34.000 kr. skattefrit per år. Stigningen skyldes blandt andet, at satser for boligydel-

se reguleres med en højere stigningstakt end øvrige indkomstoverførsler.

Regeringen foreslår derfor at ændre en række særregler, som har været med til at

øge udgifterne til boligydelse, men som ikke er særligt målrettede i forhold til mod-

tagernes indkomstniveau. Både kommuner og boligydelsesmodtagere skal have tid

til at indrette sig efter de nye regler. Derfor lægger regeringen op til, at forslagene

indføres gradvist over årene frem til 2020.

Hovedparten af boligydelsesmodtagerne er enlige folkepensionister. I maj 2015

modtog godt 282.000 personer boligydelse heraf knap 240.000 enlige pensionister.

Af disse enlige er knap 200.000 folkepensionister og 40.000 førtidspensionister på

den gamle ordning. De resterende godt 42.000 modtagere er par/samlevende, over-

vejende folkepensionister.

Da hovedparten af modtagerne er enlige folkepensionister, og da boligydelsesmod-

tagere samlet under ét har en gennemsnitlig boligudgift på knap 60.000 kr., vil de

fleste berøres af forslaget på en måde, hvor de vil opleve en reduktion i boligydel-

sen i størrelsesordenen 2.376 kr. eller mindre om året – eller knap 200 kr. om må-

neden, når første del af boligydelsespakken er fuldt indfaset i 2020,

jf. tabel 1.

L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om at redegøre for konsekvenserne for rådighedsbeløbet for de forskellige familietyper, der modtager boligydelse, til beskæftigelsesministeren

Rådighedsbeløbet efter skat og boligudgifter ændres præcist med samme beløb,

som ændringen i boligydelsen, da boligydelsen er skattefri og ikke indgår ved ud-

måling af andre offentlige ydelser eller tilskud til pensionister.

Tabel 1: Ændringer i boligydelsen i 2020. Kr.pr. år (2016-pl)

Familietype

Indkomst

Enlig folkepensionist,

kun social pension

Enlig folkepensionist med

indkomst ved siden af de

sociale pensioner

149.544

Ændret boligstøtte ved husleje på:

kr. 60.000

kr. 75.000

-1.632

kr. 90.000

-1.632

180.000

-2.376

-1.632

Folkepensionist (par)

med indkomst ved siden af

de sociale pensioner

350.000

-5.616

-6.036

-8.364

Anmærkninger:

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de mest udbredte modtagere/familietyper ifølge de seneste da-

taudtræk fra Udbetaling Danmark. Det bemærkes, at der er mange forhold, der har betydning for opgørelsen af

rådighedsbeløb - herunder husstandens størrelse og samlede indkomst, husleje mv. Beregningerne omfatter

ændringen i udbetalingen af boligydelse, der isoleret set vil være en konsekvens af gennemførelsen af forslage-

ne om ændret regulering af beregningssatserne og afskaffelse af det beregningstekniske tillæg i 2020. Forslaget

om indførelse af et loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger efter 2020 vedrører alene nyanviste per-

soner og vil således ikke medføre ændringer af rådighedsbeløbet for nuværende modtagere af boligydelse. Den-

ne del af forslaget indgår derfor ikke i de viste eksempler.

Der ses bort fra supplerende pensionsydelse (’ældrecheck’), der ikke indgår i indtægtsgrundlaget for boligydelse

Ændringen er beregnet, som forskellen på, hvad boligydelsen ville være i 2016 uden det fremsatte forslag og den

boligydelse, der vil blive udbetalt med 2020-reglerne i 2016-pl. I den forbindelse nedsættes satserne i 2020-

beregningen med cirka 3,6 pct. svarende til den forventede mindre regulering frem til 2020. Endvidere fjernes det

beregningsmæssige tillæg til boligudgiften helt, da dette vil være afskaffet fra og med 2020. 3) Indkomster ud-

over sociale pensioner, jf. Lov om sociale pensioner, omfatter alle andre skattepligtige indkomster eller eventuel-

le formuetillæg efter boligstøttelovens regler. For den enlige pensionist udgør disse indkomster i eksemplet med

180.000 kr. i alt 30.456 kr. (180.000 kr. – 149.544 kr.) og for parfamilien med 350.000 kr. i alt 129.224 kr.

(350.000 kr. – 220.776 kr.). Alle boliger overholder arealnormens maksimum for boligstørrelse.

Det bemærkes, at førtidspensionister med samme indkomster berøres på samme måde ift. boligydelsen.

Kilde: Egne beregninger

For de tre familietyper vil den udbetalte boligydelse i 2020 (i 2016-pl) med de for-

udsatte indkomster og huslejer maksimalt kunne opleve en reduktion af deres rå-

dighedsbeløb på op til 8.364 kr. i forhold til gældende regler. Det svarer til 697 kr.

mindre udbetalt om måneden. Såfremt modtagere af boligydelse har en indkomst

på omkring 150.000 kr. eller lavere og en husleje omkring 60.000 kr. eller lavere

påvirkes rådighedsbeløbet ikke i 2020.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen