Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1573812_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 139 (L 1) af 20. november
2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over den samlede provenuvirkning af boligydelsespakken
i umiddelbar varig virkning og i umiddelbar virkning i årene 2016-2022?
I svaret bedes ministeren angive den isolerede provenuvirkning af hvert enkelt
tiltag opgjort i 2016-pl. Ministeren bedes ligeledes skønne over hvor mange
husstande, der berøres af de enkelte elementer i forslaget.
Svar
Boligydelsespakken, der er en del af Finanslovsaftalen for 2016, indeholder føl-
gende fire elementer, der gradvist indfases frem mod 2020:
Ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse,
så den årlige regulering følger for-
brugerpriserne.
Gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen,
således at boligydelsen
fremadrettet beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje.
Loft over huslejen i ældreboliger
svarende til loftet for huslejen i anden lejebolig.
Loftet indføres alene for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020.
Gradvis lempelse af krav til egenbetaling
betyder, at kravet til egenbetalingen for de
husstande, der typisk har de laveste indkomster, reduceres. Det ville indebære
en gradvis højere boligydelse for en række af de husstande, der typisk har de
laveste indkomster, svarende til at skønsmæssigt knap 95.000 husstande vil
opnå en gennemsnitlig stigning på ca. 1.200 kr. årligt i 2020.
Elementerne i pakken indfases over en 5-årig periode, så ydelsesforhøjelser og
ydelsesreduktioner indtræder gradvist. Det beregningstekniske tillæg afskaffes med
øjeblikkelig virkning for nye modtagere pr. 1. juli 2016, mens det for nuværende
modtagere gradvist udfases frem til 2020. Lempelsen af kravene til egenbetalingen
indfases frem mod 2020.
Herudover indebærer boligydelsespakken, at satser og beløbsgrænser overgår fra
regulering med tilpasningsprocenten plus 2 procent til regulering med forbruger-
priserne. Det indebærer en besparelse, der gradvist akkumuleres over tid – også i
årene efter 2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om den samlede provenuvirkning af boligydelsespakken, til finansministeren
1573812_0002.png
Side 2 af 4
I nedenstående provenuberegninger er der set bort for virkningen af indførelsen
af loftet for ældreboliger. Det skal ses i lyset af usikkerheden vedrørende bestan-
den af modtagere i ældreboliger i 2021 samt i hvilket omfang tiltaget vil påvirke
huslejeudviklingen for ældreboliger, hvilket har betydning for hvorledes nyanviste
modtagere vil blive berørt af forslaget.
Loftet over maksimal husleje vil således understøtte, at kommuner og bygherrer
har fokus på, at ældreboliger opføres omkostningseffektivt og drives effektivt,
således at færre personer ender med at blive berørt af tiltaget.
Med udgangspunkt i de tre øvrige elementer skønnes regeringens boligydelsespak-
ke at indebære offentlige mindreudgifter før tilbageløb svarende til 120 mio. kr. i
2016 stigende til 635 mio. kr. i 2020, når afskaffelsen af det beregningstekniske
tillæg og lempelsen af kravene til egenbetalingen er fuldt indfaset,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenuvirkning af boligydelsespakke
2016
2016-niveau
1. Samlet pakke
Umiddelbare mindre-
udgifter
Efter tilbageløb
2. Overgang til
regulering med
prisindeks
Umiddelbare mindre-
udgifter
Efter tilbageløb
3. Afskaffelse af det
beregningstekniske
tillæg
Umiddelbare mindre-
udgifter
Efter tilbageløb
4. Reduceret krav til
egenbetaling
Umiddelbare mindre-
udgifter
Efter tilbageløb
120
90
270
200
405
300
490
370
635
480
715
540
815
615
1.900
1.435
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Varig
virkning
1)
55
40
110
80
160
120
170
130
230
170
310
230
410
305
-
-
90
70
205
160
310
230
405
310
535
410
535
410
535
410
-
-
-25
-20
-45
-40
-65
-50
-85
-70
-130
-100
-130
-100
-130
-100
-
-
Elementerne i boligydelsespakken har en høj grad af samspil. Beregningen af varige virkning er alene foretaget
for den samlede boligydelsespakke.
Anm.: Der er set bort fra virkning af loft over husleje, der isoleret set indebærer lavere offentlige udgifter for ca. 40
mio kr. efter tilbageløb i 2030-2035. Den marginale provenuvirkning afhænger af beregningsrækkefølgen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
1)
Med udgangspunkt i den nuværende sammensætning af boligydelsesmodtagere
efter sagstype og indkomst samt tilvæksten i antallet af folkepensionister er der
foretaget en fremskrivning af udgifterne til boligydelse som andel af BNP ved
henholdsvis regulering med tilpasningsprocenten plus 2 procent og regulering
med forbrugerpriserne.
 L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om den samlede provenuvirkning af boligydelsespakken, til finansministeren
1573812_0003.png
Side 3 af 4
I fremskrivningen er det beregningsteknisk forudsat, at huslejepriserne stiger i
takst med lønindkomsterne. På den baggrund skønnes den varige virkning med
betydelig usikkerhed til i størrelsesorden 1,4 mia. kr. efter tilbageløb, men uden at
der er taget højde for eventuelle adfærdsændringer.
Beregningen af den varige virkning er forbundet med usikkerhed om udviklingen
på længere sigt, og der er ikke taget højde for, at udviklingen i pensionisternes
indkomster i en periode kan være højere end lønudviklingen blandt andet som
følge af stigende supplerende indkomster fra private pensionsordninger. I takt
med modningen af arbejdsmarkedspensioner vil flere folkepensionister således i
fremtiden have højere supplerende pensionsudbetalinger. Det betyder isoleret set,
at fremtidens folkepensionister i gennemsnit vil modtage mindre boligydelse end
det er tilfældet i dag.
Som følge heraf vil der være en tendens til, at skønnet for den varige virkning af
reduktionen i udgifterne som følge af overgang til prisregulering er et overkants-
skøn.
Boligydelsespakken skønnes samlet set at berøre hovedparten af de nuværende ca.
280.000 boligydelsesmodtagere i årerne 2016-2020,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Antal berørte husstande (marginal effekt)
2016
Samlet antal berørte
husstande i alt
Overgang til prisregule-
ring
Afskaffelse af bereg-
ningsteknisk tillæg
Reduceret krav til egen-
betaling
278.900
2017
279.600
2018
281.600
2019
276.200
2020
276.100
Marginal effekt på antal berørte husstande af elementer i boligydelsespakken
275.430
92.380
149.210
276.700
105.920
136.460
278.260
118.710
125.710
273.400
128.670
111.920
273.390
150.990
103.870
Anm.: Antallet af berørte husstande af hvert enkelt element afhænger af beregningsrækkefølgen. Tallene er ikke
additive.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
De tre elementer i pakken har en høj grad af samspil, hvorfor virkningen på antal-
let af berørte af hvert enkelt element i aftalen ikke kan opgøres isoleret set. I ste-
det er der lavet en opgørelse med udgangspunkt i antallet af husstande, der berø-
res af den marginale tilføjelse af hvert element i årene 2016-2020.
Det bemærkes, at den marginale effekt på antallet af berørte husstande af hvert
enkelt element vil afhænge af beregningsrækkefølgen. Tallene er derfor heller ikke
additive (dvs. de kan ikke lægges sammen).
 L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om den samlede provenuvirkning af boligydelsespakken, til finansministeren
1573812_0004.png
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister