Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1573726_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 138 (L 1) af 20. november
2015 stillet efter ønske af Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på den strukturelle beskæftigelse af den samlede
finanslov for 2016?
Svar
Finanslovsaftalen for 2016 indeholder en række tiltag, som bidrager til at øge den
strukturelle beskæftigelse. Konkret drejer det sig om kontanthjælpsaftalen, nedsæt-
telsen af registreringsafgiften, nedsættelsen af NOx-afgiften, annulleringen af re-
klameafgiften og indførslen af den grønne BoligJobordning,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Skønnede ændringer i den strukturelle beskæftigelse som følge af Aftale om finansloven for 2016
2016
Fuldtidspersoner
Kontanthjælpsaftalen
Nedsættelse af registre-
ringsafgiftens høje sats
til 150 pct.
1)
Nedsættelse af NOx-
afgiften til 5 kr. pr. 1. juli
2016
2)
Annullering af reklame-
afgiften
2)
Grøn BoligJobordning
I alt
200
700
700
700
700
700
700
700
700
700
700
700
2017
2018
2019
2020
Varigt
200
100
300
1.500
200
100
300
2.000
200
100
0
1.700
200
100
0
1.700
200
100
0
1.700
200
100
0
1.700
Anm.: Afrundet til næremest 100 fuldtidspersoner.
1) I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25. september 2014 er det antaget, at
arbejdsudbudsvirkningen ved en parallel nedsættelse af både 180-satsen og 105-satsen omtrent svarer til en
50/50-vægtning af time- og deltagelsesvirkningerne fra en reduktion af topskattesatsen og en forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget. I denne beregning, hvor der udelukkende er tale om en reduktion af den høje
registreringsafgiftssats, er der antaget en samvejning, men hvor reduktionen af topskattesatsen vægter 90 pct.,
og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vægter 10 pct.
2) I vurderingen af virkningen på arbejdsudbuddet ved nedsættelsen af NOx-afgiften og annulleringen af rekla-
meafgiften er der taget udgangspunkt i de dynamiske provenuer fra øget arbejdsudbud, som indgik i provenu-
beregningerne under Finanslovsforhandlingerne. Beregningsteknisk er det lagt til grund, at virkningen på ar-
bejdsudbuddet indebærer det samme dynamiske provenu pr. person som ved en ændring i arbejdsmarkedsbi-
dragssatsen.
Kilde: Egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 138: MFU spm. om at beregne effekten på den strukturelle beskæftigelse af den samlede finanslov for 2016, til finansministeren
Side 2 af 2
Fuld indfaset vurderes Kontanthjælpsaftalen samlet set at øge den strukturelle
beskæftigelse med ca. 700 fuldtidspersoner, fordi aftalen øger incitamentet til at
være i beskæftigelse. Da aftalen først træder i kraft i andel halvdel af 2016,
vurderes effekten på den strukturelle beskæftigelse i 2016 at være i
størrelsesordenen 200 fuldtidspersoner. Denne effekt skyldes primært det nye
kontanthjælpsloft og indførslen af en 225 timers regel. De to tiltag bidrager begge
til at øge forskelsbeløbet mellem offentlig forsørgelse (via kontanthjælp) og
beskæftigelse.
Nedsættelsen af registreringsafgiftens høje sats fra 180 pct. til 150 pct. vurderes
varigt at øge den strukturelle beskæftigelse med omkring 700 fuldtidspersoner.
Nedsættelsen af registreringsafgiften reducerer den effektive marginalskat (efter
afgifter) af den sidste tjente krone, fordi det bliver billigere at købe ny bil. Den
effektive marginalskat indregner ud over indkomstskatter også moms og afgifter.
En nedsættelse af registreringsafgiften bidrager dermed til at reducere den effekti-
ve marginalskat – ligesom en nedsættelse af indkomstskattesatserne ville gøre det.
Nedsættelsen af NOx-afgiften og annulleringen af reklameafgiften bidrager til at
øge den strukturelle beskæftigelse via et generelt lavere afgiftstryk. Nedsættelsen
af NOx-afgiften vurderes at øge arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 200
fuldtidspersoner, mens annulleringen af reklameafgiften vurderes at øge arbejds-
udbuddet med i størrelsesordenen 100 fuldtidspersoner.
I 2016 og 2017 vurderes den grønne BoligJobordning at øge den strukturelle be-
skæftigelse med ca. 300 fuldtidspersoner. Den grønne BoligJobordning øger imid-
lertid ikke den strukturelle beskæftigelse varigt, hvilket skyldes, at ordningen udlø-
ber i 2017 og dermed er midlertidig.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen