Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1581083_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 137 (L1) af 19. november
2015 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne gini koefficienten af finanslovforslaget på baggrund af den
indgåede aftale om finansloven for 2016?
Svar
Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative
Folkeparti om Finansloven for 2016 skønnes med usikkerhed at øge indkomstforskel-
lene målt ved Gini-koefficienten i 2016 med ca. 0,08 pct.point,
jf. tabel 1.
Til sammenligning kan det oplyses, at Gini-koefficienten for 2013 er 26,21 pct.,
jf.
Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015, Økonomi og Indenrigsmini-
steriet.
1
Fordelingsberegningen tager udgangspunkter i de
umiddelbare virkninger opgjort
efter indkomstskat af de elementer i aftalen, der antages enten at påvirke husholdnin-
gernes forbrugsmuligheder eller det offentlige forbrug.
Elementer, der direkte påvirker husholdningernes disponible indkomster gennem
ændrede indkomstoverførsler, bidrager til ca. en tredjedel af stigningen i Gini-
koefficienten svarende til 0,03 pct.point. De væsentligste elementer er udvidelsen af
integrationsydelsen samt kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
Af den samlede stigning i Gini-koefficienten kan ca. 0,03 pct. point henføres til skat-
ter og afgifter. BoligJobordningen, nedsættelse af registreringsafgiften samt den no-
minelle fastfrysning af grundskylden i 2016 bidrager til at øge forskellene i forbrugs-
muligheder målt ved Gini-koefficienten, mens annullering af reklameafgiften og ned-
sættelsen af NOx-afgiften er omtrent neutrale. Der er i beregningerne ikke indregnet
fordelingsvirkninger af nedsættelse af bo- og arveafgift ved overdragelse af en er-
hvervsvirksomhed til et nært familiemedlem mv., mulighed for medarbejderaktier
samt udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge.
Det bemærkes, at effekten af afgifter på husholdningernes forbrugsmuligheder ikke normalt medregnes i officielle opgø-
relser af Gini-koefficienten.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om at beregne gini koefficienten af finanslovforslaget, til finansministeren
1581083_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af FL16, virkning på Gini-koefficienten (pct. point)
Samlet aftale
Heraf:
- Skatter
- Overførsler
- Offentligt forbrug
0,03
0,03
0,02
0,08
Anm.: Nedsættelse af bo- og arveafgift ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til et nært familiemedlem mv.,
mulighed for medarbejderaktier og udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge indgår ikke i
beregningen. Der er ligeledes ikke beregnet fordelingsvirkninger af saldoforbedringen.
Kilde: Egne beregninger pba. 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Fordelingsvirkningerne af det offentlige forbrug skønnes at udgøre en stigning på
ca. 0,02 pct.point målt ved Gini-koefficienten. Det offentlige forbrug påvirker
ikke direkte husholdningernes disponible indkomster, men en forøgelse af værdi-
en af den offentlige service øger befolkningens såkaldte udvidede forbrugsmulig-
heder.
2
I beregningen er fordelingsvirkningen af udmøntningen af reserven sam-
menholdt med fordelingseffekterne af en generel forøgelse af det offentlige for-
brug.
Det bemærkes, at forbedringen af den strukturelle saldo svarende til ca. 2 mia. kr.
ikke er indregnet i fordelingsvirkningerne, der skal ses i sammenhæng med, at der
er tale om en tidsbegrænset nedsættelse af udgiftsrammen, der anvendes til at
nedbringe den offentlige gæld.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministen
Indregning af værdien af offentligt forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i sammenhæng med, at om-
fanget af offentlig service har betydning for værdien af den disponible indkomst. Det bemærkes, at de beregnede forde-
lingsvirkninger af offentligt forbrug er behæftet med væsentligt usikkerhed.
2