Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 16. december 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 130 (L 1) af 13. november
2015 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Den 11. november 2015 udtalte ministeren i Folketingssalen, at ”jeg er ikke enig i,
at formueskattekursforslaget ikke har en gavnlig effekt på beskæftigelsen”. Vil
ministeren redegøre for det faglige grundlag bag denne udtalelse og herunder
oplyse om han således også er uenig i Skatteministerens svar på spørgsmål 105,
hvori det konkluderes, at en genindførelse af formueskattekursen ikke påvirker
beskæftigelsen.
Svar
Med
Aftale om finansloven for 2016
er det besluttet ikke at genindføre
formueskattekursen. I stedet er det aftalt generelt at forbedre rammevilkårene i
forbindelse med virksomhedsoverdragelse til fx næste generation i familien eller til
en erhvervsdrivende fond.
Den generelle nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til næste generation i familien skal bidrage til at sikre, at
virksomhederne står med et stærkere kapitalgrundlag efter et generationsskifte.
Det kan i øvrigt bemærkes, at den præcise gengivelse af Skatteministerens svar på
finansudvalgets spørgsmål 105 (L 1) i relation til beskæftigelsesvirkningen er
følgende:
”Der foreligger ikke umiddelbart et grundlag, der muliggør en kvantitativ vurdering af de
dynamiske effekter på den langsigtede beskæftigelse (den strukturelle beskæftigelse) ved en
genindførelse af formueskattekursen. Virkningen skønnes dog som udgangspunkt at være
begrænset, da denne på lidt længere sigt bestemmes af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedets
funktionsmåde mv.”
Med venlig hilsen
Finansministeren