Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1568217_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 (L 1) af 10. november
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 86 redegøre for den korrektion
af det demografiske udgiftstræk, som ministeren foretager som følge af ”delvis
sund aldring”?
Svar
De individuelle offentlige udgifter til sundhed er stigende henover alder. Set på
tværs af aldersgrupper modtager ældre især sundhedsydelser og hjemmehjælp
(delpost af social beskyttelse), mens børn og unge især modtager serviceydelser,
som undervisning og pasning i daginstitution (delpost af socialbeskyttelse),
jf. figur
1.
Figur 1
Gennemsnitligt individuelt offentligt forbrug
fordelt på aldersgrupper, 2014
1.000 kr.
250
1.000 kr.
250
Figur 2
Andel af befolkning i og uden for terminalfasen i
2015 og 2060
Pct.
100
Pct.
100
200
200
80
80
150
150
60
60
100
100
40
40
50
50
20
20
0
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0
0
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Terminalfase, 2015
0
Ikke-terminalfase, 2015
Ikke-terminalfase, 2060
Kultur, fritid mv.
Social beskyttelse
Sundhed
Undervisning
Terminalfase, 2060
Anm.: I figur 1 indeholder undervisning især udgifter til folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannel-
ser. Sundhed inkluderer hovedsageligt udgifter til hospital, plejehjem, sygesikring og medicin. Socialbeskyt-
telse indebærer især udgifter til dagsinstitution og hjemmehjælp. Kultur, fritid mv. indeholder bl.a. udgifter til
drift eller støtte til kulturel virksomhed (biblioteker, museer, historiske bygninger mv.) samt tjenester i for-
bindelse med sport og fritid. Figur 1 er opgjort i 2014-priser.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
En række studier har vist, at en stor del af udgifterne til sundhedsvæsnet og æld-
repleje er koncentreret i de sidste tre leveår (hvilket teknisk kaldes for terminalfa-
 L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om det demografiske udgiftstræk, til finansministeren
1568217_0002.png
Side 2 af 3
sen),
jf. Mod nye mål – Danmark 2015 Teknisk baggrundsrapport.
Fx er hospitalsudgif-
terne for de 70-79-årige, der dør i løbet af ét år i gennemsnit syv gange højere end
for de 70-79-årige, der har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses
for samtlige aldersgrupper og for andre helbredsrelaterede udgiftsområder som
plejehjem, sygesikring og medicintilskud.
I takt med middellevetiden øges, reduceres andelen af befolkningen, som har
mindre end 3 leveår tilbage i en given aldersgruppe. Danmarks Statistik vurderer,
at middellevetiden øges med ca. 6 år fra 2015 til 2060, og det vil reducere andelen
af befolkningen i de enkelte aldersgrupper, som har under 3 leveår tilbage. Fx er
der i 2015 ca. 5 pct. af de 70 årige, der statistisk set forventes være i terminalfasen,
mens denne andel udgør ca. 1�½ pct. i 2060,
jf. figur 2.
En forbedret sundhedstilstand – afspejlet i en forlænget levetid – for en given
aldersgruppe mindsker derfor isoleret set det demografisk betingede pres på de
offentlige udgifter. Denne observerede effekt indregnes i det demografiske træk
og kaldes for sund aldring. Korrektionen af sund aldring foretages for helbredsre-
laterede udgifter, som fx udgifter til hospitaler, medicin, plejehjem og hjemme-
hjælp. Tilsvarende indarbejder blandt andet De Økonomiske Råd (DØR) og det
uafhængige analyseinstitut DREAM sund aldring i deres langsigtede fremskriv-
ning.
I et hypotetisk scenarie, hvor der ikke korrigeres for sund aldring, vil sundhedsud-
gifterne til en given aldersgruppe fastholdes over tid – også selvom deres restleve-
tid er stigende. I dette scenarie vil de helbredsrelaterede udgifter stige i forhold til
ovenstående metode,
jf. figur 3.
Under disse beregningstekniske antagelser vil fi-
nanspolitikken ikke være holdbar. Det ville derfor kræve finanspolitiske stramnin-
ger for ikke at efterlade en regning til kommende generationer.
Figur 3
Helbredsrelaterede udgifter fordelt på aldersgrupper i 2060
1.000 kr.
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
50
52
54
56
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
78
80
82
84
86
88
90
1.000 kr.
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Fuld korrektion
Korrektion i fremskrivning
Ingen korrektion
Anm.: Udgifterne er opgjort i 2014-priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om det demografiske udgiftstræk, til finansministeren
Side 3 af 3
Et andet beregningsteknisk scenarie er, hvis stigningen i restlevetiden får fuldt
gennemslag i udgifterne. Dvs. hvis restlevetiden for en 70 årig stiger med fem år
fra 2015 til 2060, vil de helbredsrelaterede udgifter i 2060 svare til udgifterne for
en 65 årig i udgangsåret.
Metoden, der anvendes i Finansministeriets fremskrivning, ligger mellem disse to
hypotetiske scenarier, og omtales derfor som, at der
delvist
korrigeres for sund
aldring.
Med venlig hilsen
Finansministeren