Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (ad L 1 – Forslag til
finanslov for finansåret 2016) af 14. oktober 2015 stillet efter
ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en skematisk fremstilling, der viser, hvor mange midler
regeringen med FFL 2016 og økonomiaftalen med regionerne for 2016 afsætter
for hvert af årene i perioden 2016-2019 specifikt til de fire elementer målrettede
sundhedstjek af borgere med særlig risiko, bedre patientforløb i behandlingen for
mennesker med kronisk sygdom, herunder patienter med KOL, diabetes eller
gigtsygdom, støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske til de svageste kroni-
ske patienter og en national indsats på lungeområdet, som alle var en del af den
tidligere regerings sundhedsplan 'Jo før – jo bedre'? Den skematiske fremstilling
bedes ligeledes indeholde fire selvstændige rækker, der til sammenligning viser,
hvor mange midler den tidligere regering årligt havde afsat i samme periode til
hver af de samme fire elementer.
Svar
Regeringen har med forslaget til finanslov for 2016 lagt op til en prioritering af
sundheds- og ældreområdet med samlet 2,4 mia.kr. i 2016. Der er således lagt op
til et markant udgiftsløft fra 2015 til 2016, der ligger udover prioriteringen under
den tidligere regering.
Regeringens prioritering afspejler samtidig en kritisk gennemgang af initiativer
planlagt og budgetteret under den tidligere regering. Dette medfører ikke færre
midler til sundhedsområdet samlet set, idet regeringen lægger op til, at midlerne
fortsat anvendes på sundhedsområdet. Herved understøttes, at de afsatte midler til
sundhed anvendes bedst muligt.
Regeringens prioritering af de fire elementer på Forslag til finanslov for 2016
fremgår af
tabel 1.
Samtidig er der angivet den prioritering, som den tidligere rege-
ring budgetterede på finansloven for 2015.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk