Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (L1) af 28. oktober
2015 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over, hvor meget investeringerne ville stige i milliarder
kroner, hvis de ikke-finansielle virksomheder investerede på samme niveau målt i
forhold til hhv. bruttoværditilvæksten og bruttooverskud af produktionen som i
perioden 2000-2008? I sit svar bedes ministeren samtidigt skønne over virkningen
på hhv. offentlig og privat beskæftigelse, samt på de offentlige indtægter fra
indkomstskat.
Svar
Det er på linje med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 99 lagt til grund,
at investeringerne opgøres eksklusive råstofindvinding, olieraffinaderier samt of-
fentlige erhverv.
Uanset om det ses i forhold til BVT eller bruttooverskud af produktionen, så har
investeringerne udgjort en lavere andel i årene efter krisen, end de gjorde i et gen-
nemsnit af perioden 2000-2008, og dette forventes ligeledes at være tilfældet i
2016,
jf. figur 1 og 2.
Lave investeringskvoter er ud fra historiske erfaringer forven-
telige i perioder, hvor en forudgående højkonjunktur afløses af dæmpet økono-
misk aktivitet og lav kapacitetsudnyttelse.
I år 2016 ligger BVT-andelen for investeringer i maskiner mv. 2,9 pct.point under
gennemsnittet for 2000-2008, mens den ligger 2,3 pct.point under for bygninger
og anlæg.
For at bringe de faste investeringer op på gennemsnittet for 2000-2008, skal de
øges med ca. 61 mia. kr. i 2016-priser, svarende til ca. 29 pct. forøgelse ift. det
niveau, der er lagt til grund i den seneste konjunkturvurdering. Målt ift. brutto-
overskud udgør afstanden mellem den gennemsnitlige kvote for 2000-2008 og
investeringerne i 2016 samlet godt 66 mia. kr. i 2016-priser, svarende til knap 32
pct. forøgelse af niveauet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk