Til folketingets skatteudvalg fra Danske Speditører
Danske Speditører vil hermed orientere skatteudvalgets medlemmer om vores bekymringer og frustrationer
i forbindelse med EU-toldkodeksen.
Kort sagt drejer det sig om følgende forhold:
1) Manglende eller ikke-fyldestgørende rettidig information om, hvad erhvervslivet skal tilpasse sig
hvornår i perioden frem til udgangen af 2020, og hvordan det skal gøres rent praktisk.
2) Velbegrundet udsigt til manglende IT-understøttelse af elementer fra UCC, der implementeres i Dan-
mark i perioden frem til 2019 og 2020.
Ad 1: Manglende rettidig information
På de meget hyppige møder vi holder med SKAT, får vi at vide, at der endnu er mangt og meget, der
skal nå at falde ordentligt på plads inden 1. maj 2016. Det drejer sig overordnet set om forhold, der
har med de nye regler for bevillinger og sikkerhedsstillelse at gøre. Således er det endnu ikke helt
afklaret, hvordan der skal søges om bevilling til at drive lager, hvor der opbevares varer, der er på
toldoplag. Det er heller ikke afklaret, hvordan ansøgninger til at drive lager skal sagsbehandles og
afgøres af myndighederne.
Det vil selvsagt have ret vidtgående konsekvenser for speditører, der i stort omfang driver lager, hvori
der i kortere eller længere tid opbevares for deres kunder i industrien.
På baggrund af den meget lange liste over uafklarede spørgsmål af potentiel stor betydning for spe-
ditørernes fremtidige virksomhed har vi anmodet SKAT om at samarbejde med os om planlægning
og afvikling af informationsmøder herom 4-5 steder i landet.
Dette har vi bedt om med henvisning til, at vores medlemsvirksomheder i speditionsbranchen i stort
omfang er toldagenter og toldrådgivere for virksomhederne i industrien. Det giver anledning til, at
toldmedarbejdere i vores medlemsvirksomheder får stillet en masse spørgsmål, som de gerne vil
svare klart og kontant på. De sætter en ære i at yde en kompetent og professionel rådgivning til
virksomhederne i industrien – og det vil de meget gerne kunne fortsætte med at gøre.
Derfor er det meget vigtigt for en gnidningsløs implementering af EU-toldkodeksen, at medarbej-
derne i vores medlemsvirksomhederne er fuld ud opdateret med den nyeste viden om den praktiske
håndtering af de nye regler, der skal gælde herhjemme fra 1. maj 2016.
-
SKAT har med mail til Danske Speditører i dag afvist anmodningen og svaret, at SKAT gerne vil i dialog
med os om informationsaktiviteter efter 1. maj. SKAT henviser til, at man ikke har ressourcer til det
inden 1. maj. Dette svar er Danske Speditører ikke tilfreds med, og vi ønsker at skatteministeren
beder SKAT genoverveje sagen.