L 99 - 2015-16 - Bilag 3: Notat vedrørende EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 (intet KOM nummer)

Skatteudvalget 2015-16
L 99 Bilag 3
Offentligt

Notat

2. februar 2016

J.nr. 15-2917515

Til Folketingets Europaudvalg

Moms, Afgifter og Told

HMH

Notat

Hermed fremsendes notat vedrørende EU-Kommissionens delegerede forordning

(EU) …/… af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i

EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operatio-

nelle, og om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 (intet KOM nummer)

1. Resumé

Den delegerede forordning indeholder en lang række overgangsregler, der skal sikre en smidig overgang fra

det nuværende Toldkodeks til EU-toldkodeks. Reglerne udsætter i praksis EU-toldkodeksens krav om

anvendelse af elektroniske løsninger, indtil disse er klar, og imødekommer dermed såvel erhvervslivets som

medlemsstaternes klare ønske om, at reglernes anvendelse tidsmæssigt skal følge udviklingen af it-løsnin-

gerne, der løbende sættes i drift hen over perioden.

Desuden indeholder forordningen visse ændringer af den allerede vedtagne delegerede retsakt, så de nuvæ-

rende it-systemer og papirformularer kan anvendes i overgangsperioden. Det forventes ikke, at Rådet

og/eller Europa-Parlamentet agter at gøre indsigelse inden for fristens udløb den 17. februar 2016.

Regeringen agter ikke at gøre indsigelse mod forslaget. Regeringen agter dog at afgive en erklæring til mø-

deprotokollen om vigtigheden af en pragmatisk tilgang til overgangen til de nye regler samt, at toldkodek-

sens fordyrende elementer skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Den delegerede forordning er sat på

dagsorden for Coreper den 10. februar 2016, som reelt er den sidste frist for medlemsstaternes stillingsta-

gen til, hvorvidt rådet skal gøre indsigelse eller ej mod retsakten.

2. Baggrund

Der har gennem de seneste ca. ti år været arbejdet med en modernisering af EU´s toldregler,

således at de afspejler den udvikling, der har været i varehandlen og omfanget heraf.

L 99 - 2015-16 - Bilag 3: Notat vedrørende EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 (intet KOM nummer)

Ikke mindst har der været et behov for at tilpasse reglerne til en elektronisk håndtering af

toldprocesserne. I takt med EU’s udvidelse i antallet af medlemsstater og den øgede globa-

lisering, er der opstået krav fra erhvervslivet om hurtigere og mere ensartet ageren fra told-

myndighedernes side på tværs af EU-landene. Større ensartethed og modernisering – her-

under ikke mindst digitalisering – af EU’s toldregler har således været nødvendig for, at

import og eksport kan forløbe hurtigt og gnidningsfrit, at virksomhederne i EU opererer

med et ensartet regelsæt, og at virksomheder i EU har lige konkurrence.

EU-Toldkodeksen blev på denne baggrund vedtaget af Rådet i efteråret 2013. Den fastlæg-

ger de overordnede rammer for toldprocesserne, og er således direkte gældende i alle 28

medlemsstater. EU-Toldkodeksen er på mange områder identisk med ”den moderniserede

toldkodeks”, der blev vedtaget i 2008, men som på grund af især forsinkelser i it-løsnin-

gerne og indførelse af Lissabon-traktaten ikke nåede at træde i kraft som planlagt i juni

2013.

Efter vedtagelsen af EU-Toldkodeks i oktober 2013, er der efterfølgende i EU-regi arbejdet

med de supplerende EU-bestemmelser, som mere detaljeret beskriver de dataelementer,

formater, tidsfrister, processer og arbejdsgange mv., der skal til, for at udfylde og supplere

EU-toldkodeks. Der blev således i løbet af efteråret 2015 vedtaget såvel en delegeret for-

ordning som en gennemførelsesforordning, der supplerer og præciserer EU-toldkodeksen.

I perioden fra den 1. maj 2016 og til udgangen af 2020 vil der i et vist omfang være behov

for at kunne anvende andre midler end elektronisk udveksling af oplysninger, eller, hvis

sådanne allerede findes, fortsat at anvende medlemsstaterne nuværende it-systemer til

denne udveksling, indtil de nye regler og processer kan it-understøttes. EU-Kommissionen

er derfor i EU-toldkodeksens artikel 279, jf. artikel 278, givet beføjelse til at fastsætte de

nærmere overgangsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre en smidig overgang til

anvendelsen af de nye bestemmelser.

EU-Kommissionen har den 17. december 2015 (oversendt til Rådet samme dag) udstedt

en delegeret forordning, der indeholder de bestemmelser der gør, at de toldprocesser mv.,

der kræver udvikling af nye it-løsninger, først skal anvendes, når it-understøttelsen er til

stede.

3. Formål og indhold

Formålet med den delegerede forordning er - ud fra de beføjelser, der er fastlagt i EU-

Toldkodeksen - at fastlægge de regler og processer, der skal gælde, indtil de forskellige it-

løsninger er færdigudviklet, så de endelige regler i EU-toldkodeks kan anvendes fuldt ud.

Der åbnes med overgangsbestemmelserne op for, at de løsninger, der eksisterer i dag, både

elektroniske og papirbaserede, fortsat kan benyttes, indtil den nødvendige it-understøttelse

bliver klar.

Side 2 af 5

Til forordningen er knyttet 13 bilag, i hvilke de nærmere datakrav, formater og koder, som

skal anvendes, indtil de respektive it-systemer er på plads, er anført.

Overgangsreglerne omfatter elementer inden for følgende områder, hvor kravene om nye

it-løsninger dermed ikke finder anvendelse fra den 1. maj 2016:



ansøgninger og afgørelser

varers toldværdi

sikkerhedsstillelse for potentiel eller eksisterende toldskyld

ankomst af varer og midlertidig opbevaring

toldmæssig status og henførsel af varer under en toldprocedure – herunder om

centraliseret toldbehandling og indskrivning i regnskaberne



særlige procedurer – herunder procedurerne for toldoplag, forsendelsesordningen

og ordningerne for varer, som transporteres med jernbane eller ad luft- eller søve-

jen



varer, der føres ud af EU's toldområde

For at supplere de egentlige overgangsbestemmelser indeholder den delegerede forordning

også en række konsekvensjusteringer i EU-Kommissionens tidligere vedtagne delegerede

forordning (2015/255/EU). Dette gælder især i forhold til de datakrav, som skal gælde

indtil de respektive it-systemer er indført. Dette skal sikre, at der ikke skal udvikles midler-

tidige (it-)løsninger for at håndtere EU-toldkodeksens krav om nye eller ændrede data på

de områder, hvor der er fastlagt overgangsbestemmelser.

Samlet skal forordningen sikre, at såvel erhvervslivet som toldmyndighederne får tid til at

tilpasse sig nye/ændrede datasæt og procedurer og de tilhørende it-løsninger.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for den delegerede forordning er EU-toldkodeksen artikel 279.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den delegerede forordning er sendt til Europa-Parlamentet den 17. december 2015. For-

ordningen blev drøftet i Europa-Parlamentets IMCO udvalg den 25. januar 2016. Det er

umiddelbart forventningen, at Europa-Parlamentet ikke vil gøre indsigelse mod forordnin-

gen.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget hører under EU’s enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anven-

delse.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Side 3 af 5

Den delegerede forordning har ikke i sig selv konsekvenser for toldloven, mens overgangs-

ordningerne vil blive afspejlet i en kommende ændring af toldbehandlingsbekendtgørelsen.

7. Konsekvenser

Det følger direkte af EU-Toldkodeksen, der fastlægger nye toldprocesser, at der skal etab-

leres digitale it-løsninger, der understøtter disse. Den delegerede forordning skal sikre, at

der kan ske en smidig overgang til de nye regler i takt med, at de tilhørende it-løsninger

udvikles og ibrugtages.

Der foreligger på nuværende tidspunkt kun meget foreløbige skøn over udgifterne til æn-

dringer af SKATs it-løsninger, som følge af EU-Toldkodeks, på i størrelsesordenen 1 -

1,5 mia. kr. Den delgerede forordning medfører ikke i sig selv ændringer af dette.

Skatteministeriet har igangsat en tilbundsgående analyse af toldområdet, der skal skabe et

solidt grundlag for at implementere EU-Toldkodekspakken (dvs. såvel EU-Toldkodeks

som supplerende retsakter), og herunder komme med kvalificerede skøn over udgifterne

hertil.

Det er endnu ikke muligt at skønne over de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet disse

ligeledes blandt andet vil afhænge af valget af digitale løsninger. Det forventes, at den

øgede digitalisering og strømligningen af toldprocesserne generelt vil være byrde-reduce-

rende for erhvervslivet. Der vil dog også være elementer, der på baggrund af krav om

øget sikkerhed i forsyningskæden, vil have modsat effekt.

Overvejelser om beskyttelsesniveauet skønnes ikke relevant.

8. Høring

EU-Kommissionen har løbende i arbejdet med gennemførelsesforordningen haft kontakt

med de europæiske erhvervsorganisationer, der dels har haft teksterne og de forskellige

forarbejder i høring, ligesom erhvervsorganisationerne har deltaget i møder, hvor teksterne

har været drøftet. Overgangsbestemmelserne afspejler i vidt omfang de ønsker, som euro-

pæisk erhvervsliv har rejst.

SKAT har orienteret om EU-Toldkodeks – herunder om arbejdet med denne delegerede

forordning – på SKATs Erhvervskontaktudvalg på toldområdet ved flere lejligheder. Der

har i den sammenhæng også været lagt vægt på, at der sker en smidig overgang til de nye

regler. Samtidig er der dog et ønske om mere ensartethed i de procedurer, som de 28 EU-

medlemsstater anvender, hvilket først opnås, når it-løsningerne implementeres.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 4 af 5

Fristen for Rådet til at gøre indsigelse over for den delegerede retsakt udløber den 17. fe-

bruar 2016. Det forventes, at medlemsstaterne ikke vil modsætte sig, at Rådet ikke gør

indsigelse mod den delegerede retsakt, ligesom der ikke vil blive bedt om forlængelse af

fristen.

10. Foreløbig dansk holdning

Regeringen finder, på linje med de øvrige medlemsstater, at udkastet til delegeret forordning

er absolut nødvendig for, at EU-Toldkodeks vil kunne anvendes. Regeringen finder samtidig,

at gennemførelsesforordningen holder sig inden for de beføjelser, som er tillagt EU-Kommis-

sionen i medfør af EU-Toldkodeks.

Regeringen vil som hidtil benytte enhver passende lejlighed til at understrege over for såvel

EU-Kommissionen som de andre medlemsstater, at det er en stor, dyr og omfattende opgave

at omlægge it-systemer og toldprocesser, og at der til stadighed skal arbejdes på, at implikatio-

nerne for medlemsstaternes – og EU´s – budgetter skal holdes på et så lavt niveau som muligt.

Det er vigtigt for regeringen, at indførelsen af de nye regler sker gradvist, at der er tid for såvel

erhvervslivet som toldmyndighederne til at implementere disse ordentligt, og at der bliver til-

strækkelig tid til at etablere den nødvendige it-understøttelse af EU-toldkodeksen. Vedtagelsen

af overgangreglerne er et meget væsentligt element i sikringen af dette.

Under hensyntagen til ovennævnte, vil regeringen ikke gøre indsigelse mod EU-Kommissio-

nens delegerede forordning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU-Toldkodeks har senest været forelagt Europaudvalget i forbindelse med Konkurrence-

evne-rådsmødet i december 2012 (del af samlenotat forelagt Europaudvalget i december

2012). Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om EU-Toldkodeksen i marts 2012 (Eu-

ropaudvalget 2011, KOM(2012)0064 bilag 2).

Den supplerende delegerede retsakt blev forelagt Europaudvalget forud for møde i Coreper

den 7. oktober 2015 (Europaudvalget 2015, alm. del bilag 4). Kommissionens gennemfø-

relsesforordning blev forelagt Europaudvalget forud for afstemningen i komitologiudvalget

den 6. november (efterfølgende udsat til den 12. november) 2015 (Europaudvalget 2015,

alm. del bilag 60).

Side 5 af 5