Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 13.01.2016. 1. behandling 28.01.2016. Betænkning 17.03.2016. 2. behandling 29.03.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Rune Lund ønsker ordet. Værsgo.

Det her forslag er et lidt specielt forslag forstået på den måde, at selve indholdet i forslaget sådan set er rigtig godt, og det består af en lang række tekniske ændringer, som i forbindelse med fælles toldregler i hele EU skal gøre, at toldbehandlingen foregår mere smidigt. Den del af forslaget er rigtig fin.

Det, der er problemet ved det her forslag, er – og det er jo ikke noget, som fremgår af selve lovforslaget, men det er kommet frem under behandlingen – at det vil koste anslået mellem 1 og 1,5 mia. kr. at gennemføre i administrative omkostninger.

Fra Enhedslistens side vil godt sige, at vi finder det stærkt kritisabelt, specielt i en situation, hvor vi snakker SKAT og den alvorlige krise, som SKAT befinder sig i, at man i et lovforslag af den her karakter ikke tydeliggør, at der følger udgifter med på mellem 1 og 1,5 mia. kr. Det er ganske enkelt absurd. I lovforslaget står der faktisk, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige. Og de foreløbigt estimerede omkostninger, der ligger i forhold til implementeringen af de her regler, burde jo klart fremgå af lovforslaget.

Vi har stillet en lang række spørgsmål fra Enhedslistens side, og i forhold til spørgsmål 13 har vi fået oplyst, at for så vidt angår finansieringen af de nødvendige ændringer, er der ikke taget stilling til, hvordan ændringerne skal finansieres, herunder eventuelle konsekvenser for SKATs budget på øvrige områder. Jeg mener simpelt hen, det er uacceptabelt, at skatteministeren ikke kan anskueliggøre, hvor finansieringen skal komme fra på skatteområdet. Når vi har behandlet lovforslag hernede i Folketingssalen, har vi nogle gange økonomiske opgørelser, der viser, at der vil være en merindtægt eller en mindre indtægt for staten på 5 mio. kr. Nu har vi her et lovforslag, som vil koste anslået mellem 1 og 1,5 mia. kr. at gennemføre og måske endda mere, for mange af de her penge skal bruges til at implementere it-systemer.

Vi synes, det er virkelig, virkelig uacceptabelt, at det ikke fremgår af lovforslaget, og vi synes, det er virkelig, virkelig uacceptabelt, at der ikke er klarhed over, hvor den her finansiering skal komme fra. For hvis man ser på, hvordan SKAT er blevet mishandlet de sidste over 10 år af skiftende regeringer, kan man se, at en del af miseren i SKAT jo har et klart udgangspunkt i, at SKAT er blevet sparet i stykker. Der er blevet sparet tusindvis af stillinger væk i SKAT, og der er blevet sparet milliarder af kroner i SKAT.

Nu står vi så her i en situation, hvor man vil gennemføre en lovgivning, som vil koste mellem 1 og 1,5 mia. kr., men hvem skal betale? Har man intet lært af historien? Har man intet lært af, at SKAT er blevet sparet i stykker? Det her er ganske enkelt absurd.

Så sagde skatteministeren i forbindelse med førstebehandlingen: Jamen det plejer jo at være sådan, når vi vedtager den her slags EU-regler, at finansieringen kommer senere; det er noget, vi diskuterer i Finansudvalget. Men der er bare ikke nogen tvivl, når vi snakker SKAT og vi ser på, hvordan finansieringen af den her slags it-systemer plejer at blive finansieret, at »plejer« betyder, at der jo også plejer at komme en finansiering fra SKATs side. Og jeg vil æde min gamle hat, hvis jeg havde en, på, at SKAT også kommer til at betale for implementeringen af det her, hvilket vi fra Enhedslistens side finder er fuldstændig uacceptabelt. For vores holdning er, at vi skal annullere allerede planlagte besparelser i SKAT. Og jeg vil gerne gøre Tinget opmærksom på, at hvis vi ikke her fra Tingets side gør noget i forhold til de allerede planlagte besparelser i SKAT, vil SKATs budget i 2019 være over 500 mio. kr. mindre, end det er i dag. Og i den situation vil man så pålægge SKAT yderligere udgifter.

Så er der en diskussion, i forhold til at det her forslag bunder i en EU-forordning. Og det er jo sådan med EU-forordninger, at de har direkte indvirkning på dansk lovgivning. Men der synes jeg også bare at vi må tage os selv alvorligt som Folketing. Det kan da ikke være rigtigt, at vi reducerer Folketinget til sådan en eller anden form for Mickey Mouse-parlament, fordi der ligger en lovgivning fra EU, hvor vi så bare siger: Jamen den må vi vedtage, for det har EU sagt. Det kan ikke være rigtigt, at vi gør det, uden at vi ligesom behandler det ordentligt og tager stilling til finansieringen. I det her Folketing, Danmarks Folketing, skal vi tage stilling til de regler, der skal gennemføres, og vi skal tage stilling til den finansiering, der følger med, i alle tilfælde, og det burde vi helt klart også gøre i det her tilfælde, også fordi beløbet er så stort.

Så Enhedslisten kan absolut ikke støtte det her lovforslag. Vi vil have SKAT genrejst. Vi vil have annulleret allerede planlagte besparelser i SKAT. Vi vil have tilført langt flere ressourcer til SKAT, for at SKAT kan blive genrejst. Det her lovforslag er for os et tegn på, at et flertal i Folketinget – hvis det her bliver vedtaget – desværre ikke i forhold til SKAT har lært af historien.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Bruus som ordfører. Værsgo.

Jeg skal lige have mikrofonen lidt ned. Når jeg tager ordet til det her, er det sådan set også, fordi det er lidt en speciel situation, hvor vi også har taget forbehold i betænkningen. Nu har hr. Rune Lund fra Enhedslisten sådan set gennemgået tallene, så det skal jeg ikke forstyrre Folketinget med.

Jeg vil bare sige, at det er en lidt speciel situation, når vi vedtager noget, som potentielt set kan koste mellem 1-1½ mia. kr., uden at vi reelt ved det. Vi har haft en grundig behandling af det her, vi har haft teknisk gennemgang, vi har stillet en række spørgsmål i udvalget, og vi må sige, at vi tager forbehold for den videre implementering, indtil vi får den analyse, som skatteministeren har lovet kommer til sommer, hvor vi så forhåbentlig får afdækket de nærmere omkostninger, men sådan set også finansieringen af, hvad det her kommer til at omfatte.

Men vi støtter altså forslaget, og det kan jeg også sige på vegne af både Det Radikale Venstre og Alternativet.

Tak for det. Så er det skatteministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil selvfølgelig gerne svare på de spørgsmål, som der er, og som jeg synes er ganske relevante. Hr. Rune Lund var inde på, at det her jo er EU-lovgivning, at det er en EU-forordning, den har direkte retsvirkning, og der kan man selvfølgelig have det synspunkt, som Enhedslisten har, altså at det synes man ikke den skal have, men vi er med i Det Europæiske Fællesskab, vi med i den beslutningsproces, der er i EU, og derfor bliver vi selvfølgelig nødt til at rette os efter det, der bliver vedtaget der, og det, som et flertal i Folketinget har besluttet vi skal rette sig efter. Sådan er det i et demokrati, og sådan bør det også være i det danske folkestyre, så derfor kan jeg ikke identificere mig med den form for demokratisk civil ulydighed, som hr. Rune Lund opfordrer til. Det må jeg klart sige.

Så er det jo fuldstændig rigtigt, at det her er et EU-toldkodeks, der koster nogle penge. Det er også et EU-toldkodeks, som har været mange år undervejs, og jeg har fuld respekt for det forbehold, som hr. Jeppe Bruus giver udtryk for, men jeg må bare i al stilfærdighed minde om – jeg gør det ikke så ofte – at der jo var nogle partier, som sad i regering, før den her regering kom til, hvor det her toldkodeks blev forhandlet, blev diskuteret i Folketingets Europaudvalg, og jeg minder om, at man også har et ansvar for at sørge for, at det bliver implementeret, og et ansvar for, at man finder pengene til at få det gennemført, og det må vi så prøve at gøre i fællesskab. Så jeg synes, at det er lidt usædvanligt, at man har taget det forbehold, der er i betænkningen.

Det her er ikke en ny sag. Det er en sag, jeg har overtaget som skatteminister. Det var en sag, der blev behandlet i Folketingets Europaudvalg i 2012, da man havde en anden regering, og hvor man burde være gået i gang med arbejdet med at finde ud af, hvad det her koster, og få bragt den regning ned. Jeg gør det gerne, og jeg hjælper gerne med at få løst det her problem. Jeg beder i al stilfærdighed om, at Folketingets partier bredt bakker op om det ønske, og så synes jeg, at det er passende også lige at minde om, at det her ikke er et problem, der er opstået under den her regering.

I forhold til toldkodekset som sådan vil jeg også minde om, at det jo grundlæggende er noget, der bliver efterspurgt af dansk erhvervsliv. Det er nogle penge, som vi skal have fundet, og som skal investeres i at sikre bedre regler for afregning af moms. Sagt lidt firkantet handler det om, at man på EU-plan skal gå væk fra at lave toldarbejde med gennemslagspapir, men gå over til at have en form for it-understøttelse af toldsystemet, så vi får en situation, hvor det, hvis man henter en container ind i Hamburg, i Madrid eller i Aarhus, er den samme lette og simple toldbehandling.

Det er noget, der vil gavne dansk erhvervsliv, det er noget, der vil gavne det indre marked, det er noget, der vil gavne det europæiske erhvervsliv, og det vil samlet set skabe vækst og beskæftigelse, når det forhåbentlig kommer til at fungere i Danmark såvel som i resten af Europa. Så det koster nogle penge, men altså nogle penge, vi investerer i at udvikle dansk og europæisk erhvervsliv, og det er grundlæggende en god ting.

Nu skal vi så sørge for at få det implementeret på rette vis, få lavet de it-systemer, der er behov for, og der opfordrer jeg til, at vi i fællesskab finder nogle løsninger på det. Det vil jeg gerne stille mig i spidsen for som skatteminister, og jeg er ganske overbevist om, at det her selvfølgelig er noget, der vil kræve, at vi finder nogle ekstra midler, hvis man skal betale den regning, som det koster at gennemføre EU's toldkodeks.

Jeg bliver nødt til at advare mod dem, der tror på, at man bare kan lade være med det her, at Folketinget kan lade være med at stemme for lovforslaget. Det er EU-lovgivning, og det har direkte retsvirkning, og derfor håber jeg, at der er et bredt flertal af partier i Folketinget, som vil være ansvarlige over for det grundlæggende princip, at når EU har besluttet noget, så bliver vi selvfølgelig også nødt til at gennemføre det i dansk lov.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det Jeppe Bruus. Værsgo.

Nu hørte jeg skatteministeren stilfærdigt konstatere, at der var respekt for det forbehold, men også at man måske burde tage det ansvar på sig og være med til at finansiere det her. Det gør vi gerne, men det kræver alt andet lige, at vi ved, hvad vi skal finansiere. Er det ½ mia. kr., er det 1 mia. kr., er det 1½ mia. kr.? Hvornår skal de penge falde? Hvor skal de penge komme fra? Altså, det er alle de spørgsmål, vi ikke ved noget om i dag, fordi vi afventer den analyse, der er på vej fra Skatteministeriet. Derfor synes jeg, at det måske i virkeligheden er ret ansvarligt at sige, at vi støtter den proces, vi nu sætter i gang. Men vi er selvfølgelig nødt til at tage forbehold for, at vi jo ikke kender omfanget af, hvad det er, vi skal være med til at finansiere. Derfor er det her i al stilfærdighed måske også bare et svar på skatteministerens kritik.

Tak. Skatteministeren.

Tak. Det var sådan set, fordi jeg ikke syntes, at jeg hørte hr. Jeppe Bruus klart sige, at Socialdemokratiet er klar til at finde en løsning på den udfordring, vi har her – den økonomiske så vel som den implementeringsmæssige. Og når hr. Jeppe Bruus giver det tilsagn her i sit spørgsmål, er jeg fuldt ud tilfreds med det.

Hr. Jeppe Bruus.

Vi ville jo ikke stemme for, hvis ikke vi var klar til at være med til at implementere det her. Det siger næsten sig selv.

Skatteministeren.

Jamen jeg tror ikke, jeg kan tilføje meget andet, end at det er jeg selvfølgelig glad for. Det er en fælles opgave at få et EU-toldkodeks. Det er en fælles opgave at få det implementeret, og det er i øvrigt også en fælles opgave at få bragt den regning så langt ned som overhovedet muligt. Det er en regning, der er blevet væsentlig højere, fordi man i EU har benyttet sig af muligheden for delegerede retsakter, hvilket gør, at det system, man troede kostede nogle få hundrede millioner kroner, da Folketingets Europaudvalg gav tilsagn i 2012, nu ender med at skulle have et væsentligt større beløb. Vi må sammen med ligesindede lande i EU gøre, hvad vi kan, for at få bragt den regning ned, og så må vi i øvrigt få gennemført den EU-lovgivning, som altså er juridisk gældende i Danmark.

Tak. Så er det hr. Rune Lund. Værsgo.

På baggrund af den debat, vi har haft i dag, og også på baggrund af den tidligere debat om de mellem 1 og 1,5 mia. kr., måske mere, som det her kommer til at koste, vil jeg spørge, om skatteministeren så i dag fra Folketingets talerstol vil garantere, at det ikke bliver SKAT, der kommer til at betale hverken dele af eller hele regningen for det her.

Skatteministeren.

Mine måneder hidtil i Skatteministeriet har gjort, at jeg er varsom med at udstede garantier, og det skal man være, for der er en lang række områder i SKAT, som er voldsomt udfordret af en række forskellige årsager, så det kan jeg ikke garantere.

Men jeg kan give det tilsagn til hr. Rune Lund, at jeg selvfølgelig som skatteminister vil arbejde for i regeringen og også samle et flertal i Folketinget for at sikre, at man kan få gennemført EU's toldkodeks så smidigt, effektivt og billigt som muligt, og der er selvfølgelig behov for at finde noget finansiering til at løfte den opgave. Men det er noget, vi går i gang med, når vi ved, præcis hvad regningen er, og det ved vi desværre ikke på nuværende tidspunkt.

Hr. Rune Lund.

Jeg er glad for det tilsagn, men det er alligevel ikke særlig beroligende, specielt i en situation, hvor vi jo ved, at SKAT vil blive udsat for en masse besparelser, hvis ikke Folketinget her beslutter noget andet; i en situation, hvor SKAT i forvejen er i en dyb, dyb krise på grund af de besparelser, som allerede har sparet SKAT i stykker.

Men jeg vil alligevel stille et andet spørgsmål: Hvordan har skatteministeren det med, at man fremsætter et lovforslag, som koster mellem 1 og 1,5 mia. kr., uden at angive finansiering? Er det ikke en temmelig mærkværdig måde at fremlægge et lovforslag i Folketinget på?

Skatteministeren.

Nej, det er det faktisk ikke. EU's toldkodeks og implementeringen af det som sådan koster de her 1-1,5 mia. kr., estimerer man. Lovforslaget er en lille del af det, og lovforslaget isoleret set har ingen økonomiske konsekvenser, og derfor står det afspejlet i lovforslagets bemærkninger.

Det er fuldstændig rigtigt, at lovforslaget så er en del af et EU-toldkodeks, som løber op i en stor regning. Det er forskellen. Derfor er det som sådan ikke så usædvanligt. Jeg håber da, at vi hurtigst muligt kan få afklaret, hvad regningen er, og få fundet ud af, hvordan vi så får den samlet op.

Tak til skatteministeren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

[Afstemningen slutter].

For stemte 73 (S, V, LA, ALT, RV og KF), imod stemte 13 (EL og SF), hverken for eller imod stemte 22 (DF).

Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.