Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 13.01.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det, vi her skal til at behandle, er det første lovforslag, som implementerer den forordning, der gør, at man samordner registreringen af told i EU. Det giver jo rigtig god mening, fordi det utvivlsomt på sigt vil betyde en både administrativ og forhåbentlig økonomisk lettelse for virksomhederne. Som sådan er vi som socialdemokrater selvfølgelig positivt indstillet over for at gå i gang med den her proces.

Men det er også en stor proces, som ikke er så ligetil. Det er sådan set administrativt ret bøvlet at prøve at samordne måden at registrere told på, særlig den del af det, som skal foregå elektronisk. Det skyldes også, at mere og mere registrering foregår elektronisk. Derfor kan man jo se i den proces, der har været, med møder med Skatteministeriet i efteråret, at de ganske få høringssvar, der er indgivet, også afspejler noget af den bekymring, der kan være, for, hvordan det her bliver implementeret. Og hvordan stiller det virksomheder i den fase med at kunne håndtere og forstå de toldregler, der er? Derfor synes vi, at der er nogle uafklarede spørgsmål i lovforslaget og i hele grundlaget for lovforslaget, som vi ønsker at få afklaret i behandlingen af det her lovforslag.

Det handler først og fremmest om økonomi. Da man tidligere behandlede det og estimerede, hvad det her ville koste, tilbage i 2012 og 2013 som grundlag for den rådsbeslutning, der blev truffet på det tidspunkt, havde man ét estimat, og i efteråret tilkendegav Skatteministeriet med et estimat i et notat til Europaudvalget fra den 29. oktober, at det her samlet set kan komme til at koste 1-1,5 mia. kr. Det er immer væk en pæn sum penge, og jeg må sige, at når man sidder og læser det igennem, ser jeg, at vi ikke er blevet helt kloge på, hvad konsekvenserne af det her er. Hvad er omfanget af det? Og er Skatteministeriet i stand til at levere og understøtte de nødvendige it-løsninger, som skal være med til at sørge for, at det her kan implementeres?

Der er, som jeg forstår det nu, sat gang i en tilbundsgående analyse i Skatteministeriet af, hvordan det her kommer til at blive foldet ud. Det er klart, at it-systemerne ikke skal være klar den 1. maj i år, når den første del af det her træder i kraft. Det skal ske løbende frem mod 2020. Men der er stadig væk behov for, når vi skal træffe så stor en beslutning, at få mere klarhed over, hvordan det her kommer til at fungere. Hvordan bliver processen? Og ikke mindst: Hvad er økonomien i det her? Svaret på det forventer vi bliver tilvejebragt under behandlingen af det her lovforslag, men ellers er vi selvfølgelig positivt indstillet over for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som nævnt af den foregående ordfører handler det her om implementering af EU's nye EU-toldkodeks, som erstatter det over 20 år gamle sæt regler.

Toldreglerne er jo ret omfattende og handler om indførsel og udførsel af varer i EU, og jeg vil sige, at vi jo i Dansk Folkeparti synes, at det grundlæggende er godt, at vi har nogle fælles toldregler. Det var det, EU startede med, altså handelssamarbejdet, og det er egentlig fint.

Formålet med det her lovforslag – eller i det hele taget med EU's toldkodeks – er så, at varehandel skal ske gnidningsfrit. Der skal være en effektiv toldkontrol, og der skal være færre omkostninger for både staten og virksomhederne. Det er gode formål, men jeg synes godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det så er det, man tror det ender med. Man kan godt frygte, at det ikke gør det, og vi har en frygt i Dansk Folkeparti, i forhold til hvordan man får det her implementeret – noget, som den forrige ordfører også var inde på.

For at tage en af tingene er der jo stor fare, som det også fremgår af høringssvarene, for, at der kommer en ny it-skandale. Det her er altså et kæmpe projekt, man skal have gang i, og som det allerede er nævnt, estimerede man sidste efterår i Skatteministeriet, at det kunne koste mellem 1 mia. og 1,5 mia. kr., hvilket må siges at være et kæmpe beløb. Det er svært at implementere så store systemer, og der er altså en stor risiko for, at det kan gå galt.

Hvad der er endnu værre, kan man sige, er, at det ser ud til, at det ikke bare er ét fælles system, man laver i EU, men det er alle 28 lande, som skal lave hver deres system til mindst 1 mia. kr. hver, og så bliver det altså et ret stort beløb. Det er så kun alene prisen for SKAT. Man har ikke angivet, hvad beløbet så forventes at blive for virksomhederne, som jo også skal til at lave nogle systemtilretninger, og jeg synes heller ikke rigtig, at det fremgår af lovforslaget.

Så er der hele risikoen. Hvad nu, hvis det så går galt, at det bliver forsinket, som man tit ser med store it-systemer? Kommer vores virksomheder så til at stå i en situation, hvor de ikke kan importere eller eksportere? Det kan altså have nogle ret så alvorlige konsekvenser.

Vi har nogle ting, vi gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet – noget, som Socialdemokraterne også var inde på. Normalt fremgår det af et lovforslag, hvad de økonomiske konsekvenser er for det offentlige, altså for kommuner, regioner og stat, hvad de administrative byrder er, og tilsvarende også, hvad de økonomiske konsekvenser og administrative byrder er for erhvervslivet, men der er altså ingen af de ting der kan oplyses i det her forslag, og det synes vi er dybt problematisk. Vi synes jo, at Folketinget med rette kan kræve at vide, hvad man går ind til, før man kan stemme for et lovforslag.

Så vil jeg sige, at en del af problemet med det her forslag jo så også er, at det er en yderligere harmonisering af reglerne. Tidligere har der jo været plads til, at der kunne være nogle nationale afvigelser og tilføjelser, i forhold til hvordan man håndterede toldreglerne, men det kan man så ikke mere. Her er der altså tale om en total harmonisering.

Afslutningsvis kan jeg sige, at vi lige nu ikke kan tage endelig stilling til, om vi vil støtte forslaget eller sige nej til det, for der er nogle ting, vi er nødt til at få afklaret i udvalgsarbejdet, og det er i forhold til, hvordan man implementerer det, hvad det får af omkostninger for erhvervslivet og staten, og hvad risikoen i forbindelse med det her it-system er for, at man så pludselig ikke kan få det til at fungere i tide.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak. Dagens forslag omhandler, som de forrige ordførere har været inde på, en omsætning af EU's nye forordning om toldkodeksen til dansk lov.

Hvorfor skal vi så i EU have bestemt, hvad toldreglerne er? Det er jo hele grundideen ved det indre marked, altså at vi skal samarbejde på det større marked, vi har at arbejde på. Vi er en meget lille økonomi, og et hjemmemarkeds størrelse har faktisk en ret stor betydning for vores konkurrencefordel internationalt set. Det er derfor, man fra EU's side bestemmer sådan noget her som toldregler.

Der er tale om en stribe nye tiltag, der så at sige skal give EU's toldhåndtering et ekstra gear. Øget handel med tredjelande har skærpet kravene til smidig og ensartet håndtering af tolden på tværs af medlemslandene. Ensartede regler og praksis er en forudsætning for lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Lige vilkår sikrer fri konkurrence til gavn for virksomhederne og forbrugerne. Dette forslag er et rigtig godt eksempel på, hvordan EU kommer virksomheder og erhvervsliv til gavn.

EU-forordningen indeholder en række tekniske ændringer, som samlet set gør, at reglerne for toldbehandling, sikkerhedsstillelse og morarenter bliver mere strømlinet inden for Unionen. Og med dette forslag sikrer vi en overensstemmelse mellem dansk lovgivning og forordningen fra EU.

Vi er selvfølgelig også meget opmærksomme på, at vi ikke skal overimplementere lovgivningen, og vi skal også sikre, at tingene går så smidigt som muligt. Det er noget af det, vi har haft rigtig meget fokus på, og det er også en af årsagerne til, at lovforslaget har været igennem regeringens EU-Implementeringsudvalg, altså for at sikre, at vi ikke får lavet en overimplementering. Så vi har i hvert fald fokus på at få det her til at foregå så smidigt som muligt og ikke få en overimplementering. Men det er et rigtig godt forslag, fordi det sikrer en fordel for vores virksomheder.

På vegne af Venstre kan jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Som flere af de andre ordførere har været inde på, indeholder det her lovforslag jo en lang række ændringer, som skal give smidigere og enklere toldbehandling, og mange af dem er af teknisk og administrativ karakter.

Det gælder f.eks. ophævelsen af skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte frist for angivelse, fjernelse af ordet frilager fra ordlyden og ændring af reglerne for toldoplag m.m. Og fra Enhedslistens side er det vores holdning, at der egentlig er tale om en lang række forslag, som virker gode og fornuftige.

Som andre har været inde på, er det dog også for os afgørende, at de provenumæssige konsekvenser skal beskrives langt mere præcist i lovforslaget, end det er tilfældet lige nu.

For lovforslaget indeholder jo elementer, som potentielt kan have provenumæssige konsekvenser for statskassen. Det gælder f.eks. i punkt 3.14 i bemærkningerne til lovforslaget om forrentning af toldbeløb. Her fremgår det at:

»Rentesatsen efter EU-toldkodeksen er lavere end den nuværende rentesats på skattekontoen.«

Men det er ikke afklaret, hvad forslaget om at sætte rentesatsen ned koster statskassen.

Det er heller ikke tilfredsstillende for Enhedslisten, at de økonomiske konsekvenser for det offentlige er så upræcist beskrevet i lovforslaget, som de rent faktisk er.

Der står således også at:

»De økonomiske konsekvenser for det offentlige, der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt.«

Det må altså være muligt at komme tættere på dette, inden vi som Folketing kan vedtage et lovforslag.

Det fremgår også af lovforslaget, at de administrative konsekvenser for det offentlige, ikke mindst for SKAT, som følge af indførelsen af EU-toldkodeksen, endnu ikke er fastlagt – det har flere ordførere før mig også været inde på – og det er da et problem, ikke mindst fordi det jo ikke nødvendigvis er småpenge, vi snakker om her, men store beløb, som kan være mellem 1 og

1,5 mia. kr. – måske endda mere.

Når man så behandler et lovforslag, hvor de økonomiske konsekvenser ikke er kendt, så virker det, undskyld mig, lidt fjollet, at man beder Folketinget om at godkende det uden at have klarlagt det økonomiske grundlag, når det ikke er håndører, men så store beløb, vi snakker om.

Det hænger jo også sammen med diskussionen om, at SKAT er i en situation, hvor man – hvad vi også mange gange har haft oppe herinde – er blevet sparet i stykker og skåret ned til sokkeholderne, og, som det faktisk fremgik af den tekniske gennemgang af finansloven for 2016, faktisk har færre penge, end de havde i 2015. Og i den situation skal SKAT så varetage en masse nye opgaver i forbindelse med indførelsen af EU-toldkodeksen, og vi kender ikke det økonomiske grundlag for det.

I en situation, hvor SKAT har massivt behov for tilførsel af flere ressourcer, kan vi da ikke som Folketing gå ind på et så uoplyst grundlag og pålægge SKAT en masse nye opgaver, uden at vi ved, hvad det så kommer til koste. Hvis vi vedtager lovforslaget, sådan som det ligger her, så vedtager vi jo med bind for øjnene at føje nye opgaver til SKATs arbejde, altså i forhold til hvordan SKAT efterfølgende skal kunne løse opgaven, og også i forhold til hvordan SKAT vil blive kompenseret eller tilføres nye ressourcer til at løse de mange nye opgaver.

Den pointe og den bekymring går jo også igen i de høringssvar, der er kommet, hvor rigtig mange udtrykker bekymring for, om SKAT vil være i stand til at løse opgaven, ikke mindst bl.a. i forhold til indkørsel og tilpasning af nye it-systemer.

Der er altså et meget stort behov for at få klarlagt, hvad det kommer til at koste af administrative ressourcer, og hvilke ressourcer der i den forbindelse eventuelt må forventes at skulle tilføres SKAT.

Fra Enhedslistens side er det et håb, at det er noget, vi kan komme meget tættere ind på under udvalgsbehandlingen. Det er vigtigt – i særdeleshed når det handler om SKAT og den situation, SKAT er i – at der bliver tilført de nødvendige ressourcer til SKAT, og at vi her fra Folketingets side påtager os det politiske ansvar, der handler om at tilvejebringe de rette rammer for SKATs arbejde. Det er vigtigt med en diskussion af, hvor mange ressourcer der skal tilføres SKAT, når SKAT pålægges så mange nye opgaver, som man altså gør i det her lovforslag.

Så her i dag kan jeg ikke fra Enhedslistens side sige, at vi kan støtte lovforslaget. Jeg kan heller ikke sige, at vi er imod det, men at vi rigtig gerne vil diskutere nærmere, hvordan vi sikrer de nødvendige ressourcer til SKAT, for at SKAT vil være i stand til at løfte den her opgave.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Lovforslag L 99 omhandler EU-toldregler. I Liberal Alliance er vi meget store fortalere for EU's indre marked, og vi går derfor også ind for fælles regler for told. Det var der, EU startede med at facilitere den interne handel, og det er noget af det, der har været med til at gøre EU-landene velstående. Samtidig iagttager vi med gru den mængde bureaukrati, som EU skaber, både for medlemslandene og for virksomheder.

Så vi forstår til fulde den bekymring, som mange virksomheder har rejst i forhold til det her lovforslag og særlig i forhold til den it-udvikling, som forestår. Den her bekymring er ikke grebet ud af ingenting, desværre. Vi har jo i SKAT set nogle forfærdelige eksempler, bl.a. med udvikling af EFI-systemet, som kom til at koste på den forkerte side af en milliard, og som blev skrottet igen, og også har betydet, at man mangler et tocifret milliardbeløb i den inddrivelse, som simpelt hen ikke fungerer.

Samtidig er man nu i gang med at udvikle et ejendomsvurderingssystem, som bliver estimeret til tæt på 0,5 mia. kr. Det er vel at mærke, inden den politiske forhandling er gået i gang om, hvordan det her system skal se ud, at man har lavet et sådant estimat. Hvor mange penge der allerede er brugt, vides ikke. Så der er jo altså desværre grund til bekymring, når vi tænker på, at SKAT i samarbejde med EU skal få lavet nogle regler, som skal digitalt forvaltes.

I Liberal Alliance arbejder vi for generelt meget mere gennemsigtighed i SKAT. Vi arbejder for at få personligt ansvar placeret, sådan at når der er kæmpestore projekter, er der altså en, der har hatten på, som man kan ringe til og spørge: Hvordan går det? Har du styr på det? Hvordan er processen? Vi mener, at der generelt skal ske ekstern udvikling af it. Det er altså ikke noget, SKAT skal sidde med alene. Det er meget tvivlsomt, at SKAT til enhver tid kan have de bedste priser og den bedste kvalitet i forhold til it-udvikling. Sådan er det i hvert fald for de færreste organisationer, at de internt kan have den slags. Og så mener vi, at man hele tiden skal sørge for at professionalisere både indkøb af it og projektstyring, for det er noget af det, vi ved der har været enormt store problemer med.

Så i Liberal Alliance siger vi ja til L 99, men vi holder godt øje med SKAT og de estimater, der vil blive lavet på det her, og den proces, der skal foregå, og så henstiller vi selvfølgelig også til regeringen og til ministeren, at de får de rette folk på de rette poster. Det er jo sådan, at det er ministeren, der i sidste ende er ansvarlig for, om noget går godt eller skidt, men det er jo ikke ministeren, der sidder med den daglige ledelse og sørger for, at man bruger pengene rigtigt, og at tingene kommer til at fungere på en måde, der ikke belaster virksomhederne unødigt. Det skal han sørge for at finde de rigtige folk til.

Til den måde, som SKAT fungerer på, skal man sige, at den grundlæggende værdi er, at man skal have respekt for borgernes penge, både når man bruger dem til at bygge nye it-systemer eller varetage nye processer eller implementere ny lovgivning fra EU. Man skal bruge så lidt af borgernes penge som overhovedet muligt, og samtidig skal man sørge for, at de systemer, man udvikler, fungerer på en måde, der er lettest tilgængelig og mest gennemskuelig for borgerne. Så med denne noget store opgave in mente til ministeren siger vi fra Liberal Alliance ja til L 99.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet er vi meget enige i den retning, lovforslaget sætter. Vi kan også kun være meget positive over for at få det gennemført.

Med hensyn til det udfordringsbillede, der er blevet skitseret af mine kollegaer fra de andre partier, er vi meget enige i, at der er et fundament i SKAT lige nu, som både it-mæssigt og ressourcemæssigt er ret skrøbeligt – i hvert fald set udefra. Derfor kan vores tvivl i forhold til det her lovforslag være, om man kan magte det. Det handler om nogle økonomiske ressourcer, men ikke mindst om nogle medarbejderressourcer og et stort ejerskabsproblem hos medarbejderne – tænker vi i Alternativet – i SKAT i øjeblikket. Derfor kunne vi godt tænke os at have en debat om, hvordan man kan genskabe tilliden til SKAT, sådan at vi, når vi har et lovforslag, der egentlig set med Alternativet øjne er rigtig positivt og vil alt det rigtige, ikke står og taler om fortidens dårligdomme.

Jeg vil, fordi jeg ikke har yderligere at bidrage med i forhold til mine kollegaer, som netop har skitseret udfordringsbilledet, endnu en gang ride en enkelt af Alternativets kæpheste. Vi savner simpelt hen i Alternativet et it-ministerium. Vi savner simpelt hen, at man fra Skatteudvalgets side og skatteministerens side peger på, at der her er nogle udfordringer, som faktisk ikke skal løses af os. Det er ikke os, der skal hænge på dem. Der sidder dygtige medarbejdere i SKAT og i ministerierne, der har it i blodet og har masser af erfaring med at køre processer som dem her, men vi oplever bare igen og igen, at der falder skeletter ud af skabet fra tidligere, og at det derfor bliver svært at sige ja til at gennemføre store, nye it-projekter.

Derfor vil vi godt agitere for, at man holder sig til det, man er bedst til, og værner om vores fantastiske skattesystem her i Danmark, sådan at der ikke hele tiden dukker it-skeletter op, der kan besudle det gode skattesystem, vi har. For det har virkelig ikke noget som helst med vores skattesystem at gøre, at vi ikke kan gennemføre eksempelvis det her lovforslag. Det har at gøre med de ressourcer, der bliver prioriteret til SKAT, og det it-fundament, det hviler på, som er meget, meget gammeldags. Men jeg vil sige, at den brugerflade, man som borger oplever, når man går ind og skal bruge SKAT til noget, er i international topklasse.

Derfor er det ærgerligt, hvis vi har en oplevelse af, når man er i Danmark, at vores skattesystem sejler. En gang imellem er jeg lige ved at kommentere på Twitter, f.eks. når vi sidder til et udvalgsmøde: Hold da op, hvor ser det her frygteligt ud. Men det gør det faktisk ikke. Vi har et fantastisk velfungerende skattesystem, og vores digitaliseringsproces i SKAT er også langt foran mange andre landes, men vi mangler simpelt hen, at der bliver sat en retning, og at der er nogle andre, der tager ansvaret for vores it-indkøb og sætter nogle ambitioner, som er meget mere agile end det, vi ser i dag.

Derfor bakker vi i den grad op om retningen i lovforslaget, og vi har i sinde at stemme for det, men vi savner stadig væk at kunne tro på, at SKAT har ressourcer til at gennemføre det her på en måde, så det ikke kommer til at gå ud over virksomhederne og den fleksibilitet, der i dag.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Det var en høj ordfører, der stod her før – kan jeg konstatere.

Mange tak. Også fra radikal side går vi positivt ind i behandlingen af det her lovforslag, og det er der to grunde til. For det første er det også et område, hvor vi tror at det virkelig giver mening at EU samarbejdet sætter fælles standarder, og det er næsten helt rørende at høre, at også alle de EU-kritiske partier i Folketinget faktisk på det her område tilsyneladende bakker op om det fælles europæiske samarbejde. Man kunne godt ønske, at der var lidt flere områder i det daglige. Jeg tror, at det ville lette gangen på jorden både for regeringen og Folketinget rigtig meget. Men lad det nu ligge.

Der er ingen tvivl om, at det giver mening på toldområdet. Det er der – kan man sige – det hele startede, som flere var inde på. Men der er også en anden grund til, at vi går positivt ind i det, og det er, at hvis det skal lykkes at få it-systemer i SKAT, der fungerer, er der én ting, som ikke nogen datadjævel eller ministerium kan tage ansvaret for, men som er et politisk ansvar, og det er, at vi får nogle regler, der er mere simple og enkle at administrere, og en del af det er, at man har de samme regler i hele EU, så man hverken som virksomhed eller som stat skal operere og beskæftige sig med mange forskellige regelsæt. Jo mere enkle skatteregler, vi har, jo mere ensartede skatteregler, vi har, jo lettere er det også at lave nogle velfungerende it-systemer, der passer til det. Det er ikke altid, at EU laver enkle regler, det skal jeg så være den første til at medgive, men der er dog i hvert fald den fordel forbundet med det i den her omgang, at alle lande så vil have de samme regler, og det er i sig selv en stor forenkling.

Når det er sagt, har vi selvfølgelig de samme bekymringer, som flere andre ordførere har været inde på. Det står mildest talt ikke helt krystalklart, hvad det her kommer til at koste, hverken at implementere eller i forhold til provenuet, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at få boret noget mere ud i løbet af udvalgsbehandlingen, simpelt hen fordi vi, når vi vedtager noget her på tinge, skal vi selvfølgelig vide, hvilke økonomiske konsekvenser det har.

Det plejer vi altid at have styr på, og det skal vi selvfølgelig også have her, og derfor glæder vi os til at få det afklaret i udvalgsbehandlingen, og vi vil gerne melde os i det kor af ordførere, der står klar til at bakke både skatteministeren og Skatteministeriet op i, at der skal de ressourcer til, der skal. Vi skal ikke have nye it-problemer, og vi skal heller ikke komme i en situation, hvor vi ikke har det mandskab, der skal til for at få det her til at fungere på en fornuftig måde. Det vil i sig selv forhåbentlig også kunne hjælpe på provenuet.

Så med disse bemærkninger glæder vi os til udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Der er mange gode ting i det her lovforslag, som jo skal implementere en fælles EU-toldkodeks. Det, jeg synes er bemærkelsesværdigt i mange af høringssvarene, vi har fået, er den store bekymring for, hvad det vil betyde for virksomhederne, for speditørerne i forhold til it-systemer. Det tror jeg også ministeren i den grad er klar over. Det er et gennemgående tema i høringssvarene.

Som en tidligere kollega også har været inde på, mener vi fra SF's side, at der bør gøres en ekstra indsats for simpelt hen at give et overslag over, hvad de økonomiske konsekvenser af det her vil være. Det er sædvane, at vi får et nogenlunde overblik over, hvad de økonomiske konsekvenser af de ting, vi laver herinde, kommer til at betyde både for virksomheder, men også for de offentlige kasser.

Jeg synes, det er rigtig fint, at SKAT har nedsat en it-følgegruppe og afholder de her it-dialogmøder, men når det er sagt, er bekymringen så udbredt – både i forhold til nedetid og i forhold til bekymringer om, hvorvidt it-systemerne overhovedet kommer op at køre i tide – at jeg mener, det er noget, ministeren selvstændigt bør kigge ekstra meget på. Fra SF's side har vi jo tidligere sagt, at vi ikke synes, at den indsats, der er gjort, for at sikre ekstra ressourcer og mandskab til SKAT, har været nok. Det har været godt, at der har været fokus på det, men det er ikke nok.

Vi har også tidligere sagt, at vi simpelt hen ønsker en it-havarikommissionen til at kigge på nogle af de store projekter, der har slået fejl. Det er jo, fordi vi kun kan lære, hvordan vi kan gøre det bedre, hvis vi også finder ud af, hvad der er gået galt. Det har kostet statskassen rigtig mange penge, og det har også kostet virksomheder og borgere en masse bøvl og penge, når nogle af de her ting er slået fejl. Ikke mindst graver det jo i den mistillid, der har været til SKAT. Det har vi et politisk ansvar for herinde, og det kræver altså langt flere ressourcer, end der er blevet tilført.

Jeg peger ikke fingre ad nogen; det er noget, der er foregået over mange år og under skiftende regeringer. Vi har simpelt hen skåret for langt ind til benet, og det må vi tage et politisk ansvar for. Det er det, jeg har fokus på her, for selve EU-forordningen giver jo EU enekompetence, så derfor vil jeg ikke sige så meget om det. Jeg synes egentlig også, det er rigtig fint, at der bliver fælles regler, men det er vejen hen til der, hvor det skal implementeres, og nogle af de bekymringer, som går igen i alle høringssvarene, som jeg håber at ministeren vil sætte ekstra fokus på.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Moderniseringen af EU's toldkodeks er rigtig godt for Danmark. Det er godt for samfundet, og det er godt for virksomhederne. Så vi er fra konservativ side positive over for forslaget. Alt, der kan være med til at sikre mere transparens, bedre mulighed for udveksling af varer, bedre mulighed for både import og eksport, er til gavn for et åbent samfund som det danske. Det her vil også være med til at forbedre mulighederne for at være virksomhed i Danmark og vil gøre livet en lille smule lettere. Derfor kan vi støtte forslaget.

Så har flere af ordførerne jo berettiget nævnt alle it-udfordringerne. Staten har en rigtig dårlig track record på det område, SKAT har specielt en rigtig dårlig track record, og derfor går jeg da ud fra og er helt sikker på, at ministeren er meget opmærksom på de udfordringer, der er på it-området. Det er departementet selvfølgelig også, og det forventer jeg da også at man bruger rigtig mange kræfter på at sikre. For hvis det her ikke fungerer, hvis det blot bryder sammen i en kort periode, så lukker det jo det hele. Så kommer det til at koste i forhold til virksomhederne og også til at koste i forhold til vores velfærd på sigt. Men vi kan fra konservativ side støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren. Værsgo.

Jeg vil godt takke for modtagelsen af lovforslaget. Det er jo rigtigt, som en række ordførere har været inde på, at man med lovforslaget foretager en række måske mindre ændringer og justeringer af national lovgivning som følge af nye EU-toldregler, det, der også kaldes EU's toldkodeks. Det finder direkte anvendelse i dansk ret, fordi det er en forordning.

Vi lever i det, de fleste betragter som en moderne tidsalder, men uanset om man gør det eller ej, lever vi i hvert fald i en tid, hvor varerne flyder hurtigere og mere og mere på tværs af landegrænserne. Der må og skal vi tilbyde såvel virksomheder som borgere – og i det her tilfælde altså virksomheder – en digital toldproces, hvor de bliver mødt med de samme krav som virksomhed, uanset om de vælger at fortolde deres varer i Portugal, i Hamborg eller i Aarhus Havn. Det er den grundtanke, der ligger bag EU's toldkodeks, og derfor er EU's toldkodeks grundlæggende en rigtig god idé. I stedet for at vi har forskellige regler, får vi ens regler og retningslinjer for fortoldning.

EU's toldkodeks indeholder jo altså en modernisering af EU's toldregler. Moderniseringen er helt nødvendig for, at man kan importere såvel som eksportere, og for, at det kan forløbe gnidningsfrit, og for, at virksomhederne kan operere med et ensartet regelsæt. Og et ensartet regelsæt giver også lige konkurrence, som er en god ting. Der er en række regler, som tidligere har været fastlagt i de enkelte EU-landes nationale lovgivning, som nu er fastlagt direkte i EU's toldkodeks. Derfor er det altså nødvendigt at ændre toldloven, så virksomhederne ved, hvilke regler der gælder pr. 1. maj 2016.

Jeg tror også, der er nogle af høringsparterne, der har nævnt, at man helt kunne slette toldloven, og det kan man godt, fordi det her er en forordning og den har direkte retsvirkning. Men så ville der opstå den kedelige situation, at det, der gælder, det, der står i loven, og som er beskrevet i toldkodekset og forordningen, ville være i konflikt med, hvad der står i de danske toldregler og den lovgivning, som gælder der. Jeg mener som minister i hvert fald, det vil være et problem, hvis man har den her uoverensstemmelse. Man vil skabe forvirring om, hvad der egentlig er gældende ret. Gældende ret er det, der står i forordningen, for den har direkte retsvirkning, og derfor er det kun naturligt, at vi tilpasser vores toldlov til det.

Jeg forstår godt den bekymring, der bliver givet udtryk for af en række ordførere heroppe, men jeg må også sige, at det er lidt misforstået at sige, at det, der er tale om i lovforslaget, er udviklingen af et it-system. Det er rigtigt, at vi skal udvikle et it-system for i de kommende år at kunne leve op til det, der står i EU's toldkodeks, men it-systemet har som sådan ikke noget med lovforslaget at gøre. Lovforslaget sikrer, at der er overensstemmelse mellem EU's forordning og toldkodeks og dansk lov, så der ikke opstår forvirring om, hvad der rent faktisk gælder.

Af nogle af de centrale ændringer i lovforslaget skal jeg bl.a. fremhæve ændringer af reglerne om beregning af morarenter for toldskyld. Fremover beregnes morarenter ens i EU, uanset hvilket land toldskylden er opstået i. Alt i alt indeholder lovforslaget de nødvendige ændringer, som følge af at en del af EU's toldkodeks træder i kraft den 1. maj 2016. Jeg ved – og det er der også en række ordførere der har nævnt her i dag – at mange virksomheder, hvilket man også kan se i høringssvarene, er bekymret for de nye regler. Høringssvarene er jo et stykke hen ad vejen også ganske negative.

Bekymringen går, hvilket også er en af de ting, der er blevet rejst her i dag, især på den it-udvikling, der skal ske hos både SKAT og virksomhederne frem mod 2020 og 2021. Det er som sagt en del, der isoleret set ikke har noget med lovforslaget at gøre, og det er også derfor, der ikke er nævnt noget om økonomiske konsekvenser i lovforslaget. For lovforslaget som sådan og de paragraffer, man ændrer, har ikke nogen økonomiske konsekvenser, men samlet set vil toldkodekset og udviklingen af det her nye it-system jo have nogle konsekvenser, bl.a. i forhold til it-udviklingen. Det er så det, man udtrykker bekymring for i høringssvarene, og det er en bekymring, jeg som skatteminister tager meget alvorligt.

Derfor har vi også sat gang i en række ting for at sikre en god dialog med de virksomheder, som kommer til at opleve at blive berørt af ændringerne af EU's toldkodeks frem mod 2021. Jeg lægger vægt på, at de bliver inddraget i det arbejde, og derfor vil jeg også i løbet af foråret mødes med en række interessenter for at få deres input til, hvordan vi kan gøre det her så gnidningsfrit som overhovedet muligt, og hvordan vi kan sikre, at der er en god dialog mellem interessenterne på området, dansk erhvervsliv og SKAT, og sikre, at den it-udvikling, der skal være, bliver så billig og så funktionel og så effektiv som overhovedet muligt for virksomheder og brugere af det her nye system såvel som for de offentlige myndigheder.

Derfor har Skatteministeriet også igangsat en tilbundsgående analyse af toldområdet i SKAT, herunder de procedurer og it-mæssige tiltag, der er nødvendige for at gennemføre EU-kodekset. Så kort sagt er det altså en sag, som har høj prioritet både hos mig som skatteminister og hos SKAT.

Jeg vil selvfølgelig gerne takke for den konstruktive debat, der har været her i dag. Jeg vil specielt gerne kvittere for det, som Alternativets ordfører rejser, nemlig at man i forhold til it-udviklingen, og hvor langt SKAT er fremme på det område, skal se tingene i en sammenhæng. Der er it-projekter, der ikke er gået, som de skal, og det er naturligvis kritisabelt. Men hvis vi sammenligner den samlede it-udvikling, og hvor SKAT er henne, med andre lande i Europa og rundtomkring i verden og med USA, så er man faktisk meget, meget langt fremme, lysår fremme på nogle områder. Men selvfølgelig er der nogle ting, der skal gøres bedre, og det skal vi prøve at gøre i fællesskab.

Men jeg synes også, vi skal anerkende, at vi faktisk på it-fronten har nogle velfungerende it-systemer. Nogle af dem skal så udskiftes, så det må man finde en løsning på, og nye skal udvikles.

Den slutning, man ikke må drage som følge af den bekymring, der er for udviklingen af et nyt it-system inden for EU for toldkodeksområdet såvel som andre områder, er, at man kan gå tilbage til kuglerammen. Det kan man ikke i SKAT. Det kan man ikke hos andre offentlige myndigheder. At bruge it-understøttelse, it-systemer og digitalisering er en helt central del af udviklingen i den offentlige sektor. Vi skal så sørge for at gøre det med omtanke, og vi skal også finde og prioritere de midler, der skal til for at løfte de opgaver. Men at nå til en slutning om, at så må vi ikke udvikle noget, at så må vi ikke gå i gang med nye it-projekter, ville være forkert. Det er den forkerte vej at gå. Men man skal naturligvis lære af de fejl, der bliver begået, og det må jeg sige at vi i den grad gør i SKAT.

Med de ord og pointen om, at det, vi skal stemme om her, ikke er et it-system – og derfor er de konsekvenser ikke beskrevet i lovforslaget – men altså en ændring af lovgivningen, som er helt nødvendig som følge af nye regler, der træder i kraft pr. 1. maj 2016, vil jeg slutte af. Jeg vil selvfølgelig i den kommende tid oplyse Folketinget om udviklingen af det her nye it-system på toldområdet og også komme med en konsolidering af, hvad det rent faktisk kommer til at koste.

Tak. Der er et par spørgere. Først er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Vi deler til fulde respekten for SKAT og ikke mindst SKATs medarbejdere. Jeg er også helt overbevist om, at skatteministeren mener det, når han siger, at han tager det her seriøst. Men det er jo ikke urimeligt, når man hører it og SKAT og 1½ mia. kr., så at få den tanke, at det ikke rimer så godt lige i øjeblikket, og derfor har vi selvfølgelig særlig opmærksomhed på det.

Jeg vil gerne udfordre det, ministeren siger, og som han også sluttede af med at sige, nemlig at det her lovforslag jo ikke har noget med it-systemet at gøre. Det kan isoleret set være rigtig nok, men så er der en stor udfordring i kommunikationen til de virksomheder, der bliver berørt af det her lovforslag. For af høringssvarene fra Danske Speditører, fra Dansk Erhverv og fra Dansk Industri fremgår det jo klokkeklart, at det er på et af de hovedpunkter, bekymringerne er i relation til det her lovforslag. Så er det jo ikke så underligt, at vi andre sådan set også deler den bekymring. Det må ministeren og ministeriet sådan set forholde sig til. Det er det ene.

Det andet er, at noget af det her jo skal træde i kraft 1. januar 2017. Altså, er man i gang? Hvor stor bliver regningen i år? Er regningen betalt? Er der afsat penge? Nu starter man den her proces med det første lovforslag, så hvad kan virksomhederne forvente der kommer til at ske? Det synes jeg kunne være rart at få svar på.

Tak for det. Ministeren.

Det synes jeg er nogle gode spørgsmål. Jeg synes, det er yderst relevant at stille dem som et led i udvalgsbehandlingen, og så kommer vi med et skriftligt svar på dem, og så kan det indgå i behandlingen af lovforslaget. Men jeg vil da også godt prøve at svare her.

Efter at de her kritiske høringssvar er kommet ind, er man gået i gang med en række ting, og det er faktisk beskrevet i det, der er oversendt til Folketinget sammen med høringssvarene – en gennemgang på et papir på et par sider om inddragelse af virksomheder i proces om EU-toldkodeks. Og hver måned holder man et særmøde i Toldkontaktudvalget med fokus på ændringer som følge af EU-toldkodekset. Der er lavet den her it-følgegruppe. Der er også i selve EU-toldkodekset indsat en bestemmelse om, at der en gang om året skal udarbejdes en revideret udgave af det arbejdsprogram, der lægger rammen for it-udvikling. Så det er nogle af tingene.

Men så vil jeg også sige, at vi holder øje med, hvad andre lande gør, sådan at vi ikke laver overimplementering, og så Danmark ikke går i gang med at udvikle et it-system, som går langt videre og er langt mere omkostningstungt end det, andre lande gør. Så det her skal jo også ses i sammenhæng med, at man følger udviklingen, i forhold til hvad der sker i resten af EU-landene, som er underlagt præcis de samme regler som Danmark.

Hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Vi skal nok stille alle de relevante spørgsmål i udvalgsarbejdet. Men det er alligevel betænkeligt, synes jeg, at man nu behandler det her lovforslag og svarer, at det ikke har noget med it-systemet at gøre, men dem, der er berørt af det, har deres allerstørste bekymring på det område. Man sætter gang i en proces, som vi sådan set ikke kender det fulde omfang af. Og vurderingerne af, hvad den her pris bliver, er jo steget markant og voldsomt fra tiden tilbage i 2012 og 2013 til i efteråret, hvor vurderingen nu er, at det ligger på et sted mellem 1,0 mia. kr. og 1,5 mia. kr., men man ved det jo reelt ikke. Det vil sige, at regningen kan ende med at blive langt større. Det er immer væk noget af en beslutning at skulle træffe, og derfor må det her lovforslag jo også ses i sammenhæng med det lovforslag, der kommer til at følge, i forhold til den fulde implementering af toldkodekset.

Tak. Ministeren.

Det anerkender jeg til fulde. I al stilfærdighed minder jeg også om, at medlemslandene i 2013, altså under den tidligere regering, blev enige om en modernisering af EU's toldkodeks. Og det kan man jo have lange diskussioner om – hvad har man sat gang i, og hvad har tidligere skatteministre gjort? Min indgangsvinkel til de udfordringer, der er i SKAT, er, at det skal man ikke bruge mange kræfter på. Man skal bruge kræfter på at finde nogle løsninger og se fremad, og det vil vi så gøre. Men jeg anerkender selvfølgelig den problematik, som hr. Jeppe Bruus rejser, nemlig at man skal følge udviklingen af det it-system, og at Folketinget også skal vide, hvad det rent faktisk koster. Den oplysning vil man også få.

Tak for det. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Set i lyset af den her debat, hvor ordførere for stort set alle partier på nær ministerens eget lufter en bekymring både i forhold til it-systemet, men også i forhold til de økonomiske byrder for erhvervslivet og for det offentlige, vil jeg høre, om det måske ikke er en omgang for tidligt, man er kommet med det her lovforslag, når man nu ikke har klarhed over ret meget. Altså, når man har nedsat et udvalg, som først skal kigge på reglerne, er det så ikke en omgang for tidligt, man kommer til Folketinget? For jeg er meget enig med den foregående spørger i, at når man kigger på historikken og kan se, at et it-system, som fra starten skulle koste 165 mio. kr., nu estimeres at koste 1,5 mia. kr., ja, så skal der altså ringe nogle alarmklokker her i Folketinget, da man næsten ellers kan kalde det sjusk med lovgivningen.

Men er det ikke også lidt sjusket, at Skatteministeriet kommer med et forslag til Folketinget, hvor man ikke kan sige noget om de administrative konsekvenser eller de økonomiske konsekvenser, hverken for det offentlige eller for erhvervslivet? Jeg synes, det er ret svært for Folketinget at behandle et forslag, hvor man ikke kan få de konsekvenser på bordet.

Værsgo, ministeren.

Det synes jeg, for at være helt ærlig, faktisk ikke. For det, vi stemmer om her, er jo ikke et it-system. Det, vi stemmer om her, er en del af EU's toldkodeks. Det er den del, der træder i kraft, uanset om Folketinget stemmer det her lovforslag igennem eller ej den 1. maj 2016. Så hvis Dansk Folkeparti stemmer imod og et flertal af partier stemmer imod, vil vi have den kedelige situation, synes jeg, at vi vil have nogle regler, der gælder, og som er lagt fast i EU's toldkodeks, og så vil vi have den lov, som folk kan gå ind og kigge på, altså det, som vi behandler her i dag, og her vil der være en uoverensstemmelse, og det vil skabe en forvirring om, hvad der er gældende ret.

Så det, vi stemmer om med det her lovforslag, er ikke et it-system. Det er en relevant politisk diskussion at rejse, en relevant bekymring at rejse, og den tager jeg til efterretning. Men jeg er bare nødt til at sige, at hvis man ikke stemmer for det her lovforslag, står vi i den situation, at der kommer til at være en forvirring om, hvilke regler der gælder, og de regler, der kommer til at gælde, er ikke dem, der kommer til at stå i loven, og det synes jeg er uhensigtsmæssigt.

Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Jeg er enig i, at det her jo ikke alene handler om et it-system, men jeg spurgte sådan set også om konsekvenserne af det og de administrative byrder for erhvervslivet, og de er heller ikke blevet belyst i lovforslaget.

Det er jo rigtigt nok, at man isoleret set godt kan sige, at lovforslaget ikke ændrer på det, men hvad med EU's toldkodeks? Man skriver jo meget specifikt i lovforslaget, at der har man heller ikke kigget på, hvad det kan have af konsekvenser, hverken for det offentlige eller for det private erhvervsliv, og hverken i forhold til den administrative del eller den økonomiske del. Og jeg vil bare gerne høre, om ministeren i løbet af udvalgsarbejdet vil sikre, at man får de tal frem. For jeg synes i hvert fald, det er svært at gå til anden og tredje behandling, hvis man som Folketing ikke har fået det oplyst. Jeg har i min tid som parlamentariker endnu ikke prøvet, at man har haft lovforslag, hvor de ting ikke har været klar, inden man er gået til afstemning.

Ministeren.

Normalt er det jo faktisk sådan, at Folketinget vedtager en lovgivning, som så skal digitaliseres, uden at man præcis ved, hvad det kommer til at koste. Det er der set en række eksempler på. Der er også set eksempler på, at det så er blevet dyrere, og der er givet også eksempler på, at det er blevet billigere. Så helt usædvanligt synes jeg ikke det er. Men hr. Dennis Flydtkjær har jo ret i, at man bør vide, hvad konsekvenserne er af den lovgivning, man vedtager.

Konsekvensen af at vedtage det her lovforslag vil være, at der kommer overensstemmelse mellem de regler, der gælder i toldkodekset, og dansk lovgivning. Hvis man ikke vedtager det, kommer der til at være en uoverensstemmelse. Ved siden af det er der så det her it-system og den øvrige del af EU's toldkodeks, som rulles ud over de kommende år, og i den proces vil jeg gerne give tilsagn om at jeg vil oplyse Folketinget om det i det omfang, det overhovedet er muligt. Men inden den 1. maj 2016 tror jeg ikke det vil være muligt præcis at sige, hvad det vil koste at gennemføre EU-toldkodekset i dets fulde omfang.

Tak. Så er det hr. Naser Khader. ( Naser Khader (KF): Nej. Beklager). Nej, jeg kunne heller ikke helt forstå det. (Munterhed) .

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Er ministeren ikke enig i, at en central del af læren af den situation, SKAT står i i dag, er, at man fra politisk side ikke har tilvejebragt de rette rammer for SKATs arbejde, at man har skåret for meget i SKAT, og at man ikke har haft de nødvendige ressourcer for, at SKAT kunne udføre sit arbejde? Og er ministeren enig i det fornuftige i, at man så vedtager et lovforslag, som potentielt har meget store administrative konsekvenser, og som vil koste rigtig mange penge for SKAT at gennemføre, uden samtidig at tage stilling til, hvilken økonomi der skal følge med? Er det ikke lidt besynderligt?

Så siger ministeren, at det plejer man ikke at gøre, og at det har man ikke gjort i andre tilfælde, men vi står også i en særlig situation med SKAT, som er i krise, og som oven i købet har færre penge i 2016, end man havde i 2015, SKAT, som skal løfte en masse opgaver, SKAT, som har mange udfordringer, vi har set det med momssvindel, vi har set det med udbytteskatten, vi har set det på mange andre områder. I den situation er det da naturligt, at man som en del af den lovgivende magt i Folketinget siger, at vi må sikre os, at vi ikke bare vedtager noget, uden at vi har en idé om, hvordan økonomien hænger sammen.

Tak. Ministeren.

Jamen det har hr. Rune Lund fuldstændig ret i. Men jeg er bare nødt til at sige, at så skal man læse lovforslaget.

I EU's toldkodeks skal der udvikles et it-system. Det er sådan set ikke det, lovforslaget handler om. Lovforslaget handler om nogle naturlige tilpasninger til, hvad der kommer til at gælde, uanset hvad Folketinget vedtager eller ej, pr. 1. maj 2016, og det er naturligt at lave de her tilpasninger. Ved siden af det ligger der så et it-projekt, der skal udvikles, og der skal vi jo sørge for, at det projekt bliver udviklet, så det fungerer, så det bliver så billigt som muligt, så det kan tale sammen med de andre systemer, der er.

Jeg vil sige, at det her altså er en udfordring, der jo i det her tilfælde ikke er skabt af det danske skattevæsen, men som følge af, at man i EU har besluttet at lave et EU-toldkodeks, som er en god idé, men at man måske ikke i Europa-Parlamentet og i Kommissionen har haft så stort fokus på, hvordan man så lige skal lave det it-system. Jeg tror, at det skal være en lære både for os og for EU's beslutningstagere, at når man beslutter sig for at lave en lovgivning, som skal kunne digitaliseres, bliver man også nødt til at vise, hvordan man så laver den nødvendige it-udvikling, så man ikke står i den uheldige situation, som vi står i nu. Men det ændrer ikke ved, at det ikke er det, som lovforslaget isoleret set handler om.

Tak. Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre, værsgo. Men der er endnu en bemærkning.

Det vil så være godt, hvis man trykker sig ind, så er jeg mere forberedt.

Værsgo, hr. Rune Lund.

Jeg synes, det er besynderligt, at vi diskuterer et lovforslag her i dag, hvor de administrative konsekvenser og de provenumæssige konsekvenser ikke er klarlagt. Normalt når vi vedtager lovgivning i Folketinget, er det temmelig detaljeret beskrevet, også nogle gange, når det kun drejer sig om 5 mio. kr. Her snakker vi om beløb op til 1,5 mia. kr. eller måske mere, og der må jeg da sige, at hvis vi alvorligt skal tage ved lære af, hvad der er sket med SKAT, og hvis vi ligesom fremadrettet vil sige, at vi vil tilvejebringe ordentlige rammer for SKAT, bliver vi da nødt til i udvalgsarbejdet at få nogle mere præcise tal for, hvad ministeren mener det her kommer til at koste. Det mener jeg må være indlysende.

Værsgo, ministeren.

Altså, for at være helt ærlig så synes jeg, at man skulle læse lovforslagets formål og baggrund. Det er jo en relevant diskussion at rejse. Men man skal ikke gøre det her til et lovforslag omkring et it-system, for det er ikke det, lovforslaget handler om. I forbindelse med gængs praksis er der jo beskrevet på side 11, hvad de positive konsekvenser, mindre udgifter og negative konsekvenser er. Og isoleret set kan man se, at dem er der så ikke nogle af, men hvis man kigger på resten af toldkodekset, er der de udfordringer, og dem synes jeg vi skal prøve at få beskrevet – jeg har i øvrigt også oversendt det til Folketinget – og så må vi finde nogle løsninger i fællesskab. Det er naturligvis nogle løsninger, som – og så kommer jeg tilbage til det, jeg ikke svarede på til at starte med – kræver nogle ressourcer. Dem ønsker jeg som skatteminister at finde, og det ansvar påtager vi os i regeringen. Og så vil vi nok gå til Folketingets partier for få lidt hjælp til det.

Tak. Så er det hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Mange tak. Skatteministeren har selvfølgelig fuldstændig ret i, at rent juridisk er det, vi skal vedtage her, en implementering af en forordning, der under alle omstændigheder vil have retsvirkning i Danmark, og at vi, som jeg også tilkendegav i min tale, er positive over for indholdet i det, og det er der nok også et flertal af i hvert fald de EU-venlige partier der vil være.

Men derfor kunne man måske alligevel godt forvente, at Skatteministeriet var i stand til at give en bare en lille smule mere præcis indikation af, hvad det er for nogle udgifter, vi har i vente, og hvad det er for nogle løsninger, man forestiller sig, herunder jo også om nogle af de her løsninger kan findes i samarbejde med andre EU-lande, der skal implementere den samme forordning, og om man har gjort sig nogle tanker om det.

Det er også rigtigt, når skatteministeren siger, at det normalt måske ikke er noget, vi stikker næsen så dybt i, men der må man jo også bare lige sige, at der lige har været et halvår, hvor vi har kunnet konstatere, at det på nogle områder mildest talt ikke har været særlig præcist, hvad Skatteministeriet har kunnet præstere på det her område.

Derfor tror jeg nok, man må forvente fra Skatteministeriets side, at vi her i salen interesserer os lidt mere end vanligt for, hvad man forventer at det her kommer til at koste, og om man har tænkt igennem, hvordan det skal implementeres.

Tak. Ministeren.

Det synes jeg er fuldstændig legitimt. Som jeg har forstået det, var den oprindelige plan fra Kommissionens side, at man skulle have et fælles it-system, men nu er det så blevet til det her, og det er måske den forskel, der gør, at det her er gået fra, da det blev forelagt i Europaudvalget for nogle år tilbage under den tidligere regering, at koste nogle hundrede millioner kroner til måske at koste 1-1 ½ mia. kr.

Det må man jo tage bestik af, og det så er det, jeg gør som skatteminister, og derfor er der sat gang i et arbejde for at finde ud af, hvad det helt præcist koster at lave det her it-system, og om man kan samarbejde med andre lande, og det vil vi informere Folketinget om.

Jeg kan bare ikke love, at man har et fuldstændig klart billede at det inden den 1. maj 2016, hvor dele af EU's toldkodeks træder i kraft og altså har direkte retsvirkning. Jeg synes, det vil være bedst, at der er overensstemmelse mellem toldloven og det, der gælder, nemlig toldkodekset og de hindringer, der er pr. 1. januar 2016.

Hr. Martin Lidegaard.

Det er heller ikke forventeligt, og vi forlanger normalt heller ikke, at alt skal være fuldstændig på plads, og at it-systemerne skal være klar til at gå i drift osv. Men det kunne måske være interessant at få en betænkning på det her, der viser lidt om processen.

Et af de områder, der vil interessere os, er noget, man godt kan gyse lidt ved tanken om, nemlig et fælles it-system for hele Europa. Man kunne godt forestille sig, at det kunne blive lidt af en slæbesild, hvis så mange lande med så mange forskellige skattesystemer skulle blive enige. Men man kunne omvendt meget vel forestille sig, at der f.eks. var nogle nordiske lande, der kunne gå sammen om det her, og at man kunne finde nogle partnere – hvad ved jeg? – i andre lande, der har sammenlignelige skattesystemer. Det var noget af det, vi måske rent politisk godt ville sikre os at der blev fokuseret på, altså at man gjorde, hvad man kunne, for at få omkostningerne ned fra starten.

Tak. Ministeren.

Jamen det er relevante pointer, som jeg tager med videre og vil videregive til dem, der sidder med det.

Hvad angår, om det er en slæbesild eller ej at lave et stort fælles it-system, så kan det være, det er en endnu større slæbesild at lave langt over 20 it-systemer, der er forskellige, men skal kunne tale sammen. Jeg tror, at begge dele er en udfordring, men det er en udfordring, man skal have løst, for EU's toldkodeks er grundlæggende en god idé, for det sikrer ens regler for fortoldning, hvilket øger konkurrencen, og det er grundlæggende godt for EU, og det er grundlæggende godt for Danmark, og det er godt for danske virksomheder.

Tak for det.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.