L 98b - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til artiklen Domstolene har en undermåler-målestok, når det kommer til voldtægt fra Berlingske den 29. april 2016, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 , L 98 A , L 98 B
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. maj 2016

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2016-0037-0147

1954593

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje

med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-

hed og for falsk anklage) (L 98), (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 9. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 98b - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til artiklen Domstolene har en undermåler-målestok, når det kommer til voldtægt fra Berlingske den 29. april 2016, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Domstolene har en un-

dermåler-målestok, når det kommer til voldtægt” fra Berling-

ske den 29. april 2016 om forslagene til at efteruddanne danske

dommere om ”forsæt” og ideen om ”samtykke” i voldtægtssa-

ger? ”

Svar:

Strafansvar for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, er betinget af,

at samlejet er tiltvunget eller skaffet ved anden ulovlig tvang eller med en

person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågæl-

dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

I voldtægtssager vil der ofte ikke være nogen udenforstående vidner til

overgrebet eller tekniske beviser, der kan godtgøre, at samlejet er opnået

ved tvang eller ved udnyttelse af en hjælpeløs tilstand eller situation.

Skyldsspørgsmålet – herunder vurderingen af den tiltaltes forsæt – vil i så-

danne sager bero på rettens vurdering af troværdigheden af forklaringerne

fra de involverede parter og omstændighederne omkring samlejet i øvrigt.

Foreligger der efter bevisførelsen i retten rimelig tvivl om den tiltaltes

skyld, skal denne tvivl komme den tiltalte til gode, således at den pågæl-

dende frifindes. Dette er et generelt strafferetligt princip, der gælder i alle

straffesager.

Jeg har fuld tillid og tiltro til, at de danske dommere ved, hvad kravet om

forsæt indebærer, og er i stand til at anvende det konkret i sager om vold-

tægt.

Det blev i forbindelse med lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af

straffeloven mv. (Seksualforbrydelser) overvejet, om det gældende krav i

straffeloven om, at gerningsmanden skal have udøvet tvang mv., skulle

bevares, eller om kriminaliseringen af ufrivillig seksuel adfærd i stedet

burde tage udgangspunkt i, om offeret har samtykket i den seksuelle akti-

vitet. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.2 og 2.2.4 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget (L 141 fremsat den 6. februar 2013).

Lovforslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser, hvori Straffelovrådet anbefalede, at kriminalisering af

overgreb i form af samleje mv. fortsat burde bygge på krav om tvang eller

udnyttelse mv.

Straffelovrådet lagde bl.a. vægt på, at der ikke uafhængigt af de gældende

bestemmelser om tvang mv. findes en fast afgræsning eller definition af

samtykkebegrebet, og at afgrænsningen mellem, hvad der anses som en

seksualforbrydelse, og hvad der anses som en accepteret form for seksuel

adfærd, således ikke vil være givet med en ren samtykkebaseret regulering.

Det var endvidere Straffelovrådets opfattelse, at der ikke var påvist væ-

sentlige fordele ved at indføre en generel samtykkebaseret kriminalisering

af seksuelle handlinger, men at der derimod var grund til at antage, at et

udtrykkeligt, gyldigt samtykke som forudsætning for lovligt seksuel aktivi-

tet sjældent vil harmonere med seksuallivets realiteter, hvorfor bevisførel-

sen i sager efter en samtykkebaseret strafbestemmelse således i praksis må

antages at ville komme til at koncentrere sig om, hvorvidt der foreligger

objektive omstændigheder i form af vold eller trusler mv., som kan indice-

re, at der ikke foreligger et reelt eller stiltiende samtykke.

Jeg er enig med Straffelovrådet.