L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 , L 98 A , L 98 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. februar 2016

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2016-0037-0147

1875717

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje

med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-

hed og for falsk anklage) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 12. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for

samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk

overlegenhed og for falsk anklage) (L 98):

”Vil ministeren redegøre for normalstrafniveauet for hhv. grov

vold, manddrab, uagtsom manddrab, brandstiftelse og pædofi-

li?”

Svar:

Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samle-

je med et barn under 12 år, med fængsel indtil 12 år.

Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje med et barn

under 15 år, med fængsel indtil 8 år. Det skal ved fastsættelse af straffen

indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig

samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed. Efter

bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, hvis ger-

ningsmanden har skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-

ler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.5 og 2.2.1.2 i de almindelige bemærk-

ninger til nærværende lovforslag, der bl.a. indeholder en beskrivelse af

strafniveauet i sager om samleje med et barn under henholdsvis 12 år og

15 år.

Efter straffelovens § 245 straffes den, som udøver et legemsangreb af

særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling,

med fængsel indtil 6 år.

Strafniveauet spænder særdeles bredt i sager om grov vold, da straffelo-

vens § 245 omfatter meget forskelligartede sager af varierende grovhed, og

idet strafudmålingen sker på baggrund af en konkret vurdering af sagens

samlede omstændigheder. Ved denne vurdering lægges der betydelig vægt

på voldens karakter og grovhed samt skaderne på den forurettede, ligesom

der også lægges vægt på baggrunden for volden og oplysningerne om ger-

ningsmanden, herunder hans eller hendes eventuelle tidligere straffe for

personfarlig kriminalitet.

L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

Justitsministeriet har iværksat et arbejde, der nærmere skal belyse strafni-

veauet i grove voldssager for at finde ud af, hvor der kan være behov for

strafskærpelser.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om strafni-

veauet for henholdsvis manddrab, uagtsomt manddrab og brandstiftelse

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Det følger af straffelovens § 237, at straffen for manddrab

er fængsel fra 5 år indtil på livstid.

Højesteret har i flere afgørelser fastslået, at udgangspunktet i

sager om drab er en straf på fængsel i 12 år. Der kan f.eks.

henvises til Højesterets domme gengivet i Ugeskrift for Rets-

væsen 2010, side 119, og Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side

898.

Straffastsættelsen i sager om overtrædelse af straffelovens §

237 beror ligesom i andre straffesager på en konkret vurde-

ring af samtlige sagens omstændigheder, jf. de almindelige

regler i straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse,

herunder om skærpende og formildende omstændigheder.

Afhængig af skærpende eller formildende omstændigheder i

den enkelte sag vil der således kunne blive tale om en straf,

som er højere eller lavere end udgangspunktet om fængsel i

12 år.

Som eksempel på en sag, hvor der er udmålt en højere straf,

kan nævnes Vestre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for

Kriminalret 2011, s. 452, hvor tiltalte blev idømt 16 års fæng-

sel for andet seksuelt forhold end samleje udført ved vold af

særlig farlig karakter begået over for en ung pige, som tiltalte

derefter kvalte. Ved strafudmålingen blev der blandt andet

lagt vægt på grovheden af den seksuelle forbrydelse og på, at

den forurettede på grund af beruselse havde befundet sig i en

hjælpeløs tilstand.

Som et andet eksempel kan nævnes Vestre Landsrets dom

gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2010, s. 366, hvor 3 til-

talte blev idømt 14 års fængsel for at have dræbt den ene til-

taltes ægtefælle. De 3 tiltalte trængte ind i en lejlighed, hvor

den forurettede opholdt sig, hvorefter de i forening påførte

hende så mange læsioner med blandt andet knive og glasskår,

at forurettede døde af forblødning. Ved strafudmålingen blev

der lagt vægt på, at drabet var begået af 3 i forening, og at der

var tale om usædvanlig brutal voldsudøvelse, der stod på over

et længere tidsrum. Der blev også lagt vægt på, at de tiltalte

blev dømt for frihedsberøvelse af den forurettedes veninde i

lejligheden, ligesom veninden blev udsat for røveri og trusler

begået af den ene af de tiltalte.

L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

Som eksempel på en sag, hvor der efter en konkret vurdering

er idømt en lavere straf end fængsel i 12 år, kan der henvises

til Vestre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2015, side 819, hvor tiltalte blev idømt 11 års fængsel for at

have dræbt sin kæreste. Tiltalte havde i forbindelse med

uoverensstemmelser og håndgemæng med tumult, skub og

slag stukket forurettede med en kniv en gang i brystkassen,

hvorefter forurettede afgik ved døden kort tid efter. Der blev

ved strafudmålingen lagt vægt på forløbet forud for knivstik-

ket, tiltaltes sindstilstand og tiltaltes opkald til alarmcentralen

kort efter knivstikket samt hendes forsøg på at yde første-

hjælp.

Uagtsomt manddrab straffes efter straffelovens § 241 med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skær-

pende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Efter straffe-

lovens § 241, 2. pkt., anses det som en særligt skærpende om-

stændighed, når forholdet er begået i forbindelse med spiri-

tuskørsel, kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende

stoffer mv. (narkotikakørsel mv.) eller særligt hensynsløs

kørsel.

I trykt retspraksis handler de fleste sager om uagtsomt mand-

drab om tilfælde, hvor forholdet er begået i forbindelse med

færdselsulykker mv. Jeg kan om strafniveauet i disse sager

henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 15 (Alm. del – folke-

tingsåret 2014-15, 2. samling) fra Folketingets Retsudvalg.

Som det fremgår af denne besvarelse, er straffen for uagtsomt

manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, kørsel un-

der påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer mv. (narko-

tikakørsel mv.) eller særligt hensynsløs kørsel som udgangs-

punkt fængsel i 16-18 måneder. Det fremgår af forarbejderne

til lov nr. 716 af 25. juni 2010, som skærpede straffen i disse

sager.

Der kan foreligge skærpende omstændigheder, som gør, at

der skal fastsættes en højere straf. Det kan f.eks. være, at den

pågældende tidligere er straffet for spirituskørsel, særligt

hensynsløs kørsel eller anden risikobetonet kørsel, som har

medført frakendelse af førerretten, og som har været udtryk

for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.

I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt

hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af

flere grove overtrædelser af færdselsloven, skal der efter for-

arbejderne fastsættes en straf, som er væsentligt strengere end

det angivne normalniveau. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor

der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere

strækning med både betydelige hastighedsoverskridelser og

L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i

områder med mange trafikanter.

Det samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor for-

holdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller narko-

tikakørsel mv., og hvor kørslen samtidig kan karakteriseres

som særlig hensynsløs.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at de groveste tilfæl-

de af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensyn-

sløs kørsel, der i praksis før strafskærpelsen i 2010 medførte

straffe på 2�½ til 3 års fængsel, fremover skal føre til straffe

på op til 5 års fængsel.

Straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med kørsel un-

der tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerhe-

den, hvor der ikke er tale om særligt hensynsløs kørsel, er i

praksis som udgangspunkt bødestraf i form af dagbøder. I

praksis synes straffen i almindelighed at blive udmålt til 20

dagbøder.

Hvor føreren har begået grovere kørselsfejl, og hvor der

f.eks. foreligger et mere subjektivt dadelværdigt forhold,

uden at der dog kan siges at være tale om en bevidst tilside-

sættelse af hensynet til andres sikkerhed (særligt hensynsløs

kørsel), kan straffen stige til fængsel.

Som eksempel på en sag om uagtsomt manddrab, som ikke er

begået i forbindelse med et færdselsuheld, kan nævnes Vestre

Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, s.

3453, hvor tiltalte, som var pilot, blev idømt 3 måneders be-

tinget fængsel for uagtsomt manddrab i forbindelse med et

flystyrt under et polterabend-arrangement. Den tiltalte fandtes

at have tilsidesat væsentlige hensyn til flyvesikkerheden, og

der blev ved strafudmålingen lagt vægt på, at der var tale om

en grov overskridelse af de tilladte flyvehøjder under udførel-

sen af flere kunstflyvningsmanøvrer i strid med et godkendt

uddannelsesprogram.

Bestemmelserne om brandstiftelse findes i straffelovens §§

180-182.

Straffelovens § 180 omfatter den, der sætter ild til egen eller

fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han

indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare,

eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse

af fremmed ejendom mv. Straffen er fængsel indtil på livstid.

Den, der ellers forvolder ildebrand på fremmed ejendom,

straffes efter straffelovens § 181, stk. 1, med fængsel indtil 6

år. På samme måde straffes den, der f.eks. med forsæt til at

L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

besvige brandforsikringen forvolder ildebrand på egen ejen-

dom eller på andens ejendom med ejerens samtykke, jf. §

181, stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis der fo-

religger særligt skærpende omstændigheder, jf. § 181, stk. 3.

Straffelovens § 182 handler om uagtsom brandstiftelse, som

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Straffen i sager om overtrædelse af straffelovens § 180 og §

181 beror ligesom i andre straffesager på en konkret vurde-

ring af den enkelte sags omstændigheder, jf. de almindelige

regler i straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse,

herunder om skærpende og formildende omstændigheder.

Der vil i disse sager blandt andet blive lagt vægt på faren el-

ler skaden som følge af brandstiftelsen, og der vil være tale

om sager af varierende karakter, grovhed og omfang, hvilket

selvsagt også afspejler sig i strafudmålingen. Det er på denne

baggrund på det foreliggende grundlag vanskeligt at udtale

sig nærmere om et normalniveau for strafudmålingen i sager

om brandstiftelse.

En gennemgang af nyere trykt retspraksis om overtrædelse af

straffelovens §§ 180-181 viser, at der i sager om overtrædelse

af straffelovens § 180 som udgangspunkt udmåles længereva-

rende fængselsstraffe (udmålt i år).

Der kan eksempelvis henvises til Østre Landsrets dom gengi-

vet i Tidsskrift for Kriminalret 2012, side 499, hvor tiltalte

blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180 ved

at have sat ild til en 5-etagers beboelsesejendom under så-

danne omstændigheder, at han indså, at andres liv blev udsat

for overhængende fare. Der skete skade for ca. 843.000 kr.,

ligesom ca. 30 af ejendommens beboere måtte evakueres.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og lagde sær-

ligt vægt på, at ildspåsættelsen fandt sted i en beboelsesejen-

dom på 5 etager med kun én trappe, hvilket tiltalte var be-

kendt med, samt at flere beboere kun kunne komme ud med

brandvæsenets hjælp.

Som et andet eksempel kan nævnes Vestre Landsrets dom

gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2010, side 90, hvor T1,

der var ejer af et pizzeria, for at få udbetalt forsikringssum-

men havde fået T2 til mod betaling at sætte ild til pizzeriaet,

der lå i en bygning med beboelseslejemål ovenpå. Ved bran-

den, der udviklede sig eksplosionsmæssigt, omkom en ung

pige og en anden beboer kom til skade. T1 og T2 blev dømt

for brandstiftelse efter straffelovens § 180, forsøg på forsik-

ringsbedrageri samt for forsøg på overtrædelse af straffelo-

vens § 180, idet de tidligere havde forsøgt at sætte ild til piz-

zeriaet. T1 blev straffet med fængsel i 8 år, og T2 blev straf-

fet med fængsel i 6 år. T4, der var far til T1, og som blev

L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

dømt for medvirken til brandstiftelsen, blev også straffet med

fængsel i 6 år. T3 blev dømt for medvirken til brandstiftelsen,

idet han havde været chauffør for T2, og blev straffet med

fængsel i 2 år og 6 måneder.

Sager om brandstiftelse efter straffelovens § 181 angår en

række forskellige situationer, herunder i relation til brandstif-

telsens karakter og omfang samt antallet af forhold. Det af-

spejler sig naturligvis i strafniveauet, hvor der i nyere trykt

retspraksis er udmålt straffe fra 4-6 måneders fængsel og ind-

til flere års fængsel.

Som eksempler fra trykt retspraksis kan nævnes:

Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2015, side 383, hvor tiltalte for overtrædelse af straffelovens

§ 181, stk. 1, blev idømt 6 måneders fængsel for at have sat

ild til hoveddøren i en beboelsesejendom. Der blev ved straf-

udmålingen på den ene side lagt vægt på, at der var tale om

ildspåsættelse i en beboelsesejendom, og på den anden side

lagt vægt på de begrænsede skader, og at der ikke umiddel-

bart havde været fare for, at branden ville brede sig.

Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2015, side 332, hvor tiltalte blev idømt 1 års fængsel for

overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 2, ved at have sat ild

til sit hus med forsæt til at besvige forsikringsselskabet,

hvorved der skete skade på bygning og indbo for ikke under

360.000 kr.

Vestre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2014, side 243, hvor tiltalte blev idømt 1 år og 6 måneders

fængsel for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, ved at

have sat ild på et diskotek, hvorved der skete skade for over

3.850.000 kr.

Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2013, side 213, hvor tiltalte efter et skænderi med sin kæreste

havde sat ild til kærestens ejendom ved at kaste 1-2 tændte

briketter ned i en brændekurv og kaste 1 tændt briket ned på

et tæppe, hvorved der skete skade på ejendommen for ca.

175.000 kr. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelo-

vens § 181, stk. 1, og straffet med 9 måneders betinget fæng-

sel med vilkår om samfundstjeneste. Der blev ved strafudmå-

lingen lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold og om-

stændighederne ved brandstiftelsen, herunder at forholdet

havde spontan karakter og blev begået, mens tiltalte befandt

sig i en stærkt oprevet sindstilstand, samt at tiltalte selv slog

alarm.

L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om en redegørelse for normalstrafniveau, til justitsministeren

Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2011, side 487, hvor tiltalte i forbindelse med et indbrud i en

lægeklinik satte ild forskellige steder i klinikken og i et bag-

hus, hvorved der skete skader for ca. 10 mio. kr. Forholdet

blev henset til skadernes omfang og risikoen for værdier hen-

ført under straffelovens § 181, stk. 3, jf. stk. 1, og tiltalte blev

for brandstiftelse og tyveri idømt 2 år og 6 måneders fæng-

sel.”