Der stemmes om ændringsforslag nr.
1 af et mindretal (EL og ALT), tiltrådt af et mindretal (DF, LA, RV og SF), om, at lovforslaget deles i to forslag.
Der kan stemmes nu.
Vi afslutter afstemningen.
For stemte 56 ...
(Erling Bonnesen (V) gør indsigelse).
Vi prøver igen, og så skal alle medlemmer være vågne, når vi stemmer.
Vi får en ny afstemning, og der kan stemmes nu.
Afstemningen er afsluttet.
For stemte 56 (DF, EL, LA, ALT, RV og SF), imod stemte 55 (S, V og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.
I er nødt til at være lidt stille, så I kan høre, hvad jeg siger.
Efter at lovforslaget nu er delt, bortfalder ændringsforslag nr.
3 af justitsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, V og KF).
Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af straffeloven.
(Skærpelse af straffen for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed)].
Der stemmes om ændringsforslag nr.
2 af et mindretal (DF), og der kan stemmes nu.
Afstemningen sluttes nu.
For stemte 31 (DF og LA), imod stemte 80 (S, V, EL, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Forslaget er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.