Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 16.12.2015).

Forhandlingen er åbnet. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er ordføreren for Socialdemokraterne, fru Trine Bramsen. Værsgo.

Voldtægt er en modbydelig kriminalitetsform. Nej betyder nej, og det må der aldrig herske tvivl om. Derfor er det positivt, at justitsministeren vil skærpe straffen for den skadelige forbrydelse. Det er også positivt, at den tidligere justitsminister igangsatte et analysearbejde, der skal sikre, at vi kender problemerne i den eksisterende indsats. Og det er med stor tilfredshed, at vi fra Socialdemokratiets side konstaterer, at den nye justitsminister har fulgt op på dette arbejde og i den kommende tid vil lancere en række initiativer ud over dem, vi diskuterer her i dag.

Jeg vil indledningsvis sige, at straf aldrig kan stå alene, når vi taler om voldtægt. Jeg tror ikke på, at straf i sig selv løser problemerne, men det kan være en del af løsningen, og derfor vil jeg også sige, at vi bakker op om lovforslaget her i dag, men at vi skal have en diskussion om de yderligere initiativer, der skal sættes i gang for at komme den her problemstilling til livs.

Konkret skal lovforslaget, som vi diskuterer her i dag, sikre, at strafniveauet for voldtægt og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed skærpes. Der sker en generel forhøjelse af straffen for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trusler om vold og for samleje med et barn under 12 år og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved at udnytte sin fysiske eller psykiske overlegenhed, og det er i størrelsesordenen 1 år. Det mener vi er rimeligt.

Derudover lægger lovforslaget op til en generel forhøjelse af straffen for at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller en situation, hvor denne er ude af stand til at modsætte sig handlingen, og det er i størrelsesordenen 6 måneder i forhold til det gældende strafniveau.

Samtidig indeholder lovforslaget, at straffen for falske anklager, for så vidt angår voldtægt og seksualforbrydelser mod børn, skærpes. Det er svært at tale om, for de falske anmeldelser må aldrig, aldrig , fjerne fokus fra de alt for mange overgreb, der begås. Men vi kommer heller ikke uden om, at det er voldsomt at blive beskyldt for overgreb, som ikke er begået. Derfor er det også vigtigt, selvfølgelig, at signalere, at man ikke anmelder for sjov; det dækker dog ikke over, at vi skal have fokus på de alt, alt for mange overgreb, der begås, fokus på de alt for mange voldtægter, der begås, og det er jo også derfor, at det, der handler om straf til gerningsmændene, fylder mest i det her lovforslag.

Det foreslås også, at der sker en styrkelse af myndighedernes sagsbehandling, og jeg har forstået, at justitsministeren vil præsentere det i den uge, vi går ind i, og det ser vi meget frem til.

I går var vi også samlet her i Folketingssalen, og da lagde vi op til en beretning i forhold til en række foreslåede initiativer, der netop vedrører sagsbehandlingen og alt det, der ligger uden om straffen. Og jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi lander den her problemstilling i fællesskab, at vi samles om at finde løsninger på den her meget uacceptable problemstilling.

Vi skal også styrke forebyggelsen. Vi skal sikre, at flere sager anmeldes, og vi skal sikre, at flere sager fører til retssager, at der er en bedre behandling af ofrene – det må aldrig nogen sinde være sådan, at offeret føler sig som den skyldige. Og ikke mindst skal vi forebygge, at voldtægt og overgreb overhovedet forekommer. Det må være vores allerallervigtigste opgave at sikre, at vi mindsker antallet af de overgreb, der begås, i praksis.

Jeg vil endnu en gang gerne slå fast, at vi Socialdemokrater ønsker at sætte ind med alle redskaber i kampen mod voldtægt og overgreb. Det her er en utrolig vigtig kamp. Jeg vil opfordre til, at vi står sammen på tværs af Folketingets partier. Vi støtter i Socialdemokratiet de skærpede straffe, som vi diskuterer her i dag, og vi ser frem til, at justitsministeren præsenterer såvel de forebyggende initiativer som de initiativer, der vedrører sagsbehandlingen. Men vi kan støtte forslaget her i dag.

Tak. Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvad ordføreren mener om, at der også i det her lovforslag bliver ført det princip videre, at strafudmålingen skal være højere, hvis voldtægten begås af en, man ikke kender, altså at der bliver lagt en straf til, hvis det f.eks. foregår på åben gade og begås af en person, man ikke kender.

Ordføreren.

Vi støtter forslaget, som det ligger her. Vi anerkender til fulde, at det er en uhyggelig svær problemstilling, vi diskuterer her, men vi støtter forslaget som det ligger.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg fik måske udtrykt mig lidt ukonkret eller upræcist, men der står i lovforslaget, og jeg vil gerne lige læse op:

»At der er tale om et overfald, f.eks. ved at offeret udsættes for et pludseligt angreb på et offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind, vil imidlertid i almindelighed udgøre en skærpende omstændighed ...

Dette er baggrunden for, at udgangspunktet for strafudmålingen er højere i sager om overfaldsvoldtægt.«

Det kan jo lyde intuitivt rigtigt, at der skal være en højere straf, hvis du bliver overfaldt på åben gade, men al forskning viser, at det kan være mere traumatiserende at blive voldtaget af en, som du rent faktisk stoler på og har tillid til.

Ordføreren.

Jeg medgiver til fulde, at det her er en svær problemstilling, og at det er svært at diskutere rimeligheden i at gøre forskel på overgrebene, men det, som jeg hæfter mig ved, er jo, at der til enhver tid sidder en dommer, der i sidste ende skal vurdere det konkrete tilfælde. Så derfor vil man i alle tilfælde tage udgangspunkt i det konkrete overgreb, hvordan det er begået og i hvilken kontekst, og på den baggrund udmønte straffen. Det synes jeg er rimeligt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er fru Tilde Bork. Værsgo.

Her behandler vi et lovforslag, der har til hensigt at skærpe straffen for voldtægt og for samleje med børn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed. Derudover lægger lovforslaget op til en skærpelse af straffen for falske anklager om voldtægt og seksualforbrydelser mod børn. Dette er et positivt tiltag fra regeringens side, da det nuværende strafniveau ikke afspejler, hvor alvorligt et sådant overgreb kan være. Den slags overgreb er en af de værste krænkelser, man som person kan opleve, og desværre ser vi ofte, at ofrene efterfølgende får både fysiske og psykiske men.

Samtidig synes vi i Dansk Folkeparti, at det er positivt, at lovforslaget lægger op til en skærpelse af straffen for falske anklager om voldtægt, da falske anklager kan have alvorlige konsekvenser for den involverede part i form af f.eks. fængselsstraf.

I Dansk Folkeparti havde vi dog gerne set, at regeringen havde valgt at skærpe straffen for voldtægt yderligere. Men det er trods alt et skridt på vejen, og derfor kan vi også støtte forslaget. Vi vil samtidig glæde os til udvalgsbehandlingen, og så glæder jeg mig også personligt meget til at se de øvrige initiativer, som regeringen vil følge op med for at sikre de bedste vilkår for ofrene. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går til Venstres ordfører. Det er fru Britt Bager. Værsgo.

Vi førstebehandler i dag lovforslaget om ændring af straffeloven. Det er et lovforslag, der for det første har til formål at skærpe straffen for voldtægt og for det andet har til formål at skærpe straffen for samleje med et barn under 15 år. Voldtægt og overgreb mod børn er nogle af de mest forfærdelige forbrydelser, der findes. Det er der ingen her i salen der kan være uenige i. I begge tilfælde bliver offeret udsat for en alvorlig krænkelse, og det har ofte enorme konsekvenser, i lang tid efter selve overgrebet har fundet sted.

Regeringen har for længst slået fast, at den ønsker at føre en kontant kurs over for voldtægtsmænd. Den kontante kurs afspejler sig nu i et forhøjet strafniveau. Strafskærpelserne er et skridt i den helt rigtige retning, og det afspejler i høj grad Venstres holdning til den her form for overgreb.

Ud over at øge straffen for voldtægt lægger forslaget også op til en skærpet straf for falsk anklage om voldtægt. Med andre ord vil de personer, der kommer med falske anklager, også mærke en skærpet sanktion. Det mener Venstre er en logisk konsekvens af, at man skærper straffen for voldtægt, for på samme måde, som voldtægt er en alvorlig forbrydelse, er en falsk anklage for voldtægt alvorlig og intimiderende for den person, der bliver falsk anklaget.

Det mener vi i Venstre at det her forslag på fornuftig vis afspejler, og på den baggrund støtter vi naturligvis forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi til ordføreren for Enhedslisten. Det er fru Pernille Skipper. Værsgo.

Voldtægt er en meget, meget forfærdelig forbrydelse. Seksuelle krænkelser af børn er også ganske, ganske forfærdelige. Jeg tror ikke, jeg vil forsøge at sætte ord på uhyrlighederne, man må gennemleve, når man bliver udsat for sådan noget.

Så jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten sådan set godt kan støtte tanken om strafskærpelser både for voldtægt og for seksuelle krænkelser af børn. Jeg må indrømme, at det nok langtfra er det første, vi ville have valgt at gøre for at forhindre de former for kriminalitet, hvis vi kunne vælge på alle hylder blandt de mulige og tiltrængte tiltag. Som stort set alle høringssvarene påpeger, er der nemlig ikke rigtig noget, der tyder på, at strafskærpelser vil føre til færre overgreb eller i øvrigt gøre det nemmere for ofrene at komme videre. Så der er nok ærlig talt mere tale om, at man viser muskler med det her lovforslag, end at man egentlig løser noget.

Skal man gøre noget for børn, der har været udsat for seksuelle krænkelser, så burde man f.eks. udbrede forebyggelses- og behandlingsindsatsen meget mere. Man burde udvide brugen af børnehusene og også overveje at indføre en groomingbestemmelse i straffeloven, som også flere børneorganisationer påpeger. Skal man gøre noget for ofre for voldtægt, skal man sørge for, at politiet i højere grad tager anmeldelser alvorligt. Man skal udvide hjælpen, også den økonomiske, til kvinder, der gerne vil forlade voldelige ægtefæller, og så skal man gøre op med de vrangforestillinger, der er, om ofre for voldtægt.

Rigtig mange kvinder tør ikke anmelde voldtægt. Den seneste offerundersøgelse – mener jeg det var – fra Justitsministeriet sagde noget i retning af, at det kun er 25 pct., der anmelder. Andre undersøgelser har sagt endnu færre. Mange tør bl.a. ikke anmelde det, fordi de er bange for at blive udsat for skam og skyld, altså at det påpeges, at det er deres egen skyld, eller at man måske ikke bliver troet på.

Samtidig eksisterer der altså også i alt, alt for høj grad en myte i dag om, at der skulle være nogle særlig store problemer med falske anmeldelser for voldtægt set i forhold til andre forbrydelser. Det er en klassisk myte om voldtægt – at der er mange falske anmeldelser, at kvinder lyver, at de vil hævne sig på eksen, eller at de sagde faktisk ja, men fortrød senere, eller at de var flove over, hvor fulde de var blevet, og så måtte de hellere anmelde det som voldtægt. Men det er altså ikke virkelighed. Der er ikke større problemer med falske anmeldelser for voldtægt end med andre forbrydelser.

Men eksistensen af den myte er med til at undskylde og affeje de overgreb, der rent faktisk sker. Det er ikke kun noget, jeg synes. Det er også noget, som alle de organisationer, der arbejder med ofre for voldtægt, peger på. Det er en farlig myte, og den kan få færre til at anmelde af frygten for ikke at blive troet på. Den kan få endnu flere til ikke at tro på kvinder eller at fordømme kvinder, der fortæller om overgreb. Det kan være med til at retfærdiggøre mindre overgreb eller udløse manglede alvor i forhold til situationen.

Jeg mener, at regeringen puster til myten, når man så ublu kobler strafskærpelser for voldtægt sammen med strafskærpelser for falske anmeldelser, vel at mærke ikke for falske anmeldelser generelt set, men specifikt for voldtægt og seksualforbrydelser mod børn. Det er urimeligt, det er skadeligt, for det sender et signal om, at der skulle være et særligt problem med falske anmeldelser i forbindelse med voldtægter. Derfor bliver jeg nødt til at kalde det ren og skær sexisme, for det er sådan, jeg ser det. Man kobler mistillid på den her form for forbrydelse, som særlig rammer kvinder, og som ikke bare særlig rammer kvinder, men også rammer kvinder på deres køn og deres selvbestemmelsesret, deres seksualitet. Det er en form for forbrydelse, som handler mere om magt og undertrykkelse, end det handler om egentlig sex. I forvejen er der ekstremt store problemer med, at ofrene bliver fordømt og ikke behandlet ordentligt.

Enhedslisten vil gå ind i det her udvalgsarbejde og bede om at få opdelt lovforslaget i to, så vi kan sende et meget, meget klart signal om, at regeringen har taget fejl, når de har koblet de her to ting sammen, og at der altså ikke er tale om et særligt problem med falske anmeldelser for voldtægt. Snarere er der tværtimod et problem med, at alt for få kvinder har tillid nok til systemet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Britt Bager. Værsgo.

Mange tak. Jeg hæfter mig ved, at fru Pernille Skipper taler om myter. Mener fru Pernille Skipper virkelig, at myter skal være afgørende for, hvilke politiske tiltag vi tager her på Christiansborg, her i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg er en lille smule i tvivl om, hvad fru Britt Bager egentlig spørger mig om. Hvis fru Britt Bager spørger mig, om jeg synes, at det er en dårlig idé, at lovgivning puster til myter og gør myter værre, så vil jeg svare ja. Det var det, jeg prøvede at bruge 5 minutter på at fortælle her. Hvis fru Britt Bager spørger mig, om vi skal lade, som om de myter er virkelighed, så vil jeg svare nej.

Det er jo lige præcis det, der er min anke her. Det her lovforslag lyder, som om myten om, at falske anmeldelser om voldtægter skulle være et større problem end anmeldelser om andre forbrydelser, er virkelighed. Så jeg vil vende den om og sige: Hvis regeringen ikke mener, at man skal basere sin lovgivning på myter, så skulle de ikke have fremsat det her lovforslag, og så skal de i hvert fald støtte op om at dele det op i to.

Fru Britt Bager.

Tak. Det kom vi jo ikke særlig meget nærmere. Så prøver jeg at præcisere det lidt mere.

Giver det ingen mening for fru Pernille Skipper, at når vi behandler voldtægt samlet set, behandler vi også falsk anmeldelse om voldtægt i samme omgang? Og kan fru Pernille Skipper slet ikke sætte sig ind i, at lige så vel som et overfald, en voldtægt er en forfærdelig forbrydelse, er det også en forfærdelig forbrydelse at blive udsat for falsk anklage for at have begået det?

Ordføreren.

Jeg tror muligvis, at fru Britt Bager misforstår hele pointen med vilje; det tror jeg. For jeg har på intet tidspunkt sagt, at det at blive udsat for en falsk anklage ikke er enormt alvorligt, fordi det er det, og det kan ødelægge et menneskes liv. Så det har jeg sådan set ikke et problem med at vi taler om.

Jeg har et problem med, at man kobler falske anmeldelser specifikt til en skærpelse af straffen for voldtægt, fordi man sender et signal om eller man kommer til at sende et signal om, hvis det ikke er med vilje, at der skulle være et særlig stort problem med falske anmeldelser om voldtægter. Jeg synes bare, at fru Britt Bager skylder meget klart at få sagt, at det mener man ikke der er, og at de to ting nødvendigvis ikke hænger sammen.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Tak. Jeg tror, at både ordføreren og jeg er fuldstændig enige om, at i de tilfælde, hvor der er tale om falsk anmeldelse, skal hammeren også falde, og vi skal være meget konsekvente, fordi det er utrolig ødelæggende for dem, det går ud over, ligesom det er med falske anmeldelser for vold og på alle mulige andre områder. Nu har ordføreren jo været retsordfører et stykke tid, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om hun kan huske, at der i de mange, mange sager, der er blevet forelagt Folketinget, har været et eksempel før, hvor man har diskuteret strafskærpelse inden for et område og samtidig koblet det med strafskærpelse for en falsk anmeldelse på samme område. Kan ordføreren huske, at det er sket før?

Ordføreren.

Jeg har godt nok ikke siddet i Folketinget i mere end lidt over 5 år, men jeg har trods alt været med til at behandle rigtig, rigtig mange strafskærpelser inden for rigtig mange forskellige områder, og jeg har på intet tidspunkt før hørt om, at man pr. definition har sagt, at når man skærper en straf for f.eks. svig eller et eller andet, at så skulle man også skærpe straffen for falsk anmeldelse på det område. Den sammenhæng har aldrig nogen sinde været der før. Hvis det havde været kutyme at gøre det, tror jeg, at hverken jeg eller de mange, mange organisationer, der har kritiseret regeringen for den her kobling, ville være så vrede over, at man havde koblet strafniveauet for falsk anmeldelse for voldtægt på den her direkte måde med en strafskærpelse for voldtægt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen – frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Både voldtægt og seksuelle overgreb på børn er nogle af de mest modbydelige former for kriminalitet, der findes, og Liberal Alliance har længe haft et ønske om at skærpe straffene for begge dele. Ja, man kan jo også få lyst en gang imellem selv til at straffe, men det skal man holde sig fra. Vi ønsker generelt, at der skal være et hårdere strafniveau for både voldtægt, overgreb mod børn, om de så er af seksuel karakter eller ej, vold og trusler, så det her lovforslag ligger jo sådan set meget godt til os.

Vi kunne jo selvfølgelig godt have ønsket os, at man var gået mere til makronerne så at sige og havde øget straffene noget mere end det, regeringen lægger op til. Det må vi jo tage på et senere tidspunkt. Jeg tror, at det var Venstresocialisterne, måske overtaget af Enhedslisten, der havde princippet om, at man skal støtte ethvert skridt i den rigtige retning, og det vælger vi så at gøre i den her sag, fordi det jo går i den retning, som vi gerne vil have.

Så er der også diskussionen om falsk anklage for voldtægt, og der kan man jo sige, at man altid kan diskutere, om det skal være i samme forslag eller ej og det korrekte i det, men jeg synes da helt grundlæggende, at det er korrekt, at der er en sammenhæng mellem det strafniveau, der er for forbrydelser, og det strafniveau, der er for falske anmeldelser for de pågældende forbrydelser.

Det kunne jo sådan set være noget, man godt kunne gennemgå i en større sammenhæng i virkeligheden og se på, om man i det hele taget skulle straffe falske anmeldelser hårdere, end man gør i dag, og om der er den rette proportionalitet, så den svarer til den lovovertrædelse, som en eventuel falsk anklage handler om. Om end man kan diskutere sammenkædningen mellem de to, synes jeg dog, at det ville være mærkeligt, at konklusionen på det ville være at stemme imod. Hvis vi nu er enige i element et og enige i element to, kan det da for vores skyld være lige meget, så kan vi da sådan set godt stemme for det samlede lovforslag, da vi netop går ind for begge dele. Jeg synes, det er vigtigt også at erkende, at falsk anmeldelse selvfølgelig også er en slem ting at blive udsat for, og at den har konsekvenser for den, det måtte handle om.

Men hovedfokus i lovforslaget og hovedfokus for os i Liberal Alliance i denne sag er selvfølgelig strafskærpelserne i forhold til voldtægt og i forhold til seksuelle overgreb på børn, som jeg lagde ud med at sige i vores optik er nogle af de mest voldsomme og alvorlige forbrydelser, og derfor er ting, som vi skal sætte hårdt ind imod.

Vi har jo også for ganske nylig diskuteret her i Folketingssalen, om der er andre ting, man kan gøre i forhold til netop voldtægt, og det har jo altid ligget os meget på sinde, at man sørger for, at myndighederne altid er i stand til at modtage ofre for grove forbrydelser på den rette måde, sådan så selve myndighedsbehandlingen ikke bliver en yderligere belastning for den, som bliver udsat for et overgreb.

Men alt i alt tre gode elementer, som vi alle sammen støtter, og derfor stemmer vi ja til forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Da der jo ikke er enormt stor debat om selve strafforøgelsen for seksuelle overgreb mod børn og for voldtægt i det hele taget, vil jeg gerne fokusere på noget af det, som ordføreren også var inde på, nemlig koblingen mellem falske anmeldelser og voldtægt. Det er noget af det, vi også har diskuteret i mange andre fora, altså den her kultur med mistænkeliggørelse, som nogle på nydansk vil kalde for slut shaming. Kan ordføreren huske, at der før, når ordføreren har haft sager i salen, har været lovforslag, hvor en strafforøgelse blev kædet sammen med en strafforøgelse for falsk anmeldelse?

Ordføreren.

Ikke umiddelbart.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Tak. Tænker ordføreren, at det er helt tilfældigt, at det lige præcis er på voldtægtsområdet, at et af de problemer, som folk, der anmelder en voldtægt, siger at de møder, er mistænkeliggørelse og det med: Var du ikke selv lidt ude om det, og måske er det bare en falsk anmeldelse, du har indgivet? Tror ordføreren, at det er helt tilfældigt, at det lige er på det her område, vi møder det for første gang? Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde nogen andre, heller ikke når jeg har spurgt uden for salen, som har kunnet huske, at en strafforøgelse blev kædet sammen med en strafforøgelse for falsk anmeldelse. Er det tilfældigt?

Ordføreren.

Jeg tror, det er vigtigt, at man her holder tungen lige i munden. For det første fremgik det jo bl.a. af min ordførertale, at vi er meget optaget af spørgsmålet om, hvordan myndigheder modtager folk, der anmelder forbrydelser, især når der er tale om virkelig alvorlige forbrydelser som voldtægt, seksuelle overgreb i øvrigt, og det kunne være hadforbrydelser og andre ting. Her er det virkelig vigtigt, at der er en professionel håndtering af det, som ikke gør det sværere og værre for offeret. Det er helt essentielt for os i Liberal Alliance.

Derudover vil jeg sige, at det jo tit er sådan i diverse regeringer, at man prøver at se, om der er nogle ting, der har en fælles overskrift, og så kommer det i det samme forslag. Derfor synes jeg, man skal passe lidt på med sådan en mistænkeliggørelse af, at der skulle ligge et dunkelt motiv her. Jeg tror, det er, fordi der har været diskussion om falske anmeldelser for voldtægt. Der har ikke umiddelbart mig bekendt været store diskussioner om andre grupper af forbrydelser, hvor der har været falske anmeldelser. Det tror jeg er forklaringen. Så jeg synes, man skal passe på med at gå alt for langt i sin mistænkeliggørelse.

Fru Pernille Skipper, værsgo.

Det tror jeg måske ordføreren lige præcis har ret i. Altså at der har været en diskussion om falske anmeldelser for voldtægt, og at man rigtig tit siger og taler om, at det er et særligt problem. Men jeg tænker, at når vi skal lave lovgivning, skal vi helst gøre det på et sagligt grundlag. Og her er der jo ikke tale om generelt at hæve straffen for falsk anklage. Der er tale om, at man specifikt hæver straffen for falsk anklage for voldtægt og seksuelle forbrydelser mod børn.

Set i det lys, kan ordføreren så ikke godt se, at det kan sende et rimelig skidt signal? Og er det efter ordførerens opfattelse ikke korrekt, at selv om der mere bliver diskuteret falske anmeldelser for voldtægt, er det faktisk ikke et større problem, end falske anmeldelser for andre forbrydelser er?

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, er det min holdning, at der bør være en sammenhæng mellem, hvilke forbrydelser vi straffer hårdt, og hvordan straffen for falsk anmeldelse af en forbrydelse er. Og som jeg også sagde, synes jeg faktisk, det er et område, hvor vi må se på, om det generelt er sådan, at der er den rette proportionalitet mellem de ting. For som spørgeren også sagde i sin ordførertale, er det jo sådan, at det er meget voldsomt for folk, der bliver udsat for en falsk anklage. Det er vi enige om.

Jeg synes også, at man skal passe på, man ikke opsøger en konflikt. For det er ikke min opfattelse, at regeringen er interesseret at gøre noget skidt for dem, der potentielt risikerer at blive udsat for en voldtægt. Tværtimod er det min opfattelse, at den regering, vi har nu, tager det spørgsmål meget alvorligt i forhold til både straf og de øvrige elementer, som jeg forstår vi skal til møde i Justitsministeriet om allerede i næste uge.

Så jeg synes, vi sammen skal glæde os over, at der er kommet en regering, der tager det her spørgsmål meget alvorligt.

Fru Pernille Skipper.

Jeg vil da starte glæde mig over, at vi har fået en justitsminister, som har videreført de initiativer, som den tidligere justitsminister tog. Og jeg vil også give ordføreren ret i, at regeringen ikke har gjort det her for at være ondsindet, eller fordi den ikke tager problematikken alvorligt. Og jeg skal beklage, hvis jeg har fremført det på den måde, for det tror jeg ikke. Jeg tror, det er en fejl, en dum fejl.

Hvis vi kigger i høringssvarene, tror jeg, man kan se, at der i hvert fald er seks organisationer, som arbejder med ofre for voldtægt, som har sagt, at det her er en uheldig sammekobling. Kunne Liberal Alliance på baggrund af deres indstillinger så ikke være med til at dele de to ting op for at sende det modsatte signal?

Ordføreren.

Man kan jo heller ikke afvise, at der er nogle af dem, der beskæftiger sig meget med et enkelt emne – det kan være dette eller andre – der nogle gange lidt bliver ramt af tunnelsyn og derfor også ser spøgelser i indretningen af selv et lovforslag, for nu at sige det sådan.

Men jeg vil da bestemt ikke afvise, at vi kan være med til at dele lovforslaget op, hvis det gør en stor forskel for nogen, at det bliver det. I Liberal Alliance beder vi tit om at få noget adskilt, men man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har aftalt, at lovforslag kun skal opdeles, hvis der er væsentlige begrundelser for det. Det kan være en væsentlig indholdsmæssig forskel i de ting, der er i forslaget, eller noget, der eventuelt handler om forligsbindinger.

Fru Josephine Fock, værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne anerkende Liberal Alliance for at sætte fokus på, at myndighederne i alle sager skal tage ordentligt imod anmeldelser, og det er jo det, vi ved ikke sker i dag i forhold til voldtægtsofre. Så det sætter jeg stor pris på at høre, og det er jo også noget af det, vi skal arbejde videre med.

Så diskuterer vi det her med opdeling af lovforslaget, og det var egentlig også derfor, jeg rejste mig op. For det, jeg også hører Liberal Alliance sige, er: Lad os da så tage en generel snak om, hvad strafniveauet for falske anmeldelser skal være. Og for at bruge ordførerens eget udtryk om at holde tungen lige i munden, så synes jeg vi skal holde tungen lige i munden, i forhold til hvad det er, det her lovforslag skal bruges til, og det er jo at skærpe straffen for at begå voldtægt mod mindreårige.

Så jeg vil gerne endnu en gang spørge Liberal Alliance, om Liberal Alliance kunne være med til et forslag om at opdele det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg har jo allerede svaret, at jeg ikke vil afvise, at det er det, vi kan komme frem til, men det synes jeg vi skal tage en dialog om i udvalget, fordi der, som jeg henviste til, jo også tidligere er blevet givet en henstilling, i hvert fald i forhold til den diskussion, vi har haft i Udvalget for Forretningsordenen, om, hvornår vi gør det, og hvornår vi ikke gør det. Men vi er jo generelt et af de partier, der har været mest åbne over for at dele forslag i to, hvis der er ønsker derom. Så lad os tage en snak om det, når vi kommer til udvalgsbehandlingen.

Derudover vil jeg også bare sige, at man jo også nogle gange skal passe på med at sidde og kigge på lovforslag og tro, at det lige er en sammenkædning af tingene, der påvirker det ude i den virkelige verden. Jeg tror, det her lovforslag får en effekt alene på grund af de strafskærpelser, der er for vold og voldtægt, om det sidste element havde været med eller ej. Og jeg tror også, at vi kommer til at få en god dialog med regeringen og justitsministeren om, hvilke øvrige tiltag der kan gøres, sådan at vi også kan styrke det på andet end strafdelen. Det vil jeg da også gå ud fra er noget, som vi kan arbejde sammen med Alternativet om.

Fru Josephine Fock? Frafalder. Så har vi ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Alternativets ordfører, og det er fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslaget er, som vi allerede har hørt her i dag, at forhøje straffen for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold med et barn under 12 år og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed. Samtidig foreslås det at skærpe straffen for falsk anklage, for så vidt angår voldtægt og seksualforbrydelser mod børn. Med lovforslaget lægges der op til en generel forhøjelse af straffen i størrelsesordenen 1 år i forhold til det gældende strafniveau. Der lægges endvidere op til en generel forhøjelse af straffen for at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, i størrelsesordenen 6 måneder i forhold til det gældende strafniveau.

Først og fremmest vil jeg gerne anerkende emnets følsomme og alvorlige karakter. Det er forfærdelige forbrydelser, og seksualforbrydelser mod børn er noget af det værste, mennesker kan forfalde til, og det vækker de dybeste følelser af sorg, vrede og hævngerrighed i os alle. Men sorg, vrede og hævngerrighed er ikke, hvad vi i et moderne samfund skal lægge til grund, når vi fastlægger straffesanktioner.

Jeg tror dybest set ikke på, at 1 års ekstra fængsel er det, der får gerningsmanden til at stoppe op – desværre. Strafskærpelse fører ikke til færre overgreb, men gid det var så vel! Det er afgørende at opstille moralske og ideologiske mål for, hvad et moderne velfærdssamfund som vores søger at opnå med straf, og i Alternativet mener vi, at det særlig i forbindelse med voldskriminalitet er offerets retfærdighedsfølelse og borgernes sikkerhed, som skal være centralt for, hvilke tiltag der skal gennemføres i kølvandet på en kriminel handling. Frihedsstraf er destruktivt, både efter hensigt og – som oftest – i konsekvens, og Alternativet er derfor af den holdning, at både retsfølelsen og den generelle retssikkerhed i samfundet vil være bedre tjent med at benytte de muligheder og midler, som bliver sat af til længere fængselsstraffe, til bedre behandling af gerningsmændene og – endnu vigtigere – meget, meget bedre hjælp til ofrene.

Alternativet tror ikke på, at mere straf alene gavner eller skaber mindre kriminalitet, og derfor er vi dybest set også imod forslaget om at opsætte straframmen for falsk anmeldelse, og det er vi simpelt hen af den simple grund, at det ikke vil skabe færre falske anmeldelser.

Jeg må sige, at jeg helt tilslutter mig fru Pernille Skippers bemærkninger i forhold til falske anmeldelser og den diskussion, vi har haft fra talerstolen, og vi vil herfra gerne bakke op om at få delt lovforslaget i to, så vi får helt rene linjer, og så vi med Liberal Alliances ord kan sige, at så holder vi vores tunge lige i munden.

Vi har i Alternativet været i kontakt med Center for Voldtægtsofre, og de har givet os forslag, som kan hjælpe ofre for voldtægt. De mener bl.a., at der er behov for øget finansiering til at følge de anbefalinger, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport »Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre« fra 2012, som bl.a. giver mulighed for at få behandling, uanset hvor lang tid der er gået siden overgrebet. Den manglende finansiering betyder også, at behandlingen på mange af centrene er begrænset til omkring fem psykologsamtaler.

At øge mulighederne for psykologbehandling på landets centre for voldtægtsofre vil spare voldtægtsofre og deres familier for meget lidelse, men det vil også være en samfundsmæssig gevinst. En sådan ekstra finansiering vil efter Alternativets mening være til større gavn end den finansiering, vi nu skal sætte af til at øge straframmen med 1 år.

Grundet lovovertrædelsens natur er det lige for at ønske sig strengere straffe, og vi er i Alternativet af den opfattelse, at det er et sindssygt vanskeligt emne, fordi vi alle sammen ønsker at sørge for, at den her slags overgreb stopper. Men vi tror også, at det at gå den anden vej og sørge for, at vi afsætter langt flere midler til større gavn for voldtægtsofre, og at sikre, at voldtægtsofre får en ordentlig behandling af myndighederne, er det, der er vejen frem.

Så jeg vil afrunde min tale med at sige, at vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Vi vil gerne støtte op om at opdele forslaget, og derfor vil jeg gerne vente med at tage stilling til, om vi støtter en øget straframme for voldtægtsofre, til vi kan se, hvordan vi kan arbejde videre i udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Britt Bager. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke fru Josephine Fock for at være så ærlig at melde ud, at Alternativet grundlæggende ikke tror på højere straf. Det er der jo så heller ikke udelukkende tale om her. Der kommer nemlig en voldtægtspakke fra justitsministeren inden særlig længe, så det her er faktisk et forslag, der går på mere end et ben. Men det gør mig en lille smule nysgerrig, for hvis Alternativet ikke går ind for højere straf, hvad mener fru Josephine Fock så er passende? Er det det niveau, vi har nu, eller er det et endnu lavere strafniveau, vi skal have, for den her grove forbrydelse?

Ordføreren.

Jeg har prøvet at undersøge, hvilken straf de her voldsmænd får i dag, og ud fra det, jeg har undersøgt, ud fra de tal, jeg har kunnet finde frem, så er det ca. 2½ års fængsel. Det vil sige, at hvis man sætter det op med 1 år, er det ca. 3½ års fængsel. Grundlæggende er vi af den opfattelse, at hvad enten en voldsmand får 2½ år eller 3½ år, er det ikke det, der afholder voldsmanden fra at gøre det. Så vi vil i langt højere grad arbejde med at finde ud af, hvordan vi undgår, at de her overgreb overhovedet sker. Vi vil langt hellere bruge finansieringen på forebyggelse af, at det sker, og så vil vi meget gerne arbejde med langt bedre hjælp til ofrene, og det gælder i øvrigt alle voldsofre.

Jeg skal ikke stå her og sige, hvad den passende straf er. Det er jo sådan set derfor, vi har domstolene. Jeg anerkender fuldt ud, at det ville være skønt at kunne sige, at vi sådan set kunne sætte dem bag lås og slå og smide nøglen væk, men det er jo ikke sådan, vi har det i det danske retssamfund. Det er ikke sådan, det skal være. Vi er nødt til at forebygge, at det overhovedet sker, og det er den diskussion, vi skal have.

Fru Britt Bager.

Jeg er sådan set enig med fru Josephine Fock i, at den måde, vi modtager ofrene på, har en kæmpe betydning, og at det er et af de områder, vi skal arbejde rigtig meget med. Jeg er også enig med fru Josephine Fock i, at det ville være passende at få lavet en tilbundsgående undersøgelse af gerningsmændene, så vi i højere grad kan få forebygget, at de her overgreb finder sted. Men så kunne jeg godt tænke mig at høre fru Josephine Fock: Hvad mener du om straflængde i forhold til det, at straf kan have en præventiv effekt, så man ikke begår en forbrydelse?

Ordføreren.

Jamen den store diskussion, kan man sige, i retssociologien og retspolitikken er jo, hvornår vi giver en straf for at få en præventiv effekt. Min påstand her fra talerstolen er, at 1 års forlængelse på det niveau, vi snakker om her, ikke vil have en præventiv effekt. Men jeg siger også, at jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, for det er en svær sag, og jeg er ikke ekspert på området. Derfor vil jeg i virkeligheden gerne have mulighed for at dykke ned her og få nogle anbefalinger om, hvordan vi så kan se på præventive effekter, og om de hænger sammen med straflængde eller ej. Umiddelbart er vi af den opfattelse, at sagkundskaben siger, at det ikke vil have en præventiv effekt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren og går over til ordføreren for Det Radikale Venstre, og det er hr. Emrah Tuncer. Værsgo.

Radikale Venstre er ikke i tvivl. Straffen for voldtægt skal i højere grad afspejle den krænkelse, der er forbundet med overgrebet. Formålet med dette lovforslag er jo netop at skærpe strafniveauet for voldtægt og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Vi støtter, at man skærper straffen, ikke fordi vi tror på, at strafskærpelsen vil have en præventiv effekt – jeg tror ikke på, at det medfører flere anmeldelser; jeg tror heller ikke på, at det medfører færre voldtægtsforsøg eller voldtægter – men på grund af den krænkelse, det seksuelle overgreb indebærer.

Andre ordførere har været inde på det. Det skal gå på to ben, fordi skærpelse af straf ikke skal stå alene. Derfor er vi også fra Radikale Venstre meget tilfredse med den undersøgelse, som justitsministeren har iværksat, som har til formål at kortlægge, om politiet har de fornødne redskaber til at håndtere sagerne, og om der er behov for nærmere retningslinjer, uddannelse af politifolk m.m., og egentlig også at se på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe ofrene i forløbet efter en voldtægt – altså initiativer, som skal medvirke til at sikre, at flest mulige af begåede seksuelle overgreb meldes til politiet, og at sagerne håndteres på en betryggende måde af myndighederne.

Men uagtet at vi støtter en skærpelse af strafniveauet for voldtægt, er vi enige med fru Pernille Skipper i, at det er uhensigtsmæssigt, at straffen for falsk anklage for voldtægt og seksualforbrydelser mod børn skærpes i samme lovforslag. Det handler ikke om, at vi synes, at regeringen er useriøs med det her. Vi synes, det er rigtig, rigtig fint, at man tager det alvorligt, og at man faktisk også skærper straffen, og for min skyld kunne man faktisk skærpe straffen for voldtægt yderligere. Men ved at have det i samme lovforslag synes jeg, man lidt indikerer, at der særlig i sager om seksuelt overgreb er større risiko for falsk anklage.

Det er ikke for at fjerne fokus fra det vigtige i lovforslaget, nemlig at skærpe straffen, men jeg vil gerne fra Radikale Venstres side sige, at vi bakker hundrede procent op omkring at skærpe straffen for voldtægt. Vi bakker også hundrede procent op om, at vi skal skærpe straffen for falsk anklage, men jeg synes ikke, vi skal gøre det i samme lovforslag, fordi, som også Center for Seksuelle Overgreb henviser til i et af høringssvarene, angsten for ikke at blive troet på afholder flere kvinder fra at anmelde en voldtægt. Derfor synes jeg, det ville være rigtig, rigtig fint, hvis man kunne dele lovforslaget op, så vi faktisk skærper straffen for begge dele, men hver for sig.

Så vi bakker faktisk op om begge dele, men hver for sig. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går til SF's ordfører. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Først vil jeg bare sige, at jeg er rigtig glad for, at vi diskuterer voldtægt, ofres rettigheder og alt det, der hænger sammen med det her emne så meget. Jeg er også rigtig glad for, at der er mange medier, der har fokus på området. Jeg er glad for, at ministeren har fokus på området, og at hele Folketinget også har det.

Jeg har hørt fra de mange e-mails og historier, jeg har fået fra hovedsagelig kvinder, at det kan være noget af det mest ødelæggende for et menneske, og at det er noget, som kan sætte sig spor i resten af deres liv med store traumer til følge. Jeg tror ikke, og SF har også den grundholdning, at straf i særlig høj grad har en præventiv virkning. Det er vores grundsynspunkt. Men det betyder ikke, at vi ikke skal straffe, for der er også det, man lidt populært kalder retsfølelse. Derfor har vi ikke noget problem med at hæve strafferammen på det her område.

Vi var lidt inde på det i sommer, da ministeren var ude med de her meldinger først, at så længe det ikke skygger for, at det kæmpestore problem, vi har lige nu, er, at vi har en kultur, hvor der er så mange, der ikke tør anmelde det. I lighed med nogle af mine kollegaer mener jeg faktisk, at det at sætte falsk anmeldelse ind i et samlet lovforslag om voldtægt er med til det. Jeg tror ikke, det er udtryk for ond hensigt fra ministerens side. Det er noget, jeg har prøvet at spørge mine kollegaer om: Hvornår har man sidst haft en diskussion her i salen om strafskærpelse og samtidig diskuteret falsk anmeldelse? Jeg kan ikke huske det. Jeg har spurgt nogle af de kollegaer, som har arbejdet med det i længere tid. De kan heller ikke huske det. Jeg har spurgt folk uden for huset. Det er ikke kutyme, og hvis det var det, så var det noget helt andet. Jeg tror, at ministeren er så optaget af det her område og så optaget af ofrene, og derfor synes jeg, det er en kæmpefejl at prøve at fodre den myte om, at der skulle være så utrolig mange falske anmeldelser derude. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Af de anmeldelser, der overhovedet foretages, som vi jo ved er en lille del af de voldtægter, der rent faktisk sker, er der omkring 7 pct. falske anmeldelser. Det vil sige, at det ikke er 7 pct. af de formodede voldtægter. Det er af dem, der bliver anmeldt.

Vi diskuterer det igen og igen, også når jeg tager debatterne med folk uden for huset, folk, jeg kender godt. Det første, der kommer op, er: Ja, ja, men hvad med de falske anmeldelser? Hvad hvis det var hendes egen skyld? Det er det, man altid først bliver mødt med. Det er ikke noget, man diskuterer i lige så høj grad, når det handler om andre områder som vold i nattelivet eller økonomiske forbrydelser, eller hvad det nu er. Det er altid på det her område, hvor det kommer op som noget af det første. Jeg håber også, jeg kan se mig selv i det forslag, som ministeren vil komme med senere. SF fremlagde en pakke med en række punkter her i Folketingssalen, hvor der var en lang række punkter, der skulle gøre op med noget af den dårlige kultur, som man ser visse steder. Men vores største problem er jo den kultur, der er ude i samfundet. En ud af syv danskere synes, at det er kvindens egen skyld, hvis man går hjem med en, man har mødt, uanset hvad der derefter sker, uanset den vold eller den tvang, der kan være involveret. Det synes jeg er uhyggeligt.

Når det er sagt, vil SF også gerne støtte ministerens forslag om strafskærpelse. Vi støtter opsplitningen af lovforslaget, så vi i hvert fald symbolsk, men vigtigt symbolsk, får adskilt de to ting.

Jeg ønsker også, at ministeren gør bemærkningerne til loven meget mere klare om, hvorvidt det er en formildende omstændighed, at der er et kendskab eller det er en nær relation. For det er åbenbart ikke kun mig, der har misforstået bemærkningerne i lovforslaget. I høringssvaret står der fra Amnesty International, fra Center for Seksuelle Overgreb, fra Center for Voldtægtsofre, Joan-Søstrene, Kvinderådet og flere andre, at der er en reel tvivl om, hvordan man skal tolke de bemærkninger, der er i lovforslaget. Der står, at der er tale om et overfald, f.eks. ved at offeret udsættes for et pludseligt angreb på et offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind, vil imidlertidig i almindelighed udgøre en skærpende omstændighed. Dette er udgangspunktet for, at strafudmåling er højere i sager om overfaldsvoldtægt. Ministeren har i sine svar sagt, at det ikke er det, der menes, men det bør i den grad opklares, for det er sådan, rigtig mange af os andre læser det. Når chefpsykolog Svend Aage Madsen i straffelovens betænkning siger, at det faktisk er mere ødelæggende, mere traumatisk at blive voldtaget af en, som du kender og har tillid til, så håber jeg i hvert fald, det er noget, som ministeren vil se på, for når der er så mange organisationer og så mange af os herinde, der har læst det åbenbart forkert, så trænger det til at blive opklaret.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Søren Pape Poulsen. Værsgo.

Seksuelle overgreb på børn og voldtægt er og bliver noget af det værste, man kan forestille sig. Det sætter sig spor, og det sætter sig ar for livet i dem, det går ud over, og det skal straffes hårdt. Uanset hvad man mener om straffe og deres virkning, skal det straffes hårdt, og vi stemmer for det her, da det er en forbedring. Vi mener bestemt, at der kan være grund til at diskutere, om man burde straffe det hårdere, men det er et skridt i den rigtige retning.

Så vil jeg også gerne anerkende – selv om det ikke direkte er det, vi behandler her, og jeg synes, det er rigtig godt – at justitsministeren har taget på sig, at vi kan drøfte det her endnu bredere, og jeg ser i lighed med andre frem til sammen at deltage i et møde hos ministeren i den kommende uge for at sikre, at vi giver voldtægtsofre de allerbedste betingelser for deres videre færd.

Når det så er sagt, er der jo også et område om falske anklager. Falsk anklage kan jo langt hen af vejen være nok så ødelæggende for et menneske at være udsat for, det kan ødelægge et menneskes liv, og derfor er det jo også naturligt, at det straffes hårdt. Jeg skal ærligt sige, at jeg, da jeg læste det her og fandt ud af, hvad man straffer falsk anklage med, så godt nok syntes, det var meget lidt, og jeg synes også, det er en meget lille skærpelse, men det er altid noget, at man skærper straffen for falsk anmeldelse.

Så vi ser frem til at arbejde videre med sagen, men det korte af det lange er, at vi støtter lovforslaget, som det ligger.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, vi siger tak til ordføreren. Og så giver vi ordet til justitsministeren. Værsgo.

Det her er et område, der fra regeringens start har haft afgørende betydning for arbejdet, bl.a. i Justitsministeriet. Der har været lagt tre spor ud. Det første spor var at opfylde de løfter, der blev givet af den daværende borgerlige opposition, om en tydelig strafskærpelse for voldtægt. Jeg er ikke umiddelbart bekendt med, at der lå noget om det i Justitsministeriet, da jeg tiltrådte. Det er et arbejde, vi selv har igangsat, og det har altså resulteret i, at vi nu i Folketinget har fremsat et forslag om en generel strafskærpelse på 1 år for voldtægt og en generel strafskærpelse på 1 år for pædofili.

Essensen af hele forslaget er den, at hvor man i gamle dage ville have fået 2½ års fængsel for en normal voldtægt, får man altså nu 3½ års fængsel – og så videre op ad skalaen. Derfor er der ikke tale om en forhøjelse af strafferammen. Det er der ikke, den er såmænd høj nok. Nej, der er tale om en forhøjelse af normalstraffen, hvilket sætter direkte ind over for den enkelte forbrydelse. Så hvis man førhen fik en bestemt tid, vil man fremover få 1 år oveni, og det har været et meget vigtigt signal for regeringen at udsende.

Det andet spor, vi har fulgt i den her sammenhæng, er et spor om at sætte fokus på offeret. Det er fuldstændig korrekt, når der her omtales et stort hul imellem det antal voldtægter, vi kan konstatere i Justitsministeriets offerundersøgelse, og så det antal sager, vi ser ført til doms. Det er der en lang række årsager til, f.eks. skam, det er fuldstændig rigtigt; den situation, at man kan opleve det mellem nærtstående, hvor det fylder fantastisk meget i det samvær, man i øvrigt måtte have, om man går hen og anmelder eller ej – en lang række dybt komplicerede, sociale og kulturelle samspil, som gør det her vanskeligt. Men der er altså også det spørgsmål, som vi drøftede i går, nemlig om myndighederne modtager folk ordentligt, når de kommer ind, og hvordan man kan forbedre det.

Alt det har regeringen siden sin tiltrædelse sat fokus på i et 360-graderseftersyn, hvor jeg igen må sige, at jeg ikke kendte til, at der skulle ligge noget arbejde forud for det arbejde, vi har iværksat. Det er også derfor, det først er færdigt nu, hvor vi har involveret snart sagt alle tænkelige organisationer for at få et klarere billede frem af, hvordan vi kan gøre det her bedre for offeret. Det er helt afgørende, sådan at vi kan få flere sager, sådan at tingene kan komme frem i lyset, sådan at der ikke er tabuer.

Det sidste spor bliver en undersøgelse af gerningsmanden, en profilering af gerningsmanden, altså: Hvem er det, der er ude at begå de her forbrydelser? Hvad er f.eks. den etniske baggrund? Vi ved jo, der er en overvægt af folk af anden etnisk herkomst end dansk, men kan vi komme tættere på det? Det her er ikke kun et spørgsmål om kultur. Det handler om en lang række faktorer, en direkte profilering af det, vi ser på det her område, så vi bedre ved, hvordan vi skal bekæmpe det.

Det er med andre ord en stor indsats rettet mod voldtægt, og derfor bliver jeg selvfølgelig bedrøvet, oprigtig bedrøvet, når jeg konstaterer, at f.eks. hele den her dag er gået med en diskussion, som handler om det helt naturlige i, synes jeg, når man så voldsomt går ind og forhøjer normalstraffen og den direkte straf for den enkelte forbrydelse bliver sat op med 365 dage, at man så ved siden af det forhøjer straffen for falsk anmeldelse, som kan have kolossale konsekvenser for den enkelte, med – fuldstændig rigtigt, som hr. Søren Pape Poulsen sagde – 10 dage.

Jeg skal oven i købet finde mig i – jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil lade mig provokere, men jeg vil udtrykke min bedrøvelse over det – anklager om sexisme fra fru Pernille Skippers side på baggrund af hele det her arbejde, hvor man oven i købet samtidig siger, at vi skal finde bredt sammen i Folketinget. Jeg kan ikke frigøre mig for en mistanke om, at det i virkeligheden skyldes, at nu har man ikke længere den dagsorden for sig selv, og det synes jeg er kedeligt. Jeg synes, det er en dybt kedsommelig tonalitet at høre ordet sexisme fra denne talerstol rettet mod den her regering, og jeg vil bare tage kraftigt afstand fra det. Jeg synes, det er uforskammet, uforskammet! Det er uhørt, simpelt hen, og så har jeg sagt det.

(Den fg. formand (Erling Bonnesen): Tak). Jeg er skam slet, slet ikke færdig endnu. Jeg har rigeligt tilbage, det kan jeg godt garantere.

Det her arbejde er hjerteblod for den her regering, og vi kommer til at gennemføre kraftige forandringer i den måde, det bliver behandlet på. Derfor vil jeg også bare sige: Lad os nu lægge alt det her til side. Lad os nu lægge de her tåbelige konfrontationer til side. Lad os samles om det, det egentlig handler om: at få bekæmpet de kriminelle, som begår det her, at få samlet de ofre op, som udsættes for det her. For mig er sagen det vigtigste.

Jeg må bare sige, at det arbejde, som er gjort indtil nu, jo ikke er gjort af mig alene. Altså, det ville være absurd at påstå det. Der er mennesker, der har siddet og knoklet for at samle alle de organisationer, der overhovedet er, og når jeg sådan prøver på at forelægge det her på en ordentlig måde for Folketinget, handler det jo også om, at mange godt ved, at for den her regering har det her ikke kun været et spørgsmål om at forøge straffen. Strafforøgelsen er opfyldelsen af et valgløfte, som vi har afgivet. Det er også, fordi vi tror, det har en afskrækkende effekt, og det er, fordi vi mener, det opfylder et retfærdighedskrav, at man gennemfører den første egentlige strafskærpelse på det her område siden 2002.

Men det kan ikke stå alene. Der skal gøres noget for offeret, og nu får vi altså også en profilering af gerningsmanden. Alt i alt er det en helhedsindsats, og bortset fra de der provokerende udsagn, som man altså bedrøves over, så vil jeg sige, at jeg sådan set glæder mig over den helt brede, positive modtagelse, det her fokus har fået. Og jeg glæder mig til, at vi sammen kan gennemføre det.

Det her med opdelingen af lovforslaget – og jeg synes, det er ærgerligt, at det gøres til en teknisk diskussion – kan man godt bruge mange kræfter på. Der er jo rejst påstande om, at jeg udnytter en myte. Det har ikke været min hensigt. Jeg kan bare sige, at for mig er det naturligt, når man i så alvorlige sager som voldtægt og pædofili øger straffen med 365 dage nede på bundlinjen, at man på den anden side understreger alvoren i at rette en falsk anklage mod en person med al den skyld og skam og udstilling, som en sådan falsk anklage medfører for den pågældende. Det synes jeg er rimeligt. Jeg har ikke skænket en tanke, om det var sådan på andre områder. Jeg synes, det er en rimelig sammenhæng. Og derfor er jeg umiddelbart meget skeptisk over for at dele lovforslaget op. For mig er der en sammenhæng.

Men det, jeg kan sige til Folketinget, er, at jeg nu har anmodet Justitsministeriet om at få kortlagt den hævdede eller beskrevne myte, som bl.a. fru Pernille Skipper har givet udtryk for at jeg skulle misbruge i den her sammenhæng. Det har på ingen måde været min hensigt. Jeg mener bare, der er en dyb sammenhæng imellem disse ting på grund af den særlige karakter, som netop forbrydelser som voldtægt og pædofili har. Det er noget af det mest skamfulde, noget af det mest traumeskabende, man kan udsættes for, særlig som forbrydelse, men også som anklage. Derfor må vi se, hvad den undersøgelse viser. Jeg synes ikke, at det tal, vi kender til, nemlig 7,3 pct., er et lille tal. Det synes jeg ikke. 7,3 pct. er et højt tal, det er et for højt tal, og derfor har vi også en forpligtelse til at gøre en indsats her.

Jeg glæder mig til mødet i næste uge med Folketingets partier. Jeg afholder først et møde med de involverede organisationer for at få fuldstændig klarhed over, hvordan de ser på sagen. Så håber jeg, at vi sammen kan finde fodslag om en helhedsindsats. Der bliver masser af tid til det her, al den stund lovforslaget skal igennem tre behandlinger. Så der er masser af tid til ved siden af det at gøre en indsats for helheden, bl.a. i forhold til offeret.

Så, fungerende formand, blev jeg færdig.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Den diskussion, som ministeren og fru Pernille Skipper har om, hvad man skal kalde hinanden, må I have for jer selv. Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det er uklædeligt i et lovforslag, hvor man – og jeg citerer ministeren – vil holde fokus på sagen, at man netop kæder det sammen med det, som er fokus i sagen. Der er så mange mennesker, der som det første nævner de falske anmeldelser, når man diskuterer voldtægt. Men det er netop det med skammen og skylden og »bliver jeg nu troet«, alle de mange piger, kvinder og nogle mænd siger er grunden til, at de ikke anmelder det.

Derfor kan jeg ikke forstå, at ministeren ikke kan se, hvorfor det er så centralt, at vi tager de to diskussioner adskilt. Det, der er substansen, det, der er hovedproblemet, er den kultur med, at man ikke tør anmelde det, for »er der nu nogen, der tror på mig«. Så derfor hænger tingene uløseligt sammen.

Ministeren.

Der er dyb forskel på, om man har været udsat for voldtægt, eller om man på et falsk grundlag anklager en anden for at have begået det mod en. Det er ikke mig, der sætter lighedstegn mellem de ting. Der er en dyb forskel på de to ting.

Derfor må jeg bare sige, at jeg i virkeligheden slet ikke forstår den her diskussion, for hele vores arbejde handler jo om at sikre, at folk får en ordentlig behandling, at sikre, at ofret på sine egne præmisser bliver behandlet ordentligt, samtidig med at de mennesker, der misbruger fællesskabets tillid og laver en falsk anklage for noget af det mest modbydelige, vi ser i vores samfund, selvfølgelig skal have en rimelig straf.

Jeg forstår slet ikke, at det her skulle være en mistænkeliggørelse af ofrene, altså, jeg er lodret uenig. Jeg synes tværtimod, den her diskussion meget let kan udlægges som netop det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Der ser vi åbenbart meget forskelligt på det. For hvis man isoleret tager falske anmeldelser og tager den diskussion, er der jo ingen herinde, der vil forsvare det. De fleste af os vil vel, uanset hvordan man ellers ser på strafudmåling, sige, at det er fint med en strafforøgelse, men det at koble det sammen rører jo ved kerneproblemet. For det er ikke kun et spørgsmål om at sikre ofrene bedre behandling i det system, de møder; det er jo også at lave en kulturændring, for det første, rigtig mange mennesker siger, når de hører om sådan nogle sager, er: Det var sikkert bare noget, hun fandt på. Så den større samfundsmæssige kulturændring er jo også noget, jeg håber ministeren synes vi skal have med ind. Det er det, der er kerneproblemet ved endnu en gang at fokusere på falske anmeldelser.

Ministeren.

Altså, for mig har det her været en helt konkret vurdering: Er 20 dage rimeligt for en falsk anmeldelse af voldtægt, når vi nu sætter straffen op med 365 dage? Det synes jeg ikke. Derfor bliver den nu i stedet for på 30 dage. Er det i sig selv rimeligt? Jeg hørte, hr. Søren Pape Poulsen diskutere det. Jeg synes, det er rimeligere end 20 dage. Længere er den ikke. Man kan jo spørge sig selv, om den her diskussion så har været god i den sammenhæng. Det vil jeg godt sætte et stort spørgsmålstegn ved.

Fru Pernille Skipper, værsgo.

Tak. Når ministeren starter med at sige, at han ikke vil lade sig provokere, vil jeg nødig se ministeren, når han lader sig provokere. Når det er sagt og alle ordene er lagt til side, kunne jeg godt tænke mig at spørge justitsministeren – han har været en lille smule inde på det, men humour me, svar mig for min skyld alligevel – om man ovre i Justitsministeriet har kunnet finde den mindste indikator på, at der skulle være et større problem med falske anmeldelser for voldtægt end falske anmeldelser for andre forbrydelser.

Ministeren.

Jeg har ikke spurgt, for jeg har koncentreret mig om området som sådan. Og jeg synes, det er rimeligt og retfærdigt, hvilket er min ret som medlovgiver sammen med fru Pernille Skipper, at tænke det ind i en diskussion om sådan en modbydelig forbrydelse som den, vi taler om, som er omgærdet af alt det, som får det her op i os alle sammen. Der må det være rimeligt, at også den, som vælger at stemple et andet menneske uretfærdigt, kan mærke en konsekvens og en konsekvens, som er rimelig set i forhold til straffen.

Jeg synes, det er en afsporing af debatten at spørge, om det også er sådan på andre områder. Det her er den første strafskærpelse, jeg gennemfører som minister. Lad os se, hvad der sker på det næste område.

Fru Pernille Skipper.

Jeg tror, vi taler forbi hinanden. Der er ingen her, der har sagt, at det er en dårlig idé at straffe for falske anmeldelser – heller ikke falske anmeldelser for voldtægt – eller at det i øvrigt ikke skulle være alvorligt eller ødelæggende for en person at blive udsat for det. Det, der er nogen, der har en anke imod, er koblingen. Det har Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Kvindesamfund, Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, Center for Voldtægts- og Voldsofre, Joan-Søstrene, Kvinderådet, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre i øvrigt også i de høringssvar, som de for lang tid siden har sendt til justitsministeren. Så jeg vil bare gerne spørge: Vil justitsministeren så også, når der kommer eventuelle andre strafskærpelser på andre områder, lave en specifik strafskærpelse for falsk anmeldelse på det område?

Ministeren.

Det kan jeg bestemt ikke udelukke. Men jeg vil bare sige, at regeringens tilgang til det her er, at det er særlig krænkende at blive falsk anklaget for voldtægt eller for en seksuel forbrydelse mod børn, netop fordi de forbrydelser er noget af det mest modbydelige. Så for os er der ikke et lighedstegn til alle andre forbrydelser. Og det er jo ikke så overraskende, for vi deler generelt ikke Enhedslistens lighedsmageriønske på det her felt. Vi synes, at de her forbrydelser er mere modbydelige end mange andre. Så er det selvfølgelig også mere stødende, rammer hårdere, hvis man falsk bliver anklaget for det.

Fru Josephine Fock, værsgo.

Det her er en svær diskussion. Jeg synes i virkeligheden, det er rigtig interessant at høre, at vi har to helt forskellige opfattelser af, hvad det kan signalere.

Men jeg vil gerne lige sige tak til ministeren for at igangsætte arbejdet omkring voldtægt. Det synes jeg er rigtig, rigtig godt, og jeg glæder mig til mødet på onsdag, tror jeg det er, med justitsministeren, hvor justitsministeren vil redegøre nærmere for arbejdet, også i forhold til forebyggelse, myndighedernes modtagelse og alt det der. Det synes jeg er rigtig, rigtig rart.

Altså, grunden til, at jeg støtter en opdeling af lovforslaget, er, at vi jo kan høre – det kan jeg i virkeligheden mærke på egen krop – at det med, at man sætter straffen op for falsk anmeldelse, i virkeligheden trækker fokus væk fra det andet, altså det, vi egentlig vil; det er jeg enig med ministeren i. Vi vil forebygge voldtægter; vi vil sørge for, at de ikke sker. Og justitsministeren har så et ønske om at hæve straffen og lade os holde fokus på den diskussion. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i, men der sker jo bare det, at det bliver blandet sammen. Og der er et eller andet med, at vi skal sende et signal til gerningsmændene – det er det, justitsministeren ønsker ved at hæve straffen – men at det altså også kommer til at sende et signal om det andet.

Ministeren.

Men det er også meningen. For der er 7,3 pct. falske anmeldelser, og det er modbydeligt at blive falsk anklaget for voldtægt og pædofili. Altså, jeg levede jo under den naive forestilling, at når man lavede et helhedsarbejde på det her felt, så kunne man dog i det mindste ikke blive anklaget for sexisme, men det er alligevel sket i dag. Og tilgiv mig, at jeg tager sådan på vej, men det er altså ikke noget, jeg tager let på. Grunden til, at jeg tager fat på det her arbejde, er, at jeg synes, der er gjort for lidt, og at det rammer særlig kvinder voldsomt hårdt.

Men ja, der er også en kobling til falske anklager, og det sker i 7,3 pct. af de tilfælde, vi kender til. Nu får vi så en yderligere undersøgelse af, om der er en overrepræsentation eller ej. Jeg synes sådan set ikke, det har så meget med sagen at gøre. Jeg synes bare, der er en helt naturlig kobling til, at når man sætter straffen så voldsomt op, som vi gør det her – den største strafskærpelse i lang tid og den eneste siden 2002 – så kunne det også godt være, når straffen er 20 dage, at man godt kunne sætte den op til 30 dage uden alle mulige anklager om alle mulige ting.

Fru Josephine Fock.

Nu vil jeg lige understrege, at jeg ikke har anklaget ministeren for noget. Det ligger mig faktisk fjernt at gøre det. Jeg synes også, at 7,3 pct. er et højt tal. Faktum er bare, at det er et tal, som også gælder – sådan som jeg har forstået det – for andre forbrydelser. Og derfor vil jeg i virkeligheden langt hellere tage en generel diskussion om det og muligvis lave et lovforslag om strafskærpelse for falsk anmeldelse, i forhold til hvad det er for nogle forbrydelser. For det sender et signal. Men lad os stoppe diskussionen, for jeg tror ikke, at vi bliver enige. Men jeg tror, det er vigtigt at anerkende, at vi har forskellige synspunkter, og at det her i min optik også sender et signal om: Pas nu på med, at vi ikke lige tror, at det er en falsk anmeldelse.

Men jeg vil i hvert fald anbefale, at man tager fat i Sociologisk Institut, når justitsministerens embedsmænd skal undersøge det her om falsk anmeldelse af voldtægtsmænd. For jeg ved, det er noget, der bl.a. sidder nogle dér og forsker i.

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg havde forestillet mig, at de skulle starte helt forfra. Jeg tror, at de sådan skal samle en informationsbunke til os, så vi sammen kan have det samme udgangspunkt. Men for mig er det sådan set ikke det, der er det væsentlige. Jeg synes, det er rimeligt, at man knytter falsk anmeldelse til den enkelte forbrydelse. Efter min opfattelse kan man ikke bare have en generel regel, som gælder, for der er forskel på forbrydelser. Der er forskel på deres voldsomhed, modbydelighed og stigmatiserende effekt.

Så for mig er der sådan set en logisk sammenhæng, og derfor må jeg sige, at jeg er bedrøvet over, at nogle kan opfatte det på den måde. Det er i hvert fald slet ikke på nogen måde det, der er min tilgang til det. Jeg synes, at voldtægt er en modbydelig forbrydelse. Jeg synes, at falsk anklage i den her sammenhæng er en alvorlig forbrydelse. Og derfor skal man kigge på det i sammenhæng.

Hr. Emrah Tuncer, værsgo.

Tak. Jeg lytter mig egentlig til, at vi faktisk er ret enige på tværs af partierne. Jeg lytter mig til en enighed om, at vi skal skærpe straffen for voldtægt, og at vi også skal skærpe straffen for falsk anklage. At vi kobler det sammen, er det, vi er uenige om, og det betegner ministeren som en tåbelig konfrontation. Det ærgrer mig lidt, for lovforslaget i sin helhed er vi faktisk ikke særlig uenige om.

Når man nu ser på de høringssvar, der er fra Det Kriminalpræventive Råd, Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre osv., kan man se, at de netop understreger, at det her med at kæde de her to ting sammen er uheldigt. Så jeg vil bare spørge ministeren om noget netop i et forsøg på at nå til enighed om det her. For vi er jo enige om begge grundelementer, men jeg er også enig med de andre ordførere i, at man lidt fjerner fokus fra at straffe gerningsmændene endnu hårdere – for min skyld gerne endnu hårdere endda – til at snakke om falsk anklage. Jeg synes netop, som vi også har sagt før, at vi skal dele det op. Vil ministeren, når embedsværket nu også undersøger den del med de 7,3 pct., ikke overveje at kigge på, at vi først behandler skærpet straf for voldtægtsforbrydere og derefter kigger på falsk anklage generelt? Vil ministeren ikke overveje, om vi kan dele det op, eller afviser han det i dag?

Ministeren.

Den her regering afviser sjældent at prøve på at finde ud af tingene med Folketinget, men jeg vil bare sige, at for mig er der en sammenhæng. Det, som måske undrer mig en lillebitte smule, er, at der er mange af ordførerne, som er imod det her, som siger, at et af de første spørgsmål, de møder, når de er ude i en offentlig forsamling og diskutere voldtægt, er: Jamen er der ikke noget med falsk anklage? Så skulle man jo i og for sig tro, når det nu er det første spørgsmål, de møder, at folk sådan set opfattede det som en helhed, og at det ville give ro i sjælen at kunne sige: Det har vi taget os af, for det strafskærper vi også for.

Hr. Emrah Tuncer.

Jeg har ikke udtalt mig om, hvorvidt det er det første spørgsmål, man møder. Men 7,3 pct. er højt, og selvfølgelig skal det tal også ned. Det synes jeg også vi skal kigge på i forhold til andre forbrydelser. Jeg synes bare stadig, det er ærgerligt, at man kæder de her to ting sammen, for Radikale Venstre kan sagtens støtte, at vi skærper straffen for forbrydere og også for dem, der indgiver en falsk anklage. Så jeg vil stadig anbefale, at vi på tværs af partierne kan drøfte, om vi kan kigge på falsk anklage generelt og så straffe de her voldtægtsforbrydere, som der også lægges op til i lovforslaget.

Ministeren.

Der bliver under udvalgsarbejdet rigelig mulighed for at drøfte det, og så må vi jo vende det. Jeg siger bare, at jeg nu er bragt i den situation, at hvis jeg accepterer det, så accepterer jeg også argumentet om, at det skulle være sexistisk at have indstillet det her til Folketinget, og det kan jeg simpelt hen ikke. Det vil jeg simpelt hen ikke acceptere. Jeg synes simpelt hen, det er en dyb urimelighed. Men det er i hvert fald ikke hovmod, der skal præge den her regering, så vi må snakke om det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.