Til lovforslag nr.
L 97
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. februar 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af
klagesager for internationale klageorganer i henhold til
menneskerettighedskonventioner og retsplejeloven
(Ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet)
[af justitsministeren (Søren Pind)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2015 og var
til 1. behandling den 22. januar 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 6. november
2015 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 57.
Den 17. december 2015 sendte justitsministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Skriftlige henvendelse
Údvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra FAU – Foreningen af Udlændin-
geretsadvokater.
Deputation
Endvidere har FAU – Foreningen af Udlændingeretsad-
vokater mundtligt over for udvalget redegjort for deres hold-
ning til lovforslaget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, ALT, KF og SIU)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativets medlem af udvalget lægger vægt på, at det
oprindelig formål med retshjælpsordningen opretholdes, så-
ledes at det anerkendes, at det kan have store omkostninger
at udarbejde en klage, og det derfor ikke bør være en betin-
gelse for at få retshjælp, at en klage er antaget til realitetsbe-
handling eller er endeligt afgjort. På den anden side er det
heller ikke hensigten, at det offentlige skal betale udgifter til
åbenbart grundløse klager. Sådanne klager bør der derfor ik-
ke ydes retshjælp til. Da det på nuværende tidpunkt kun
kræves, at klageorganet henvender sig til den danske stat om
såkaldte retlige bemærkninger, forudsætter retshjælpsord-
ningen, at klageorganerne overvejer klagens genstand inden
de retter henvendelse. Praksis viser, at dette ikke er tilfældet,
hvilket bevirker, at der bliver ydet retshjælp til reelt grund-
løse klager, og at klagesystemet får natur af en ekstra anke-
mulighed.
Alternativet finder det hensigtsmæssigt at det gældende
kriterium, suppleres med et yderligere kriterium om, at kla-
ger har rimelig grund til at føre klagesagen. Alternativet er
endvidere tryg ved, at denne vurdering foretages af Civilsty-
relsen med en klageadgang til Procesbevillingsnævnet. Det
bør, for at bevare den oprindelig tanke med retshjælpsord-
ningen, desuden i lovforslagets bemærkninger nævnes, at
Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet skal lægge det på-
gældende klageorgans praksis til grund for deres afgørelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL, RV og SF) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens, Radikale Venstres og Socialistisk Folke-
partis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. I
en tid, hvor der i kraft af regeringens lovstramninger på ud-
lændingeområdet er en stigende international kritik af men-
neskerettighedssituationen i Danmark, er det ikke rigtigt at
AX018364