Skatteudvalget 2015-16
L 95
Offentligt
1594060_0001.png
1. februar 2016
J.nr. 15-2253539
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 95 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Grøn BoligJobordning i
2016 og 2017).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 26. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 95 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at redegøre for fordelingsvirkningen ved Grøn boligjobordning 2016 og 2017, til skatteministeren
1594060_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for fordelingsvirkningen ved Grøn boligjobordning 2016 og
2017, opgjort på henholdsvis indkomstdeciler og formuedeciler?
Svar
Med lovforslaget sker der fra 2016 en omlægning af BoligJobordningen til en ny grøn
BoligJobordning med henblik på at understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtig-
hed og klimaindsatsen.
Ordningen udvides således med nye ”grønne” arbejder, og samtidig fjernes fradraget for
visse typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte. Der sker ingen ændringer for de hidtil
omfattede serviceydelser som almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og
almindeligt havearbejde.
Det vurderes, at bortfaldet af fradrag for håndværksydelser, der ikke har et grønt sigte, og
indførelse af nye fradragsberettigede grønne ydelser samlet set vil medføre, at færre end
hidtil vil benytte BoligJobordningen, hvilket også afspejler sig i, at den nye omlagte ord-
ning skønnes at medføre et væsentligt lavere mindreprovenu end den hidtidige ordning.
Der foreligger i sagens natur på nuværende tidspunkt ingen statistiske oplysninger om
anvendelsen af den omlagte ordning, der kan danne grundlag for at udarbejde de ønskede
fordelingsberegninger, da en sådan analyse vil skulle baseres på data for anvendelsen af
ordningen i 2016.
I Skatteministeriets evaluering af BoligJobordningen fra maj 2015, der ligger på Skattemi-
nisteriets hjemmeside
www.skm.dk,
er der foretaget en fordelingsanalyse af anvendelsen
af den hidtidige ordning. Det er forventeligt, at der, ligesom denne analyse viser, også for
den nye grønne BoligJobordning vil være en vis sammenhæng mellem indkomstniveau og
brug af BoligJobordningen. Det er dog vurderingen, at den nye grønne ordning, ligesom
den hidtidige ordning vil blive benyttet af alle indkomstniveauer og bredt i alle egne af
landet.
Det skal også pointeres, at videreførelsen af BoligJobordningen ikke har et fordelings-
mæssigt sigte. Målet med den grønne BoligJobordning er at fastholde en velfungerende
ordning, som hjælper de travle familier i hverdagen, samtidig med at det gøres mere favo-
rabelt at renovere boligen med energivenlige løsninger, og etableringen af velfungerende
bredbånd i alle dele af Danmark understøttes. Og så medvirker BoligJobordningen også
til at nedbringe sort arbejde.
Side 2 af 2