Skatteudvalget 2015-16
L 95 Bilag 3
Offentligt
1589566_0001.png
Grøn BoligJob ordning for 2016/17
Deputation for Skatteudvalget
Onsdag d. 20. januar 2016 kl. 09.30
Blik & Rørarbejderforbundet
18. januar 2016
MAM/mbp
Bemærkninger til lovforslag
Vi står overfor et langt, sejt træk for at gennemføre en grøn omstilling af den danske
boligmasse. En grøn omstilling af boligmassen vil være til gavn for miljø, klima og for
Danmarks energisikkerhed. Og det vil gavne udviklingen af dansk teknologi og kompetencer.
Blik og Rørarbejderforbundets medlemmer udgør langt den største faglærte gruppe i VVS-
branchen. Langt størstedelen af vores 9.000 medlemmer er beskæftiget inden for byggeri og
energioptimeringer, herunder bl.a. nybyggeri, renoveringsopgaver, fjernvarme, jordvarme,
solvarmeanlæg m.v.
Blik og Rør bakker det foreliggende lovforslag op og anbefaler, at lovforslaget inden endelig
vedtagelse udbygges på to områder:
Brugsvand på positivlisten.
o
1/3 af det samlede energiforbrug går til opvarmning af varmt vand.
o
Selvom det samlede private vandforbrug er faldende, så stiger forbruget af
varmt vand.
o
Tab i vandsystemer kan være op til 10% af boligen samlede energiforbrug.
Kompetent arbejdskraft.
o
Der er kun garanti for, at investeringer i grøn omstilling virker, hvis opgaverne
løses af kompetent og kvalificeret arbejdskraft.
o
Konkurrencen inden for håndværksydelser i Danmark skal nødvendigvis ses i et
europæisk perspektiv. Derfor bør lovgivningen – i videst muligt omfang –
bidrage til at sikre, at det er kompetente håndværkere, der udfører opgaver
under Grøn BoligJob-ordning. Det er vigtigt for lovgivningens effekt og det
omdømme ordningen får i den offentlige opinion.
o
Derfor bør der være en mekanisme i lovgivningen, der sikrer en vurdering af den
faglige håndværksmæssige kompetence, der indgår i hver enkelt opgaveløsning.
Blik og Rørarbejderforbundet bistår gerne med konkret rådgivning om brugbar lovtekst på
disse områder.
Med venlig hilsen
p.f.v.
Max Meyer
Formand
_________________________________________________________________________________________________________________
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Nyropsgade 14, 1602 København V – tlf. 36 38 36 38 E-mail: [email protected] – www.blikroer.dk