Til lovforslag nr.
L 95
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. februar 2016
2. udkast
(Ændringsforslag fra skatteministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Grøn boligjobordning i 2016 og 2017)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2015 og var
til 1. behandling den 19. januar 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeriet sendte den 2. december
2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 60.
Den 14. januar 2016 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
3 skriftlige henvendelser fra:
Blik- og Rørarbejderforbundet,
Rejsearbejdere.dk og
Solar Lightning Consultants ApS.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Deputation
Endvidere har Blik- og Rørarbejderforbundet mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsla-
get.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er
vigtigt at skabe jobs, men mener samtidig at Grøn boligjob-
ordning 2016 og 2017 er den forkerte måde at gøre det på.
Forslaget koster 400 mio. kr., og regeringen vælger at bruge
disse på et skattefradrag, som der er en social skævhed i. EL
har i et spørgsmål til skatteministeren ikke kunnet få et præ-
cist svar på, hvordan fordelingsprofilen for lovforslaget ser
ud, men i svaret henvises der til den tidligere boligjobord-
ning, hvad angår lovforslagets fordelingseffekter. EL går
derfor ud fra, at den nye ordning er lige så socialt skæv som
den tidligere boligjobordning. Endvidere er det en meget dyr
måde at skabe nye jobs på. Evalueringen af den gamle bo-
ligjobordning pegede på, at det var en dyr og ineffektiv må-
de at skabe jobs på. EL er af den holdning, at hvis regerin-
gen i stedet valgte at bruge de 400 mio. kr. på offentlige re-
novationer eller borgernær velfærd, så ville regeringen både
bruge pengene langt mere retfærdigt og øge beskæftigelsen.
Regeringen ville således kunne give et løft til vores velfærd,
som kommer os alle til gode frem for at give skattefradrag
til de vellønnede.
Enhedslisten stemmer dog for ændringsforslagene. Det
skyldes, at det trods alt er positivt, at det hul i lovforslaget,
der giver personer med bagudforskudt indkomstår mulighed
for at få et større fradrag end det tiltænkte maksimum, bliver
lukket.
DokumentId
Journalnummer