Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. februar 2016
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 94 stillet af udvalget den 26. januar
2016 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Er det muligt at indarbejde et krav om, at der skal ske en basis verifikati-
on af oplysningerne i registret i f.eks. cpr-registret, og vil ministeren i
bekræftende fald tage initiativ hertil – alternativt yde teknisk bistand til
udarbejdelse af ændringsforslag herom?
Svar:
Der foretages allerede i dag en samkøring mellem selskabsregistret og
CPR-registret, da danske personer verificeres ved hjælp af navn og CPR-
nummer. Dette gælder således bl.a. for personer, som registreres som le-
gale ejere i Det Offentlige Ejerregister, og der vil blive foretaget en tilsva-
rende samkøring for personer, der registreres som reelle ejere.
Der er desuden i Erhvervsstyrelsens it-system indarbejdet en adviserings-
funktion, som medfører, at alle fysiske eller juridiske personer, som regi-
streres i systemet – som ejere, direktører, på en adresse e.l. – får en advi-
sering om det registrerede forhold. På baggrund af adviseringen er der
mulighed for at reagere, hvis de registrerede oplysninger ikke er korrekte.
Da der allerede i dag foretages verifikation af oplysninger, er det min
vurdering, at der ikke er behov for et ændringsforslag herom.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen