L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. december 2015

Formueretskontoret

Christian Fuglsang

2015-706-0029

1816846

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Justitsministeriets bidrag til Erhvervs- og Vækstministeriets forslag til

lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love

(Indførelse af register over reelle ejere)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til Justitsministeriets bidrag til Erhvervs- og Vækstministeriets

forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love

(Gennemførelse af skattelyaftale vedrørende registrering af reelle ejere)

har været sendt i høring hos:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut), Advokatrådet, Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat ApS, Akade-

mikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,

Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske

Studier, Cevea, Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) (Juridisk

Institut), Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Tekniske

Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk IT,

Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning – Videncenter

for Landbrug, Danske Advokater, Danske Bogholdere, Danske Boligadvo-

kater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK),

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den

Danske Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,

Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerlederne, Energitilsynet, Fi-

nans & Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsik-

ring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Fødevareforbundet – NNF, Grønlands Selv-

styre, GXG Markets A/S, HK Handel, HK-Landsklubben Danmarks Dom-

stole, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheor-

ganisation ISOBRO, InvesteringsForeningsRådet, IT-Universitet i Køben-

havn, IT-branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-

benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Ledernes Ho-

vedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq

OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Politiforbundet i Danmark, Real-

kreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Revi-

sortilsynet, Roskilde Universitet, SRF Skattefagligforening, Statsadvoka-

ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Univer-

sitet, Juridisk Institut, Videncentret for Landbrug og VP Securities A/S.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Dansk Industri, Dan-

ske Advokater, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Domstols-

styrelsen, Erhvervsorganisationen Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen, Fi-

nansrådet, FSR – danske revisorer, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOB-

RO, Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten, Rigsrevisio-

nen

Syddansk Universitet.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

Med

mindre andet anføres, skal henvisninger til ”lovforslaget” forstås som hen-

visninger til Justitsministeriets bidrag til lovforslaget vedrørende lov om

fonde og visse foreninger (fondsloven) og ikke til den del af lovforslaget,

som henhører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort.

Bemærkninger af mere generel politisk karakter samt forslag og bemærk-

ninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Danske Professionshøjsko-

ler, Domstolsstyrelsen, Erhvervsorganisationen Ejerlederne, Erhvervssty-

relsen, FSR – danske revisorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten, Rigsrevisionen og

Syddansk Universitet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2.2. Generelle bemærkninger, herunder om paralleliteten mellem

fondsloven og lov om erhvervsdrivende fonde

Danske Advokater, Dansk Industri

Finansrådet

anfører, at lovtek-

sten i fondsloven så vidt muligt bør være den samme, som anvendes i de

tilsvarende bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde. Danske Advo-

kater peger mere konkret på, at opregningen af eksempler på reelle ejere

bør formuleres på samme måde i fondsloven og lov om erhvervsdrivende

fonde, og at de oplysninger, der registreres om reelle ejere, bør være de

samme i de to fondslove, mens Finansrådet peger på, at den reelle ejers

”statsborgerskab” bør registreres i stedet for den reelle ejers ”nationalitet”,

da begrebet nationalitet skaber uklarhed. Finansrådet peger desuden kon-

kret på, at det bør fremgå af fondsloven og af lov om erhvervsdrivende

fonde, at de omfattede fonde skal indhente oplysninger om de reelle ejeres

”rettigheder” i stedet for ”beføjelser”.

Justitsministeriet kan principielt tilslutte sig, at der i videst muligt omfang

bør være parallelitet mellem fondsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.

Justitsministeriet har derfor efter drøftelser med Erhvervsstyrelsen foreta-

get enkelte justeringer af lovforslagets § 12, nr. 5 (forslag til nye §§ 4 og 5

i fondsloven), så der opnås størst mulig parallelitet mellem bestemmelser-

ne i de to fondslove.

For så vidt angår de oplysninger, der skal registreres om reelle ejere efter

de to fondslove, har Justitsministeriet bl.a. i lyset af de indkomne hørings-

svar justeret bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 5, så det fremgår,

at en reel ejers adresse skal registreres.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af forslaget til fondslo-

vens § 4, stk. 4, og § 52 a, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

ger, jf. stk. 1 og 2, i Erhvervsstyrelsens it-system. I denne bekendtgørelse

vil der blive taget nærmere stilling til, hvilke oplysninger fondene skal re-

gistrere i styrelsens it-system.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i forhold til det lovudkast, der

har været sendt i høring, i overensstemmelse med terminologien i 4. hvid-

vaskdirektiv har erstattet begrebet ”beføjelser” med begrebet ”rettighe-

der” i de foreslåede bestemmelser i fondslovens §§ 4 og 52.

2.3. Anvendelsen af begrebet reelle ejere

Danske Advokater

anfører, at anvendelsen af begrebet reel ejer er uhen-

sigtsmæssigt i relation til fonde og foreninger, der ikke som sådan kan si-

ges at have ejere, og at det bør overvejes, om lovforslaget bør anvende en

terminologi, der mere præcist afspejler, hvem der reelt vil blive registreret

i Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere.

Justitsministeriet kan principielt tilslutte sig det synspunkt, at det ikke er

retvisende at tale om ejere af en fond, idet fonde er selvejende institutio-

ner, der ikke har ejere.

Justitsministeriet har dog i lovforslaget lagt vægt på at følge direktivets

definitioner, hvor terminologien ”reel ejer” anvendes. Samtidig har mini-

steriet i lovens bemærkninger præciseret, at terminologien ”reelle ejere”

anvendes i forhold til personer, der kontrollerer eller på anden måde har

ejerskabslignende beføjelser i forhold til fonden, uanset at de pågældende

ikke kan anses som ejere i fondsretlig forstand.

Det bemærkes i øvrigt, at begrebet reelle ejere i relation til fonde også er

anvendt i § 3, stk. 1, nr. 4, i hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022

af 13. august 2013 med senere ændringer.

2.4. Definitionen af reelle ejere i ikke-erhvervsdrivende fonde

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO

Dan-

ske Advokater

anfører, at den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 5

bør udformes på samme måde som den foreslåede § 21 b i lov om er-

hvervsdrivende fonde. Der peges bl.a. på, at det af bemærkningerne til §

21 b fremgår, at en person skal anses som særligt begunstiget, hvis perso-

nen modtager eller skal modtage ca. 25 pct. eller mere af uddelingsmidler-

ne. Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO anfører

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, at fondene ikke i

medfør af de foreslåede ændringer vil være undergivet en pligt til at under-

søge, hvem der er reelle ejere i de organisationer, som modtager midler fra

en fond.

Dansk Industri

anfører, at definitionen af reelle ejere i fonde er udtryk for

overimplementering, og at forslaget ikke sikrer den fornødne retlige klar-

hed om, hvilke personer fonde vil have en strafpålagt pligt til at registrere i

registeret over reelle ejere. Endvidere henviser Dansk Industri til, at det er

uklart, hvad der i lovforslaget menes med særligt begunstigede personer og

personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, og at det

efter Dansk Industris opfattelse bør overvejes, om Danmark i medfør af 4.

hvidvaskdirektiv i det hele taget er forpligtet til at stille krav om, at særligt

begunstigede personer mv. skal registreres som reelle ejere.

Finansrådet

anfører, at den foreslåede pligt til at registrere den gruppe af personer, i

hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, medfører en række

udfordringer.

Danske Advokater

anfører, at det afgørende for, hvornår en person kan

anses som særligt begunstiget af en fond, bør være, hvornår en uddelings-

berettiget har et retskrav på en uddeling fra en fond, snarere end de fakti-

ske uddelinger i et enkelt år. Danske Advokater anfører endvidere, at det er

uklart, hvilke oplysninger en fond eller en forening konkret skal registrere

for så vidt angår den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse fonden eller

foreningen fungerer.

Danske Advokater

Dansk Industri

anfører, at fysiske personer, på

hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, ikke bør anses som

reelle ejere for så vidt angår fonde og foreninger, der sjældent gennemfører

transaktioner eller aktiviteter på vegne af andre personer, og at en sådan

regel heller ikke genfindes i den tilsvarende bestemmelse i lov om er-

hvervsdrivende fonde.

Som anført ovenfor under pkt. 2.2 kan Justitsministeriet principielt tilslutte

sig, at der i videst muligt omfang bør være parallelitet mellem fondsloven

og lov om erhvervsdrivende fonde.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør det afgøres efter en konkret vurde-

ring, om en person, som modtager midler fra en fond, vil være at anse som

reel ejer. Det bemærkes herved, at 4. hvidvaskdirektiv ikke eksplicit vide-

refører den retstilstand, der er fastsat ved artikel 3, stk. 6, litra b, i 3. hvid-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

vaskdirektiv, hvoraf det fremgår, at i forvejen kendte fysiske personer, der

modtager mindst 25 pct. af formuegoderne fra bl.a. en fond, er at anse som

reelle ejere i direktivets forstand.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af de foreslåede

bestemmelser i fondslovens §§ 5 og 52 a, at alene fysiske personer er at

anse som reelle ejere i direktivets forstand. Justitsministeriet finder på den

baggrund ikke, at der er behov for at præcisere, at pligten til at registrere

reelle ejere ikke indebærer en pligt for fonde mv. til at registrere juridiske

personer, herunder organisationer, som modtager midler fra fonden.

For så vidt angår formuleringen ”fysiske personer, på hvis vegne en

transaktion eller aktivitet gennemføres”, kan Justitsministeriet tilslutte sig,

at den pågældende del af definitionen af en reel ejer ikke umiddelbart kan

overføres på fonde eller foreninger. Denne del af definitionen fremgår der-

for ikke længere af de foreslåede bestemmelser i fondslovens §§ 5 og 52 a.

Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivet indebærer en pligt til at

sikre, at personer, som er særligt begunstiget af en fond, anses som reelle

ejere i forhold til fonden. Tilsvarende gælder i forhold til den gruppe af

personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, hvis det

endnu ikke er fastlagt, hvilke enkeltpersoner der skal modtage uddelings-

midler fra fonden. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at det fremgår

af direktivets artikel 3, stk. 6, litra c, at reelle ejere af fonde skal forstås på

samme måde som reelle ejere af truster, dvs. som omfattende bl.a. begun-

stigede personer og den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse den ju-

ridiske enhed er oprettet. Justitsministeriet bemærker endvidere, at et af

formålene med 4. hvidvaskdirektiv er at sikre gennemsigtighed i forhold

til, hvor og hvordan midler fra juridiske personer anvendes.

Justitsministeriet har dog bl.a. i lyset af de indkomne høringssvar præcise-

ret lovforslagets bemærkninger for så vidt angår definitionen af reelle eje-

re, herunder fastlæggelsen af den gruppe af personer, i hvis hovedinteres-

se fonden eller foreningen fungerer. Det er herved præciseret, at særligt

begunstigede alene anses som reelle ejere i den foreslåede bestemmelses

forstand, hvis de efter fondens vedtægter har et retskrav på at modtage en

ikke ubetydelig andel af fondens midler. Endvidere er bemærkningerne for

så vidt angår de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger,

men som endnu ikke kendes af fonden, præciseret. Der henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 5.

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2.5. Definition af reelle ejere i foreninger, der er omfattet af fondslo-

ven

Danske Advokater

anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at stiftere af de af

fondsloven omfattede foreninger som udgangspunkt anses som reelle eje-

re, da en stifter af en forening ikke nødvendigvis har ejerbeføjelser.

Dansk Industri

anfører, at den foreslåede definition af reelle ejere i for-

eninger ikke skaber tilstrækkelig retlig klarhed om, hvem der er pligt til at

registrere som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register. Dansk Industri på-

peger endvidere, at det bør afklares, om alle stiftere skal registreres, så-

fremt foreningen er stiftet af flere personer, og at det for så vidt angår for-

eninger ikke giver mening at registrere særligt begunstigede personer eller

den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse foreningen er oprettet eller

fungerer, som reelle ejere. Endelig påpeger Dansk Industri, at det bør sik-

res, at der er sammenhæng mellem definitionen af reelle ejere i foreninger

omfattet af lov om fonde og visse foreninger og foreninger omfattet af lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Som anført i lovforslaget har de foreninger, der er omfattet af fondslovens

kapitel 13, væsentlige lighedstræk med de fonde, der er omfattet af fonds-

loven. Sådanne foreninger er derfor efter Justitsministeriets opfattelse om-

fattet af 4. hvidvaskdirektivs regler om registrering af reelle ejere i fonde

og andre juridiske arrangementer svarende til truster, hvorfor reelle ejere

af de af fondsloven omfattede foreninger skal defineres på samme måde

som reelle ejere af ikke-erhvervsdrivende fonde.

Det fremgår af artikel 3, stk. 6, litra b, nr. i, i 4. hvidvaskdirektiv, at en

stifter skal anses som reel ejer. Som det også fremgår af bemærkningerne

til lovforslagets § 12, nr. 8, vil stifteren af en af loven omfattet forening – i

modsætning til stifteren af en fond – ikke være afskåret fra at have ejerbe-

føjelser over foreningens midler. Justitsministeriet finder på denne bag-

grund ikke, at det vil være foreneligt med direktivet at fastsætte en regel,

hvorefter en stifter kun skal registreres i Erhvervsstyrelsens register, hvis

han eller hun konkret vurderes at have ejerbeføjelser i forhold til forenin-

gen.

Justitsministeriet har dog, bl.a. i lyset af Dansk Industris høringssvar,

præciseret lovforslaget, så det klart fremgår, at stiftere (i flertal) skal regi-

streres som reelle ejere. Der henvises herom til lovforslagets § 12, nr. 8.

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2.6. Registrering af arten og omfanget af reelle ejeres beføjelser

Danske Advokater

anfører, at det bør præciseres, om fonde og de af

fondsloven omfattede foreninger løbende skal registrere ændringer af de

reelle ejeres beføjelser.

Finansrådet

anfører, at det ikke fremgår af lov-

forslaget, hvem der har ansvaret for, at oplysningerne om de reelle ejere er

korrekte.

Det fremgår af artikel 30, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv, at medlemsstaterne

sikrer, at de oplysninger, der fremgår af registeret, skal være passende,

nøjagtige og aktuelle. Fondene skal således i medfør af direktivet løbende

registrere ændringer af de reelle ejeres rettigheder. Justitsministeriet har

på den baggrund præciseret lovforslagets § 12, nr. 5 og 8, så det fremgår,

at registreringspligten også omfatter enhver ændring af de forhold, som er

registreret.

Det fremgår af forslagene til §§ 4 og 52, at fondene og de omfattede for-

eninger er forpligtet til at indhente oplysninger om deres reelle ejere. Det

er derfor også fondene og foreningerne selv, der er ansvarlige for, at op-

lysningerne er korrekte. Justitsministeriet finder ikke, at bestemmelsen gi-

ver anledning til tvivl, og har derfor ikke ændret lovforslaget på dette

punkt.

2.7. Fristen for registrering af reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO

anfører,

at fristen for at registrere reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register ikke bør

være kortere end de to uger, der følger af § 12 i lov om erhvervsdrivende

fonde.

Danske Advokater

anfører, at fristens begyndelsestidspunkt bør

præciseres, og at det bør overvejes, om fristen for registrering af oplysnin-

gerne i Erhvervsstyrelsens register er for kort.

Registreringspligten i 4. hvidvaskdirektiv tilstræber at skabe rammerne

for, at medlemmerne af Financial Action Task Force (FATF), herunder

Danmark, kan efterleve FATF’s anbefalinger. Det fremgår af anbefaling

nr. 24, herunder de forklarende noter til anbefalingen, at de registrerede

oplysninger skal være så aktuelle som muligt, og at de skal registreres in-

den for rimelig tid. Det fremgår endvidere af artikel 30, stk. 4, i 4. hvid-

vaskdirektiv, at de oplysninger, der opbevares i registeret over reelle ejere

skal være passende, nøjagtige og aktuelle. Fristerne for registrering af op-

lysninger er således fastsat uafhængigt af de registreringsregler, der alle-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

rede fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde. Det er ikke Justitsministe-

riets opfattelse, at 4. hvidvaskdirektiv eller FATF’s anbefaling nr. 24 giver

grundlag for at fastsætte en 2-ugersfrist for registrering af reelle ejere.

Justitsministeriet finder i øvrigt ikke, at de foreslåede regler i fondslovens

§ 4, stk. 2, og § 52, stk. 2, der fastslår, at oplysninger om reelle ejere skal

registreres hurtigst muligt efter, at fonden eller foreningen bliver bekendt

med, at en person skal registreres som reel ejer, og efter enhver ændring

af de forhold, som er registreret, er uklare i forhold til fristens begyndel-

sestidspunkt. Lovforslaget er derfor ikke ændret på dette punkt.

2.8. Behandling af personoplysninger om reelle ejere

Datatilsynet

anfører, at tilsynet lægger til grund, at de omfattede virksom-

heder, herunder ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af

fondsloven, er dataansvarlige for oplysninger om forsøg på identifikation

af reelle ejere, som skal videregives til Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet eller til andre offentlige myndigheder,

hvis det er nødvendigt for myndighedernes varetagelse af tilsyns- eller

kontrolopgaver. På den baggrund påpeger Datatilsynet, at den dataansvar-

lige altid bør vurdere, hvorvidt der efter reglerne i persondataloven er

hjemmel til at videregive personoplysninger til offentlige myndigheder,

medmindre det ved lov er fastsat, at persondataloven fraviges.

Det forudsættes, at behandlingen af oplysninger om reelle ejere og forsøg

på identifikation af reelle ejere kan foretages inden for persondatalovens

rammer. De omfattede fonde og foreningers videregivelse af personoplys-

ninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-

litet eller til andre offentlige myndigheder, vil således skulle ske i overens-

stemmelse med persondatalovens regler. I lyset af Datatilsynets hørings-

svar er det imidlertid blevet præciseret i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, at lovforslaget indebærer en fravigelse af persondatalovens §

8, i det omfang fonden eller foreningen indsamler, opbevarer og videregi-

ver oplysninger om forsøg på identifikation af den reelle ejer, der udgør

oplysninger om strafbare forhold. Der henvises til lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger, jf. pkt. 2.1.3 og 2.2.3.

3. Udformningen af lovforslaget

Der er i forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, foretaget

følgende ændringer i det fremsatte lovforslag:

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren



I de foreslåede bestemmelser i fondslovens § 4, stk. 1, og § 52, stk.

1, er ”beføjelser” ændret til ”rettigheder”, således at der opnås pa-

rallelitet med den tilsvarende definition i lov om erhvervsdrivende

fonde, og så det præciseres, at de omfattede fonde og foreninger

både skal have kendskab til de beføjelser, som de reelle ejere har i

relation til forvaltningen af fondens eller foreningens midler, og til

særligt begunstigede uddelingsmodtageres krav på uddelinger fra

de omfattede fonde og foreninger. Bemærkningerne til bestemmel-

serne er konsekvensrettet i overensstemmelse med de foreslåede

ændringer.

I de foreslåede bestemmelser i fondslovens § 4, stk. 2, og § 52, stk.

2, er det præciseret, at de omfattede fonde og foreninger er forplig-

tede til også at registrere eventuelle ændringer i en reel ejers ret-

tigheder i forhold til fonden. Bemærkningerne til bestemmelserne

er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

I forslagene til §§ 5 og 52 a i fondsloven er henvisningen til ”fysi-

ske personer, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemfø-

res” udgået, så der opnås parallelitet med den tilsvarende bestem-

melse i lov om erhvervsdrivende fonde. Endvidere er ”ledelse” i §

5, nr. 1, og § 52 a, nr. 2, ændret til ”bestyrelse”. Endelig er af-

grænsningen af, hvornår en person kan anses som særligt begunsti-

get af en fond, præciseret i bemærkningerne. Der henvises herom

til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 5. Der henvises i øv-

rigt til pkt. 2.2 og 2.4 ovenfor.

Det foreslås, at fondslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., der fastslår, at

meddelelse om ændringer af en fondsbestyrelses sammensætning

skal indsendes til Civilstyrelsen senest 4 uger efter ændringens

vedtagelse, ophæves, jf. lovforslagets § 12, nr. 6. Ændringen fore-

slås med henblik på at undgå dobbeltregistrering som følge af, at

oplysninger om ændringer i ikke-erhvervsdrivende fondes bestyrel-

ser fremover vil skulle indberettes til Erhvervsstyrelsens it-system.

Herudover er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer i lov-

forslaget samt ændringer og præciseringer i lovforslagets bemærk-

ninger. Der henvises i den forbindelse navnlig til de foreslåede be-

stemmelser i henholdsvis fondslovens §§ 4 og 5 samt 52 og 52 a og

bemærkningerne hertil.

