L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven,

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdri-

vende fonde og forskellige andre love (Indførelse af registrer over

reelle ejere)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre den del af aftalen om en styrket

indsats mod skattely på erhvervsområdet, som vedrører indførelse af et

soner. Aftalen blev indgået den 19. december 2014 mellem den daværen-

de regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative

Folkeparti.

De øvrige dele af skattelyaftalen er bl.a. gennemført ved lov nr. 739 af 1.

juni 2015, som bl.a. omhandler afskaffelse af ihændehaveraktier, hjem-

mel til at virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder kan blive omfattet af Det Offentlige Ejerregister samt udvidet

mulighed for uanmeldte kontrolbesøg efter hvidvaskloven.

Lovforslaget gennemfører desuden dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-

ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-

tiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), som bl.a. indeholder bestemmelser

om reelle ejere.

Som følge af skattelyaftalen og 4. hvidvaskdirektiv foreslås der ændrin-

ger i en række love på Erhvervs- og Vækstministeriets område, så der

fremover kan foretages registrering af reelle ejere i selskaber og andre

lignende juridiske personer. Dette medvirker til øget gennemsigtighed og

gør det sværere at gemme sig bag selskabskonstruktioner af forskellig art.

Lovforslaget har været sendt i offentlig høring den 20. oktober 2015 med

høringsfrist den 17. november 2015. Forslaget er sendt til i alt 117 orga-

nisationer, foreninger, m.v., jf. afsnit 4. Der er modtaget høringssvar fra

27 af de hørte organisationer, foreninger, m.v., heraf er 2 høringssvar fra

Danske Advokater og Byretspræsidenterne modtaget efter fristen. Der er

herudover modtaget 2 høringssvar fra interessenter, som ikke var på hø-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2/20

ringslisten. Heraf har 20 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lov-

forslag.

Som en del af lovforslaget foreslås også ændringer i lov om fonde og

visse foreninger, der navnlig vedrører ikke-erhvervsdrivende fonde, og

som hører under Justitsministeriets område. Denne del af lovforslaget har

Justitsministeriet sendt i en selvstændig offentlig høring fra den 29. okto-

ber 2015 til den 26. november 2015. Et supplerende høringsnotat vedrø-

rende denne del af lovforslaget vil blive udarbejdet af Justitsministeriet.

På baggrund af den afsluttede høring kan det konkluderes, at der generelt

er opbakning til lovforslaget. Nogle af høringsparterne finder dog, at for-

slaget på visse punkter er lidt for vidtgående og er fremkommet med

konkrete bemærkninger.

En række af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redak-

tionel og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler ikke substansen

og beskrives derfor ikke nærmere i dette notat. Bemærkningerne er i vi-

dest mulig udstrækning imødekommet i lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Danmarks Rederiforening, Finans og Leasing, Foreningen af Freelance

Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer (FSR), FTF

og Landbrug & Fødevarer bakker op om lovforslaget, og finder det af

hensyn til større gennemsigtighed positivt, at der som led i indsatsen mod

skattely og hvidvaskning af penge, herunder gennemførelsen af 4. hvid-

vaskdirektiv, skal foretages registrering af reelle ejere i selskaber m.v.

Dansk Erhverv er overordnet set enig i det vigtige formål, der er at be-

kæmpe skatteunddragelse og hvidvask. Dansk Erhverv anfører, at lov-

forslaget bør tage hensyn til, at der er tale om et minimumsdirektiv og at

det nøje bør overvejes, hvorvidt der skal ske overimplementering.

DI er enige i, at der skal dæmmes op for skatteunddragelse, uden at det

bliver sværere at etablere eller drive virksomhed i Danmark. Det påpeges,

at det er vigtigt med en balanceret tilgang med øje for konsekvenserne for

helt almindelige danske virksomheder. DI har derudover en række be-

tænkeligheder i forhold til visse punkter, hvor de mener, at lovforslaget

medfører overimplementering og retlig uklarhed, som gennemgås neden-

for. DI er glade for andre elementer i forslaget, f.eks. bestræbelserne på at

undgå af dobbeltregistrering mest muligt, som vil reducere forslagets

administrative byrder for virksomhederne.

Erhvervsorganisationen Ejerlederne anerkender lovforslagets formål om

at imødegå skattely og finansiering af terrorisme, men mener, at der på-

lægges erhvervslivet administrative byrder, uden at det tjener et formål

for den enkelte erhvervsdrivende. Ejerlederne anfører desuden, at ejer-

skab til selskaber allerede i dag registreres, og at ejerandele over 5 pct.

oplyses i selskabernes regnskaber og siden sommeren 2015 har skullet

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

3/20

indberettes til Erhvervsstyrelsen. Ejerlederne bemærker desuden, at

et nyt

centralt register, som alene anklagemyndigheden og SKAT har adgang

til, har

et relativt begrænset formål og derfor pålægger de erhvervsdri-

vende en uforholdsmæssig byrde.

Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter er tilfredse med oprettelsen af

nationale registre for reelle ejere og håber, at Erhvervsstyrelsen vil arbej-

de hen imod et paneuropæisk samarbejde, så virksomhederne kan foreta-

ge søgninger pa tværs af EU i de nationale registre. Finansrådet foreslår,

at der i lovbemærkningerne alene henvises til og anvendes bestemmel-

ser/definitioner fra 4. hvidvaskdirektiv, da disse fremadrettet vil blive

anvendt i hvidvaskloven, herunder også definitionen af reelle ejere.

Investeringsfondsbranchen (IFB) bemærker, at når reglerne i selskabslo-

ven finder tilsvarende anvendelse for investeringsfonde, er det nødven-

digt, at reglerne tilpasses investeringsfondenes særlige struktur.

Kommentar

På baggrund af høringen kan det konstateres, at der generelt er støtte til

lovforslaget. Der er dog også nogle forhold, som har givet anledning til

bemærkninger fra høringsparterne, herunder særligt vedrørende overim-

plementering, administrative byrder og de anvendte definitioner. De kon-

krete bemærkninger, der er indkommet i høringen, gennemgås nærmere

nedenfor, jf. afsnit 3.

Det skal helt overordnet bemærkes, at der med lovforslaget implemente-

res EU-regulering, hvorfor der er visse forhold, som nødvendigvis skal

gennemføres. Det skal her gøres opmærksom på, at 4. hvidvaskdirektiv

gennemfører anbefalinger fra det internationale samarbejde om bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering. Som led i en effektiv indsats på

dette område kan det ikke undgås at stille krav til erhvervslivet og der-

med pålægge erhvervslivet administrative byrder. Lovforslaget sigter dog

på at begrænse de administrative byrder for virksomhederne mest muligt,

bl.a. ved at undgå dobbeltregistrering i forhold til allerede registrerede

oplysninger om legale ejere og ledelsesmedlemmer, samt ved at visse

begreber i lovforslagets definitioner præciseres inden for direktivets

rammer, så det bliver så enkelt for virksomhederne som muligt at efterle-

ve kravene.

I forhold til bemærkningen om, at der er tale om et centralt register, som

alene anklagemyndigheden og SKAT har adgang til, skal det bemærkes,

at der med forslaget er lagt op til, at registret over reelle ejere bliver of-

fentligt tilgængeligt.

I forhold til ønsket om et paneuropæisk samarbejde om registrering af

reelle ejere kan det oplyses, at Danmark deltager aktivt i EU-samarbejdet

også på dette område, og vil prioritere at fremme et tæt EU-samarbejde

om gennemførelsen af direktivet. Der gøres endvidere opmærksom på, at

4. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at Kommissionen senest 2 år efter

direktivets implementeringsfrist skal udarbejde en rapport om mulighe-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

4/20

den for at sammenkoble de enkelte registre over reelle ejere i den kom-

mende sammenkobling af selskabsregistre, som indført med direktiv

2009/101/EF.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Der er i høringen indkommet specifikke bemærkninger til visse af lov-

forslagets bestemmelser og tilhørende lovbemærkninger. I det følgende

redegøres for og kommenteres på høringssvarene med udgangspunkt i

følgende opdeling:

3.1. Definition på reelle ejere, herunder registrering af ledelse

3.2. Pligter og ansvar i forhold til registrering

3.3. Offentlig adgang og udlevering af oplysninger

3.4. Ikrafttræden

3.5. Øvrige forhold

3.1. Definition på reelle ejere, herunder registrering af ledelse

Reelle ejere i selskaber - § 1, nr. 3

Danske Advokater påpeger, at brugen af ordet ”reel ejer” i relation til

fonde og lignende arrangementer er uhensigtsmæssig.

Finansrådet påpeger, at brugen af ordet “ultimativt” er en afvigelse fra

direktivet, hvor der benyttes “i sidste ende”. Finansrådet foreslår, at “ul-

timativt” erstattes med “i sidste ende” for at undgå uklarheder.

Danmarks Rederiforening og DI mener, at lovforslagets definition af en

reel ejer i selskaber som en ”fysisk

person, der ultimativt direkte eller

indirekte ejer eller kontroller en væsentlig del af ejerandelene eller

stemmerettighederne eller som på anden måde udøver kontrol

[..]”, inde-

bærer en udvidelse af direktivets definition, hvorefter ”den

eller de fysi-

ske personer, der i sidste ende ejer eller kontroller en juridisk enhed ved

direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig procentdel af aktier-

ne eller stemmerettighederne eller ejerandelen i denne enhed

[..]”. Dette

medfører efter deres opfattelse som udgangspunkt en udvidet registre-

ringspligt for danske virksomheder, og det henstilles, at den danske defi-

nition på ”reel ejer” i lovteksten indsnævres til, hvad der fremgår af di-

rektivet. DI tilføjer, at ”en

væsentlig del af ejerandelene eller stemmeret-

tighederne”

ikke bør fremgå som en del af definitionen.

Danmarks Rederiforening, Danske Advokater, DI og Landbrug & Føde-

varer ønsker det præciseret i lovbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

3, hvornår man vil blive omfattet af begrebet ”reel ejer”, og at relationen

mellem hovedkriteriet om ”ejerskab eller kontrol” og indikatoren vedrø-

rende grænsen på 25 pct. uddybes. DI anfører hertil, at man bør afholde

sig fra i lovbemærkningerne at antyde, at en overskridelse af 25 pct.-

grænsen altid vil resultere i, at man betragtes som en reel ejer, da dette

ikke kan stå alene i vurderingen af, om der i konkrete tilfælde er tale om

reelt ejerskab. Hvis lovforslagets hensigt er, at en ejer- eller stemmerets-

besiddelse på over 25 pct. under alle omstændigheder medfører, at man

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

5/20

betragtes som reel ejer, bør dette efter DI’s opfattelse fremgå tydeligt af

lovteksten. DI er dog imod en sådan overimplementering, der går videre

end, hvad der er formålet med direktivet.

Finansrådet påpeger, at der i 4. hvidvaskdirektiv og den nuværende hvid-

vasklov er en formodning for, at ejerskab eller kontrol med over 25 pct.

af selskabskapitalen er en klar indikation på reelt ejerskab. Finansrådet,

IFB og Landbrug & Fødevarer foreslår, at det fremgår af lovteksten – og

ikke kun af bemærkningerne – at besiddelse af eller kontrol over mere

end 25 procent anses for at være tegn på reelt ejerskab.

Finansrådet mener desuden, at definitionen af reelle ejere skal være i

overensstemmelse med formuleringen i 4. hvidvaskdirektiv og foreslår, at

definitionen af reelle ejere ensrettes i selskabsloven og den gældende

hvidvasklov. Landbrug & Fødevarer ønsker hertil en klar tilkendegivelse

af, at definitionerne af reelle ejere i hvidvaskloven og lovforslaget vil

være sammenfaldende – særligt når begge regelsæt udspringer af hvid-

vaskdirektivet.

Kommentar

Det er vurderingen, at lovforslaget ikke overimplementerer direktivets

definition, men der er ganske rigtigt en lettere sproglig forskel i formule-

ringen af lovforslagets definition.

Anvendelsen af ordet ”reel ejer” i relation til fonde stammer fra direkti-

vet tekst. Lovforslaget forklarer brugen af denne terminologi og foreslås

således ikke ændret.

Anvendelsen af ordet ”ultimativt” har baggrund i den engelske udgave af

direktivet, som omhandler ejere, som ”ultimately owns or controls” et

selskab. Der ses ikke noget til hinder for i stedet at benytte den danske

oversættelse ”i sidste ende”, og bestemmelsen foreslås derfor ændret

hertil.

Begrebet ”en væsentlig del” anvendes for at have et praktisk anvendeligt

kriterie, som virksomhederne kan anvende, når de skal vurdere, hvornår

der er tale om reelt ejerskab. Begrebet indeholder kriteriet om 25 pct.-

grænsen, der alene er en indikation på ejerskab, men ikke desto mindre

giver et udgangspunkt for vurderingen. Da direktivteksten konkret omta-

ler det som ”en tilstrækkelig del”, foreslås lovteksten af klarhedshensyn

ændret hertil.

I forhold til DI’s bemærkning om, at direktivets 25 pct.-grænse alene er

tegn på reelt ejerskab og ikke kan stå alene i vurderingen, skal det anfø-

res, at det for mange virksomheder formentlig vil blive oplevet som en

lettelse at have et klart udgangspunkt at foretage vurderingen ud fra.

Udgangspunktet er en grænse på 25 pct. for besiddelse af ejerandele eller

stemmer. Foreligger der særlige omstændigheder, der kan medføre, at

der alligevel kan være tale om reelt ejerskab, uagtet grænsen på de 25

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

6/20

pct., skal virksomhederne foretage en konkret vurdering af, hvem de reel-

le ejere er. 25 pct.-grænsen kan således være med til at begrænse de ad-

ministrative byrder for virksomhederne. Bemærkningerne til bestemmel-

sen foreslås tydeliggjort i overensstemmelse hermed.

I forhold til Finansrådet, IFB og Landbrug & Fødevarers ønske om at

lade 25 pct.-grænsen fremgå direkte af lovteksten for at skabe klarhed for

virksomhederne skal det bemærkes, at det ikke anses for muligt at fast-

sætte en lovbunden grænse på 25 pct., da grænsen i henhold til direktivet

alene er en indikation på reelt ejerskab, og der således skal foretages en

konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Bemærkningen giver ikke anled-

ning til ændringer.

Som korrekt anført af Finansrådet er der forskel på den foreslåede defini-

tion på reelle ejere og den, der fremgår af den gældende hvidvasklov.

Som også nævnt i lovbemærkningerne skyldes forskellen, at 4. hvidvask-

direktiv ændrer definitionen, og denne definition gennemføres med dette

lovforslag. Da der fremover er pligt til registrering af reelle ejere, er det

anset for hensigtsmæssigt, at der direkte i de relevante selskabsretlige

love er en definition på reelle ejere. Definitionen på reelle ejere i hvid-

vaskloven er meget lig den, som er indeholdt i lovforslaget, men der er

ikke fuldstændigt sammenfald. Dette skyldes, at definitionen i 4. hvid-

vaskdirektivet også retter sig mod fysiske personer ”på hvis vegne en

transaktion eller en aktivitet gennemføres”. På den måde vil der kunne

være forskel på en reel ejer i en virksomhed, når denne udfører transakti-

oner eller aktiviteter via en bank, ejendomsmægler, revisor eller lignende

og så de fysiske personer, som generelt er at betragte som reelle ejere og

som skal registreres i medfør af nærværende lovforslag.

For at øge klarheden omkring begrebet ”reelle ejere” er der i lovbe-

mærkningerne indarbejdet flere eksempler på situationer, der kan medfø-

re, at personer anses for reelle ejere, som defineret i lovforslaget. Der vil

endvidere i forbindelse med idriftsættelsen af det kommende register blive

udarbejdes en vejledning, som vil indeholde flere konkrete eksempler på

reelle ejere.

Registrering af ledelsen som reelle ejere - § 1, nr. 5

Finansrådet anfører, at undtagelsen for registrering af reelle ejere i filialer

af udenlandske selskaber, som er nævnt i bemærkningerne side 25, bør

fremgå af bestemmelsen og ikke kun i lovbemærkningerne. Det bør her-

udover fremgå udtrykkeligt, om undtagelsen alene gælder § 58 a, stk. 1,

1. pkt., da det ikke med den nuværende udformning er klart, om en filial

af et udenlandsk selskab eksempelvis vil være forpligtet til at registrere

ledelsesmedlemmerne i registret. Danske Advokater har lignende be-

mærkninger.

Danske Advokater og Finansrådet påpeger videre, at det er uklart, hvad

der gælder, hvis der er tale om et selskab der ejes 100 pct. af et andet sel-

skab, hvis ejerandele handles på et reguleret marked, og som derfor er

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

7/20

undtaget fra pligten til registrering af reelle ejere. Hvis reglen om at regi-

strere ledelsen finder anvendelse i disse situationer, bør dette eksempel

anføres i lovbemærkningerne.

Finansrådet anfører desuden, at den foreslåede bestemmelse om, at regi-

strerede medlemmer af direktionen optages som reelle ejere i de situatio-

ner, hvor der ikke er nogen reelle ejere, eller der ikke kan identificeres

nogen reelle ejere, er forskellig fra 4. hvidvaskdirektiv, art. 3, stk. 6, litra

a, pkt. h, som bestemmer, at ledelsen skal registreres som reelle ejere,

forudsat det ikke er mistænkeligt, at de reelle ejere ikke kan identificeres

efter art. 3, stk. 6, litra a, pkt. i. Det ønskes indarbejdet i lovteksten eller

anført i lovbemærkningerne, hvad forskellen til direktivteksten indebærer.

Finansrådet finder det endvidere væsentligt, at det afklares, om virksom-

heder omfattet af hvidvaskloven har en forpligtelse til at legitimere ledel-

sesmedlemmer, der registreres som reelle ejere.

FSR er enige i lovbemærkningernes forklaring af, hvorfor direktionen -

og ikke bestyrelsen - skal registreres, men spørger ind til, om der er sket

en fejlagtig oversættelse af direktivet, idet den danske udgave af direkti-

vet taler om registrering af den ”øverste ledelse”.

Kommentar

I forhold til bemærkningen om registrering af reelle ejere i filialer, skal

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2, hvor det

fremgår, at lovforslaget ikke vedrører filialer. Filialer er ikke juridiske

personer, da der alene er tale om såkaldt sekundær etablering. Det anses

ikke for nødvendigt at skrive dette direkte i bestemmelsen. Forholdet ud-

dybes i bemærkningerne.

For så vidt angår selskaber, der ejes 100 pct. af et andet selskab, hvis

ejerandele handles på et reguleret marked, følger det direkte af den fore-

slåede bestemmelse, at disse selskaber (noterede selskaber) ikke har reel-

le ejere, hvorfor der heller ikke kan være reelle ejere, hvis der er tale om

et datterselskab eller lignende. I den situation vil bestemmelsen om regi-

strering af den daglige ledelse finde anvendelse. Dette foreslås præcise-

ret i lovbemærkningerne.

I relation til ønsket om at indarbejde mistanke-kriteriet ift. registrering af

den daglige ledelse som reelle ejere i lovteksten bemærkes det, at mistan-

ke-kriteriet allerede følger af bestemmelsen, selvom det ikke er eksplicit

nævnt. Det er vurderingen, at det ikke er nødvendigt at medtage i lovtek-

sten, da selskabet ikke i god tro kan registrere selskabets ledelse som

reelle ejere, hvis selskabet samtidig er bekendt med, at der eksisterer en

reel ejer, som eventuelt ikke kan eller vil identificeres på grund af mis-

tanke om et kriminelt forhold. Forholdet uddybes i lovforslagets bemærk-

ninger.

Finansrådets ønske om en stillingtagen til, hvorvidt ledelsen som reelle

ejere skal identificeres i henhold til hvidvaskloven, ligger uden for dette

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

8/20

lovforslags område, men afklares i forbindelse med den kommende hvid-

vasklov.

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt der i art. 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i

den danske version af direktivet er tale om en fejlagtig oversættelse til

”øverste ledelse”, er det vurderingen, at ”senior managing official(s)”

mere korrekt burde oversættes til ”den daglige ledelse”, hvilket er lagt til

grund for lovforslaget. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.

Reelle ejere i erhvervsdrivende fonde - § 3, nr. 4

Danmarks Rederiforening og DI mener, at den foreslåede definition,

hvorefter en ”reel

ejer”

i en erhvervsdrivende fond udover de fysiske

personer, der udøver ”kontrol”, også omfatter fysiske personer, der ”har

særlig indflydelse”,

som en unødvendig overimplementering af direktivet.

DI og Finansrådet anfører, at lovbemærkningerne til bestemmelsen om

begrebet “hovedinteresse” forekommer uklare, da det ikke fremgår, hvor-

dan den pågældende person kan være direkte nævnt i fondens formål,

hvis der er tale om en situation, hvor enkeltpersoner, der skal tildeles

midler fra fonden, endnu ikke er kendt.

Det anføres desuden af DI, at danske fonde er anderledes end trusts, som

lovforslagets bestemmelser om fonde refererer til i 4. hvidvaskdirektiv.

DI mener derfor, at de foreslåede bestemmelser om ”særligt begunstigede

personer” og ”grupper af personer i hvis hovedinteresse fonden er opret-

tet eller fungerer” er unødvendige, og at bestemmelserne bør omformule-

res, så de er mere klare og begrænser anvendelsesområdet. DI anfører, at

der på baggrund af dansk fondsret sjældent vil være direktivkrav om regi-

strering af andre end bestyrelsen som ”reel ejer” i en fond, idet kontrol fra

andre personer vil stride mod kravet om en selvstændig ledelse i det dan-

ske fondsbegreb, og idet bestyrelsen ikke lovligt énsidigt vil kunne tilgo-

dese et uddelingsformål på bekostning af et andet.

Finansrådet anfører, at der i definitionen anvendes ordet “herunder” ved

angivelse af de personer som oplistes som reelle ejere i fonde. I 4. hvid-

vaskdirektiv anvendes ordet “mindst” ved angivelse af de personer, som

omfattes af definitionen, hvorfor Finansrådet foreslår, at direktivets ord-

lyd anvendes, og at “herunder” derfor erstattes med “og omfatter mindst”.

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) ønsker

uddybet, om en modtagerorganisation, der de facto modtager ca. 25 pct.

eller mere af uddelingsmidlerne fra en fond, også vil være at anse som

reel ejer, uanset der er tale om, at det er en organisation, og ikke en per-

son, der modtager uddelingsmidlerne. Det ønskes uddybet, om der i den-

ne situation vil kunne opstå en pligt til, i medfør af erhvervsfondslovens

bestemmelser, at indhente oplysninger om den pågældende modtageror-

ganisations reelle ejer eller ejere, også selvom organisationen ikke er

nævnt i vedtægterne, og der heller ikke på anden vis består et egentligt

retskrav på at modtage uddelinger. ISOBRO ønsker det endvidere præci-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

9/20

seret i bemærkningerne, at lovforslaget ikke medfører pligt til at foretage

undersøgelser og/eller registrering i relation til modtagerorganisationer,

der har et vedtægtsmæssigt fastsat krav på uddelingerne, uanset om de

modtager ca. 25 pct. eller mere af uddelingsmidlerne, da uddelingerne

alene hviler på bestyrelsens beslutning herom.

Kommentar

Definitionen af reelle ejere i erhvervsdrivende fonde er tilpasset de særli-

ge forhold, der skyldes de danske fondsregler og det forhold, at danske

fonde per definition ikke har ejere i ordets egentlige forstand. Der vurde-

res ikke, at være tale om overimplementering.

Formuleringen om ”særlig indflydelse” bunder i direktivteksten, som

omtaler uddelingsmodtagere og andre, som ikke har nogen form for ejer-

skab eller kontrol, hvilket som hovedregel er udgangspunktet for at være

reel ejer. Det er anset for nødvendigt at tilpasse definitionen på reelle

ejere i fonde, så den helt overordnet kan omhandle uddelingsmodtagere

og lignende, som er nævnt i direktivet. Det er korrekt, som anført af DI,

at uddelingsmodtagere – enten som personer eller grupper – ikke i hen-

hold til de gældende regler om danske fonde kan siges at have nogen

form for kontrol. Dette kan gøre sig gældende i trusts, som direktivteksten

som udgangspunkt retter sig imod, men ikke fonde. Det er dog vigtigt at

være opmærksom på, at der netop med direktivteksten om ejerskab eller

kontrol refereres til både den situation, hvor en person konkret får penge

fra en fond og den situation, hvor der træffes beslutning om brug af fon-

dens midler.

Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at personer, der er sær-

ligt begunstigede af fonden, alene vil blive anset som reelle ejere, hvis de

har ret til at modtage en ikke ubetydeligvis andel af fondens midler. En

person skal i almindelighed anses som særligt begunstiget af en fond,

hvis den pågældende modtager eller skal modtage ca. 25 pct. eller mere

af fondens uddelingsmidler. Det er dog en konkret vurdering, som afhæn-

ger af fondens vedtægt og de øvrige uddelinger. Det må antages, at al-

mindelige uddelingsmodtagere, der alene modtager én eller ganske få

uddelinger af begrænset økonomisk værdi i forhold til fondens samlede

aktivmasse, ikke skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

På baggrund af høringen foreslås dette præciseret i lovtekst og bemærk-

ninger, så det tydeligere fremgår, hvornår en fysisk person er reel ejer i

en fond på baggrund af en uddeling. Det foreslås endvidere præciseret,

hvad der konkret forstås ved formuleringerne om ”særligt begunstigede

personer” og ”grupper af personer i hvis hovedinteresse fonden er opret-

tet eller fungerer”.

I forhold til forslaget om at anvende udtrykket ”og omfatter mindst” i

stedet for ”herunder” i lovforslagets § 3, nr. 4, skal det bemærkes, at

udtrykket ”herunder” typisk anvendes i dansk lovtekst. Det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, at angivelsen af de omfattede personer ikke

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

10/20

er udtømmende, dvs. at det direkte fremgår af bemærkningerne, at det er

mindst de anførte personer, der er omfattede af bestemmelsen. Forslaget

giver derfor ikke anledning til ændringer i lovteksten.

I forhold til bemærkningerne om, hvorvidt en modtagerorganisation, der

de facto modtager 25 pct. eller mere af uddelingsmidlerne fra en fond,

også vil være at anse som reel ejer, kan det anføres, at det ikke ses at

være formålet med direktivet at indhente oplysninger om juridiske perso-

ner eller lignende, men alene de fysiske personer, som opfylder betingel-

sen for at være reelle ejere. Det foreslås præciseret i lovbemærkningerne,

at modtagerorganisationer ikke anses for at være reelle ejere i medfør af

§ 3, nr. 4.

3.2. Pligter og ansvar i forhold til registrering

Krav til indhentning og registrering af oplysninger

Advokatrådet opfordrer til yderligere præcisering af, hvilke oplysninger

om reelle ejere, herunder forsøg på identifikation af reelle ejere, der skal

indhentes og opbevares, og hvilke der skal registreres. Advokatrådet an-

tager, at de oplysninger, der skal indberettes, svarer til de oplysninger, der

i dag skal indberettes i CVR.

Advokatrådet, Danske Advokater og Finansrådet ønsker pligten til at op-

datere oplysningerne om de reelle ejere uddybet, så det er klart, om virk-

somhederne har pligt til aktivt at overvåge ejerforholdene, eller om hand-

lepligten først indtræder, når de modtager oplysninger, som giver anled-

ning til at undersøge ejerforholdene igen. Brugen af udtrykket ‘blevet

bekendt med” giver ifølge Finansrådet et fejlagtigt indtryk af, at ejerop-

lysninger er informationer, som selskabet ikke aktivt har ansvar for at

indhente.

DI bakker op om, at det ved bekendtgørelse så vidt muligt sikres, at dob-

beltregistrering undgås i forhold til registreringer af legale ejere i Det

Offentlige Ejerregister og andre eksisterende registreringer i Erhvervssty-

relsens selskabsregister. Det er smart regulering, som bidrager til at redu-

cere forslagets administrative byrder for virksomhederne.

Finans og Leasing ønsker uddybet, hvor langt registreringspligten rækker

i forhold til at registrere udenlandske ejere, f.eks. hvor selskaber fra ud-

landet ejer 25 pct. eller mere, om man så skal forfølge ejerskabet helt,

eller kun have registreret at XX selskab ejer YY pct. Finans og Leasing

opfordrer til at navne på eventuelle udenlandske ultimative ejere fremgår.

Finans og Leasing og IFB foreslår, at der også pålægges ansvar for over-

holdelse af registreringspligten på selve den reelle ejer (fysiske person).

Et selskab ved ikke nødvendigvis, hvornår der i ejerkredsen er indgået

aftale om overdragelse af rettigheder (ejerrettigheder, stemmerettigheder,

pantsætning af aktier), der kan have betydning for bedømmelsen af reelt

ejerskab, hvis disse overdragelser ikke er meddelt selskabet af den direkte

kapitalejer (legale ejer).

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

11/20

Jusmedico advokatfirma foreslår, at det præciseres, at de forvaltnings-

mæssige og økonomiske rettigheder fortsat skal udøves gennem det lega-

le ejerskab, registreret i selskabets ejerbog, og således ikke kan udøves på

baggrund af det registrerede reelle ejerskab.

Kommentar

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem de oplysninger, der fremgår af

CVR-registret, og de oplysninger, der skal indhentes og registreres vedr.

de reelle ejere. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at præcisere pligten til

opdatering af ejeroplysninger nærmere i lovteksten, da det afhænger

konkret af det enkelte selskabs forhold. Lovforslaget indfører hjemmel til,

at ministeren kan udstede nærmere regler om de oplysninger, som skal

indhentes og registreres. I lovbemærkningerne til § 1, nr. 5, fastsættes en

række oplysninger, som bekendtgørelsen som minimum skal indeholde.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at lave en udtømmende beskrivelse af

de oplysninger, der skal registreres, da den tekniske registreringsløsning

kan stille krav eller sætte begrænsninger for de specifikke oplysninger,

der skal registreres. Det foreslås dog, at lovbemærkningerne præciseres,

så det tydeligere fremgår, hvad der kræves i forhold til virksomhedernes

overvågning af ejerforhold og handlepligt i forhold til at gøre sig bekendt

med de reelle ejere. Herunder bemærkes, at der ikke i anvendelsen af

formuleringen ”bekendt med” ligger en indikation af, at virksomheden

ikke aktivt har ansvar for at indhente oplysninger om dens reelle ejere.

Det er hensigten med lovforslagets bekendtgørelseshjemmel, at der skal

udstedes nærmere regler om registrering og offentliggørelse, som mind-

sker virksomhedernes administrative byrder mest muligt. Det skal bl.a.

ske ved at undgå dobbeltregistrering i forhold til registrerede oplysninger

om legale ejere og ledelsesmedlemmer samt ved at skabe den bedst muli-

ge og mest brugervenlige it-løsning. Bekendtgørelsen vil blive sendt i

offentlig høring. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

Vedrørende lovforslagets rækkevidde i forhold til udenlandske personer,

som ejer danske virksomheder, fremgår det af lovforslaget, at oplysninger

om reelle ejere skal indhentes, opbevares og registreres. Dette gælder

uanset om der er tale om danske eller udenlandske personer. Der kan

ikke foretages registrering af et selskab e.l. som reel ejer, da det alene

kan være fysiske personer. Dette foreslås præciseret yderligere i be-

mærkningerne.

I forhold til forslagene fra Finans og Leasing samt IFB om, at pålægge

den reelle ejer et ansvar for at give meddelelse til virksomheden om det

reelle ejerskab, så fremgår det af lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, afsnit 2.1.2, at en sådan løsning vurderes at påføre de reelle ejere for

vidtgående administrative byrder. Langt hovedparten af de virksomheder,

som skal registrere reelle ejere, har en meget enkel ejerstruktur, hvorfor

problemstillingen vil være af meget begrænset omfang. Hertil bemærkes,

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

12/20

at direktivet ikke pålægger ejerne denne pligt, hvorfor det vil udgøre

overimplementering, at pålægge de reelle ejere dette ansvar. Det foreslås

præciseret i lovbemærkningerne, hvordan reglerne om reelle ejere for-

holder sig i forhold til forskellige former for (ejer)aftaler, som virksom-

heden ikke er bekendt med.

I forhold til Jusmedicos bemærkninger om sondringen mellem det legale

og det reelle ejerskab foreslås det præciseret bemærkningerne.

Tidsfrist for registrering

Finansrådet ønsker en præcisering af lovforslagets bestemmelse om, at

oplysninger om reelle ejere skal registreres “hurtigst muligt”, efter at sel-

skabet er blevet bekendt med ændringer, så det er klart, hvad der menes

med “hurtigst muligt”. Danske Advokater har haft lignende bemærknin-

ger.

ISOBRO bemærker, at det vanskeliggør den praktiske administration

unødigt, at fonde ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kan vente

flere dage med at foretage registreringen af dens reelle ejere, herunder

bestyrelsen. ISOBRO har fuld forståelse for hensynet til registrets aktua-

litet, men ser ikke behov for at fastsætte en frist, der er kortere end de 2

uger, der bl.a. følger af registreringspligten i erhvervsfondslovens § 12.

Kommentar

Den foreslåede frist ”hurtigst muligt” stemmer overens med den allerede

gældende og delvis tilsvarende registreringspligt vedrørende legale ejere,

jf. selskabslovens § 58, stk. 1.

Det er fundet nødvendigt at anvende samme forkortede frist for at regi-

strere bestyrelsesmedlemmer i en fond for at kunne opfylde direktivets

bestemmelser, hvorefter bestyrelsesmedlemmer i en fond altid skal regi-

streres som reelle ejere ”hurtigst muligt”. Bemærkningerne har ikke gi-

vet anledning til ændringer.

Kontrol af registreringer

FSR oplyser, at revisor skal give supplerende oplysninger i revisionspå-

tegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på selskabets års-

rapport, hvis revisor konstaterer, at selskabet ikke har forsøgt at identifi-

cere og registrere reelle ejere eller ikke har opbevaret oplysninger herom.

FSR ønsker det tydeliggjort, hvorvidt revisor i den forbindelse skal tage

stilling til, om ledelsen har foretaget alle ”rimelige forsøg” hvilket i nogle

situationer kan være vanskeligt og omkostningskrævende. Det anføres

videre, at revisors pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, også omfatter kon-

trol af, at et selskab har foretaget den lovpligtige registrering af ejere og

opbevarer den nødvendige dokumentation. Her skal revisor alene kontrol-

lere ledelsens handlepligt og således ikke efterse selve registreringen og

dokumentationens indhold. FSR ønsker oplyst, om kravene til revisor i

denne situation er de samme i forhold til at kontrollere, om der er foreta-

get rimelige forsøg på identifikation af de reelle ejere.

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

13/20

Henrik Kain (advokat) bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til nogen

reel administrativ eller lovgivningsmæssig kontrol.

Kommentar

Lovforslaget lægger op til, at revisor udelukkende har pligt til at kontrol-

lere, at virksomheden har foretaget registrering i Erhvervsstyrelsens it-

system og virksomhedens dokumentation for de foretagne forsøg på at

identificere de reelle ejere. Det er således ikke revisors pligt at efterse

indholdet af selve registreringerne og dokumentationen eller at vurdere

om virksomheden har foretaget alle rimelige forsøg på at identificere

reelle ejere. Dette foreslås præciseret i lovbemærkningerne.

I relation til bemærkningen om manglende kontrolindsats kan det anfø-

res, at pligten til at registrere ejere vil være underlagt kontrol fra Er-

hvervsstyrelsen som registreringsmyndighed. Der vil således eksempelvis

kunne udføres stikprøvekontrol af foretagne registreringer, ligesom der

vil kunne sanktioneres for manglende registrering. Bemærkningen har

ikke givet anledning til ændringer.

Særlige bemærkninger om ejerskab af kapitalforeninger, investeringsfor-

eninger og SIKAV'er

IFB ønsker det præciseret i lovteksten, hvorvidt vurderingen af det reelle

ejerskab skal foretages på foreningsniveau eller afdelingsniveau for kapi-

talforeninger og investeringsforeninger og for hele SIKAV’en (selskaber

for investering med kapital, der er variabel). IFB finder videre, at ihæn-

dehaverbeviser bør undtages, da investeringsbeviser i kapitalforeninger,

investeringsforeninger og SIKAV’er kan udstedes som ihændehaverbevi-

ser, hvor det ikke vil være muligt for foreningen eller SIKAV’en at fast-

slå det reelle ejerskab. Endelig påpeger IFB, at investeringsbeviser også

kan være navnenoterede i nominee-ordninger, hvor det ligeledes vil være

praktisk umuligt for foreningen eller SIKAV’en at identificere de reelle

ejere.

Kommentar

Kapitalforeninger, investeringsforeninger og SIKAV’er er juridiske enhe-

der, der består af en række afdelinger, der hver især er økonomiske en-

heder. Afdelingerne er ikke selvstændige juridiske enheder. På baggrund

heraf er det kapitalforeningen, investeringsforeningen eller SIKAV’en,

der er omfattet af forpligtelsen til at indhente, registrere og opbevare

oplysninger om foreningens reelle ejere, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 58 a

i selskabsloven).

Som lovforslagets § 9, nr. 2 (§ 136, stk. 5, i lov om forvaltere af alternati-

ve investeringsfonde m.v.), og § 10, nr. 2 (§ 14, stk. 3, i lov om investe-

ringsforeninger m.v.), er formuleret, finder bestemmelserne anvendelse

på henholdsvis kapitalforeningen og investeringsforeningen eller

SIKAV’en. Udgangspunktet i lovgivningen om kapitalforeninger, investe-

ringsforeninger og SIKAV’er er, at bestemmelserne gælder på forenings-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

14/20

niveau, såfremt det ikke specifikt fremgår, at de gælder på afdelingsni-

veau. Der ses derfor ikke at være behov for at ændre lovtekstens ordlyd,

men det foreslås præciseret i lovbemærkningerne, at forpligtelsen finder

anvendelse på kapitalforeningen, investeringsforeninger og SIKAV’en

som sådan og ikke på de enkelte afdelinger hver for sig.

Muligheden i lov om investeringsforeninger m.v. for at etablere SIKAV’er

er endnu ikke udnyttet. Hvis der oprettes SIKAV’er, vil de på samme må-

de som investeringsforeninger være omfattet af pligten til at identificere

og indhente oplysninger om de reelle ejere.

Når andele i kapitalforeninger, investeringsforeningen og SIKAV’er er

udstedt som ihændehaverbeviser, er ejerne heraf som udgangspunkt ikke

kendte for foreningen. Tilsvarende kan andele i en kapitalforening eller

en investeringsforening være navnenoteret i en nomineeordning, hvor det

så alene vil være f.eks. navnet på banken, der er kendt for foreningen. Det

vil f.eks. være tilfældet, hvor en udenlandsk investor investerer i en dansk

forening via en udenlandsk bank, der anvender en dansk bank som så-

kaldt subcustodian.

Det er i alle tilfælde kapitalforeningens, investeringsforeningens eller

SIKAV’ens pligt i fornødent omfang at identificere og indhente oplysnin-

ger om de reelle ejere. Selskabet skal foretage alle rimelige forsøg på at

identificere de reelle ejere. Det betyder, at selskabet skal gøre alt, hvad

der kan gøres for at identificere de reelle ejere, medmindre det vurderes

for at være urimeligt og uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det

er således ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende over

for selskabet, da selskabet i det tilfælde skal forsøge at indhente oplys-

ningerne på anden vis. Hvis det ikke er muligt at indhente oplysningerne,

skal det noteres, hvad selskabet har foretaget sig, og hvorfor det ikke er

muligt at foretage sig yderligere. Tilsvarende gælder for kapitalforenin-

gers, investeringsforeningers og SIKAV’ers forsøg på at identificere evt.

investorer, der ikke har navnenoterede andele i foreningen. Det foreslås,

at omfanget af forpligtelserne til at identificere og indhente oplysninger

om de reelle ejere i disse foreninger præciseres i lovbemærkningerne.

Særlige bemærkninger om ejerskab i forhold til noterede afdelinger i

kapitalforeninger, investeringsforeninger og SIKAV'er

IFB finder det uhensigtsmæssigt og unødvendig byrdefuldt, at kapitalfor-

eninger, investeringsforeninger og SIKAV’er grundet deres struktur med

afdelinger pr. definition ikke kan være omfattet af undtagelsen i § 1, nr. 5

(selskabslovens § 58 a, stk. 5) om selskaber, hvis ejerandele handles på et

reguleret marked eller tilsvarende.

Kommentar

De forskellige afdelinger i kapitalforeninger, investeringsforeninger og

SIKAV’er er økonomiske enheder, men ikke selvstændige juridiske enhe-

der. Når der sker børsnotering, er det alene den enkelte afdeling, der

børsnoteres og ikke foreningen/SIKAV’en. En forening/SIKAV kan såle-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

15/20

des have afdelinger, der er børsnoterede, og afdelinger, der ikke er børs-

noterede. Da forpligtelsen til at identificere og indhente oplysninger om

de reelle ejere påhviler den juridiske enhed, dvs. foreningen, er det vur-

deringen, at undtagelserne for noterede selskaber ikke i praksis kan finde

anvendelse på de enkelte afdelinger. Dette gælder uagtet, at de børsnote-

rede afdelinger er underlagt reglerne om oplysningskrav i den øvrige

finansielle lovgivning. Disse regler gælder nemlig kun for de konkrete

afdelinger og ikke for foreningen/SIKAV’en som sådan. Bemærkningen

giver ikke anledning til ændringer.

3.3. Offentlig adgang og udlevering af oplysninger

Offentlig adgang til oplysninger

Dansk Erhverv er skeptiske over for at registreret over reelle ejere bliver

offentligt, da det kan besværliggøre tiltrækningen af udenlandsk kapi-

tal/udenlandske investeringer. Det foreslås at afvente, hvordan andre lan-

de vil håndtere spørgsmålet om offentliggørelse.

DI mener, at der med offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere er

tale om en overimplementering af direktivet, der går videre end, hvad der

er formålet med oplysningerne om reelle ejere. Ifølge direktivet er der

udover fri adgang for kompetente myndigheder m.v. krav om, at personer

og organisationer, der kan godtgøre en ”legitim interesse” heri, har ad-

gang til oplysningerne.

Henrik Kain (advokat) anfører, at registreringen af reelle ejere burde lig-

ge hos SKAT. Han mener ikke, at registret skal være offentligt tilgænge-

ligt, da offentliggørelsen kan stride mod Den Europæiske Unions charter

til beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Han anfører desuden, at

offentliggørelse klart nedsætter agtpågivenheden hos involverede tredje-

parter omfattet af hvidvaskloven i forbindelse med pengeoverførsler og

formuetransaktioner. Det gælder især i de tilfælde, hvor der er tale om en

– bevidst – fejlagtig registrering, med det formål at hvidvaske penge.

Kommentar

I forhold til bekymringen om, at et fuldt offentlig register vil besværliggø-

re tiltrækningen af udenlandsk kapital vurderes det, at den udvidede gen-

nemsigtighed om virksomheders forhold, herunder reelle ejere, kan have

den modsatte effekt. Gennemsigtigheden forventes at skabe større tillid til

dansk erhvervsliv og dermed at kunne medvirke til at fremme udenland-

ske investeringer. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.

Med et offentligt tilgængeligt register går lovforslaget længere end kræ-

vet efter direktivet. Det skal hertil bemærkes, at det ifølge direktivet er en

ganske bred kreds, der skal have adgang til registret. Efter direktivets

art. 30, stk. 5, skal som minimum SØIK og andre kompetente myndighe-

der, virksomheder omfattet af hvidvaskloven, der skal udføre ”kend-din-

kunde-procedurer”, samt personer eller organisationer, der kan godtgøre

en legitim interesse, have adgang. Som eksempel på sidstnævnte har

Kommissionen tidligere omtalt bl.a. erhvervsjournalister og andre med

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

16/20

tilsvarende motivation for at få adgang til registret, hvorfor en begræns-

ning af adgangen til registret, som foreslået af bl.a. DI, i praksis må an-

tages at være af begrænset betydning. Hertil kommer, at det vil være ad-

ministrativt omkostningsfuldt at administrere de nødvendige rettigheder i

forhold til alene at sikre særlige grupper adgang til registret.

Det er hertil aftalt i skattelyaftalen fra december 2014, at registrets op-

lysninger skal være offentligt tilgængelige, under hensyn til direktivets

rammer og personfølsomme oplysninger. Det skal desuden bemærkes, at

fuld offentlighed omkring registret ikke vurderes at medføre byrder for

erhvervslivet. Det vurderes på den baggrund at være hensigtsmæssigt at

lade oplysningerne være offentligt tilgængelige. Bemærkningen har ikke

givet anledning til ændringer.

I forhold til bemærkningerne fra Henrik Kain kan det anføres, at det er

vurderet som hensigtsmæssigt, at lade registret over reelle ejere ligge hos

Erhvervsstyrelsen, da styrelsen allerede i dag håndterer registreringen af

de legale ejere, men også en meget lang række andre oplysninger. De

registrerede oplysninger vil som udgangspunkt være offentligt tilgængeli-

ge. Det vurderes dog ikke, at offentliggørelsen sker i strid med Den Eu-

ropæiske Unions charter til beskyttelse af personfølsomme oplysninger,

da registret ikke vil udstille personfølsomme oplysninger, så som f.eks.

CPR-nummer eller udenlandske personidentifikationsoplysninger. Lige-

ledes skal det fremhæves, at lovforslaget indeholder mulighed for, at op-

lysninger om en reel ejer kan undtages fra offentliggørelse, hvis det kon-

kret vurderes, at vedkommendes sikkerhed e.l. kan være i fare.

I forhold til bemærkningen om, at offentliggørelse nedsætter agtpågiven-

heden hos virksomheder omfattet af hvidvasklovens kend-din-kunde pro-

cedurer, skal det bemærkes, at der sideløbende med dette lovforslag fort-

sat er en selvstændig pligt i hvidvaskloven til bl.a. at identificere reelle

ejere i virksomhedskunder. Agtpågivenheden sikres her ved, at der i for-

bindelse med kend-din-kunde procedurer ikke udelukkende kan benyttes

oplysninger fra det kommende register over reelle ejere. Bemærkningerne

har ikke givet anledning til ændringer.

Udlevering af oplysninger til offentlige myndigheder

Advokatrådet ønsker, at det i lovforslaget nærmere kvalificeres, hvornår

en myndighed kan kræve oplysninger udleveret og til hvilke formål, da

virksomhedernes pligt til på anmodning at give oplysninger til offentlige

myndigheder med henblik på myndigheds- eller kontrolopgaver er meget

bredt formuleret og efterlader myndighederne et vidt spillerum i forhold

til at kræve oplysninger udleveret.

Kommentar

Formålet med lovforslaget er bl.a. at styrke arbejdet med bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, men også at dæmme op for skatteunddra-

gelse og anden økonomisk kriminalitet. I den forbindelse er myndighe-

dernes kontrol- og tilsynsarbejde en vigtig del. Det er ikke muligt på for-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

17/20

hånd at forudse, inden for hvilke myndigheders arbejdsområder økono-

misk kriminalitet kan forekomme, bl.a. fordi metoder og fremgangsmåder

inden for økonomisk kriminalitet hele tiden ændrer sig, og formålet med

lovforslaget vil således ikke kunne opfyldes, hvis forslaget begrænser

adgangen til at anmode om oplysninger om reelle ejere til bestemte myn-

digheder eller mere specifikke tilsyns- og kontrolopgaver. Det er ligele-

des vigtigt at være opmærksom på, at offentlige myndigheder, som kan

efterspørge oplysninger om reelle ejere, skal bruge disse i forbindelse

med deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver i henhold til lov-

givning, og det skal således konkret begrundes, hvorfor oplysningerne

kræves udleveret. Det vurderes ikke nødvendigt at præcisere, hvornår der

skal udleveres oplysninger, men det foreslås at præcisere lovteksten, så

det tydeligere fremgår, hvilke oplysninger, der konkret kan anmodes om.

3.4. Ikrafttræden

DI mener, at da loven implementerer et for virksomhederne bebyrdende

EU-direktiv, bør lovens ikrafttræden fastsættes til den 26. juni 2017, som

er direktivets implementeringsfrist. Dette er tæt på den 1. juli, som rege-

ringen har udpeget som en af de to årlige datoer, hvor hovedparten af den

erhvervsretlige regulering skal træde i kraft.

FSR opfordrer Erhvervsstyrelsen til at anvende en løsning for ikrafttræ-

delse svarende til den, der blev anvendt i forbindelse med Det Offentlige

Ejerregister, som først åbnede for indberetninger (15. december 2014),

hvorefter der gik op til 6 måneder (15. juni 2015), før offentligheden

havde adgang til de registrerede oplysninger.

Finansrådets ønsker, at loven tidligst træder i kraft samtidig med, at æn-

dringerne i hvidvaskloven efter 4. hvidvaskdirektiv træder i kraft, således

at der ikke skal anvendes forskellige definitioner af begrebet reelle ejere i

en overgangsperiode.

Landbrug & Fødevarer anbefaler at loven sættes i kraft, når indberet-

ningssystemet er fuldt funktionsdygtigt, og på en måde så virksomheder-

ne får tilstrækkelig tid til at forberede sig på indberetningen. De håber

endvidere, at ikrafttrædelsen vil følge en af de to årlige faste ikrafttrædel-

sesdatoer.

Kommentar

Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 26. juni 2017.

Det fremgår af skattelyaftalen, at den nødvendige lovgivning til etable-

ring af et register over reelle ejere forventes fremsat i efteråret 2015. Der

lægges op til, at de nødvendige ændringer gennemføres med et lov-

forslag, som fremsættes i december måned 2015.

Det nye it-system til brug for den krævede registrering af reelle ejere skal

udvikles, før det kan tages i brug. Ikrafttræden ved senere bekendtgørelse

er derfor vurderet som den mest hensigtsmæssige løsning.

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

18/20

Lovændringen vil så vidt muligt blive forsøgt sat i kraft på en af de to

faste ikrafttrædelsesdatoer. Hvis det skal være muligt at benytte den

kommende registreringsløsning senest den 26. juni 2017, vil det betyde

at, lovændringen skal sættes i kraft den 1. januar 2017. Systemet vil even-

tuelt herefter kunne sættes i drift på en senere dato. Den reelle ikrafttræ-

den af de nye bestemmelser forventes at være stort set sammenfaldende

med implementeringsfristen i 2017.

Det vil i forbindelse med ikrafttræden af lovændringen og brugen af det

kommende it-system blive vurderet, om den tidligere benyttede frem-

gangsmåde med en overgangsperiode mellem registreringstidspunkt og

offentliggørelse vil være hensigtsmæssig.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

3.5. Øvrige forhold

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

DI anfører, at beskrivelsen af konsekvenserne for erhvervslivet bør inklu-

dere de nye pligter for revisor, som er beskrevet på lovforslagets side 29,

og som vil øge omkostningerne for virksomhederne. Det bør endvidere

præciseres, om disse udgifter indgår i den gennemførte AMVAB-måling.

Kommentar

Det er tidligere vurderet som værende en meget begrænset administrativ

byrde, at revisorerne fremover skal påse, at reelle ejere er registreret, og

at der er opbevaret nødvendig dokumentation. Dette skyldes, at der i

henhold til definitionen på reelle ejere kun vil være tale om et begrænset

antal personregistreringer, og da det af lovbemærkningerne direkte

fremgår, at det alene er selve registreringen og ikke dens rigtighed, som

skal efterprøves. Forholdet foreslås dog præciseret i afsnittet om admini-

strative byrder.

Anvendelse af registret

Finans og Leasing anfører, at man bør kunne være fuldt ud complient

med hvidvaskreglerne, hvis man anvender oplysninger i registeret. Fi-

nansrådet anfører, at lovforslaget nævner, at de omfattede virksomheder

og personer i henhold til hvidvaskloven ikke alene kan henholde sig til

oplysninger i registret. I forhold til det gør Finansrådet opmærksom på, at

et sådant krav ikke fremgår af den nugældende hvidvasklov.

Kommentar

Det fremgår direkte af artikel 30, stk. 8, i 4. hvidvaskdirektiv, at de omfat-

tede virksomheder og personer ikke alene må henholde sig til oplysninger

i registret, når de udfører de lovpligtige procedurer. Det er korrekt, at et

sådan krav ikke fremgår af den nugældende hvidvasklov. Artikel 30, stk.

8, gennemføres med dette lovforslag, hvorfor det fremadrettet vil være

som beskrevet i lovforslaget. Det forventes at det også af den kommende

hvidvasklov vil fremgå, at der ikke i forbindelse med kend-din-kunde pro-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

19/20

cedurer udelukkende kan benyttes oplysninger fra registret. Bemærknin-

gerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Forholdet til lov om finansiel virksomhed

Finansrådet anfører, at henvisningen til lov nr. 453 af 10. juni 2003 i lov-

bemærkningerne s. 49 og kravet om, at virksomheder for at kunne få til-

ladelse til at drive finansiel virksomhed efter loven skal være aktieselska-

ber, ikke ses at være relevant for bestemmelsen, da henvisningen ikke

behandler spørgsmålet om spare-og andelskassers reelle ejer.

Kommentar

Afsnittet med reference til lov nr. 453/2003 vedrører ikke direkte begrebet

reelle ejere, men det er vurderingen, at afsnittet bidrager til forståelsen af

konsekvenserne af de nye regler for spare- og andelskasser, der er omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse. Der foreslås derfor ikke ændringer i

afsnittet.

Forholdet til persondataloven

Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en oplysning om forsøg på

identifikation af reelle ejere som udgangspunkt er en almindelig person-

oplysning, jf. persondatalovens § 6, men at det i visse situationer vil kun-

ne være en oplysning om strafbare forhold, jf. persondatalovens § 8. Da-

tatilsynet gør opmærksom på, at reglerne i persondataloven skal iagttages

ved behandling af denne slags oplysninger.

Kommentar

Det er korrekt, at der ved registreringen af reelle ejere vil blive behandlet

oplysninger, der er følsomme eller fortrolige (herunder også om strafba-

re forhold) i henhold til persondatalovgivningen. Det vil blive præciseret

i lovbemærkningerne, at hvis der konkret er tale om sådanne oplysninger,

skal de foreslåede regler opfattes som en fravigelse af persondataloven.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. oktober 2015 til den 17.

november 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, AgroSkat ApS, Akademikernes Cen-

tralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bryggerifor-

eningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier,

Cevea, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private

Equity Association, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit

A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Investor Relations Forening –

DIRF, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske

Bogholdere, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De

Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Den

Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det

Kooperative Fællesforbund, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-

L 94 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

20/20

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,

Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerlederne, Energitilsynet, Fi-

nans & Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsik-

ring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Fødevareforbundet – NNF, Grønlands Selv-

styre, GXG Markets A/S, HK Handel, HK – Landsklubben Danmarks

Domstole, Horesta, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet, IT-

branchen, IT-Universitet i København, Indsamlingsorganisationernes

Brancheorganisation ISOBRO, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universi-

tet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lands-

skatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale

Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Politi-

forbundet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Revisortilsynet, Rigs-

advokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Samtlige byretter,

SEGES, SRF Skattefagligforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsret-

ten, Vestre Landsret, VP Securities A/S, Østre Landsret, Aalborg Univer-

sitet og Aarhus Universitet.

4.1 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger til lovforslaget:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Advokatrådet

Danmarks Rederiforening

Danske Advokater

Dansk Erhverv

Datatilsynet

Erhvervsorganisationen Ejerlederne

Finans og Leasing

Finansrådet

Foreningen Freelance Bogholdere

Forsikring & Pension

FSR – danske revisor

FTF

Henrik Kain

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Investeringsfondsbranchen (IFB)

Jusmedico Advokatfirma

Landbrug & Fødevarer

Lokale Pengeinstitutter

Søren Friis Hansen