Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love. (Indførelse af register over reelle ejere).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 16.12.2015).

Det er stillet af erhvervs- og vækstministeren, som ikke er i salen. Det håber vi at han kommer ganske snart, men vi åbner i hvert fald forhandlingerne. Ministeren er ikke til stede, og vi udsætter mødet i 5 minutter. Det skal være sådan, at ministeren er i salen.

Okay, det er så transportministeren, der dækker for erhvervs- og vækstministeren. Det er godt, at man kan hjælpe hinanden. Derfor udsætter vi ikke mødet i 5 minutter, men går videre som planlagt, og den første i rækken af ordførere er hr. Erik Christensen.

Lovforslaget L 94, som vi førstebehandler i dag, er jo en del af aftalen om en styrket indsats mod skattely fra december 2014. Helt overordnet skal lovforslaget gøre det mere vanskeligt at sende formuer ud af landet i skattely ved at skabe mere og bedre information om selskaber, fonde og virksomheders reelle ejere.

Det anslås, at der hvert år sendes mellem 3 og 5 mia. kr. ud af landet i direkte skattely. Det er faktisk et temmelig svimlende beløb, som jo nogenlunde svarer til, hvad Danmark årligt ville kunne bygge et nyt supersygehus for. Det er altså et kæmpe tab for statskassen, men også for fællesskabet og velfærden i hele Danmark. Ikke nok med, at brugen af skattely forårsager et velfærdsmæssigt tab, det rammer også danske virksomheder, for når nogle virksomheder fusker med skattebetalingen, giver det dem en konkurrencemæssig fordel i forhold til de hæderlige virksomheder, som gør alt efter bogen og bidrager til fællesskabet gennem skattebetaling. Det er ganske simpelt ikke acceptabelt. Den slags unfair konkurrence har vi et politisk ansvar for at gardere os imod, så det ikke er muligt for kyniske virksomhedsejere at unddrage sig skattebetaling.

Når man driver virksomhed i Danmark, skal man konkurrere på lige vilkår. Det skal ikke være et kapløb om, hvem der er bedst til at unddrage sig skattebetaling. Det er vores opgave at sikre, at lovgivningen sikrer en fair konkurrence, og at virksomhedsejere, der snyder på vægten med hensyn til skattebetalingen, bliver afsløret. Indtil nu må vi jo konstatere, at unddragerne har haft for let spil, bl.a. fordi det har været for let for de reelle ejere af selskaber og fonde at gemme sig bag uigennemskuelige selskabskonstruktioner. Det betyder, at det har været så godt som umuligt at drage nogen til ansvar for at have benyttet sig af skattely.

Med det her forslag forpligtes virksomheder og fonde og visse foreninger til at indhente og opbevare oplysninger om deres reelle ejere. De oplysninger skal registreres og offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, og den her lovændring indarbejdes derfor i selskabsloven, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og fondslovgivningen samt andre love. Manglende registrering skal endvidere kunne straffes med bøde.

Samtidig foreslås en ændring af lov om det centrale virksomhedsregister, også kaldet cvr-loven. Ændringen medfører, at de juridiske personer, som har til opgave at registrere de reelle ejere, også skal registreres med grundlæggende oplysninger såsom cvr-nummer, virksomhedsform, starttidspunkt, adresse og virksomhedsnavn. Derved øger vi rent faktisk også gennemskueligheden og sikrer, at det bliver langt mere vanskeligt for juridiske personer, som er reelle ejere, at gemme sig bag selskabskonstruktioner. Det betyder, at det bliver lettere at drage de reelle ejere til ansvar for skattesvindel og at straffe den slags kriminalitet.

I det forestående udvalgsarbejde mener jeg dog, at vi skal være rimelig opmærksomme på, at vi finder en passende definition af begrebet reelle ejere, så vi sikrer, at ånden i forslaget rent faktisk også efterleves. Men det er også vigtigt, at vi samtidig sikrer, at vi ikke udsætter landets virksomheder for unødigt bureaukrati.

Når det er sagt, vil jeg sige, at der ingen tvivl er om, at Socialdemokraterne anser kampen mod skattely og kampen for at sikre danske virksomheder fair konkurrence for at være en særdeles vigtig opgave. Det er vigtigt for fællesskabet, men det er også vigtigt i bestræbelserne på at styrke væksten i Danmark. Danmark går med det her forslag foran i bestræbelserne for at få skovlen under de firmaer, der helt bevidst forsøger at unddrage sig skattebetaling. Næste skridt må være, at vi via det internationale samarbejde får arbejdet bredt ud over Danmarks grænser, så det bliver en fælles international kamp.

På den baggrund kan Socialdemokraterne støtte forslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Hans Kristian Skibby.

Hvis man prøver at kigge bare lidt tilbage i danmarkshistorien, vil man mange gange kunne opleve, at der i de danske medier har været omtalt nogle meget graverende eksempler på, at der er virksomheder, som har været ekstreme i deres tilgang til, hvordan man kunnet forholde eller tilbageholde oplysninger om de reelle ejere af danske virksomheder eller virksomheder, som agerer på dansk område. Ofte har vi jo kunnet se det i forbindelse med sager, hvor der har været tale om bevidst, culpøs, skattesvindel, omgåelse af danske afgifter, omgåelse af dansk momslovgivning og alt muligt andet. Vi har også set det i forhold til almindelig indberettelse af forskudsskatter og alt muligt andet.

Derfor var det jo også befriende, at vi trods alt kunne finde et stort flertal i Folketinget, der i december måned 2014 kunne gå sammen om et initiativ, som skulle være med til at bekæmpe det omfang, der er, af bl.a. skattely, herunder bl.a. de informationer, som virksomheder, der agerer på dansk jord, er pålagt at offentliggøre enten direkte eller indirekte ved at gøre det til Erhvervsstyrelsens register.

Der bliver en lille administrativ skærpelse her. Det betyder også, at der bliver en lille byrde – det må vi erkende – men vi synes i Dansk Folkeparti, at den lille byrde, som kommer til de virksomheder, som nu bliver pålagt at indberette de reelle ejere af deres virksomheder mere detaljeret, end man har gjort det tidligere, faktisk er en rigtig god indsats. Det, der bliver spændende at se, er så, om dem, der har mindre rent mel i posen, er i stand til at finde andre genveje til at komme igennem med hensyn til unddragelse af danske skatter og afgifter. Vi har så sent som i den her uge set meget grove eksempler på det i forbindelse med eksempelvis vej selv-slik, hvor vi jo så, at man i løbet af nul komma fem kunne finde en rumænsk sælger af avisen Hus Forbi, som var gjort til direktør i et dansk registreret cvr-selskab.

Det er med andre ord stadig væk muligt for dem, der ønsker at begå forsætlig økonomisk svindel i Danmark, også at gøre det fremadrettet. Selv med en meget mere omfangsrig lovgivning vil der stadig væk kunne findes huller.

Det, der så er vores opgave som politikere, som Folketing, som lovgivende forsamling, er selvfølgelig at sikre, at de måder, man gør det på, bliver færre og færre. Og det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for, også rent lovgivningsmæssigt. Hr. Erik Christensen fra Socialdemokraterne var også var inde på det ved at sige, at det faktisk er meget grundlæggende, for når nogle virksomheder på den her måde gør det for et svimlende beløb, betyder det jo også, at de reelt er med til at udkonkurrere de hæderlige danske virksomheder, som gør det ud fra dansk retspraksis, revisionspraksis, skattepraksis, danske momsregler og alt muligt andet. Så bliver man reelt udkonkurreret på et ulovligt grundlag.

Det er Dansk Folkepartis klare vurdering, at det her lovforslag i hvert fald er et skridt i den rigtige retning.

Der er forskellige ejertyper, hvis man kigger på det juridisk. Der er reelle ejere, og der er formelle ejere, og der er også et begreb som legale ejere af virksomheder eller dele af virksomheder.

Men som sagt er lovforslaget her, som udmønter den sidste del af det, som ligger bag skattelyaftalen på det erhvervsretlige område, et, vi naturligvis støtter fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Torsten Schack Pedersen.

Venstre synes, at det er fint, hvis vi har nogle attraktive skattevilkår for vores virksomheder, men det skal jo være noget, man vedtager herinde. Det skal ikke være noget, man selvbetjener sig til. For som de to foregående har sagt, skaber det jo en urimelig konkurrencesituation, og det må være sådan, at virksomhederne betaler den skat, de skal, den skat, som følger af dansk lovgivning, og lavere skat skal ikke være noget, man selvbetjener sig til. Derfor skal dem, der gør det, selvfølgelig vide, at vi tager de initiativer, der er nødvendige, for at dæmme op for skattesvindel.

Det var også årsagen til, at vi fra Venstres side i december 2014 indgik en aftale med den daværende regering og stort set alle andre partier i Folketinget om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet. Og det lovforslag, som vi behandler nu, udmønter så en del af den aftale.

Grundlæggende handler lovforslaget om, at vi skal gennemføre EU's fjerde hvidvaskdirektiv, som har til formål at bekæmpe hvidvaskning og finansiering af terror. Vi gør det egentlig på en meget direktivnær måde. Vi følger de ting, der er aftalt i EU, og det er klogt, at vi ikke laver en særlig dansk udgave, der gør det mere bøvlet og besværligt, men selvfølgelig lever op til det, vi har aftalt, fordi det tjener et godt formål.

Vi laver så, som vi har aftalt, en enkelt ændring af det register, som de reelle ejere skal registreres i, og det lader vi være åbent, så det er muligt at kigge nogle af de, som andre har beskrevet dem, spidsfindige selskabskonstruktioner lidt ekstra i kortene. Og vi har reelt lettere mulighed for at se, hvem det faktisk er, der står bag de pågældende virksomheder, så det ikke er kreativitet i selskabskonstruktioner og alt mulig andet, der gør, at man kan skjule sin sande identitet.

Det giver rigtig god mening, at vi sørger for, at der bliver fælles spilleregler, så det bliver virksomhedernes evne til at drive virksomheder og til at være dygtige, der er afgørende, og ikke, hvem der har fundet en spændende skattedetalje, der gør, at de er mere konkurrencedygtige end andre.

Som det er nævnt i både aftalen og tidligere, er vurderingen jo, at det er et beløb på omkring 3-5 mia. kr. årligt, der er tale om, i forhold til tabte skatteindtægter. Jeg tror ikke, at det vil tage lang tid at blive enige om, at de penge kunne vi bruge på mange andre spændende ting. Det kunne jo eksempelvis være på at sænke skatten for dem, der følger spillereglerne, således at det blev endnu bedre at drive virksomhed i Danmark. Vi får desværre ikke pengene ind direkte med det her lovforslag, så glæden over forhåbentlig at kunne styrke indsatsen betyder desværre ikke, at vi med glæde kan påbegynde at fordele pengene. Men det her er i hvert fald et skridt til at bekæmpe svindel i det danske skattesystem. Det skaber en åbenhed og en klarhed. Det sikrer, at vi lever op til vores internationale forpligtelser i forhold til EU's hvidvaskningsdirektiv. Og så har det selvfølgelig den positive effekt, at det forhåbentlig også gør finansieringen af terroraktiviteter vanskeligere – og lettere at optrævle.

Så fra Venstres side støtter vi naturligvis forslaget, og jeg har lovet at meddele, at det gør Det Konservative Folkeparti også.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Skatteunddragelse koster hvert år danskerne og vores samfund milliarder af kroner. Virksomheder og personer har i årevis unddraget sig skat ved at gemme formuer og indkomster i skattely eller ved at foretage aggressiv skatteplanlægning. Det er urimeligt, og det er uacceptabelt, at der er nogle, der på den måde unddrager sig at bidrage til det fællesskab, som de samtidig lever godt af ved f.eks. at drive virksomhed i Danmark. Det er også usolidarisk over for de mange borgere og virksomheder, som betaler deres bidrag til vores fællesskab.

I Enhedslisten har vi i årevis, særlig med den tidligere skatteordfører hr. Frank Aaen i spidsen, forsøgt at sætte de her spørgsmål på den politiske dagsorden og få grebet ind over for det, og vi har rejst problemerne igen og igen over for skiftende skatteministre i mange år uden de store, nævneværdige resultater.

I de seneste år er der heldigvis kommet en øget international fokus på det her spørgsmål, særlig i OECD, men også i EU, og det har så sat skub i tingene herhjemme. Og under den seneste socialdemokratisk ledede regering lykkedes det så at få forhandlet en række fornuftige aftaler på plads på det her område om en indsats mod skattely, som et flertal i øvrigt har tilsluttet sig, hvilket jeg synes er rigtig positivt. Så tak for det. Og det er ikke længe siden, vi vedtog et lovforslag om land for land-rapportering for de store virksomheder, altså hvor det bliver offentliggjort, hvad det er for nogle indtægter, man har i hvilke lande, osv.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, gennemføres en anden vigtig del af de aftaler, vi indgik under den tidligere regering, nemlig den, der vedrører et register over selskabernes reelle ejere. Muligheden for at sløre det reelle ejerskab har været et vigtigt redskab for de virksomheder og personer, der har gemt værdier og formuer i skattely. Indviklede virksomhedskonstruktioner har i nogle tilfælde gjorde det nærmest umuligt at fastslå, hvilke personer der egentlig ejede virksomheden og var skattepligtig af indkomsterne.

Den gennemsigtighed og offentlighed, der nu sikres med det her forslag, kan derfor blive et vigtigt redskab for SKAT og for myndighederne til at afsløre og bekæmpe ulovlig skatteunddragelse, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Vi ser det som en rigtig god dag for vores fællesskab, og vi er selvfølgelig også stolte af, at Enhedslisten har spillet en vigtig rolle i at få sat det her spørgsmål på dagsordenen igennem mange år.

Samtidig er det også vigtigt, at vi ikke stopper op nu, for der kan tages mange flere vigtige initiativer for at bekæmpe den her asociale skatteunddragelse. Vi skal tage fat på at bruge den offentlige indkøbspolitik og udbudspolitik offensivt til at bekæmpe skattely. Virksomheder, der opererer fra skattely, skal afskæres fra at byde på og drive offentlige serviceopgaver. Man skal ikke kunne udføre velfærdsopgaver og samtidig spekulere sig fra at betale skat til det samfund, der betaler for velfærden. Og vi skal selvfølgelig aldrig mere gentage fadæser som den, vi så, da Goldman Sachs købte sig ind i DONG ved at benytte et skattely.

Vi skal også overveje, om vi skal tage nogle skridt i retning af det, man har gjort i Frankrig, ved at få en egentlig sortlistning af skattelylandene, altså at vi får en mere klar definition af, hvad vi egentlig mener, når vi snakker skattely.

Så bør vi også se på den rådgivning, som gives af banker. Der er jo kommet ret bemærkelsesværdige, synes jeg, historier frem om, hvor aggressivt bankerne rådgiver deres kunder i anvendelse af skattely. Det er et område, som vi i den grad også har brug for at tage fat på.

Så skal vi skærpe den internationale indsats for at få sat ind mod de her usolidariske skattelylande, som jo desværre omfatter flere EU-medlemslande. Her er det rigtig vigtigt, at indsatsen ikke bare sker i OECD, der jo kun omfatter de mere velhavende lande. Det er rigtig godt, hvad der bliver gjort i OECD, men meget af den skatteunddragelse, der foregår, rammer jo særlig udviklingslandene, og derfor er det afgørende, at der også i FN gøres en større indsats på det her område.

For at den her indsats kan blive effektiv, for at vi kan få stoppet det her misbrug, det her snyderi og den her usolidariske unddragelse, er det også vigtigt, at vi har et skattevæsen, som faktisk er i stand til at udfylde den opgave, og vi ved jo, at der er store problemer i SKAT i de her år, og derfor er det svært at se den her diskussion adskilt fra diskussionen om ressourcer til SKAT.

Men jeg vil slutte og bare rose regeringen, den tidligere regering først og fremmest, som lavede aftalen, for, at vi er kommet hertil, hvor vi er kommet i dag, og jeg håber, vi kan blive enige om at tage nye skridt mod skattely.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Villum Christensen.

I fravær af vores ordfører på området skal jeg oplyse, at Liberal Alliance naturligvis deler ambitionen om at bekæmpe skattely. Det er selvfølgelig vigtigt og rimeligt, at den danske skattelovgivning overholdes.

Men når det kommer til de her konkrete initiativer, må man jo altid afveje tingene. Står risikoen for skattesnyd, som man håber at forhindre, mål med den administrative byrde, som nye kontrolforanstaltninger naturligvis altid medfører? Den balance synes vi måske ikke er helt til stede i det her tilfælde.

Forslaget forventes at koste omkring 20 mio. kr. i omstillingsomkostninger, 3 mio. kr. årligt for erhvervslivet samt 7-8 mio. kr. årligt for staten. Det er selvfølgelig relativt små beløb, men det skal sættes i forhold til, at ministeriet jo ikke forventer at inddrive en eneste ekstra skattekrone. Og da det som sagt altid er et spørgsmål om den indsats, man gør, og de besværligheder, man giver virksomhederne, står mål med den effekt, så synes vi balancen er for skæv i det her forslag, og vi er derfor kritiske over for det.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Nicolai Amstrup.

Tak. Her har vi endnu en gang at gøre med et lovforslag, som udmønter en politisk aftale fra før Alternativets tid. Det er en aftale, som har bred opbakning i salen, og det er der god grund til. Aftalen lægger op til en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet, og det kan vi selvfølgelig bakke op om. Det register, lovforslaget lægger op til at indføre, har til formål at skabe større åbenhed om og gennemsigtighed i de reelle ejere af selskaber og giver dermed sværere betingelser for skatteunddragelse, og det er vi selvfølgelig også positive over for. Derudover gennemfører lovforslaget dele af EU's fjerde hvidvaskdirektiv, som styrker rammerne for en bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terror. Det er et direktiv, som vi selvfølgelig gerne ser gennemført så hurtigt som muligt.

Med lovforslaget bekæmper vi altså både skattely, hvidvask og terrorfinansiering ved at skabe større åbenhed og gennemsigtighed på området, og det kan Alternativet støtte hundrede procent.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er fru Ida Auken.

Tak. I dag sørger vi for, at en aftale, vi lavede i den tidligere regerings tid og den tidligere statsministers tid, bliver indført i dansk lovgivning, samtidig med at vi implementerer det fjerde hvidvaskdirektiv. Det, vi sørger for i dag, er jo at tage nogle ekstra skridt i retning af at prøve at undgå, at virksomheder kan komme i skattely, og at der kan ske terrorfinansiering eller hvidvask via f.eks. danske selskaber. Det er vigtigt for Radikale Venstre at sikre, at man kan have den her gennemsigtighed.

Jeg synes, der er noget meget interessant, når man læser høringssvarene til dagens lovforslag. Der er en diskussion om overimplementering. Det her er jo et meget godt eksempel på, at overimplementering ikke altid er af det onde, men at det handler om politiske prioriteringer – at man f.eks. gerne vil have højere standarder i dansk lovgivning. Der kan man vælge at sige, at i Danmark vil vi gerne sikre, at vores virksomheder ikke kan bruges på den her måde, at de skal registreres, og at vi skal have en ordentlig viden om, hvem der ejer selskaberne. Ja, så kan man jo godt hive et ondt ord op og sige, det er overimplementering, men det kunne også bare være at sige, at i Danmark vil vi også have lov til at lave vores egen lovgivning, sætte vores egne standarder. Det er ikke kun en EU-ramme, der skal bestemme alting.

Så jeg synes sådan set, det her er et godt eksempel på, at man godt kan gøre ting i Danmark, som går videre og sætter højere standarder end EU, og have gode politiske grunde til det. Så det var bare en lille bemærkning til de meget interessante diskussioner i høringssvarene. Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Lovforslaget er jo blevet gennemgået rigtig godt. Det udmønter en aftale fra december 2014, som vi i SF var rigtig glade for at indgå. Og vi var rigtig glade for, at det var en bred aftale, som både SF og Enhedslisten kunne se sig selv i – specielt i forbindelse med en række af de kritikpunkter, der har været. Hvis vi skal være helt ærlige, var det måske heller ikke alene alle salens partiers velvillighed, der resulterede i den her aftale, men også det, at vi ser et øget pres fra både OECD og Europa-Kommissionen i forhold til at få lavet fælles regler.

Når kapitalen er grænseoverskridende, som vi ser det mere og mere i de her år, er det også vigtigt med internationale regler. Og der synes jeg der er grund til at rose specielt OECD, Kommissionen og faktisk også den danske konkurrencekommissær for at sætte øget fokus på det her område.

Vi bliver nogle gange som nationale parlamenter sat skakmat, fordi de danske regler eller reglerne i de andre EU-lande er fyldt med huller, og hver eneste gang vi prøver at lukke et hul, dukker der et nyt hul op. Der er eksempler på klokkeklare regler, hvor noget er lovligt, og hvor noget er ulovligt, men den store udfordring er jo gråzonen indimellem.

Med hensyn til nærværende lovforslag om register over reelle ejere har vi jo set en myriade af selskaber, hvor det er svært at se, hvem der er de reelle ejere. Der har også været adskillige rigtig gode dokumentarer, der har vist, at når man følger pengestrømmene – det er jo altid en god regel at følge pengene – kan man se, at man til sidst ender ved en postboks et eller andet eksotisk sted. Og hvem er det egentlig, der er de reelle ejere? Det er også en af grundene til, at vi fra SF's side prøvede at stramme op på reglerne om kommanditselskaber, som det også er rigtig svært at se hvem der står bag.

Så det er en rigtig god dag. Det er et rigtig, rigtig vigtigt skridt i kampen mod skatteunddragelse og det, nogle vil kalde aggressiv skatteplanlægning – hvilket jo også er udtryk for, at vi hele tiden er et skridt bagefter de kapitalstrømme, der flyder både i Europa og på landsplan. Og så håber jeg, at den tilstedeværende minister, på trods af at det ikke er hans ressortområde, alligevel vil svare på nogle spørgsmål. For det her er så vigtigt, at jeg desværre ikke kan holde det tilbage, selv om ministeren er minister på et andet område.

Et af de spørgsmål er, at der i lovforslaget står, at der gives – det vedrører så erhvervs- og vækstministeren – hjemmel til at udstede nærmere regler om de tekniske forhold vedrørende registrering og offentliggørelse af oplysninger om de reelle ejere. Bag det kan der selvfølgelig ligge en bekymring for, hvad de nærmere tekniske omstændigheder betyder i forhold til det. Vi er fra SF's side rigtig glade for, at der bliver fuld offentlighed. Det kunne vi ikke få fuldstændig klarlagt, da vi lavede skatteaftalen: Hvad betød det? Men det er rigtig vigtigt for os, at der er fuld offentlighed, og derfor vil vi også gerne have svar på, hvad det betyder: Er det hundrede procent offentlighed? Hvis ministeren ikke kan svare på det, er det også rimeligt, men så vil vi selvfølgelig stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Et andet spørgsmål, som min gode kollega fra Enhedslisten også var inde på, vedrører, at noget af det, som vi har rigtig meget brug for i kampen mod kapitalflugt, jo er viden og gennemsigtighed. Og der har været en lang diskussion om de åbne skattelister, som den tidligere regering indførte, og som både regeringen, Venstre og andre partier har været meget imod – men der kunne det også være interessant at høre, om det er lagt på hylden, altså så man ikke vil droppe det.

Men alt i alt vil jeg sige, at det er en rigtig god dag. Det er et rigtig godt lovforslag. Jeg synes egentlig også, at regeringen meget loyalt har fremsat det lovforslag, som både omfatter det, vi blev enige om i ånd og bogstav for godt 1 år siden, men også de henvendelser, der er kommet fra OECD, og de konkrete krav, der er i hvidvaskdirektivet, og de ønsker, der har været fra Kommissionens side.

Fremadrettet mener jeg også at vi skal se på de 28 eller 29 punkter, som Kommissionen kom med – jeg tror, det var helt tilbage i december 2012 – hvor der var en række forslag til, hvad medlemslandene kunne gøre, uden at man kunne påbyde de forskellige medlemslande at gøre det, men også, som min kollega fra Enhedslisten var inde på, se på blacklistning, sortlistning, af forskellige virksomheder.

Så mener jeg også, at man i dag må nævne den pressekonference, der var forleden dag, hvor konkurrencekommissær Vestager var ude at fortælle om endnu et fremskridt på det her område. Så jeg er faktisk optimistisk for første gang i mange år, med hensyn til at vi går den rigtige vej, og jeg vil også sige tak til regeringen for at fremsætte det her lovforslag og have understreget, at der skal være fuld offentlighed om reelle ejere.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så vil jeg give ordet til transport- og bygningsministeren, som tager denne sag for erhvervs- og vækstministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for bemærkningerne. Selv om det ikke er normalt, at jeg har lovforslag sammen med ordførerne her, så har det været en god oplevelse. Det vil jeg bare kvittere for.

Det lovforslag, vi behandler i dag, gennemfører initiativet vedrørende registrering af reelle ejere fra aftalen om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet, som størstedelen af Folketingets partier indgik i december 2014. Derudover er det jo sådan, at her gennemføres EU-lovgivningen i form af de enkelte bestemmelser fra fjerde hvidvaskdirektiv, som skal medvirke til at forebygge misbrug af selskaber af enhver art til hvidvask af udbytte fra en økonomisk kriminalitet eller terrorfinansiering.

Lovforslaget skal i overensstemmelse med skattelyaftalen være med til at skabe større åbenhed om ejerskabet af danske virksomheder. Gennemsigtighed er et vigtigt redskab til at sikre, at virksomheder ikke misbruges til skatteunddragelse eller lignende, og med det foreslåede register over reelle ejere sikrer vi gennemsigtighed og offentlighed omkring de væsentlige ejerforhold i danske selskaber og i en lang række virksomheder og fonde.

Her var der jo et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech Poulsen, og jeg forstod, at det gik på, om der kunne være nogle juridiske hensyn, man skulle tage i den formulering, der lå. Og jeg kan kun sige, at jeg tror, at hvis ikke fru Lisbeth Bech Poulsen har kunnet få det afklaret i selve forhandlingerne, så jeg vil sige, at så er det nok klogt af mig ikke at begynde at give et bud herfra på, hvordan jeg tror det skal strikkes sammen. Jeg vil sige, at jeg synes, det ville være en god idé – det var også det, fru Lisbeth Bech Poulsen selv lagde op til – at man kunne stille det som et spørgsmål, og det synes jeg man skal. Men meningen er, som jeg sagde her, at der er offentlighed og gennemsigtighed i forslaget.

Omkring det at være en reel ejer, er det kort sagt en, der i sidste ende udøver kontrol over et selskab, en fond eller en anden af de omfattede virksomhedstyper. De foreslåede ændringer medfører, at selskaber m.v. skal vide, hvem deres reelle ejere er, og de skal registrere det hos Erhvervsstyrelsen. Oplysningerne i registeret vil være offentligt tilgængelige. Det betyder, at der er en gennemsigtighed for alle om, hvem der er en reel ejer i et givent selskab. Det betyder så også, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre offentlige myndigheder nemt og hurtigt kan få adgang til oplysninger i varetagelsen af deres tilsyns- eller kontrolopgaver. Registeret er jo på den måde et godt redskab, som gør det langt sværere for dem, der ikke har rent mel i posen, og som gemmer sig bag forskellige selskabskonstruktioner for at sløre deres ejerskab af en virksomhed.

Så jeg vil gerne understrege, at lovforslaget – og det var til fru Ida Auken, som var inde på, om lovforslaget gik videre end fjerde hvidvaskdirektiv kræver – ikke går videre, med undtagelse af at registeret gøres offentligt tilgængeligt. Og den offentlige tilgængelighed er en direkte følge af skattelyaftalen, som skaber øget gennemsigtighed og ikke medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne. Så det her medfører altså ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Jeg er af den opfattelse, at vi med skattelyaftalen og dette forslag om registrering af reelle ejere skaber mere gennemsigtighed og gør det sværere at udnytte Danmark til f.eks. skattely. Jeg mener også, at vi gennemfører reglerne på en måde, som tager højde for, at det stadig skal være nemt at drive virksomhed i Danmark med så få administrative byrder for erhvervslivet som muligt.

Med de ord ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv drøftelse i udvalget.

Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Den er fra hr. Pelle Dragsted.

Tak for besvarelsen, og tak for anerkendelsen af bemærkningerne. Jeg har et enkelt spørgsmål, som vedrører en lidt anden diskussion, nemlig den om de åbne skattelister, som fru Lisbeth Bech Poulsen også var inde på. Her i december måned valgte skatteministeren jo igen at implementere den aftale, som ligger, altså en offentliggørelse af danske virksomheders skattebetaling. Det synes jeg jo var rigtig, rigtig positivt, både fordi der ligger en aftale, og fordi det er klogt. Formålet er ikke, at det skal være en gabestok, men formålet er, at det skal være en indsigt, som jo også kan give indsigt i virksomheder, som rent faktisk bidrager. Men der er lidt uklarhed, synes jeg, om, hvad det egentlig er regeringen vil nu. Skatteministeren var ude at sige, at joh, man ville fortsætte, men måske ville man tilpasse dem på en anden måde, at nu skulle man også snakke med Dansk Folkeparti og andet.

Så kan man få en status på det her? Er der stadig planer om at ændre eller afskaffe de er skattelister, eller har regeringen ligesom accepteret, at der er et flertal i Folketinget, der har vedtaget, at det vil man fortsætte med?

Ministeren.

Jamen jeg føler mig fuldstændig dækket ind af både skatteministeren og erhvervsministeren, og de ting, som de har fremført – sådan er jeg også blevet oplyst om det – er vedrørende sager, som de undersøger. Og jeg tror ikke, at vi kommer det nærmere i dag. Ved et efterfølgende spørgsmål vil man måske kunne komme det, men ikke på nuværende tidspunkt.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse over det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.