Tak.
Vi er sådan set enige med Dansk Folkeparti i, at det er utidigt, at EU ligesom skal blande sig i, hvordan vi udbygger vores vedvarende energi i Danmark.
Når nu det skal være sådan, og når nu det er sådan, må man sige, at det her er en måde at forsøge at håndtere det på i en overgangsperiode, som vi så må forsøge at leve med.
Jeg har nogle kritiske kommentarer til det, der ikke er med i det her lovforslag.
For nu bliver der lagt op til, at der gennemføres et udbud af de her 20 MW, og det er jo meget vigtigt, hvad det er for en udbudsform, man vælger – om man f.eks.
vælger, at der skal være tid nok til, at flere aktører kan gøre sig klar til at byde.
Det er der nogle kritiske kommentarer til i høringssvarene, som jeg ikke synes er blevet besvaret ordentligt, fordi man bare henviser til, at det ikke håndteres ned i den detalje i det her lovforslag.
Men jeg synes faktisk, at det her med, hvilken udbudstidsplan og udbudsform man vælger, er vigtigt.
Jeg synes også, det er vigtigt at lægge mærke til, hvad det er for nogle tendenser, der har været på det seneste, og det er sådan set, at man stiller store solcelleanlæg op på landbrugsjord.
Der er lige blevet stillet et anlæg på 80 ha op ved Kalundborg.
Altså, regeringen er på andre punkter meget nidkær med at få øget landbrugsarealet, og så ser man en løsning, hvor man tager 80 ha landbrugsjord og bruger det til at sætte solcelleanlæg op på.
Det synes jeg ikke er den optimale løsning.
Der er så mange tagflader i Danmark, at det er helt oplagt, at vi bruger tagfladerne til solcelleanlæg.
Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle steder rundtom i landet, hvor man har en udbygning af den decentrale kraft-varme, og hvor man har solfangere sat op på landjorden og dermed kommer frem til at have en energiforsyning, hvor man udnytter solen.
Men lige hvad angår solceller, synes jeg godt nok, det mest optimale er, at vi udnytter tagflader i Danmark.
Jeg synes også, det er vigtigt, at den her udbudsproces håndteres sådan, at man har mulighed for at anvende tagflader.
Det kan sådan set være boligforeninger, det kan være butikskæder, det kan være kommuner, det kan være større idrætsanlæg, det kan være landbrugsbygninger, som har nogle tagflader, som er egnet til det.
Derfor har det noget at sige, om man vælger en udbudsform, hvor man lægger op til, at det bare kan være nogle ganske få megastore anlæg, der stilles op på landjorden, eller man lægger op til en form, hvor det f.eks.
kan være større boligforeninger, der etablerer det i en række afdelinger, eller butikskæder, der over hele landet tager deres butikker og siger:
Nu vil vi have flest mulige solceller op på vores tage.
Så der er sådan set nogle ting, som ikke er med i lovforslaget, og som jeg tillader mig at kommentere på.
Jeg synes, det er vigtigt, at det bliver udmøntet på en måde, så vi når frem til at få nogle bedre løsninger, end at man bare har det på et areal på et eller andet stykke landbrugsjord, og hvor man inddrager landbrugsarealer til solceller.
Jeg synes ikke, det vil være den optimale løsning.
Så jeg synes, at vi i udvalgsbehandlingen skal have mulighed for at drøfte, hvad det er for en udbudsproces, man får i forlængelse af det her.
Og hvis ministeren mener, at det skal tages i energiforligskredsen i stedet for, er jeg helt åben over for, at det er der, vi tager drøftelsen og prøver at finde en god løsning.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi får flere aktører på banen, der kan komme til at eje de her solcelleanlæg, og at vi ser nøje på, hvad det er for en udbygning af den vedvarende energi, som er mest optimal i Danmark.