Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love. (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 16.12.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo mildest talt en lang historie. Vi har også haft et langt forløb med udarbejdelse af konkrete forslag til lovgivning oven på det forlig, som vi indgik allerede tilbage i vores regeringsperiode i april sidste år. Man kan sige, at vi nu har lavet en aftale, som handler om, at vi skal sikre effektivitet i finanssektoren, vi skal spare 1,3 mia. kr. frem mod 2020, vi skal sikre et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed, vi skal sikre mindre bureaukrati både i organiseringen af vandsektoren og i tilsynet, og vi skal sikre bedre rammer for teknologiudviklingen.

Der er ikke nogen tvivl om, at for Socialdemokraterne er det jo fire hensigter, som er ligestillede. Altså, man kan ikke sige, at de økonomiske hensyn står over miljøet eller noget andet. Vi skal passe på at lave en lovgivning, som lever op til alle fire krav.

For os socialdemokrater har det været vigtigt, at vandforsyning er noget, vi har fælles. Vores drikkevand skal ikke styres efter en logik, hvor der skal skabes størst mulig profit til nogle private aktionærer. Vores drikkevand skal beskyttes, og vi skal i fællesskab kunne stille skrappe miljøkrav og sørge for, at vi alle sammen har en sikker forsyning. Men selvfølgelig vil vi gerne have lave vandpriser. Vi mener, det er helt naturligt, at man regulerer og stiller krav om effektivitet. Det var jo også derfor, vi lavede den her aftale om at spare nogle penge og sikre en mere effektiv vandsektor, mens vi selv sad i regering.

Nogle gange – og det er derfor, jeg dvæler lidt ved det her under førstebehandlingen – har man fornemmelsen af, at nogle partier kan have et meget ensidigt fokus på det her med effektivisering. Jeg forstår godt, at de nogle steder i sektoren er lidt forundret over, at mens vi er i gang med at lave lovgivning om det, vi har vedtaget, nemlig at spare 1,3 mia. kr., har man andre steder i regeringsapparatet sat nogle institutter og analysebureauer til at regne på, hvordan der kan spares noget mere end det, vi har aftalt. Det er jo så at sige at flytte målstregen, efter at løbet er gået i gang. Det forstår jeg selvfølgelig godt at der er nogle der undrer sig lidt over, og derfor vil jeg bare sige, at vores fokus er på at effektivisere og leve op til det, som vi allerede aftalte i april. Det vil også være det, som er vejledende for vores behandling.

Jeg tror også, det vil være en fejl, hvis man fokuserer alt for ensidigt på kortsigtede besparelser. Altså, det er vigtigt, at man ikke glemmer vedligeholdelsen; det er vigtigt, at man ikke ender med at skubbe en regning foran sig eller stramme så meget, at der så at sige ikke er plads til den teknologiudvikling, som faktisk også skaber fremtidens arbejdspladser. Det er den balance, som vi har prøvet at ramme i forliget, og det er også den balance, som vi vil forfølge i lovgivningsarbejdet nu her, og som vi har forfulgt hele vejen igennem.

Det er jo sådan, at de danske leverandører, om man vil, de danske virksomheder på det her område har rigtig, rigtig meget vind i sejlene med at sælge vandteknologiske løsninger ude i verden. Det betyder sådan set, at der er masser af ingeniører og 3F'ere og metalarbejdere, der får job i Danmark, fordi vores virksomheder er bedst på det her område. Og en af grundene til, at de er blevet så gode, er, at de har haft mulighed for at samarbejde med nogle af de kommunale vandselskaber. Man kan sige, at det er det samarbejde og de muligheder, som vi også skal sørge for at den her nye regulering understøtter og bevarer.

Det er en næsten utaknemmelig opgave at skulle gennemgå alle punkterne i sådan en lovgivning her, fordi den er så uoverskuelig, men jeg vil selvfølgelig godt lige nævne et par af de ting, som betyder mest. Altså, det er selvfølgelig vigtigt, at vi, når vi nu laver en regulering og forsøger at lave en effektivisering, gør det på totaløkonomien – altså, at vi både kigger på, hvad man har af driftsomkostninger, og hvad man har af investeringsomkostninger. For det er vigtigt, at det er den langsigtede, rigtige løsning, man vælger.

Det har også været vigtigt, når vi laver en benchmarking, at vi både siger, at der er nogle generelle krav til vandselskaberne, men også siger, at der er en individuel benchmarking, som betyder, at nogle af de selskaber, hvor der er mest at komme efter – altså nogle af dem, der måske ikke har været så langt fremme i bussen endnu – får et krav om en yderligere effektivisering, hvis der rent faktisk er mulighed for at hente pengene hjem.

Jeg synes også, det er godt, at man, når man laver sådan en regulering, sikrer, at der er flerårighed i prislofterne, sådan at vandselskaberne selv har en mulighed for at ramme målet om 4 år, men ikke hvert år skal leve op til noget bestemt, så der er mulighed for at have en fleksibilitet i de investeringer og effektiviseringer, der foretages.

Så har vi selvfølgelig også som led i det en performancebenchmarking, som man kan sige er et udtryk for, hvor godt vandselskaberne klarer sig på alt andet end lige økonomien – altså forsyningssikkerhed, klima, sundhed, miljø. Og det er rigtig vigtigt at have en gennemsigtighed omkring det, at man har de her høje standarder. Men der står jo også i aftalen, at de her høje standarder eller den her performancebenchmarking ikke direkte er koblet til den økonomiske regulering. Der er det bare vigtigt at sige, at når vi har adskilt myndighedsudøvelsen og kommunerne måske stiller miljøkrav, skal det selvfølgelig også afspejle sig i, at man kan få en højere afregning.

Sidst, men ikke mindst synes vi, det er vigtigt, at man har fokus på det her total cost of ownership, altså at man tilskynder til det rigtige valg. Det står også i aftalen, men der er stadig væk usikkerhed i forhold til bekendtgørelser og vejledninger. Hvordan sikrer man, at folk vælger den pumpe, som har et lavt vandtab og et lavt energiforbrug, og som holder længere, så man ikke så tit skal have gravet vejen op og lavet vedligeholdelse? Altså, hvordan sikrer man, at det faktisk også på lang sigt er den billigste investering? Vi vil i hvert fald i udvalgsarbejdet også være med til at diskutere, hvordan man får skrevet det i en bekendtgørelse, sådan at man sikrer, at den lever op til det, også selv om det kan være svært at lave hardcorelovgivningskrav om, hvad det er, den lige præcis skal leve op til. Så standarder er ikke altid nok i benchmarking, man skal også tage hensyn til nogle af dem, der er allerbedst.

Så har jeg lovet at hilse fra SF og sige, at de selvfølgelig også som en del af det her forlig støtter op om det, men jo også i lighed med Socialdemokraterne vil forfølge nogle af de her muligheder for teknologiudvikling og teknologiledelse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dette lovforslag udmønter den aftale, som et meget bredt flertal i Folketinget indgik den 29. april sidste år om en ny og forbedret regulering af vandsektoren i Danmark. Det er vi i Dansk Folkeparti meget glade for at være en del af.

Formålet med aftalen er at skabe grundlæggende bedre rammevilkår for den danske sektor for vand og spildevand, for at vi ad den vej kan opnå en så rationel og sikker drift som muligt. Det er bl.a. formålet, at den nye regulering skal føre til effektiviseringer i sektoren, som vil komme danskerne til gode i form af lavere vandpriser.

Den nye ordning for vandsektoren indeholder en længere række elementer, som hvert har til formål at forbedre forholdene for vandselskaberne og give incitament til en rationel drift. Eksempelvis stilles der effektiviseringskrav til selskaberne, men kravene differentieres efter selskabernes størrelse, sådan at de små selskaber ikke belastes af unødvendig store administrative krav. I alt er det meningen, at effektiviseringer skal give en gevinst på minimum 1,3 mia. kr. i 2020.

Desuden gives der gode muligheder for at fusionere flere vandselskaber til større enheder, hvis dette skønnes at kunne give stordriftsfordele, og der gives bedre rammer for investeringer i udvikling og udnyttelse af ny teknologi i vandselskaberne.

I Dansk Folkeparti er vi glade for at være en del af aftalen, og vi ser frem til, at vi som samfund kan høste frugterne af de forbedrede rammevilkår, som aftalen giver. Derfor støtter Dansk Folkeparti dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Tak for det, formand. I forbindelse med behandlingen af L 91 kan jeg sige, at Venstre naturligvis vil stemme for det. Lovforslaget indebærer en række ændringer af den økonomiske regulering af vandselskaber og af reguleringen, der påvirker styringen af vandselskaberne. Hensigten med lovforslaget er at sikre, at vand- og spildevandsforsyning drives på en effektiv måde, der både er gennemsigtig for forbrugeren og giver den lavest mulige og mest stabile pris. Det vil komme alle vandforbrugere til gode.

Der er et stort effektiviseringspotentiale i vandselskaberne, og det skal vi selvfølgelig indfri. Med det her lovforslag sikrer vi netop, at effektiviseringspotentialet på minimum 1,3 mia. kr. opnås i 2020. Effektiviseringspotentialet opnås ved lettelse af administrative byrder, mere fleksible regler for organisering af vandselskaberne, differentiering af vandselskabernes finansiering af forsyningssekretariatet og indførelse af forsyningspligt, mulighed for, at selskaberne kan fastsætte differentierede takster, og mulighed for at oprette et privat brancheklagenævn for forbrugere og virksomheder.

Med dette lovforslag kommer vi altså med en lang række tiltag, der skal indfri effektiviseringspotentialet. Det er selskaberne, der selv beslutter, hvordan effektiviseringerne laves bedst. Overskuddet skal blive i sektoren, og derved vil forbrugere og vandforbrugende virksomheder alt andet lige opnå en lavere vandpris.

Vi skal sikre en høj forsyningssikkerhed, vi skal sikre rent vand i hanerne, og vi skal sikre, at forbrugere og virksomheder kan komme af med deres spildevand på den bedste og billigste måde.

På baggrund af disse ord kan jeg sige, at støtter Venstre forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil da godt benytte dagen til at glæde mig over, at Enhedslisten var med til at få forhindret, at vi fik privatiseret vandsektoren i Danmark. Det synes jeg er yderst glædeligt. Man ser skræmmende eksempler ude i verden, hvor der er firmaer, som overtager den lokale vandforsyning, og hvor fattige mennesker efterfølgende oplever, at vandpriserne stiger heftigt.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi her i Danmark har sikret, at det fortsat er en forsyning, hvor man ikke bare kan skrue op for fortjenesterne, og at vi kan fortsætte den vandsektor, som vi har, hvor der er stor fokus på både at levere rent drikkevand til forbrugerne og samtidig håndtere spildevand på den bedste måde miljømæssigt.

Så er der jo kommet nye krav som følge af det her heftige vejr, som vi oplever i Danmark. Det giver udfordringer med at bibeholde en drikkevandsforsyning, det giver endnu større udfordringer med at håndtere regnvand i store mængder, og det giver problemer nogle steder med at håndtere vores spildevand, når vi lige pludselig oplever, at der kommer masser af regnvand.

Der er nogle effektivitetskrav, som er lagt ind nu, og som skal udmøntes, og det er der meget stor fokus på. Jeg håber, at den fokus på effektiviseringer ikke bliver så stor, at der ude i vandsektoren ikke er overskud til at forholde sig til de kæmpemæssige eksportmuligheder, som den danske vandsektor har. Jeg synes, det er så vigtigt, at vi får givet plads til, at vores forsyningssektor kan være med til at eksportere de løsninger i et samarbejde mellem det kommunale og det private, så man får bredt ud til hele verden, at vi i Danmark har nogle gode løsninger for spildevandshåndtering, og at vi i Danmark har nogle gode løsninger, når man skal sikre rent drikkevand – også løsninger, som er baseret på, at man ikke skal rense sit drikkevand for at kunne drikke det.

Jeg synes, det er lidt uvist, om de her effektiviseringer er så markante, at de ikke giver sektoren luft nok til at kunne have det syn på fremtiden og overskuddet til, at man også kan indgå i samarbejde med private firmaer, så vi i højere grad kan komme til at eksportere spildevandsløsninger og drikkevandsløsninger. Det er min bekymring for den her udmøntning af vores vandforlig.

Men det må vi jo følge op på i forligskredsen, og vi må lytte til sektoren for at høre, hvad det er for nogle bekymringer, som breder sig derude. Der er en lang række høringssvar her, og man kan godt fornemme, at sektoren er noget bekymret for, hvad det er, de bliver sat over for i fremtiden. Så vi vil følge det meget nøje i Enhedslisten og have fokus på, om der er nogle uhensigtsmæssigheder i den måde, forliget bliver udmøntet på.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Som det allerede er fremgået af debatten, er der er tale om et særdeles stort og komplekst lovforslag, en sag, som har været længe undervejs – og mange vil nok mene for længe undervejs. Men nu ligger det her altså til behandling.

Liberal Alliance var ikke med i det gamle forlig og har derfor heller ikke deltaget i forhandlingerne, måske lige med undtagelse af sættemødet. Det skal nu ikke forhindre os i at kvittere for de klare forbedringer, der ligger i forslaget. Og ja, det kunne jo næsten heller ikke blive andet, da den gamle lov ret hurtigt viste sig at sande til i bureaukrati og kunne tage livet af selv den mest ihærdige vandværksbestyrelse.

Hvis vi ikke er på vagt i nærværende sag, altså ved det her lovforslag og ved udmøntningen, kan det imidlertid godt gå hen og blive en delvis gentagelse med masser af gode intentioner om effektivisering – vi har lige hørt om det – og med et lønligt håb om, at vi får den virkelighed, som politikerne herinde ser. Men der er jo mange mellemregninger, inden vi når derud, og det, jeg frygter allermest, er, at bureaukratiet helt automatisk vil tage over.

Vi mener f.eks., at det er bydende nødvendigt, at vi for selskaber på under 800.000 m³ sikrer os, at regnskaberne er tilstrækkelige, så vi ikke overlader det til Forsyningssekretariatet at afgøre, hvornår der er særlige forhold til stede, som gør, at man igen skal bruge al sin tid på indberetninger frem for at skaffe billigt vand af god kvalitet. Det er jo det, man gerne vil derude. Vi bliver nødt til at tage ved lære af erfaringerne fra 2008-loven. Hvis bureaukratiet får definitionsretten, vil sagsbunkerne stige, og så vil reguleringerne fortsætte derudad.

Omkostningerne ved at overvåge kan let komme til at fremstå helt ude af proportion med den gevinst, man jagter, især i de små selskaber. Og så synes jeg, at kompetencen suverænt skal ligge hos bestyrelserne og ikke i kommunerne, når de små værker ønsker at foretage ændringer i driften, der kan betyde, at vandet bliver dyrere. I Liberal Alliance har vi mere tillid til de lokale, ansvarlige bestyrelser end til djøf'erne, der sidder på rådhuset og skærer alle over en kam. Der er noget værdifuldt og meget dansk i de demokratiske valg til bestyrelser, og det synes jeg ikke vi skal slå i stykker.

Når effektiviseringskravet så rulles ud, uden at der tages hensyn til individuelle forhold, betyder det jo, at djøf'erne i Forsyningssekretariatet reelt siger, sådan billedligt talt, at en anoreksipatient og en overvægtig begge skal tabe sig, lad os sige 10 pct. Det er effektiviseringen, altså at nedbringe gennemsnitsvægten med 10 pct. Det er jo logisk set korrekt, men det er ikke sikkert, det er hensigtsmæssigt, at anoreksipatienten også skal tabe sig. Det må kunne gøres bedre ved at gøre brug af nogle af de tal, der ligger inde i systemet, så man kan tage nogle mere individuelle hensyn.

En anden bekymring er, at de store selskaber vil blive tilbøjelige til at insource aktiviteter, så vi kommunaliserer opgaver, der tidligere har været private. Man kan f.eks. godt forestille sig, at man bliver fristet til at etablere sin egen entreprenørafdeling, elektrikerafdeling, og hvad ved jeg. Det synes jeg man skal gøre synligt og måske måle på på en eller anden måde, for jeg tror ikke, det kan være en borgerlig regering, der synes, det er fantastisk, at vi skal lade en masse private virksomheder dreje nøglen om, fordi det nu er det offentlige, der tager over.

Lidt i samme sfære ligger mulighederne for, at de store selskaber nu finder anledning til at eksportere – det er også blevet sagt her fra talerstolen – til det store udland, som vi har set allerede i indeværende lov. Jeg har f.eks. her en artikel, hvor der står, at Aarhus Vand vil indtage USA. Er det nu hensigtsmæssigt, at man for offentlige midler skal satse i den store verden? Selvfølgelig skal man samarbejde, men er det en offentlig opgave? Vi tror ikke på det, ligesom vi er meget forundret over, at man kan operere med begrebet uundgåelig overkapacitet, et meget vigtigt begreb.

Hvorfor er det ikke de private leverandører, man trækker på, hvis der er noget uundgåeligt, hvorved man kan gøre omkostningerne variable. Det lyder særdeles bekymrende, at man lader offentlige monopoler selv definere, hvad der er uundgåeligt, og så kan de ellers få gode ideer med, hvad de kunne tænke sig at sætte i gang.

Jeg synes, sporene skræmmer. Her tænker jeg f.eks. på energiselskaberne, når de på forbrugernes regning har været ude i store milliardeventyr, som senere har vist sig at gå rigtig galt. Det har vi ikke nødig at gentage i den her lovgivning. Selskaberne må ligesom stå ved deres læst.

Med disse bekymringer vil jeg gerne tilkendegive, at lovforslaget trækker i den rigtige retning, ingen tvivl om det, men som det fremgår, har vi nogle klare ønsker til forbedringer i udvalgsarbejdet, og inden vi gør regnebrættet op, vil jeg selvfølgelig gerne høre ministeren, om der er mulighed for, at Liberal Alliance kan indtræde i forliget, og afslutningsvis håber jeg at jeg kan få nogle kommentarer til det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Når man spørger danskerne om, hvad der betyder noget for dem på miljøområdet, så er der hver gang rigtig mange, som siger: Rent drikkevand. Det er noget af det vigtigste. Det er ligesom en grundpræmis for livet, lige meget hvor i Danmark man bor. Vi har en helt særlig vandforsyning i Danmark. Vi drikker langt de fleste steder vores grundvand stort set urenset, og sådan skal det blive ved med at være.

Vi har også en meget spændende sektor, som fungerer godt. Alternativet står uden for det her forligsarbejde, men vi har fulgt med i arbejdet og synes, at det her er spændende. Der er, som vi ser det, i runden med det her lovforslag blevet skabt en masse forbedringer, men vi er meget bekymret for én ting, og det er balancen imellem effektivisering – altså at få prisen ned – og alle de andre ting, f.eks. udvikling af nye teknologier, sikring af forsyningssikkerhed, miljø og den slags ting. Derfor er vi i udgangspunktet lidt skeptiske og lidt bekymrede.

Vi hører og læser i høringssvarene, at der er en bekymring over de forholdsvis massive besparelser, der skal gennemføres over en bred kam, og også over, at det her krav er blevet hævet fra 1,3 mia. kr., så vi, fordi man har de 800 mio. kr., som man allerede har nået, og som skal lægges oveni, nu nærmere snakker om 2,1 mia. kr. i besparelser.

Så vi håber, at vi i udvalgsarbejdet kan få kigget på de her ting og måske også få et større fokus på, at der er en længere tidshorisont i arbejdet. Vi hører fra visse aktører, at der kan være en tendens til, at man sparer nu og her, og så opstår der senere nogle problemer, fordi man ikke har vedligeholdt det godt nok. Så vi kunne godt tænke os, at fokus i højere grad er på den måde, som man arbejder med spildevand på i Danmark – og især på den grønne teknologiudvikling.

Så vi er altså skeptiske og umiddelbart imod forslaget på grund af de hårde krav om besparelser, men lad os kigge på det i udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Christian Poll. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Så er det dagen for vandsektorloven, og den tror jeg til gengæld jeg har 8-årsjubilæum i. Det er en noget indviklet og kompleks lov, og ligesom Socialdemokraternes ordfører vil jeg ikke stå her i dag og gå ned i alle de finere detaljer i det forlig, vi har lavet, og som bliver udmøntet i det her lovforslag, som vi føstebehandler i dag.

Til gengæld synes jeg, det er værd at snakke lidt om vores vandsektor. For vi har selvfølgelig alle sammen en interesse i, at vandet i vores samfund er så billigt som muligt, så borgerne og vores virksomheder ikke skal betale noget unødigt.

Men vi har også en rigtig stor interesse i at have en vandsektor, der kan det, den kan i Danmark, og det er ikke så lidt, vores vandsektor skal klare. Man skal kunne håndtere spildevand i alle mulige afskygninger lige fra vand fra hospitaler til vand fra byer; man skal kunne rense vandet og transportere det rundt; og man skal kunne sikre, at det bliver til grundvand, og at vi kan få rent vand op igen og rent vand i vores haner. Man skal kunne overvåge, hvis der lige pludselig kommer en forurening. Nogle kan måske huske, at der for nogle år siden var forurening i et af de store anlæg ude på Nørrebro, og der var det meget vigtigt, at man lynhurtigt kunne varsle borgerne i et bestemt område om, at de ikke måtte drikke vandet.

Derfor er det også en meget spændende sektor, der kan tage nye teknologier i brug rigtig hurtigt, så man simpelt hen online kan måle vand og se, om der er en forurening et sted, og hvor den kommer fra, så man ikke skal lukke en hel by af. Det kan blive rigtigt dyrt for virksomheder og borgere, hvis man skal til at lukke en helt by ned, fordi man ikke har styr på, hvor kilderne til forureningen er.

Det er også vandsektoren, der i øjeblikket hjælper os med et af vores allerstørste problemer, nemlig det nye vejr, hvor vi altså på grund af klimaforandringerne får meget mere nedbør på én gang de samme steder. Her er vandsektoren begyndt at gøre noget, som jeg ikke har set nogen andre steder i verden, nemlig at man simpelt hen med sensorer og teknologi via DMI's målinger kan se, at nu kommer der til at falde regn i en bestemt del af byen, så man kan få vandet væk og over i en anden del af byen, hvor spildevandsanlæggene er klar til det. Der er blevet fundet mange, mange nye, spændende løsninger til, hvordan man kan håndtere et meget stor regnskyl som det, vi så i København i 2011, og som man har set i Greve og mange jyske byer i de senere år.

Så er det altså også en sektor, hvor 17.000 står op hver eneste dag og går på arbejde og sørger for, at vi både har vand i Danmark, men også ude i resten af verden. For det er faktisk en sektor, der skaber rigtig mange arbejdspladser, og som giver store eksportmuligheder for Danmark. Så det, at vi ligesom hele tiden har nogle meget høje krav og høje standarder, samtidig med at vi også prøver at holde priserne på et fornuftigt niveau, må være den rigtige tilgang. Og det er det, der gør lovgivning på det her område rigtig, rigtig svært, for man skal altid gå på to ben.

Derfor er det godt, at vi har opnået et ganske bredt forlig, og at vi kan finde hinanden. Den ene side har måske presset mere på for besparelser, mens den anden side har presset på for at sikre teknologiudviklingen, og jeg mener, at vi med det her lovforslag har taget nogle rigtig vigtige skridt i forhold til at komme i den rigtige retning.

Der er en enkelt ting fra forhandlingerne, som jeg stadigvæk ikke er fuldstændig sikker på er klart i det, vi lovgiver om i dag. Det handler om total cost of ownership, og det er altså vigtigt for Radikale Venstre at sikre, at når der bliver købt ind ude i de forskellige forsyninger, har man blik for, at det godt kan være, det er noget af det billigste lige nu, men hvis det i løbet af bare 2, 3, 4 eller 5 år er den dyreste model, er det ikke sikkert, det er det, man skal købe. Så kan det være, at man skal kigge på noget, der i anlæggets eller teknologiens levetid får en helt anden og billigere funktion for borgerne. Det er vigtigt, det er en sektor, man kan investere i, så man ikke køber billige løsninger og slider det hele ned, og hvor dem, der skal betale vandregningen om 5-10 år, så kommer til at betale en højere regning. Det er vigtigt, vi får investeret rigtigt i vores vandsektor.

I modsætning til Enhedslisten synes jeg, det er godt at få noget mere professionalisering og noget mere samarbejde med nogle private ind i den her sektor. Det har jo været en svær balancegang at sikre, at det stadig væk er en del af de offentlige forsyninger rundtomkring, men at det ligesom får det privates dynamik og drive og kan være med til at skabe eksport og teknologiudvikling.

Jeg synes, det er en spændende balance, vi er ved at finde her, og i stedet for at sige, at vi har taget det værste fra begge verdener, som jeg tror nogle nok synes – altså at man har taget al bureaukratiet og ikke nødvendigvis det privates drive med samtidig – så tror jeg, at vi efterhånden er ved at være nået derhen, hvor man faktisk kan få det offentlige og det private til at være i et rigtig spændende samspil.

For når Danmark kan løse det og få det offentlige og det private til at arbejde sammen, lytter kineserne, for de har det offentlige meget langt inde over håndteringen af deres vandselskaber. Så når vores danske virksomheder kommer med det offentlige i hånden, er det altså noget, der åbner døre i Kina og gør, at vi meget bedre kan sælge vores ting til dem. Så jeg synes, at vi her er ved at udvikle noget, der er mere spændende på den gode måde, og ikke så meget på den der, nej hvor er politik nogle gange spændende-måde.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Mens den foregående ordfører, fru Ida Auken, har 8 års erfaring med dette område, har jeg nok nærmere 8 møders erfaring med det her område. Det er ganske kompliceret stof, og det synes jeg også jeg har oplevet i den møderække, vi har haft. Det er heldigvis et bredt forlig, og som andre har været inde på, har der også været ting, der skulle stemmes af i den proces. Men jeg synes, det er lykkedes at finde nogle kompromiser, hvor vi finder balancen på det her meget komplicerede område. Så jeg vil både sige tak til alle partierne for det, men også til ministeren, som har stået i spidsen for det arbejde.

Målet for os Konservative har været at få et enklere og mere simpelt tilsyn, som skal lette mængden af bureaukrati og administrative byrder. Det håber vi er lykkedes med denne lovgivning, selv om vi også har lyttet til de bekymringer, der er blevet rejst af dele af branchen. Vi holder fast ved målsætningen om, at reguleringen skal føre til effektiviseringer for 1,3 mia. kr., når vi runder 2020.

Vi glæder os også meget til at følge den her nye miljømæssige performance benchmarking, hvor der skabes et, må man sige, noget mere gennemsigtigt sammenligningsgrundlag på tværs af vandsektoren. Vi håber, det kan blive et godt redskab, både for vandsektoren, men naturligvis også for kommunerne.

Så vi takker for et godt og konstruktivt forløb og kan også bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for deres bemærkninger, og jeg vil også gerne takke for det samarbejde, der har været i forligskredsen. Det her lovforslag, hele vandsektorforliget var noget, der blev indgået under den tidligere regering. Det var en meget, meget bred aftale, som efterfølgende skulle udmøntes, og det er så her, jeg har haft ansvaret for at stå i spidsen for udmøntningen. Men det var ikke sket uden et godt samarbejde med ordførerne, og det vil jeg gerne bruge lejligheden i dag til at takke for.

Der er mange hensyn, der skal afvejes. Den konservative ordfører var inde på det, og det har ikke været nogen helt nem opgave, men det er heldigvis lykkedes. Jeg vil også godt takke for Liberal Alliances bemærkninger. Noget kunne tyde på, at vi kunne få en endnu bredere aftale, hvis Liberal Alliance også vil tilslutte sig aftalen. Men her gælder det jo også, at der er mange hensyn i den her aftale, og at mange forhold er vejet af. Forudsætningen for at indgå i aftalen er så også, at man respekterer den aftale, der ligger, hvor hensynene er bøjet meget mod hinanden, kan jeg godt sige. Det har også været ganske vanskelige forhandlinger i forhold til at få det her udmøntet, men det er heldigvis lykkedes.

Borgere og virksomheder og institutioner i Danmark er hver dag afhængige af velfungerende forsyninger. Det gælder i høj grad også forsyningen af rent vand og bortskaffelse af spildevand. De danske vandselskaber leverer hver dag dette produkt.

Vi har en sektor med høj forsyningssikkerhed, høje miljø- og sundhedsstandarder og høje ambitioner om at bidrage til udviklingen af vandteknologiske løsninger til gavn for danske virksomheder og arbejdspladser. Vi er i forligskredsen enige om, at vandpriserne skal være så lave og stabile som muligt til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og borgernes pengepung. For at sikre dette vil vi fortsat stille krav til vandselskaberne om effektivisering, og det vil vi, fordi selskaberne er naturlige monopoler uden konkurrence. Effektiviseringskrav sikrer, at forbrugerne ikke opkræves flere penge end nødvendigt.

Der stilles allerede i dag krav om, at vandselskabernes økonomi skal hvile i sig selv, og der fastsættes loft over, hvor mange penge vandselskaberne må opkræve hos forbrugerne. Men der er stadig et betydeligt effektiviseringspotentiale at hente i sektoren. Med lovforslaget her sikres det, at de kommende effektiviseringer ikke kun skal hentes på selskabernes drift, men at selskaberne fremover selv skal beslutte, hvor effektiviseringerne bedst hentes inden for selskabernes samlede økonomi. Det har været afgørende for forligspartierne at sikre, at effektiviseringerne ikke går til spilde med unødvendige administrative byrder for selskaberne.

Derudover fremgår det af lovforslaget, at kun de største vandselskaber fremover skal indberette oplysninger til brug for den totaløkonomiske benchmarking, og at denne indberetning fremover kun skal ske hvert andet år i stedet for hvert år. De mindre selskaber skal også effektivisere, men hvor de i dag også er omfattet af benchmarking, vil de fremover friholdes fra denne og dermed arbejde med at indberette benchmarkingen, ligesom dokumentation for overholdelse af effektiviseringskrav fremover vil blive meget mere enkle.

Lovforslaget medfører administrative lettelser på i alt over 10 mio. kr. årligt for selskaberne. Som noget nyt fremgår det af lovforslaget, at der fremover skal være øget gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed, sammenlignelig viden om vandselskabernes påvirkning af bl.a. miljø, energi og klima. Effektiviseringerne i sektoren må ikke gå ud over kvaliteten af vores drikkevand og rensningen af vores spildevand.

Med lovforslaget her får vandselskaberne også en række nye muligheder for at bidrage til udviklingen af nye danske teknologiske løsninger, som der er stor og stadig stigende international efterspørgsel efter. Udviklingen af nye og bedre teknologier optimerer selskabernes drift, og selskabernes viden og erfaring er derfor vigtig for danske udviklere og eksportører af teknologierne.

Med lovforslaget gives bedre rammer for vandselskabernes egne investeringer i teknologiudvikling og for deres udnyttelse af teknologi inden for selskabet. Det betyder f.eks., at selskaberne får bedre muligheder for at udnytte restprodukter til energiproduktion.

Jeg mener, der er en forretningsmæssig beslutning, som bedst træffes i det enkelte selskab, når der skal investeres. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre til, at selskaberne ikke kun kigger på prisen, men altid kigger nøje på investeringernes levetid, energieffektivitet og holdbarhed. Det er sund fornuft, og for at understøtte selskaberne i deres overvejelser vil vi lave en vejledning om dette.

Det er et bredt forlig, der ligger bag lovforslaget, og det er brede hensyn, der balanceres i forslaget. Forslaget balancerer alle de fire principper, vi politisk ønsker skal tilkendegives, for en fortsat stærk vandsektor i Danmark: effektivitet og lave priser, så få administrative byrder som overhovedet muligt, så gode rammer for teknologiudvikling som muligt og et fortsat højt dansk niveau for både miljø, energi, klima, sundhed, service og forsyningssikkerhed. Jeg mener, lovforslaget når hele vejen rundt.

Med disse bemærkninger håber jeg på Folketingets positive behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også godt starte med at sige tak til ministeren for samarbejdet og så kvittere for, at ministeren også her i sin tale omtaler den her vejledning om, hvordan det kan sikres, at man ikke foretager de umiddelbart billigste, men måske på lang sigt dårlige investeringer. Det, der står i aftalen, er jo, at det omfatter de samlede omkostninger, både energiforbruget og vedligeholdelsen – alle de der ting, som ministeren nævnte – men hvordan måler vi det op imod Forsyningssekretariatets mulighed for at godkende individuelle investeringer?

Altså, det, jeg frygter, er, hvis man bliver for standardpræget i sin produktrangering, for så vil nogle af dem, der er bedre end standarden, jo i en benchmarking så at sige ikke få lov til at være dyrere, altså hvis man bare går ud fra standarden. Så hvordan sikrer vi den balance, så vi ikke får kortsigtede investeringer?

Værsgo til ministeren.

Det er noget af det, som Forsyningssekretariatet kommer til at arbejde med. Vi er helt optaget af, at vi sikrer, at der også er fornuft i de investeringer, der foretages i de enkelte selskaber, at det ikke bare handler om på den korte bane at sikre en økonomisk gevinst. Det er jo også noget af den afbalancering, vi har været inde omkring i drøftelserne. Det er netop derfor, at vi har valgt – og det er også baggrunden for de politiske signaler, der er udsendt, herunder også de signaler, der er udsendt fra sektoren og fra brancheorganisationen – at lave en vejledning om det her.

Hr. Jens Joel, værsgo.

Tak for det. Jeg tror helt sikkert også, vi kan blive enige om det. Jeg ville bare flage det her, for det er noget af det, vi kommer til at forfølge i udvalgene, måske også med nogle spørgsmål til, hvordan vi sikrer, at vi lander rigtigt der.

Så vil jeg høre ministeren angående den her yderligere effektivisering, som er blevet beskrevet i pressen, hvor der altså bliver sagt, at nu har vi lavet en effektivisering på benchmark, og nu vil vi godt lave en effektivisering på reformer. Jeg tror, at folk ude i branchen føler, at de er ret meget i gang med at lave reformer, og at det går ret stærkt lige nu. Derfor vil jeg sådan set bare høre, hvad ministerens intention er – hvis ministeren har været i spidsen for det her – eller hvad regeringen tænker om de her nye reformovervejelser, som kommer, inden vi faktisk er færdige med at lave den sidste reform.

Ministeren.

Tak til spørgeren. Der er jo ikke noget, der står stille, og det gør vandsektoren i Danmark heller ikke. Nu laver vi en række effektiviseringer frem mod 2020. Der er jo også en periode efter 2020, og derfor er det også min opgave som minister at sikre, at vi har en sektor, hvad enten det er vand, fjernvarme, gas, affald, forbrænding osv., som er så effektiv som overhovedet muligt. Det er derfor, vi iværksætter et arbejde for at se på, hvilke muligheder der er efterfølgende – når det her er gennemført og vi kommer på den anden side af 2020 – for at gennemføre yderligere effektiviseringer af alle sektorer.

Tak til ministeren. Der er en spørger til, og det er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg gav i min ordførertale udtryk for nogle bekymringer om bureaukratiet, og jeg er ret sikker på, at hvis man rullede tiden tilbage til 2008, hvor vi vist fik den sidste lov, var der mange af de samme intentioner om mere effektive enheder, større professionalisering osv. Og jeg er bekymret for, at vi kan få en vis gentagelse. Nu siger ministeren jo ganske rigtigt, at det kun er de store, der skal indberette – jeg tror også, at det er noget med halvdelen, der forsvinder – men hvordan kan det så være, at bureaukratiet stadig væk vokser i Forsyningssekretariatet?

Altså, jeg kunne tænke mig at spørge ministeren: Er ministeren ikke enig i, at hvis opgaverne bliver færre derude, må man også skrue ned for bureaukratiet centralt? For ellers har det det ligesom med at skabe opgaver for sig selv, og så kan vi komme i en eller anden situation, der minder meget om den, vi er i i dag, nemlig hvor der hele tiden kommer nye regler fra bureaukratiet. Og de skal selv, som jeg sagde det i min ordførertale, definere, hvornår der er tale om særlige forhold. Jeg er meget bekymret for, at det ligesom vokser af sig selv.

Altså, spørgsmålet er: Hvis vi ungefær halverer opgaverne derude, skal man så ikke også halvere opgaverne i centraladministrationen?

Værsgo til ministeren.

Tak til spørgeren. Faktisk er det min klare opfattelse, at vi med det her lovforslag minimerer bureaukratiet i vandsektoren, altså at der bliver mindre bureaukrati, mindre indberetning – ikke mindst for de mindre selskaber. Men det er også klart, at vi her er inde på et nyt område, og derfor er der i hvert fald i starten brug for, at vi har et forsyningssekretariat, som er i stand til at håndtere den opgave og også have et vist øje med, at de effektiviseringer, der er aftalt, bliver gennemført, altså at selskaberne håndterer den her opgave på en måde, så vi får så lave vandpriser som overhovedet muligt.

Derfor er der i hvert fald i en startperiode brug for at have et sekretariat af en vis størrelse. Men det er også min klare hensigt, at vi selvfølgelig hen ad vejen skal sørge for, at det her sekretariat bliver skåret til og bliver så effektivt som overhovedet muligt, og også at omkostningerne, når vi ser ud i fremtiden, vil falde.

Villum Christensen.

Når selskaberne bliver større, og det må vi forvente at de gør på sigt med det her lovforslag, er der også en mulighed for, at man forgriber sig på andre opgaver. Der er mulighed for, at man ønsker sine egne afdelinger insourcet på forskellige måder – med den bundlinje, at den offentlige sektor vokser. Jeg nævnte selv i min ordførertale, at Aarhus Vand vil indtage USA, altså at det offentlige også skal ud at eksportere.

Mit spørgsmål til ministeren er: Kan ministeren acceptere sådan en udvikling, hvor vi får en større offentlig sektor ved hjælp af den her lovgivning inden for det her område, frem for at vi udliciterer mere? Og kan ministeren forestille sig, at det skal være synligt, hvilke opgaver der skrider, hvilke opgaver selskaberne tager til sig, og hvilke opgaver de forsøger at sælge ude i den store verden – altså at man ved, hvordan tingene skal se ud – når vi nu giver de her meget store selskaber frit løb for selv at definere mange af deres opgaver?

Værsgo til ministeren.

For regeringen er det helt afgørende, at det er erhvervslivet i Danmark, der driver erhvervsaktiviteterne i Danmark. Med det her lovforslag gives der mulighed for, at selskaberne i et vist omfang har mulighed for at bidrage med teknologiudvikling uden for Danmarks grænser. Det synes jeg er ganske fornuftigt. Der kan være god fornuft i, at private virksomheder sammen med vandselskaberne går ud og viser, hvad vi kan, ude i den store verden. Men det at drive virksomheden og det at producere produkterne er det private erhvervslivs ansvarsområde.

Med lovforslaget her gives der nogle helt klare retningslinjer for, hvad virksomhederne må være med i, altså hvad vandselskaberne må deltage i, og hvad de ikke må deltage i.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. [Forhandlingen er dermed sluttet.]

Det betyder, at forslaget går videre til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.