Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 90
Offentligt
1591564_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
25. januar 2016
J nr. 2015-3527
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har den 15. januar 2016 stillet mig følgende
spørgsmål 2 til L 90, stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål 2
”Teleindustrien ytrer i sit høringssvar ønske om, at begrænsning af mulighederne
for overdragelse skal være maksimalt 2 år og ikke ”typisk…to år”, som det fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget. Vurderer ministeren, at det vil være
hensigtsmæssigt at indføre en sådan maksimalbegrænsning?”
Svar
Den foreslåede bestemmelse om, at vinderen i en auktion eller udbud ikke må
overdrage tilladelsen til de aktører, der har været udelukket i den pågældende
auktion eller udbud skal sikre, at en beslutning om udelukkelse af aktører ikke
omgås. Bestemmelsen vil alene blive anvendt i de sjældne tilfælde, hvor aktører
skal udelukkes fra en auktion eller udbud, f.eks. fordi de udelukkede selskaber
allerede har tilladelser i det pågældende frekvensbånd. Udgangspunktet for en
sådan begrænsning vil være en varighed på to år, men jeg vil ikke på forhånd
udelukke, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor en længere periode end de to
år er nødvendig for at sikre opfyldelse af bestemmelsens formål. Varigheden af
begrænsningen vil i øvrigt også kunne være kortere end to år.
På den baggrund finder jeg ikke, det vil være hensigtsmæssigt at indføre en regel,
der fastsætter en varighed på ”maksimalt to år”. Det er væsentligt, at
bestemmelsen indeholder en fleksibilitet i forhold til de konkrete behov i hver enkelt
auktion eller udbud og kan tage højde for uforudsete situationer.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk