L 88 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan ordningen vil se ud, hvis selvstændige og iværksættere bliver lagt ind under barsel.dk, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 88
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

1 (L 88), som hermed besvares.

22. januar 2016

J.nr. 2015 - 3669

Spørgsmål nr. 1:

”Hvordan vil ordningen – og herunder bidragets størrelse – se ud, hvis selvstændi-

ge og iværksættere bliver lagt ind under barsel.dk? ”

Svar:

Spørgsmålet om selvstændiges optagelse i Barsel.dk blev allerede drøftet i 2012-13

inden beslutningen om at etablere en obligatorisk ordning for selvstændige blev

truffet.

Dengang var konklusionen, at denne løsning enten ville betyde en omfordeling fra

de selvstændige til de private arbejdsgivere eller omvendt, afhængigt af på hvilke

betingelser de selvstændige blev optaget, og man gik ikke videre med forslaget.

Optagelse af selvstændige i Barsel.dk rejser nogle spørgsmål om den systemmæs-

sige forankring i Barsel.dk og de økonomiske konsekvenser for de private arbejds-

givere, der i dag finansierer Barsel.dk. Jeg har bedt ATP om at bidrage til besvarel-

sen af disse, da ATP både administrerer Barsel.dk og barselsudligningsordningen

for selvstændige på vegne af Beskæftigelsesministeriet.

ATP har oplyst, at det systemmæssigt er muligt at optage selvstændige i Barsel.dk,

men at der vil være udgifter til udvikling og administration forbundet hermed.

Der er regnet på to forskelige scenarier for optagelse i Barsel.dk:

1) Målgruppen afgrænses som de ca. 45.000 selvstændigt erhvervsdrivende med

oveskud over 216.000 (dagpengemaksimum).

2) Den oprindelige målgruppe på ca. 218.000 selvstændige og honorarmodtagere

med B-indkomst.

For begge scenarier gælder, at ATP har lagt til grund, at der årligt vil være ca. 488

udbetalingsberettigede kvinder, og ca. 624 udbetalingsberettigede mænd, i alt ca.

1.100 personer. For både scenarie 1 og 2 betyder en optagelse i Barsel.dk, at de

selvstændige skal betale det samme bidrag på 750 kr. årligt, som de private ar-

bejdsgivere betaler pr. lønmodtager.

Konsekvensen i scenarie 1 er, at administrationsomkostningerne i Barsel.dk skøn-

nes at stige med ca. 9 mio. kr. årligt, og at der vil ske en omfordeling på ca. 7 mio.

L 88 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan ordningen vil se ud, hvis selvstændige og iværksættere bliver lagt ind under barsel.dk, til beskæftigelsesministeren

kr. fra de private arbejdsgiverne, der bidrager i Barsel.dk, til de selvstændige. De

samlede udgifter ved at optage selvstændige i Barsel.dk i scenarie 1 udgør ca. 38

mio. kr. De øgede administrationsudgifter på 9 mio. kr. samt omfordelingen på 7

mio. kr. skal ses i forhold til, at ATP har anslået, at kun ca. 1.100 selvstændige vil

få udbetalt kompensation fra ordningen.

Konsekvensen i scenarie 2 er, at afgrænsningsproblemerne fra den eksisterende

barselsudligning for selvstændige følger med over i Barsel.dk for så vidt angår af-

grænsning af honorarmodtagere med B-indkomst og selvstændige med indtægter,

der ikke berettiger til barselsdagpenge.

Derudover vil konsekvensen ved at lægge de ca. 218.000 selvstændige og hono-

rarmodtagere med B-indkomst ind i Barsel.dk være, at administrationsomkostnin-

gerne i Barsel.dk skønnes at stige med ca. 12 mio. kr. årligt, og at der vil ske en

yderligere opbygning af likviditet på ca. 80 mio. kr. i ordningen. Ved dette scenarie

vil der dermed ske en omfordeling på 80 mio. kr. fra de selvstændige til de private

arbejdsgivere i Barsel.dk, som alt andet lige vil betyde, at bidraget i Barsel.dk ville

skulle nedsættes på sigt.

Hertil vil jeg gerne understrege, at behandlingen af L 88 om afvikling af barselsud-

ligningsordningen for selvstændige ikke vedrører spørgsmålet om, hvorvidt selv-

stændige kan eller bør optages i Barsel.dk. Den eksisterende barselsudligningsord-

ningen for selvstændige fungerer ikke efter hensigten og kommer ikke til det. Der-

for vil regeringen afvikle den.

Jeg har stor sympati for ønsket om at forbedre vilkårene for de selvstændige og

iværksættere i Danmark. Men som jeg tidligere har tilkendegivet, så mener jeg ik-

ke, at en barselsudligningsordning for selvstændige er svaret.

Af lovbemærkningerne fra 2005 om etableringen af Barsel.dk fremgår det blandt

andet, at ”Lovforslagets overordnede formål er at fremme ligestillingen mellem

kvinder og mænd på det private arbejdsmarked, ved at alle lønmodtagere bliver

omfattet af en barseludligningsordning, således at der ikke er lønmodtagergrupper,

der bliver valgt fra, fordi arbejdsgiverne får markante økonomiske udgifter under

barsel.

En udligningsordning udligner arbejdsgivernes udgifter ved medarbejderes bar-

selsorlov. Barseludligningsordninger kan være etableret ved aftale eller ved lov.

Med lovforslaget etableres en lovbaseret barseludligningsordning for den del af det

private arbejdsmarked, som ikke er dækket af aftaler om barseludligning.

Formålet med barseludligningsordninger er at øge ligestillingen mellem kvinder og

mænd via udligning af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselsorlov.”

Af lovbemærkningerne fremgår det desuden, at der på tidspunktet for etableringen

af Barsel.dk var oprettet decentrale barselsudligningsordninger på flere overens-

komstområder:

Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2004 blev DA og LO enige om at etab-

lere en ordning, der udligner arbejdsgivernes overenskomstmæssige udgifter til

medarbejdere på barsel. Aftalen indebærer, at alle arbejdsgivere i medlemsorgani-

sationer under DA skal betale bidrag til DA-barsel. Medlemsorganisationer, hvis

L 88 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan ordningen vil se ud, hvis selvstændige og iværksættere bliver lagt ind under barsel.dk, til beskæftigelsesministeren

medlemsvirksomheder på daværende tidspunkt var omfattet af DA-barsel, var As-

faltindustrien og Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening (AI-BOA),

Dansk Byggeri, Dansk Handel & Service, Dansk Tekstil & Beklædning, Danske

Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, Handel, Transport og Serviceer-

hvervenes (HTS) Arbejdsgiverforening og Sammenslutningen af Mindre Arbejds-

giverforeninger (opgørelse af 25. maj 2005).

Der blev pr. 1. juli 2005 i regi af Kristelige Arbejdsgiverforeningers Hovedorgani-

sation (KAH) etableret en barseludligningsordning, hvor Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening (KA) og KA Pleje vil være tilknyttet.

Som led i de nye overenskomster blev Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),

Finansforbundet og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) enige

om at etablere en fælles barseludligningsordning. Ordningen omfatter omkring

63.000 medarbejdere i de danske penge- og realkreditinstitutter og forsikringssel-

skaber. Ordningen trådte i kraft den 1. juli 2005.

Det udligningshensyn, som er baggrunden for oprettelsen af både decentrale bar-

selsudligningsordninger og Barsel.dk findes ikke mellem de enkelte selvstændigt

erhvervsdrivende, som netop har truffet et bevidst valg om ikke at være lønmodta-

gere, men i stedet at være deres egen arbejdsgiver.

Jeg vil gerne understrege, at selvstændige, der opfylder beskæftigelseskravet i bar-

selsloven har ret til barselsdagpenge i forbindelse med barselsorlov. Selvstændige

kan efter de gældende regler enten holde barselsorlov på fuld tid eller genoptage

arbejdet på halv tid og modtage barselsdagpenge i de perioder, hvor der ikke arbej-

des i virksomheden.

Holder den selvstændige barselsorlov på fuld tid, må der ikke samtidig arbejdes i

virksomheden. Men genoptager den selvstændige arbejdet i virksomheden på halv

tid, har man således mulighed for at køre sin virksomhed videre på halv kraft sam-

tidig med, at man modtager barselsdagpenge.

Som jeg tidligere har tilkendegivet, så mener jeg principielt, at det er et misforstået

hensyn til de selvstændige at kræve, at én selvstændigt erhvervsdrivende skal med-

finansiere en anden selvstændigt erhvervsdrivendes barselsorlov.

Derudover skal man være opmærksom på, at udbetaling fra Barsel.dk – ligesom fra

barselsudligningsordningen for selvstændige – forudsætter, at den selvstændige er

dagpengeberettiget og har en indtægt, der overstiger barselsdagpengemaksimum.

Ordningen kommer altså ikke de selvstændige til gode, som har en meget begræn-

set indtægt.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen