L 88 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 88 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse

af barselsudligningsordning for selvstændige

Sagsnr. 2015 - 3669

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar:

AC, Advokatsamfundet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Journa-

listforbund (DJ), Danske Fysioterapeuter, Den Danske Dommerforening, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening (FA), FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen

(IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kvinderådet, KVINFO, Lederne,

LO.

Derudover har følgende organisationer haft lovudkastet i høring, men har ikke af-

givet høringssvar:

Arbejdsløshedskassen ASE, Business Danmark, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg, Dansk Artistforbund, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske

Regioner, Det Faglige Hus, Frie Funktionærer, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Ar-

bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Producentforeningen,

Sundhedskartellet.

Organisationernes bemærkninger til lovforslaget:

Generelt

DA og Lederne

støtter regeringens lovforslag om ophævelse af barselsudlignings-

ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Lederne

deler regeringens vurdering

af, at der ikke er en efterspørgsel blandt de selvstændige samt påpeger det proble-

matiske i, at ordningen er obligatorisk.

Advokatsamfundet, ATP, Den Danske Dommerforening og FA

har ikke be-

mærkninger til lovforslaget.

AC, DJ, Danske Fysioterapeuter, FTF, Håndværksrådet, IDA, IMR, Kvinde-

rådet, KVINFO og LO

kan ikke støtte regeringens forslag.

påpeger, at ordningen er et instrument til ligestilling på arbejdsmarkedet. I den

forbindelse bemærker

LO, FTF, AC, IMR, Håndværksrådet KVINFO og

Kvinderådet,

at ordningen stimulerer flere kvindelige iværksættere, og at ophæ-

velsen gør det mindre attraktivt for kvinder at blive iværksættere.

LO, FTF, Kvinderådet, KVINFO og Danske Fysioterapeuter

deler ikke vurde-

ringen af, at lovforslaget vil have mindre negative ligestillingsmæssige konsekven-

ser, bl.a. fordi ordningen ikke har haft tid til at få effekt.

L 88 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LO, FTF, AC, DJ, IMR, Håndværksrådet, IDA og Danske Fysioterapeuter

de-

ler ikke vurderingen af manglende efterspørgsel, og henviser blandt andet til de

skønnede udbetalinger i afviklingsperioden, en AC-undersøgelse fra 2012 og

IMR’s kortlægning fra juni 2015 om barsel, der viser, at 49 pct. holder mindre bar-

sel end de ønsker på grund af økonomi.

LO, FTF og Kvinderådet

påpeger, at kvinder, hvor faren til barnet er selvstændig,

tager længere barsel end de ville have gjort, hvis selvstændiges vilkår havde været

bedre.

opfordrer regeringen til at fastholde ordningen i 3 år, og evaluere den herefter.

IDA

mener, at regeringens beslutning om at afvikle ordningen bør afvente den ar-

bejdsgruppe vedrørende selvstændiges ret til dagpenge, som skal nedsætte som op-

følgning på Dagpengekommissionen.

Håndværksrådet

minder om, at tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Fre-

deriksen i forbindelse med etableringen af barselsudligningsordningen på det priva-

te arbejdsmarked udtalte, at der skulle findes en løsning for de selvstændigt er-

hvervsdrivende.

Afgrænsning af målgruppen

IMR og Håndværksrådet

er enig i, at målgruppen ikke var hensigtsmæssigt af-

grænset, men mener, at regeringen i stedet for at afvikle ordningen skal arbejde for

at ændre målgruppen.

IDA, Kvinderådet, LO og FTF

finder ligeledes, at loven

bør revideres i stedet for at blive ophævet.

påpeger, at regeringen i stedet bør overveje at justere på andre parametre end

målgruppen, fx kompensationsperiodens længde eller kroneloftet

bemærker, at man allerede i forbindelse med ordningens vedtagelse gjorde Be-

skæftigelsesministeriet opmærksom på problemet med afgrænsningen mellem

lønmodtagere og selvstændige, og at man først i maj 2015 fra ATP fik en tilkende-

givelse af, hvordan målgruppen ville blive afgrænset i udmøntningsbekendtgørel-

sen

giver desuden tre bud på, hvordan målgruppen kunne ændres: 1) der indføres en

bagatelgrænse på 50.000 kr. for honorarmodtagere, som skal kunne få kompensati-

on også selvom de modtager barselsdagpenge som lønmodtagere, 2) honorarmod-

tager tages helt ud af ordningen, og 3) barselsudligningsordningen for selvstændige

lægges sammen med Barsel.dk. Det sidste foreslås også af

Håndværksrådet.

De økonomiske beregninger og forudsætninger

finder det kritisabelt, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslaget henviser til be-

regninger og analyser, som ministeriet først meget sendt udleverer, og at beregnin-

gerne efter DJ’s mening efterlader en række ubesvarede spørgsmål, herunder hvor-

for bidragskredsen afgrænses på indtægt over dagpengemaksimum, hvorfor der in-

troduceres en karensperiode, og hvorfor administrationsomkostningerne er meget

højere end i Barsel.dk.

L 88 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DJ, LO og FTF

undrer sig over de skønnede administrationsomkostninger ved

ordningen, særligt i forhold til administrationsomkostningerne i Barsel.dk.

LO, FTF og KVINFO

bemærker, at regeringen burde have arbejdet mere for at

finde en alternativ finansieringsmodel.

Ikrafttræden

LO, FTF og AC

finder, at ikrafttræden to måneder efter lovforslagets vedtagelse er

for kort, og at den burde være ni måneder af hensyn til de familier, som har plan-

lagt at få børn i tillid til, at de kunne få kompensation fra ordningen.

LO og FTF

mener desuden, at lovforslagets bestemmelse om, at afbrydelse af or-

lov medfører tab af ret til yderligere kompensation, ikke er afstemt med, hvordan

målgruppen afholder orlov.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at regeringen generelt ønsker at forbedre

rammevilkårene for iværksættere, blandt andet gennem skattelettelser og en mind-

skelse af de administrative byrder for selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark.

I forhold til selvstændigt erhvervsdrivendes mulighed for at holde barselsorlov be-

mærkes, at selvstændigt erhvervsdrivende – ligesom lønmodtagere – har ret til

barselsdagpenge, når de opfylder beskæftigelseskravet i barselsloven.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der har tegnet en frivillig forsikring efter reg-

lerne i sygedagpengeloven, er berettiget til mindst 2/3 af dagpengemaksimum, hvis

beskæftigelseskravet er opfyldt, uanset om der kan dokumenteres et overskud i

virksomheden eller ej.

Selvstændigt erhvervsdrivende har efter de gældende barselsregler mulighed for at

holde barselsorlov enten på fuld tid eller på halv tid, og modtage barselsdagpenge

for de perioder, hvor de ikke arbejder i deres virksomhed.

For så vidt angår spørgsmålet om efterspørgsel generelt efter ordningen bemær-

kes, at der i forbindelse med etableringen af barselsudligningsordningen i 2012 -

13 var et stort ønske om, at freelancere skulle kunne deltage i ordningen.

I forbindelse med etableringen af barselsudligningsordningen for selvstændige i

2013 var A-kassen for Selvstændigt Erhvervsdrivende (ASE) skeptisk overfor ord-

ningen.

ASE

henviste i den forbindelse til forskellige analyser omkring barsel og

virksomhedsdrift, som

ASE

har udført.

ASE

konkluderede på den baggrund, at der

er udbredt skepsis blandt selvstændigt erhvervsdrivende omkring at indføre en ob-

ligatorisk barseludligningsordning. Samtidig anførte

ASE,

at ringe barselvilkår for

selvstændige ikke udgør en væsentlig barriere i forhold til unge kvinders tilbøjelig-

hed til at stifte virksomhed, og at andre problemer forbundet med at få børn som

selvstændig er mere presserende - fx behovet for mere fleksible regler for selvstæn-

dige.

L 88 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dette var baggrunden for, at man besluttede at medtage honorarmodtagere med B-

indkomst i lovens anvendelsesområde. Det har siden vist sig at være en meget van-

skelig gruppe at afgrænse på en hensigtsmæssig måde, jf. bemærkninger herom

nedenfor.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er en ikke uvæsentlig udfordring

for selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med barselsorlov, at man er væk

fra sin virksomhed og sine kunder. Det er en udfordring, som består uafhængigt af

en barselsudligningsordning.

I den AC-undersøgelse fra 2012, som DJ henviser til, fremgår det blandt andet, at

45 pct. oplever udfordringen med at finde kunder som en stor eller meget stor bar-

riere for at starte selvstændig virksomhed. 8 pct. nævner barselsvilkår som en stor

eller meget stor barriere. Derudover nævner 35 pct. usikkerhed om egen løn og 22

pct. nævner administrative byrder i form af skat og regnskab, som store barrierer.

Afgrænsning af målgruppen

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at mulighederne for at målrette ordningen har

været undersøgt sammen med ATP. Udgangspunktet for analyserne har været at

skabe et så stort sammenfald mellem bidragsydere og kompensationsmodtagere

som muligt, herunder at udbetaling af kompensation forudsætter, at der er indbe-

talt bidrag til ordningen.

På den baggrund har målretningsanalyserne været baseret på en beløbsgrænse for

indtægt som selvstændigt erhvervsdrivende på niveau med den maksimale dagpen-

gesats på ca. 216.000 kr. årligt for at blive omfattet af ordningen. Dette begrundes

med, at ordningen søges målrettet, og at en af forudsætningerne for at få kompen-

sationen er, at den pågældende er berettiget til barselsdagpenge, hvor ét af krave-

ne er en forudgående indtægt som selvstædig på niveau med den maksimale dag-

pengesats eller derover.

Derudover har det vist sig meget vanskeligt at afgrænse gruppen af honorarmod-

tagere med B-indkomst hensigtsmæssigt. B-indkomst omfatter ifølge oplysninger

fra SKAT mange forskelige typer indkomst, herunder: honorarer, stipendier og ve-

derlag udbetalt i aktier/anparter samt aktiekøbe- eller tegningsret, samt erstatnin-

ger med løbende udbetalinger. Der til kommer, at indkomst udbetales som B-

indkomst i en række situationer, herunder:



Danskere med arbejdsgiver i udlandet, som skal selvangive lønindtægten som

B-indkomst.



Personer arbejdende på ambassader.



Personer med legater, herunder rejselegater og forskningslegater.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er meget van-

skeligt at afgrænse honorarmodtagere med B-indkomst på en hensigtsmæssig må-

de, selv med en relativ høj beløbsgrænse.

Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår indførelsen af en bagatel-

grænse, at gruppen af honorarmodtagere er meget sammensat, og at mange heraf

L 88 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

formentlig ikke vil opfatte sig selv som selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil også

gælde ved en afgrænsning som foreslået af DJ.

Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår forslaget om, at honorar-

modtagere skal kunne bidrage og være berettigede til kompensation fra ordningen,

selvom de modtager barselsdagpenge som lønmodtagere, at dette vil give hono-

rarmodtagere bedre økonomiske vilkår end andre lønmodtagere, der ikke har ret til

løn under deres barselsorlov, og derfor alene modtager barselsdagpenge. Dette er

efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke sagligt begrundet.

For så vidt angår forslaget om helt at undtage honorarmodtagere fra ordningen

bemærkes, at dette ikke løser problemet med, at der vil være selvstændigt erhvervs-

drivende med meget begrænsede indtægter fra selvstændig virksomhed, der vil

skulle bidrage til ordningen, og som i vidt omfang ikke vil være berettigede til

kompensation, fordi deres indtægt ikke overstiger dagpengemaksimum.

Det bemærkes, at muligheden for, at selvstændigt erhvervsdrivende kunne blive til-

sluttet Barsel.dk på samme vilkår som de private arbejdsgivere blev drøftet i for-

bindelse med de politiske forhandlinger i 2012-13.

I modsætning til den udligning af udgifter til løn under barsel mellem private ar-

bejdsgivere i mande- og kvindedominerede brancher, som er selve formålet med

Barsel.dk, så vurderes der ikke at være det samme udligningshensyn mellem de en-

kelte selvstændige eller mellem de enkelte selvstændige og private arbejdsgivere.

Forslaget om at lade en barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende indgå i

Barsel.dk vil efter den målrettede afgrænsning medføre, at de private arbejdsgive-

re, der finansierer barselsudligning for lønmodtagere, ville finansiere en ufor-

holdsmæssig stor andel af udgifterne til barselsorlov for selvstændigt erhvervsdri-

vende, hvilket Beskæftigelsesministeriet ikke mener, er sagligt begrundet.

Dertil kommer, at det alene ville være de private arbejdsgivere i Barsel.dk, som vil

skulle finansiere udgifterne til selvstændigt erhvervsdrivendes barselsorlov, og ikke

private arbejdsgivere i decentrale barselsudligningsordninger. Dette er efter Be-

skæftigelsesministeriets vurdering heller ikke sagligt begrundet.

Endelig bemærker Beskæftigelsesministeriet, at de selvstændige, der i dag indgår i

Barsel.dk som følge af den valgte selskabsform, betragtes som lønmodtagere, og

ikke som selvstændigt erhvervsdrivende.

Økonomiske beregninger og forudsætninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at man skal have indtægt over dagpengemak-

simum for at kunne kvalificere sig til at få kompensation fra barselsudligningsord-

ningen. Det har hele tiden været en forudsætning i ordningen, da kompensationen

udgør forskellen mellem dagpengemaksimum og det kroneloft, som er ordningen

på ca. 167 kr. i timen.

L 88 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til beregningsanalyserne er det nyt, at beløbsgrænsen indgår som en må-

de at afgrænse persongruppen på, der skal bidrage til ordningen, jf. bemærknin-

gerne ovenfor om afgrænsningen af målgruppen.

Det er netop i målretningsmodellerne forsøgt at skabe en større overensstemmelse

mellem bidragsydere og potentielle modtagere fra ordningen. Derfor er der i mo-

delberegningerne introduceret en betingelse om indtægt over dagpengemaksimum

for at skulle bidrage til ordningen i målretningsmodellerne.

For så vidt angår karensperioden i den ene af modellerne, bemærkes, at der i den-

ne model er der introduceret et kriterium om, at man skal have bidraget til ordnin-

gen året før (en slags karensperiode), for at man skal kunne modtage fra ordnin-

gen.

Sammenlignes den eksisterende barselsudligningsordning for selvstændige med

Barsel.dk er det ikke rigtigt, at administrationsomkostningerne er forholdsvis høje.

I begge ordninger udgør udgifterne hertil årligt 50-60 kr. pr. person. Ved en mål-

rettet ordning, med langt færre omfattede, vil administrationsudgifterne derimod

være klart højere pr. person. En del af forklaringen er, at modtagerkredsen er lille

i sammenligning med fx Barsel.dk. Det er normalt, at mindre ordninger er relativt

dyrere at administrere end større ordninger pga. manglende stordriftsfordele

Ikrafttræden

For så vidt angår spørgsmålet om ikrafttræden er det Beskæftigelsesministeriets

vurdering, at et ikrafttrædelsestidspunkt på to måneder efter forventet vedtagelse,

er rimelig, og ikke vil kunne rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens §

73.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at der er tale om ordning med et for-

holdsvis begrænset omfang. På baggrund af oplysninger om, hvor mange der mod-

tog barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende i 2014 har ATP skønnet,

at der årligt ville være ca. 1.700 personer årligt, der ville modtage kompensation

fra ordningen, hvis ordningen fortsatte. Det er i gennemsnit ca. 140 personer om

måneden. Ordningens omfang taget i betragtning er der således også et hensyn at

tage til administrationsomkostningerne i afviklingsperioden.

For så vidt angår bestemmelsen om, at afbrydelse af orlov medfører, at retten til

yderligere kompensation fra barselsudligningsordningen bortfalder bemærkes, at

Beskæftigelsesministeriet ud fra en proportionalitetsbetragtning har ønsket at be-

grænse den periode, hvori ATP skal drifte et system til at administrere ordningen

efter, at Folketinget har vedtaget, at ordningen ophæves.

Hvis ikke retten til yderligere kompensation bortfalder ved afbrydelse af orlov, vil

de gældende udskydelsesregler i barselsloven indebære, at afviklingsperioden vil

kunne udstrækkes til 9 år efter lovens ikrafttrædelse.