Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 49 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 49 til L 87:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke retslige forhold der vil gøre sig gældende for den
enkelte person, hvis vedkommende har fået taget nogle værdier i bevaring, og disse gen-
stande efterfølgende skal tvangsrealiseres?
Svar:
Som det er anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 71, omfatter den
foreslåede regel om beslaglæggelse aktiver, som vil kunne tjene som grundlag for en
eventuel senere tvangsmæssig fuldbyrdelse af det offentliges betalingskrav efter udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 4.
Efter beslaglæggelsen vil det være Udlændingestyrelsen, som efter udlændingelovens § 42
a, stk. 4, træffer afgørelse om at pålægge en udlænding af betale udgifterne til underhold
mv. og i den forbindelse vil skulle beslutte, hvorvidt de beslaglagte aktiver skal søges
tvangsrealiseret.
Udlændingestyrelsens afgørelse om betaling efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, er
tillagt udpantningsret, jf. § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det betyder, at
det ikke er en forudsætning for styrelsens beslutning om at søge et aktiv tvangsrealiseret,
at Udlændingestyrelsen har opnået dom for sit krav, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2. Det er
restanceinddrivelsesmyndigheden hos SKAT, der inddriver kravene.
Det bemærkes, at for udlændinge, der umiddelbart efter indrejsen vælger at opgive deres
asylansøgning, eller som indgår en aftale om en afdragsordning for tilbagebetaling af af-
holdte udgifter til underhold mv., vil der være mulighed for tilbagelevering af beslaglagte
aktiver.
Dato: 17. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1986
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1