Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87
Offentligt
1589099_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 42 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 42 til L 87:
Det fremgår af lovforslaget, at personer under uddannelse ikke kan få deres uddannelse
talt med i beskæftigelseskravet. Ministeren bedes oplyse, om det også vil omfatte perso-
ner under uddannelse til en erhvervsfaglig uddannelse, som der er mangel på i samfun-
det? Det fremgår ligeledes af forslaget, at beløbet 270.000 kr. ikke er absolut, hvorfor
ministeren bedes oplyse, om det betyder, at der administrativt kan indføres en dispensa-
tionsadgang for at få en uddannelse talt med?
Svar:
Det indgår i lovforslaget, at uddannelse ikke fremover skal indgå i beregningen af beskæf-
tigelseskravet. Dette omfatter al uddannelse, uanset om der er tale om en lang videregå-
ende uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse m.v.
På den baggrund kan der heller ikke dispenseres fra det supplerende krav om, at udlæn-
dingen skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. de
sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne med-
deles, med den begrundelse, at udlændingen i denne periode har været under uddannel-
se.
At kravet ikke er absolut betyder, at kravet indgår som 1 ud af 4 supplerende betingelser,
hvor 2 af betingelserne skal opfyldes. Opfylder udlændingen derfor ikke indkomstkravet,
fordi vedkommende har været under uddannelse, kan udlændingen opfylde 2 af de øvrige
supplerende krav og således fortsat opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
17. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1986
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1