Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87 Bilag 1
Offentligt
1578594_0001.png
Lovforslag nr.
L 87
Folketinget 2015-16
Fremsat den 10. december 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om
tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1616 af
23. december 2013, § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014,
lov nr. 153 af 18. februar 2015, § 2 i lov nr. 176 af 24.
februar 2015, lov nr. 271 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 685
af 27. maj 2015 og senest ved lov nr. 1273 af 20. november
2015, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering
og Integration«.
2.
I
§ 2 a, stk. 5, § 9 f, stk. 4, 2. pkt., § 28, stk. 7, § 30, stk. 2,
2. pkt., § 41, § 42, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 44, stk. 1,
og
§
47 a, stk. 1,
ændres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-,
integrations- og boligministeren«.
3.
I
§ 4 e, stk. 3,
ændres »Ministeren« til: »Udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren«.
4.
§ 8, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholds-
tilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde
taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for
at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, her-
under deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold,
arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motiva-
tion.«
5.
§ 8, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
6.
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d,
affattes således:
»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de
sidste tre år, eller«.
7.
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d,
affattes således:
»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de
sidste tre år, eller«.
8.
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra d,
affattes således:
»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de
sidste tre år, eller«.
9.
I
§ 9, stk. 13,
ændres »§ 11, stk. 10 og 11 eller 14« til: »§
11, stk. 12 og 13 eller 16«, og »og 15« udgår.
10.
I
§ 9, stk. 14,
ændres »§ 11, stk. 11« til: »§ 11, stk. 13«.
11.
I
§ 9 a, stk. 17, nr. 1,
ændres »§ 9 h, stk. 2« til: »§ 9 h,
stk. 1«.
12.
I
§ 9 c, stk. 4, § 47, stk. 2, 4. pkt., § 48, 5., 7.
og
8. pkt., §
56 a, stk. 1, 3.
og
4. pkt.,
og
§ 56 a, stk. 11, 1. pkt.,
ændres
»justitsministeren« til: »udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren«.
13.
I
§ 9 g, stk. 4,
ændres »Beskæftigelsesministeren« til:
»Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og »§ 9 a
og §§ 9 i-9 n og 9 p« ændres til: »§§ 9 a, 9 f, 9 i-9 n og 9 p«.
14.
§ 9 g, stk. 5,
ophæves.
15.
§ 9 h, stk. 1
og
2,
affattes således:
»Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af an-
søgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgi-
velse af ansøgning om
1)
opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
2)
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af fa-
miliemæssig tilknytning til en herboende person,
3)
opholdstilladelse efter § 9 f,
4)
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13,
CG000096
Udlændinge-, Integrations-, og Boligmin., j.nr. 2015-1767
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0002.png
2
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1,
opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt.,
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,
opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1,
forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 1 og 2,
forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 3,
forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 4-9,
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11,
dispensation for bortfald efter § 17, stk. 3, hvis udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1,
15) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmel-
ser, der er nævnt i nr. 1-9, og
16) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9 b eller § 9
c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholds-
tilladelse efter §§ 7 eller 9 e.
Stk. 2.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter og regulerer gebyrerne efter stk. 1, jf. stk. 4.«
24.
I
§ 9 h, stk. 14, § 9 k, stk. 4, § 9 m, stk. 4,
og
§ 9 n, stk. 4,
ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren«.
25.
§ 9 h, stk. 15,
ophæves.
26.
I
§ 11, stk. 3, nr. 1,
ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog
stk. 7«, og »5 år« ændres til: »6 år, jf. dog stk. 5 og 6,«.
27.
I
§ 11, stk. 3, nr. 2,
ændres »mindst 1 år og 6 måneders
fængsel« til: »mindst 1 års fængsel«.
28.
I
§ 11, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »kapitel 12 eller 13«:
»eller §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§
244-246«.
29.
I
§ 11, stk. 3, nr. 7,
ændres »Prøve i Dansk 1« til: »Prøve
i Dansk 2«.
30.
I
§ 11, stk. 3, nr. 8,
udgår »under uddannelse eller«, »be-
skæftigelse« ændres til: »fuldtidsbeskæftigelse«, »stk. 5 og
6« ændres til: »stk. 8«, og »3 år inden for de sidste 5 år« æn-
dres til: »2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år«.
31.
I
§ 11, stk. 3, nr. 9,
udgår »eller være under uddannel-
se«.
32.
I
§ 11
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er
endvidere betinget af, at udlændingen opfylder 2 af følgende
betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf.
integrationslovens § 41 b, eller har udvist aktivt med-
borgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse
i bestyrelser, organisationer m.v.
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse el-
ler udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i
mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud
for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst
på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for
det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-
niveau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk.
1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Stk. 5.
Medmindre der er grundlag for at inddrage op-
holdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år,
der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne
periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p,
hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2-9, og
betingelserne i stk. 4. Stk. 3, nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til
en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har
16.
I
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »stk. 1, nr. 4-9
og 12-14«, »styrelsens« ændres til: »Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integrations«, og efter 1. pkt. indsættes:
»Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 1-3 og 10-11,
fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Ud-
lændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af
gebyrerne efter stk. 1, nr. 15 og 16, fastsættes således, at de
svarer til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger
om tidsubegrænset opholdstilladelse.«
17.
I
§ 9 h, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1
eller 3«.
18.
§ 9 h, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvi-
ses på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9,
stk. 21, § 9 a, stk. 4-6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4,
§ 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, §
47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal ge-
byret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.«
19.
I
§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og
3«, og »jf. stk. 2« ændres til: »jf. stk. 1«.
20.
§ 9 h, stk. 8, 4. pkt.,
ophæves.
21.
I
§ 9 h, stk. 13, 1. pkt.,
udgår »1,« og »og stk. 8, 4. pkt.«.
22.
I
§ 9 h, stk. 13, 2. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1,
nr. 4-9 og 12-14, og stk. 3«, og efter 2. pkt. indsættes:
»Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 10-11 og 15-16, regu-
leres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter sats-
reguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
23.
I
§ 9 h, stk. 14,
ændres »stk. 2 og 3« tre steder til: »stk. 1
og 3«, og »stk. 8 og 11« ændres til: »stk. 7, 8 og 11«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0003.png
3
fået tildelt førtidspension, er betinget af, at udlændingen op-
fylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, og en af betingelserne i
stk. 4, nr. 1 eller 4. Opfylder udlændingen betingelserne i
stk. 3, nr. 2-7, og betingelserne i både stk. 4, nr. 1 og 4, kan
udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når
udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 4 år.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
33.
I
§ 11, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres », om en udlæn-
ding lovligt har boet her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr.
1« til: »den periode, hvor udlændingen har boet lovligt her i
landet, jf. stk. 3, nr. 1, og stk. 5«.
34.
I
§ 11, stk. 4, nr. 3,
der bliver stk. 7, nr. 3, ændres »stk.
5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3« til: »stk. 8, nr. 4«.
35.
I
§ 11, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres »3 år inden for de
seneste 5 år« til: »2 år og 6 måneder inden for de seneste 3
år«.
36.
§ 11, stk. 5, nr. 2,
der bliver stk. 8, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
37.
I
§ 11, stk. 5, nr. 4,
der bliver stk. 8, nr. 3, ændres »nr.
3« til: »nr. 2«.
38.
§ 11, stk. 6,
der bliver stk. 9, ophæves.
Stk. 7-14 bliver herefter stk. 9-16.
39.
I
§ 11, stk. 10,
der bliver stk. 12, ændres »jf. dog stk. 14«
til: »jf. dog stk. 16«.
40.
I
§ 11, stk. 11,
der bliver stk. 13, indsættes efter »stk. 3,
nr. 1, 5, 6, 8 og 9,«: »og stk. 4, nr. 1-4,«.
41.
I
§ 11, stk. 12,
der bliver stk. 14, ændres »de sidste 5 år«
til: »de sidste 3 år«, »3 år« ændres til: »2 år og 6 måneder«,
og efter 1. pkt. indsættes:
»Tilsvarende gælder for en udlænding, der har modtaget
eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. i en pe-
riode på 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder, jf. stk. 4,
nr. 2.«
42.
I
§ 11, stk. 14,
der bliver stk. 16, indsættes efter »stk. 3,
nr. 4-9,«: »eller stk. 4, nr. 1-4,«.
43.
§ 11, stk. 15,
ophæves.
Stk. 16 bliver herefter stk. 17.
44.
I
§ 11 a, stk. 1,
ændres »3 år« til: »4 år og 6 måneder«.
45.
I
§ 11 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »8 år« til: »12 år«.
46.
I
§ 11 a, stk. 2, nr. 2,
ændres »1 år og 6 måneder« til: »1
år«, og »12 år« ændres til: »18 år«.
47.
I
§ 11 a, stk. 4, nr. 1,
ændres »4 år« til: »6 år«, og »6 år«
ændres til: »9 år«.
48.
I
§ 11 a, stk. 4, nr. 2,
ændres »8 år« til: »12 år«, og »10
år« ændres til: »15 år«.
49.
I
§ 11 a, stk. 4, nr. 3,
ændres »20 år« til: »30 år«.
50.
I
§ 11 a, stk. 6,
ændres »2 år« til: »3 år«.
51.
I
§ 11 b
ændres »10 år« til: »15 år«, og »15 år« ændres
til: »22 år og 6 måneder«.
52.
I
§ 12, stk. 1,
og
§ 44, stk. 3,
ændres »Justitsministeren«
til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og »§§
7-9 og 9 b-9 f« ændres til: »§§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p«.
53.
§ 12, stk. 2,
og
§ 44, stk. 4,
ophæves.
54.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »Beskæftigelsesministeren« til:
»Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og », jf.
dog stk. 3« udgår.
55.
§ 15, stk. 3,
ophæves.
56.
I
§ 19, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
»Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
skal det tillægges betydelig vægt, at udlændingen ved frivil-
ligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer for-
følgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning for, at
de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer
forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.«
57.
I
§ 27, stk. 1,
indsættes efter »§ 11, stk. 3, nr. 1,«: »§ 11,
stk. 5,«.
58.
I
§ 27 a
ændres »Justitsministeriets« til: »Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets«, og »Justitsministeriet«
ændres til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et«.
59.
I
§ 30, stk. 4, § 44 a, stk. 5, § 45 a, stk. 1
og
2,
og
§ 45 c,
stk. 1,
ændres »Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet«
til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.
60.
I
§ 34, stk. 2, nr. 4,
ændres »stk. 9, 2. pkt.,« til: »stk. 8,
2. pkt.,«.
61.
I
§ 34 a, stk. 1
og
stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 42 a, stk. 9,«
til: »§ 42 a, stk. 8,«.
62.
I
§ 34 a, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 10,« til: »§ 42 a, stk.
9,«.
63.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 9, 2. pkt.,« til: »stk. 8,
2. pkt.,«.
64.
I
§ 36, stk. 6,
ændres »stk. 9, 2. pkt., og stk. 12« til: »stk.
8, 2. pkt., og stk. 11«.
65.
I
§ 37 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »justitsministeren, be-
skæftigelsesministeren« til: »udlændinge-, integrations- og
boligministeren«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0004.png
4
66.
I
§ 38, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »justitsministeren« til: »ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren«.
67.
I
§ 38, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 7, 2. pkt.,
og
stk. 9,
æn-
dres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og
boligministeren«.
68.
I
§ 39, stk. 1,
ændres »justitsministerens« til: »udlændin-
ge-, integrations- og boligministerens«.
69.
I
§ 39, stk. 2, 1.
og
2. pkt., stk. 3, 3.
og
4. pkt., stk. 4, 2.
pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt.,
ændres »Justitsministeren« til: »Ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren«.
70.
I
§ 40, stk. 4,
udgår »eller i tilknytning til«.
71.
I
§ 40, stk. 9,
indsættes efter 1. pkt.:
»Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til dækning af
de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring.
Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelo-
vens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse.«
72.
I
§ 40 a, stk. 2, nr. 6,
ændres »stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til:
»stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.
73.
I
§ 40 d
ændres »Justitsministeriets« til: »Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets«.
74.
§ 42 a, stk. 4, 1. pkt.,
ophæves.
75.
I
§ 42 a, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår
»endvidere« og »eller i tilknytning til«.
76.
I
§ 42 a, stk. 4,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Der kan pålægges betalingspligt efter 1. pkt. for perio-
den til og med udgangen af den første hele måned efter tids-
punktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. inte-
grationslovens § 10, stk. 1. Der kan endvidere pålægges be-
talingspligt efter 1. pkt., indtil en udlænding, der efter reg-
lerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her
i landet, udrejser eller udsendes.«
77.
§ 42 a, stk. 8,
ophæves.
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 8-14.
78.
I
§ 42 a, stk. 10,
som bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til:
»stk. 8«.
79.
I
§ 42 a, stk. 11, nr. 3,
som bliver stk. 10, nr. 3, ændres
»stk. 9, 1. pkt.,« til: »stk. 8, 1. pkt.,«.
80.
I
§ 42 a, stk. 13,
som bliver stk. 12, ændres »stk. 11 eller
12« til: »stk. 10 eller 11«.
81.
I
§ 42 a, stk. 15, 1. pkt.,
som bliver stk. 14, 1. pkt., æn-
dres »stk. 11 og 12« til: »stk. 10 og 11«.
82.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 1,
ændres »32,23« til: »39,05«.
83.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 2,
ændres »40,71« til: »49,32«.
84.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »40,71« til: »49,32«.
85.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 4,
ændres »40,71« til: »49,32«.
86.
I
§ 42 b, stk. 4,
ændres »64,46« til: »78,09«, og »23,75«
ændres til: »28,78«.
87.
I
§ 42 b, stk. 5,
ændres »47,50« til: »57,55«, og »6,79«
ændres til: »8,23«.
88.
I
§ 42 b, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »33,93« til: »41,11«.
89.
I
§ 42 b, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »23,75« til: »28,78«, og
i
stk. 10, 2. pkt.,
ændres »6,79« til: »8,23«.
90.
I
§ 42 b, stk. 12, 3. pkt.,
ændres »40,71« til: »49,32«.
91.
I
§ 42 b, stk. 17,
ændres »2003-beløb« til: »2016-beløb«,
og »2004« ændres til: »2017«.
92.
I
§ 42 l, stk. 1,
udgår »eller få tilbud om en selvstændig
bolig i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af § 42
a, stk. 5«.
93.
I
§ 42 l, stk. 4, 1.
og
3. pkt.,
udgår »eller indkvartering i
selvstændig bolig«.
94.
I
§ 44 a, stk. 8,
ændres »Justitsministeren og beskæfti-
gelsesministeren kan i forening efter aftale med økonomi-
og indenrigsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og
boligministeren kan efter aftale med social- og indenrigsmi-
nisteren«.
95.
To steder i
§ 44 a, stk. 9,
indsættes efter »Udlændinge-
styrelsen«: », Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration«.
96.
I
§ 45
og
§ 47, stk. 2, 2. pkt.
ændres »justitsministeren
eller beskæftigelsesministeren« til: »udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren«.
97.
I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 9 h, stk. 8, 1.
pkt.,«: »jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-9 og nr. 12-14, og § 9 h, stk.
3,«.
98.
I
§ 46, stk. 4,
ændres »Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering
og Integration eller Udlændingestyrelsen«, og »stk. 2 og 3«
ændres til: »stk. 1 og 3«.
99.
§ 46, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
100.
I
§ 46, stk. 6
og
7,
der bliver stk. 5 og 6, ændres »§ 11,
stk. 3-7, 10, 12 og 14« til: »§ 11, stk. 3-9, 12, 14 og 16«.
101.
I
§ 46 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt.« til:
»§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.«, »§ 11, stk. 8« ændres til: »§ 11, stk.
10«, og »§ 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,« ændres til: »§ 42 a,
stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0005.png
5
102.
I
§ 46 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1
og 3«.
103.
I
§ 46 a, stk. 5,
ændres »Justitsministeren« til: »Udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren«, og efter »§ 46,
stk. 1« indsættes: », og Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integrations behandling af de sager, der er omfattet
af stk. 2 og § 46, stk. 2«.
104.
§ 46 a, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
105.
I
§ 46 b
ændres », beskæftigelsesministeren og justits-
ministeren« til: »og udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren«.
106.
I
§ 46 g, stk. 1
og
2,
ændres »Justitsministeriet« til:
»Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.
107.
I
§ 47, stk. 2,
ændres »justitsministeren og udenrigsmi-
nisteren samt mellem beskæftigelsesministeren og udenrigs-
ministeren« til: »udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren og udenrigsministeren«, og
3. pkt.
ophæves.
108.
I
§ 47, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 47 a, stk. 2,
ændres »Justits-
ministeren og beskæftigelsesministeren kan hver for sig« til:
»Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan«.
109.
I
§ 48, 3. pkt.,
indsættes efter »genstande«: »og aktiver,
der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt.,
nævnte udgifter,«.
110.
I
§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet«.
111.
I
§ 52 a, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »der gør tjeneste i Ju-
stitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra justitsministe-
ren, og de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesmi-
nisteriet, beskikkes efter indstilling fra beskæftigelsesmini-
steren« til: »der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet, beskikkes efter indstilling fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren«.
112.
I
§ 52 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »Justitsministeriet, hvis
klagen hører under Justitsministeriets område, eller et med-
lem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen
hører under Beskæftigelsesministeriets område« til: »Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.
113.
I
§ 52 a, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »Justitsministeriet eller i
Beskæftigelsesministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet«.
114.
§ 52 a, stk. 7, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
115.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til:
»§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2
Stk. 2.
§ 1, nr. 11, 15-23, 25, 97-99, 101 og 102, træder i
kraft den 1. marts 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 9, 26-51 og 57, finder ikke anvendelse for
ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgi-
ves før lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
§ 1, nr. 11, 15-23, 25, 97-99, 101 og 102, finder
ikke anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovens
ikrafttræden, klager over afslag, der vedrører en ansøgning,
som indgives før lovens ikrafttræden, og ansøgninger om
genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives før
lovens ikrafttræden, jf. stk. 2. For sådanne ansøgninger og
klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
§ 1, nr. 56, gælder alene for udlændinge, der efter
lovens ikrafttræden rejser til det land, hvor den myndighed,
der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 og §
8, stk. 1 og 2, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4.
Stk. 6.
§ 1, nr. 70, 75, 77, 92 og 93, finder ikke anvendel-
se i tilfælde, hvor der forud for lovens ikrafttræden er med-
delt tilladelse efter den hidtil gældende bestemmelse i ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 8, eller hvor der er meddelt tilla-
delse til selvstændig bolig for familier med børn efter den
hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 l. For
sådanne tilladelser finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Stk. 7.
§ 1, nr. 82-88 og 90, finder anvendelse på udbeta-
ling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger førstkom-
mende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3.
pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden. § 1,
nr. 89, finder anvendelse på udbetaling af tillægsydelse fra
første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for bereg-
ning af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræ-
den.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0006.png
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund og formål
1.3. Hovedlinjerne i lovforslaget
2. Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus
2.1. Gældende ret
2.1.1.Midlertidig beskyttelse for visse udlændinge
2.1.2.Familiesammenføring
2.1.2.1. Udlændingelovens § 9
2.1.2.2. Udlændingelovens § 9 c
2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.1.Forslag om udskydelse af retten til familiesammenføring
2.2.2.Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.2.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
2.2.2.2. FN’s Børnekonvention
2.3. Senere revision af reglerne
3. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
3.1. Forslag til skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse
3.1.1.Gældende ret
3.1.2.Ministeriets overvejelser
3.2.Et nyt opholdskrav
3.2.1.Gældende ret
3.2.2.Forslag til ændring
3.3.Kriminalitet
3.3.1.Gældende ret
3.3.2.Forslag til ændring
3.3.2.1. Et skærpet vandelskrav
3.3.2.2. Forlængelse af karenstiderne
3.4.Danskkundskaber
3.4.1.Gældende ret
3.4.2.Forslag til ændring
3.5.Et skærpet beskæftigelseskrav
3.5.1.Gældende ret
3.5.2.Forslag til ændring
3.5.2.1. Ordinær fuldtidsbeskæftigelse
3.6.Supplerende integrationsrelevante betingelser
3.6.1.Betingelser om medborgerskab
3.6.1.1. Medborgerskabsprøve
3.6.1.2. Aktivt medborgerskab
3.6.2.Beskæftigelse i mindst 4 år
3.6.3.Skattepligtig indkomst på 270.000 kr.
3.6.4.Danskkundskaber
3.6.5.Særregel for udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension
3.7. Ophævelse af den særligt lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for flygtninge m.fl.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0007.png
7
3.7.1.Gældende ret
3.7.2.Forslag til ændring
3.8.Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
4. Skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
4.1.Gældende ret
4.1.1.Meddelelse af opholdstilladelse
4.1.2.Rejsepåtegning i rejsedokumenter for flygtninge (konventionspas) og fremmedpas
4.1.3.Inddragelse af opholdstilladelser på grund af ferie eller andet korterevarende ophold i det land, hvor
den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse
4.1.4.Danmarks internationale forpligtelser
4.2.Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
5. Indførelse af gebyrer på familiesammenføringsområdet og for tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge
m.fl.
5.1.Gældende ret
5.2.Forslag om gebyr for at ansøge om familiesammenføring og indgivelse af ansøgninger om tidsubegrænset
opholdstilladelse for flygtninge m.fl.
5.3.Forslag om gebyr for klager og anmodninger om genoptagelse
5.4.Forslag om ensartet administration ved forkert eller manglende indbetaling af gebyr
5.5.Danmarks internationale forpligtelser
5.5.1.Flygtningekonventionen
5.5.2.Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
5.6.Danmarks forpligtelser efter EU-retten
5.7.Udformning af gebyrordningen
5.7.1.Administrativ fastsættelse af gebyr for at indgive ansøgning
5.7.2.Omkostningsbestemt fastsættelse af gebyr for at indgive ansøgning
5.7.3.Ikke-omkostningsbestemte gebyrer mv.
5.7.4.Indbetaling og tilbagebetaling af gebyr
6. Inddragelse af asylansøgeres midler og øget egenbetaling
6.1.Gældende ret
6.2.Ministeriets overvejelser og forslag til ændringer
6.2.1.Inddragelse af asylansøgeres midler
6.2.2.Øget egenbetaling
7. Nedsættelse af ydelser på asylområdet
7.1.Gældende ret
7.2.Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
8. Afskaffelse af asylansøgeres adgang til at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for asyl-
centre
8.1.Gældende ret
8.1.1.Privat indkvartering og tilbud om selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter
8.1.2.Tilbud om særlige boliger til børnefamilier
8.2.Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
9. Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge
9.1.Gældende ret
9.1.1.Nærmere om udlændingelovens § 8, stk. 4
9.2.Ministeriets overvejelser og forslaget til ændring
9.3.Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
10. Forslag til ændringer som følge af oprettelsen af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
11. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
12. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
13. De administrative konsekvenser for borgerne
14. De miljømæssige konsekvenser
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0008.png
8
15. Forholdet til EU-retten
16. Hørte myndigheder og organisationer mv.
17. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Med lovforslaget foreslås følgende ændringer af udlændin-
geloven:
– Adgangen til familiesammenføring til udlændinge med
midlertidig beskyttelse udskydes.
– Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
skærpes.
– Reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
mv. strammes.
– Der skal betales gebyr ved indgivelse af ansøgninger om
bl.a. familiesammenføring og for ansøgninger om tidsu-
begrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl.
– Den øvre tidsgrænse for, hvor længe en asylansøger kan
pålægges at betale for sit eget og sin families underhold
mv. forlænges.
– De økonomiske ydelser til asylansøgere nedsættes med
10 pct.
– Politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylan-
søgerens bagage med henblik på at sikre penge og vær-
digenstande til dækning af udgifterne til den pågælden-
des underhold.
– Udlændingemyndighederne kan tage penge og værdi-
genstande til dækning af senere udgifter til asylansøge-
rens underhold i bevaring.
– Asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selv-
stændige og særlige boliger uden for centrene afskaffes.
– Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres.
1.2. Lovforslagets baggrund og formål
Der kommer mange flygtninge til Europa. Det presser alle
lande, også Danmark. Og presset stiger dag for dag. Vi påta-
ger os et fælles ansvar, men efter regeringens opfattelse skal
vi ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængs-
kraften i vores eget land. For antallet af nytilkomne flygtnin-
ge har betydning for, om integrationen efterfølgende kan
lykkes. Det er nødvendigt at sikre den rigtige balance, så vi
kan bevare et godt og trygt samfund.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren fremsatte
derfor den 18. november 2015 forslag nr. L 62 til lov om
ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og
migrantsituationen). Forslaget, som Folketinget hastebe-
handlede, blev vedtaget den 20. november 2015 og trådte i
kraft den 22. november 2015. Med lovændringen – lov nr.
1273 af 20. november 2015 – fik myndighederne en række
nye redskaber, der skal styrke mulighederne for at håndtere
en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrej-
ser og opholder sig i Danmark, og sikre opretholdelsen af ro
og orden. Lovforslaget bygger på
Aftale om en ny, stram og
konsekvent udlændingepolitik
indgået den mellem regerin-
gen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti. Aftalen er tilgængelig på
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmesi-
de, www.uibm.dk.
Med lov nr. 1273 af 20. november 2015 blev der således
indført mulighed for at fravige planlovgivningen mv. i særli-
ge tilfælde i forhold til asylindkvartering mv. og at øge ad-
gangen til at frihedsberøve afviste asylansøgere mv. Der
blev samtidigt indført kortere udrejsefrister, skærpet kontrol
med udlændinge i udrejsecentre og en mere konsekvent brug
af melde- og opholdspligt. Endelig skabte lovændringen
bl.a. mulighed for i særlige tilfælde at suspendere den auto-
matiske domstolsprøvelse af frihedsberøvede udlændinge
inden for tre døgn.
Som varslet i lovforslag nr. L 62 af 18. november 2015 er
der dog behov for yderligere tiltag på området.
Den 4. december 2015 fremsatte udlændinge-, integrations-
og boligministeren forslag nr. L 74 til lov om ændring af ud-
lændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midler-
tidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser). Forslaget,
som hastebehandles i Folketinget, giver mulighed for at
iværksætte et transportøransvar ved rejser til Danmark fra et
andet Schengenland, hvis Danmark indfører midlertidig
grænsekontrol.
Der er imidlertid behov for at gøre mere. Regeringen har
længe ment, at vilkårene på asylområdet betyder noget for,
hvor attraktivt det er at søge til Danmark. Derfor indførte re-
geringen – som noget af det allerførste – med virkning fra 1.
september 2015 en ny og lavere integrationsydelse, som
med aftale om finanslov for 2016 bliver udbredt til en større
målgruppe.
Regeringen vil med nærværende lovforslag stramme yderli-
gere for asylvilkårene og adgangen til Danmark, så det bli-
ver markant mindre attraktivt at søge til Danmark.
Lovforslaget bygger på regeringens asylpakke, fremlagt den
13. november 2015, hvori regeringen bl.a. foreslog 15 æn-
dringer af vilkårene på asylområdet.
Regeringen vil i tillæg hertil tage en række initiativer, der
ikke skal gennemgøres ved ændring af udlændingeloven,
men som kan gennemføres ved ændringer af administrative
forskrifter el.lign. Det drejer sig om begrænsning af varighe-
den af opholdstilladelser til flygtninge, afskaffelse af den
ekstraordinære asylrådgivning og afskaffelse af statens beta-
ling for transport til Danmark af familiesammenførte til
flygtninge her i landet.
Reglerne i udlændingebekendtgørelsen om varigheden af
opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1
(konventionsstatus), og § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), vil
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0009.png
9
blive ændret, således at udlændinge med konventionsstatus
meddeles opholdstilladelse i 2 år med mulighed for forlæn-
gelse med 2 år, og udlændinge med beskyttelsesstatus med-
deles opholdstilladelse i 1 år med mulighed for forlængelse
med 2 år.
1.3. Hovedlinjerne i lovforslaget
Med lovforslaget fremsættes forslag til en række konkrete
stramninger af vilkårene på asyl- og udlændingeområdet.
Med forslaget udskydes adgangen til familiesammenføring
til udlændinge med midlertidig beskyttelse efter udlændin-
gelovens § 7, stk. 3, således at den gældende periode på 1 år
forlænges til 3 år. Det betyder, at udlændinge med midlerti-
dig beskyttelsesstatus ikke har ret til familiesammenføring
inden for de første 3 år, medmindre særlige grunde taler der-
for. Der henvises til afsnit 2.
Desuden forslås det, at adgangen til at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse skærpes på følgende måde: Den tidsmæssi-
ge betingelse skærpes til som udgangspunkt 6 års lovligt op-
hold for alle udlændinge, der endvidere skal opfylde en ræk-
ke skærpede, grundlæggende betingelser. Det drejer sig om
vandelskravet og om krav til danskkundskaber og beskæfti-
gelse. Herudover skal alle udlændinge opfylde yderligere 2
ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser for at
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis de grundlæg-
gende betingelser og alle 4 supplerende integrationsrelevan-
te betingelser er opfyldt, kan udlændingen opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse allerede efter 4 år. Den særligt
lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for
flygtninge m.fl. afskaffes. Der henvises til afsnit 3.
Det foreslås også, at der indføres hjemmel til, at politiet kan
visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage
med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dæk-
ning af udgifterne til den pågældendes underhold mv. I til-
knytning hertil indebærer lovforslaget, at udlændingemyn-
dighederne får mulighed for at tage visse aktiver, der kan
anvendes til dækning af de nævnte udgifter, i bevaring med
henblik på at have mulighed for at tvangsrealisere disse til
dækning af udgifter til underhold mv.
Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, hvis udlæn-
dinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
eller § 8 (asyl), rejser på ferie eller andet korterevarende op-
hold i hjemlandet, når de har oplyst over for de danske myn-
digheder, at de risikerer forfølgelse i det pågældende land.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en ændring af ud-
lændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, således at udlændinge-
myndighederne ved afgørelser om inddragelse af opholdstil-
ladelse skal tillægge det betydelig vægt, at udlændingen ved
frivilligt at rejse til hjemlandet, selv har skabt en formod-
ning for, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen,
har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke læn-
gere risikerer forfølgelse. Hermed indføres en bevisbyrdere-
gel, hvorefter det er op til udlændingen at afkræfte for-
modningen for, at de forhold, der begrundede opholdstilla-
delsen, ikke længere er til stede. Der henvises til afsnit 4.
Det foreslås ligeledes at genindføre gebyrer på familiesam-
menføringsområdet. Forslaget indebærer, at ansøgninger om
familiesammenføring normalt skal afvises, hvis gebyret ikke
er betalt. Det samme gælder klager mv. over afgørelser om
afslag på familiesammenføring. Som noget helt nyt foreslås
det, at der også indføres gebyr for at indgive ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse for flygtninge m.fl., herun-
der personer med humanitær opholdstilladelse. Ansøgningen
skal normalt afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt
Der henvises til afsnit 5.
Med forslaget forlænges endvidere den periode, hvor asyl-
ansøgere, der har tilstrækkelige midler hertil, kan pålægges
at dække udgifterne til deres og deres families underhold
mv. Den gældende tidsgrænse på 3 måneder foreslås ændret,
således at en asylansøger fremover kan pålægges at dække
udgifterne frem til boligplacering i en kommune eller – ved
afslag på asyl – frem til udrejse eller udsendelse af landet.
Der henvises til afsnit 6.
Lovforslaget indebærer desuden, at størrelsen af de kontante
ydelser, der udbetales til asylansøgere (grundydelsen, til-
lægsydelsen og forsørgerydelsen), nedsættes med 10 pct. i
forhold til de takster, der ellers ville gælde for 2016. Der
henvises til afsnit 7.
Forslaget indebærer også, at asylansøgeres adgang til at bli-
ve indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for
asylcentrene afskaffes. Der henvises til afsnit 8.
Med lovforslaget ændres endvidere kriterierne for udvælgel-
se af kvoteflygtninge, således at der indføres et kriterium om
integrationspotentiale svarende til det, som VK-regeringen
indførte i 2005. Der henvises til afsnit 9.
Endelig indeholder lovforslaget en række forslag som følge
af, at det ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev be-
sluttet at oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisterium og overføre ressortansvaret for sager vedrørende
bl.a. udlændingeområdet til det nye ministerium. Der henvi-
ses til afsnit 10.
2. Udskydelse af retten til familiesammenføring for per-
soner med midlertidig beskyttelsesstatus
2.1. Gældende ret
2.1.1. Midlertidig beskyttelsesstatus
Der kan alene meddeles opholdstilladelse til en asylansøger,
hvis kravet på beskyttelse følger af Danmarks internationale
forpligtelser.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse til udlændinge, der risikerer forfølgelse af
de i flygtningekonventionen nævnte grunde (konventions-
status).
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0010.png
10
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse til en udlænding, der ved en tilbagevenden
til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf (beskyttelsesstatus på grund af individuelle om-
stændigheder). Udlændingelovens § 7, stk. 2, omfatter ud-
lændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen,
men som har krav på beskyttelse efter andre internationale
konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Efter udlændingelovens 7, stk. 3, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en
udlænding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risike-
rer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umennes-
kelig eller nedværdigende behandling eller straf på bag-
grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af
vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig
beskyttelsesstatus).
En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,
meddeles tidsbegrænset med en varighed på 1 år og kan her-
efter forlænges med 2 år ad gangen, jf. § 16, stk. 1, 4. pkt., i
bekendtgørelse nr. 375 af 20. marts 2015 med senere æn-
dringer om udlændinges adgang her til landet (udlændinge-
bekendtgørelsen), hvis udlændingen fortsat har behov for
beskyttelse.
I forbindelse med forlængelse af en midlertidig opholdstilla-
delse efter § 7, stk. 3, anvendes en procedure, hvor Udlæn-
dingestyrelsen ved opholdstilladelsens udløb af egen drift
(ex officio) meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er
til stede. Det vil således ikke være nødvendigt, at udlændin-
gen selv indgiver en ansøgning om ny midlertidig opholds-
tilladelse.
2.1.2. Familiesammenføring til personer med midlertidig
beskyttelsesstatus
2.1.2.1. Udlændingelovens § 9
Udlændingelovens § 9 indeholder regler om og betingelser
for familiesammenføring med ægtefæller og samlevere, hvis
begge parter er over 24 år, og den herboende er
1) dansk statsborger,
2) nordisk statsborger,
3) en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
4) en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3, i mere end det sidste år, el-
ler
5) en udlænding, som har haft tidsubegrænset opholdstil-
ladelse i mere end de sidste 3 år.
Udlændingelovens § 9 indeholder endvidere regler om og
betingelser for familiesammenføring med børn under 15 år,
herunder adoptivbørn mv., hvis den herboende er
1) dansk statsborger,
2) nordisk statsborger,
3) en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
4)
5)
en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3, i mere end det sidste år, el-
ler
en udlænding, som har haft tidsubegrænset opholdstil-
ladelse i mere end de sidste 3 år.
Udlændingelovens § 9 regulerer ikke spørgsmålet om fami-
liesammenføring i andre situationer end de nævnte. Spørgs-
mål om familiesammenføring i forhold til f.eks. den herbo-
endes forældre eller børn, som er 15 år eller derover, regule-
res således ikke af udlændingelovens § 9, ligesom bestem-
melsen heller ikke regulerer spørgsmålet om familiesam-
menføring, hvis den herboende udlænding har opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og opholdstilladel-
sen (endnu) ikke er blevet forlænget efter et års ophold i
Danmark. En ansøgning om familiesammenføring skal i de
nævnte tilfælde i stedet behandles efter udlændingelovens §
9 c, stk. 1, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 2.1.2.2.
Udlændingelovens § 9, stk. 2-20, indeholder en række betin-
gelser for familiesammenføring. For ægtefællesammenfø-
ring gælder eksempelvis, at den herboende ikke må have
modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i 3 år forud
for afgørelsen om ægtefællesammenføring, jf. udlændingel-
ovens § 9, stk. 5.
Betingelserne efter bestemmelsens stk. 2-20 kan generelt
fraviges, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger
det.
Udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, vil som oftest have krav på familiesam-
menføring med ægtefælle og børn i Danmark på baggrund
af Danmarks internationale forpligtelser, idet familielivet
altovervejende ikke vil kunne udøves i et fælles hjemland på
grund af asylrelevant forfølgelse, jf. dog nedenfor under pkt.
2.1.2.2 vedrørende udlændinge, der har opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 7, stk. 3.
2.1.2.2 Udlændingelovens § 9 c
Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til bar-
nets tarv, taler derfor.
Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. be-
mærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag nr. 152 af 28. febru-
ar 2002 (FT 2001-02 (2. samling) tillæg A sp. 4016), at ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det
som følge af Danmarks internationale forpligtigelser, herun-
der særligt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention, er nødvendigt at tillade familiesammenføring,
og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendel-
se.
Ansøgninger om familiesammenføring til familiemedlem-
mer, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, skal såle-
des behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0011.png
11
Det kan f.eks. som nævnt være en ægtefælle, som ikke er
fyldt 24 år, eller forældre eller søskende, der ansøger om fa-
miliesammenføring med et herboende barn – ligesom en an-
søgning fra en mindreårig, som er over 15 år, skal behandles
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis en udlæn-
ding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), før opholdstilladelsen
eventuelt forlænges efter et års ophold i Danmark, efter
Danmarks internationale forpligtelser har krav på familie-
sammenføring. Dette gælder uanset, hvilken familiemæssig
tilknytning der er tale om, idet ægtefæller, samlevere og
børn mv. som nævnt ikke kan meddeles opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9, før den herboendes opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er blevet forlænget
efter 1 års ophold i Danmark.
Udlændingemyndighederne er forpligtet til at efterleve Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, ved behandlingen
af de enkelte sager og skal således i hver enkelt sag foretage
en konkret og individuel vurdering, hvor relevant praksis fra
navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ind-
drages. Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages
en konkret vurdering af, om der er krav på familiesammen-
føring, idet der vil kunne være særlige situationer, hvor hen-
synet til familiens enhed tilsiger, at der skal gives opholds-
tilladelse.
I almindelighed vil karakteren og omfanget af tilknytningen
til Danmark være meget begrænset, hvis den herboende er
meddelt (førstegangs)opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 3. Dette moment – det korte ophold og det for-
hold, at opholdstilladelsen kun er meddelt for et år – må an-
tages at indgå med betydelig vægt ved vurderingen af, om
der efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8 er krav på familiesammenføring. Endvidere vil det
kunne indgå, at der ikke er tale om en ordning, som
permanent afskærer adgangen til familiesammenføring, men
alene udskyder denne i lyset af udlændingens særlige mid-
lertidige opholdsretlige status.
Der vil dog som nævnt i de enkelte tilfælde skulle foretages
en konkret vurdering af, om der er ret til familiesammenfø-
ring inden for det første år. Dette gælder f.eks., hvis perso-
nen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en
handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboen-
de har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådan-
ne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være sær-
ligt indgribende allerede inden for det første år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger til lovforslag nr. L 72 af 14. november
2014.
2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.1. Forslag om udskydelse af retten til familiesammenfø-
ring
Udlændingelovens § 7, stk. 3, om opholdstilladelse med
midlertidig beskyttelsesstatus har til formål at tage højde for
det aktuelle beskyttelsesbehov, som asylansøgere, der er
omfattet af bestemmelsen, har, og afspejler dermed beskyt-
telsens midlertidige karakter.
Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7, stk. 1 eller 2, er individuelt forfulgte, typisk på
grund af en konkret konflikt med myndighederne eller andre
i deres hjemland. Udlændinge, der meddeles opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er i modsætning hertil
på flugt fra generelle forhold – f.eks. krig – i deres hjem-
land. De pågældende har således ikke en mere konkret kon-
flikt med nogen i hjemlandet. Derfor har denne gruppe – ge-
nerelt set – et mere midlertidigt behov for beskyttelse end
individuelt forfulgte, idet situationen i hjemlandet hurtigt
kan ændre karakter i retning af mere fredelige forhold i
hjemlandet.
Efter de gældende regler kan der efter udlændingelovens § 9
meddeles familiesammenføring til en herboende udlænding,
hvis midlertidige opholdstilladelse er blevet forlænget efter
1 år. Som det fremgår af regeringens udspil af fredag den
13. november 2015 til ændringer af vilkår på asylområdet,
vil udlændingebekendtgørelsen blive ændret, således at op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fremover
forlænges med 1 år efter det 1. og 2. år og herefter med 2 år,
for i højere grad end i dag at understrege, at beskyttelsesbe-
hovet for denne gruppe må anses for mere midlertidigt end
f.eks. for konventionsflygtninge, der meddeles opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Regeringen ønsker overordnet set at begrænse tilstrømnin-
gen af flygtninge og migranter til Danmark. Karakteren af
opholdet her i landet for en udlænding, som er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, må nor-
malt betragtes som så usikker og varigheden af opholdet så
begrænset, at den pågældendes familie bl.a. under hensyn til
opretholdelsen af en effektiv immigrationspolitik ikke bør
meddeles opholdstilladelse her i landet, før udlændingen har
opholdt sig tre år her i landet.
Det foreslås på denne baggrund, at det ikke skal kunne med-
deles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 i for-
hold til udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 3, før vedkommende har haft en sådan
opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.
Hvis den pågældende udlænding har krav på familiesam-
menføring efter Danmarks internationale forpligtelser inden
for de første 3 år, vil dette skulle meddeles efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1.
Beskyttelsesbehovets forventede midlertidige karakter sam-
menholdt med, at opholdstilladelsernes varighed alene er et
år ad gangen, medfører imidlertid, at parternes samlede til-
knytning til Danmark ikke har en sådan karakter, at der i al-
mindelighed foreligger en pligt til at tillade familiesammen-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0012.png
12
føring efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 8.
Det bemærkes i den forbindelse, at der fortsat vil være tale
om en ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til fa-
miliesammenføring, men alene udskyder denne i lyset af ud-
lændingens særlige midlertidige opholdsretlige status.
Der skal som hidtil meddeles familiesammenføring – også
inden for de første tre års ophold her i landet – hvis Dan-
marks internationale forpligtelser konkret tilsiger det. Dette
gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra
hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlan-
det, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige
børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag på fami-
liesammenføring være særligt indgribende allerede inden for
de første tre år. Ligeledes kan der i forhold til børn være si-
tuationer, hvor FN’s børnekonvention, herunder konventio-
nens artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have
betydning for, om der skal gives tilladelse til familiesam-
menføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks. kunne væ-
re tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget mindreårigt
barn, hvis forældre søger om familiesammenføring.
Hvis en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 3, indgiver en ansøgning om familie-
sammenføring, inden vedkommendes opholdstilladelse
eventuelt forlænges efter 3 år, skal udlændingemyndighe-
derne af egen drift behandle ansøgningen efter udlændingel-
ovens § 9 c, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen
ikke ønsker, at ansøgningen behandles efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1.
Udlændingemyndighedernes sagsbehandling vil fortsat blive
tilrettelagt således, at en ansøgning om familiesammenfø-
ring efter udlændingelovens § 9, som indgives mindre end 2
måneder før det tidspunkt, hvor udlændingen opfylder kra-
vet om tre års ophold i Danmark, ikke skal afslås under hen-
visning til, at kravet til længden af opholdet i Danmark end-
nu ikke er opfyldt. I sådanne tilfælde skal ansøgningen deri-
mod behandles med henblik på, at sagen kan afgøres hur-
tigst muligt efter, at den pågældende har opholdt sig 3 år i
landet, og der er truffet afgørelse i sagen om forlængelse af
den midlertidige opholdstilladelse efter § 7, stk. 3.
I forbindelse med meddelelse af midlertidig beskyttelsessta-
tus skal udlændingemyndighederne som i dag vejlede om de
begrænsninger i adgangen til familiesammenføring, der føl-
ger af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.
3. Udlændingemyndighederne skal således i alle tilfælde,
hvor der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 3, vejlede om mulighederne for familiesammenfø-
ring, herunder om mulighederne for familiesammenføring
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inden den tidsbegræn-
sede opholdstilladelse eventuelt forlænges efter 3 år. Vejled-
ningen vil så vidt muligt skulle ske på et sprog, som udlæn-
dingen forstår.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. for en beskrivelse af
Danmarks internationale forpligtelser og til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 6-8.
2.2.2 Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.2.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-
skytte andres rettigheder eller friheder.
Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol omfatter retten til et familieliv retten til at opretholde et
eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvi-
se et familiemedlem, samt i visse situationer statens positive
forpligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger
for at udøve et familieliv, f.eks. ved at staten giver et fami-
liemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har dog en
relativt bred skønsmargin i denne henseende.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis,
at bestemmelsen ikke indebærer en generel og ubetinget ret
til familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 har
en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve
deres familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlæn-
ding søger om familiesammenføring med en herboende per-
son, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på bag-
grund af sagens samlede omstændigheder er proportionalt –
bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandrin-
gen – at meddele afslag på opholdstilladelse. Menneskeret-
tighedsdomstolen lægger i sin praksis i den forbindelse vægt
på en flerhed af momenter, herunder:
– konsekvenserne for familielivet, herunder om det i prak-
sis vil blive brudt,
– tidspunktet for familielivets etablering,
– årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt,
herunder om det skyldes den herboende persons eget frie
valg,
– karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den
stat, der søges om familiesammenføring i,
– den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknyt-
ning til oprindelsesstaten,
– momenter som immigrationskontrol, herunder om der er
sket en overtrædelse af statens lovgivning om immigra-
tion,
– om der foreligger hensyn til offentlige orden, der taler
for udelukkelse fra statens område,
– om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde
afhængig af den herboende person,
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0013.png
13
om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve
familielivet i et andet land, samt
– om der er noget til hinder for, at den herboende person
rejser til det land, hvor udlændingen opholder sig.
De anførte momenter er nærmere beskrevet i Jon Fridrik
Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention –
for praktikere,
3. udgave 2010, side 719f med henvisning til
praksis. Der henvises for en beskrivelse af Menneskerettig-
hedsdomstolens praksis endvidere til Peer Lorenzen m.fl.,
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave
2011, side 740ff.
Efter den foreslåede ændring vil en udlænding, der medde-
les særlig midlertidig beskyttelse, som udgangspunkt ikke
kunne få familiesammenføring i de første 3 år her i landet.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende fa-
miliesammenføring i en sådan situation, men der er grund til
at tro, at Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangs-
punkt i de ovennævnte momenter ved afvejningen af, om til-
ladelse til familiesammenføring skal meddeles, eller om den
offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrations-
kontrol, jf. hensynet til »landets økonomiske velfærd« efter
artikel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Det midlertidige ophold må inden for de første 3 år i almin-
delighed føre til, at karakteren og omfanget af parternes til-
knytning til Danmark vil være begrænset. Det må antages, at
den begrænsede varighed af opholdet her i landet, beskyttel-
sesbehovets forventede midlertidige karakter og det forhold,
at opholdstilladelsen kun er meddelt for 1 år ad gangen vil
indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om de pågæl-
dende efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8 vil
have krav på familiesammenføring. Endvidere vil det kunne
indgå, at der er tale om en ordning, der ikke permanent af-
skærer adgangen til familiesammenføring, men alene udsky-
der denne i lyset af udlændingens særlige midlertidige op-
holdsretlige status.
Der vil dog som nævnt i de enkelte tilfælde skulle foretages
en konkret vurdering af, om der er ret til familiesammenfø-
ring inden for de første 3 år. Dette gælder f.eks., hvis perso-
nen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en
handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboen-
de har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådan-
ne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være sær-
ligt indgribende allerede inden for de første 3 år.
Der er som anført ikke ministeriet bekendt praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgs-
målet om udskydelse af adgangen til familiesammenføring i
denne situation. Henset hertil og da EMRK artikel 8 i alle
tilfælde indebærer en afvejning, er der en vis risiko for, at
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse
med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det
ikke efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8 er muligt generelt at stille krav om 3 års ophold
–
som betingelse for familiesammenføring for udlændinge,
der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Henset til den begrænsede varighed af den herboende ud-
lændings ophold i Danmark, beskyttelsesbehovets forvente-
de midlertidige karakter og det forhold, at opholdstilladelsen
kun er meddelt for 1 år ad gangen, er det imidlertid regerin-
gens opfattelse, at der er tungtvejende argumenter for, at den
foreslåede ordning er forenelig med artikel 8 i Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention.
2.2.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettig-
heder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race,
farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, na-
tional eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt min-
dretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbe-
handling, der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis
indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som
udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling
kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig
står i et rimeligt forhold til dette formål.
Da udlændinge, der har midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke befinder sig i en situation,
der kan sammenlignes med situationen for konventionsflygt-
ninge, jf. § 7, stk. 1, eller for udlændinge, hvor der forelig-
ger særlige individuelle omstændigheder, der i sig selv ville
have begrundet beskyttelsesbehov, jf. udlændingelovens § 7,
stk. 2, rejser den foreslåede begrænsningen i adgangen til fa-
miliesammenføring for personer omfattet af udlændingelo-
vens § 7, stk. 3, efter ministeriets opfattelse ikke spørgsmål i
forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 14.
2.2.2.3. FN’s børnekonvention
I præamblen til FN’s konvention om barnets rettigheder
(FN’s børnekonvention) anføres det, at familien – som den
grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for
alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel – bør
gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med
henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed
bør vokse op i et familiemiljø.
Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel
3, stk. 1, i FN’s børnekonvention, hvorefter barnets tarv i al-
le foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves
af offentlige eller private institutioner for social velfærd,
domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga-
ner, skal komme i første række.
Efter artikel 9, stk. 3, i FN’s børnekonvention, skal delta-
gerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra
den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0014.png
14
personlig forbindelse og direkte kontakt med begge foræl-
dre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.
Det følger af artikel 10, stk. 1, i FN’s børnekonvention, at
ansøgninger fra et barn eller dettes forældre om indrejse i el-
ler udrejse fra en deltagende stat med henblik på familie-
sammenføring skal behandles på en positiv, human og hur-
tig måde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere
sikre, at indgivelse af en sådan ansøgning ikke medfører ne-
gative virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer.
Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fast
bopæl i forskellige stater, have ret til, undtagen under særli-
ge omstændigheder, regelmæssigt at have personlig forbin-
delse og direkte kontakt med begge forældre. Med henblik
herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets foræl-
dres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder de-
res eget, og til at indrejse i deres eget land. Retten til at for-
lade et hvilket som helst land skal kun underkastes sådanne
begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødvendi-
ge for at beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige or-
den (ordre public), folkesundheden eller sædeligheden, eller
andre personers rettigheder og friheder, og som er i overens-
stemmelse med de øvrige rettigheder, der er anerkendt i
konventionen.
Efter artikel 12, stk. 1, i FN’s børnekonvention har et barn,
der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til
frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører
barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i
overensstemmelse med dets alder og modenhed.
FN’s børnekonvention anerkender således ikke en generel
og ubetinget ret til familiesammenføring af børn. Endvidere
indeholder FN’s børnekonvention ikke en videre beskyttelse
af retten til familieliv end den, som følger af artikel 8 i
EMRK.
2.3. Senere revision af reglerne
Lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændin-
geloven indeholder under hensyn til, at indførelsen af en
midlertidig beskyttelsesstatus var en nyskabelse, og at der
derfor kunne blive behov for senere justeringer, en revisi-
onsbestemmelse i lovens § 3. Udlændinge-, integrations –
og boligministeren skal efter bestemmelsen fremsætte for-
slag om revision af loven i folketingsåret 2017-2018.
Regeringen finder, at den ekstraordinære situation med et
meget højt antal asylansøgere og ansøgninger om familie-
sammenføring i Danmark har nødvendiggjort den stramning
af reglerne, som foreslås med dette lovforslag.
Revisionsklausulen foreslås ikke ændret, og der vil således
fortsat skulle fremsættes forslag om revision i folketingsåret
2017-2018.
3. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse
3.1 Forslag til skærpelse af reglerne om tidsubegrænset op-
holdstilladelse
3.1.1 Gældende ret
For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal en udlæn-
ding opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3,
nr. 1-9.
Det er således en betingelse for at få tidsubegrænset op-
holdstilladelse, at udlændingen lovligt har boet her i landet i
5 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§
7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.
Det er endvidere en betingelse, at udlændingen ikke er
idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varighed, jf. § 11, stk. 3,
nr. 2. Desuden er det en betingelse, at udlændingen ikke er
idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for over-
trædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, jf. § 11, stk. 3,
nr. 3.
Derudover stilles der krav om, at udlændingen ikke har for-
falden gæld til det offentlige, medmindre der er givet hen-
stand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden
ikke overstiger 100.000 kr., jf. § 11, stk. 3, nr. 4, og at ud-
lændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af an-
søgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ud-
lændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv social-
politik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af en-
keltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,
jf. § 11, stk. 3, nr. 5.
Udlændingen skal endvidere have underskrevet en erklæring
om integration og aktivt medborgerskab i det danske sam-
fund eller på anden vis tilkendegivet at ville acceptere ind-
holdet heraf, jf. § 11, stk. 3, nr. 6.
Det er ydermere et krav, at udlændingen har bestået Prøve i
Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Endelig stilles der krav om, at udlændingen har været under
uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selv-
stændig virksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse,
jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og at udlændingen er tilknyttet arbejds-
markedet eller under uddannelse på det tidspunkt, hvor tids-
ubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, jf. § 11,
stk. 3, nr. 9.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0015.png
15
En række af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse vil ikke kunne stilles, hvis Danmarks inter-
nationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention,
tilsiger det, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at en udlænding, der på
grund af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere
af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholds-
tilladelse, i overensstemmelse med FN’s Handicapkonventi-
on ikke vil blive mødt med disse krav.
Ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændin-
geloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for
opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtnin-
genævnet og langtidsvisum til adoptivbørn) blev der bl.a.
gennemført yderligere en undtagelsesbestemmelse fra betin-
gelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det følger således af den gældende bestemmelse i udlændin-
gelovens § 11, stk. 15, at en udlænding, der har boet lovligt
her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode
har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller
8, kan undtages fra en række af betingelserne for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har
vist vilje til integration i det danske samfund.
Med lov nr. 572 af 18. juni 2012 afskaffedes det hidtil gæl-
dende pointsystem for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse. Afskaffelsen af pointsystemet betød bl.a., at
kravet om aktivt medborgerskab, som kunne opfyldes enten
ved at bestå en medborgerskabsprøve eller ved at have ud-
vist aktivt medborgerskab, og kravet om at have gjort en
særlig indsats for egen integration gennem supplerende be-
skæftigelse, danskkundskaber og uddannelse, blev ophævet.
3.1.2 Ministeriets overvejelser
Muligheden for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilla-
delse i Danmark er et privilegium. Der skal derfor stilles hø-
je krav til udlændinges evne og vilje til at integrere sig i det
danske samfund.
Det foreslås, at reglerne for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse skærpes. Det betyder, at nogle af de grund-
læggende betingelser skal ændres. Det drejer sig om op-
holdskravet, vandelskravet, danskprøvekravet og beskæfti-
gelseskravet, jf. afsnit 3.2.-3.5.
Derudover foreslås det, at udlændingen, udover at skulle op-
fylde en række skærpede grundlæggende betingelser, fremo-
ver ligeledes skal opfylde nogle supplerende integrationsre-
levante kriterier for at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-
se, jf. herved afsnit 3.6.
Enkelte af de gældende regler videreføres uændret. Det dre-
jer sig om kravet om, at udlændingen ikke må have forfal-
den gæld til det offentlige, at udlændingen ikke i de sidste 3
år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset op-
holdstilladelse må have modtaget offentlig hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og at udlæn-
dingen skal have underskrevet en erklæring om integration
og aktivt medborgerskab.
Opholdskravet skal være opfyldt på tidspunktet for indgivel-
se af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og be-
tingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse skal i overensstemmelse med den nuværende admini-
strative praksis være opfyldt på tidspunktet for meddelelsen
af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Endelig foreslås det, at den særligt lempelige adgang til tids-
ubegrænset opholdstilladelse for flygtninge m.fl. ophæves,
således at flygtninge m.fl. i lighed med andre udlændinge
alene kan undtages fra at opfylde betingelserne for tidsube-
grænset opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det,
jf. nærmere afsnit 3.6.
De enkelte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse
vil som i dag ikke skulle stilles, hvis Danmarks internationa-
le forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, er til
hinder herfor.
3.2 Et nyt opholdskrav
3.2.1 Gældende ret
Efter de gældende regler kan en udlænding opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse efter lovligt at have boet her i lan-
det i 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 1.
Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles tidsubegræn-
set opholdstilladelse til en udlænding efter 5 års ophold her i
landet, hvis udlændingen opfylder de øvrige betingelser her-
for.
3.2.2 Forslag til ændring
Det foreslås, at kravet om 5 års lovligt ophold med opholds-
tilladelse ændres, så det fremover er en betingelse for med-
delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen
på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har boet lov-
ligt her i landet i mindst 6 år og i hele denne periode haft
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Derudover skal der gælde en undtagelse fra den tidsmæssige
hovedregel om 6 års lovligt ophold, således at udlændinge,
der har udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det
danske samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet. En udlænding
må anses for at have udvist en særlig evne og vilje til at inte-
grere sig i det danske samfund, hvis udlændingen, udover at
opfylde de grundlæggende betingelser, opfylder samtlige 4
supplerende integrationsrelevante betingelser, jf. afsnit 3.6.
Dette giver den enkelte udlænding et klart incitament til at
arbejde for egen integration, ligesom det sikres, at udlændin-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0016.png
16
ge har en tilskyndelse til hurtigt at integrere sig i det danske
samfund.
Skærpelsen af opholdskravet til 6 år gælder for udlændinge,
herunder også flygtninge.
Skærpelsen berører ikke EU-borgere, der har ret til ophold
på baggrund af reglerne om fri bevægelighed. Efter disse
regler kan der meddeles tidsubegrænset opholdsret efter 5
års uafbrudt lovligt ophold i Danmark. EU-borgere, der øn-
sker tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 års lovligt op-
hold i Danmark, har dog mulighed for at ansøge om tidsube-
grænset opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.
Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved
lovligt ophold her i landet. Det er gennem ophold her i lan-
det, at udlændingen kan styrke sin integration og sine mulig-
heder for et vellykket liv her i landet.
Ved opgørelsen af perioden på 6 år, i visse tilfælde 4 år, skal
perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet,
som i dag fratrækkes, medmindre der er tale om kortvarige
udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie, eller perioder,
hvor en udlænding eller dennes ægtefælle eller faste samle-
ver er udstationeret eller udsendt til udlandet som ansat af en
dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en fore-
ning eller en organisation.
Forslaget indebærer således, at udlændingelovens regulering
af, i hvilke tilfælde en herboende udlænding kan medregne
ophold i udlandet ved beregning af, hvorvidt opholdskravet
er opfyldt, opretholdes. Dog indgår uddannelsesforløb i ud-
landet fremover ikke i beregningen, jf. nærmere herom af-
snit 3.5.2.
Der henvises til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 26.
Den gældende retstilstand vedrørende persongrupper med et
særligt stærkt tilknytningsforhold til Danmark, som under
visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse på et tidligere tidspunkt, opretholdes, jf. den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, der bliver
stk. 13. Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det dan-
ske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har
haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre,
og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i
Argentina, og som har danske forældre eller bedsteforældre.
3.3. Kriminalitet
3.3.1. Gældende ret
I dag er det en ufravigelig betingelse for opnåelse af tidsube-
grænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke er idømt
ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed, jf. udlændingelo-
vens § 11, stk. 3, nr. 2.
Derudover er idømmelse af ubetinget straf af mindst 60 da-
ges fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13 til hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.
For udlændinge, der er idømt betinget frihedsstraf, en straf-
feretlig foranstaltning, eller som er idømt mindre end ube-
tinget straf af 1 år og 6 måneders fængsel eller anden straf-
feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-
ført en straf af denne varighed, gælder der karenstider.
Karenstiden for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilla-
delse er ved domme til betinget frihedsstraf i § 11 a, stk. 1,
fastsat til 3 år fra afsigelse af endelig dom, dog altid indtil
udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Karenstiden ved dom til ubetinget frihedsstraf i under 6 må-
neder er fastsat til 8 år, og karenstiden ved en dom til ube-
tinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og
6 måneder, er 12 år.
Karenstiderne regnes fra udlændingens løsladelse. Prøvel-
øslades udlændingen, regnes karenstiderne fra dette tids-
punkt, jf. § 11 a, stk. 3.
Dom til behandling, herunder ambulant behandling med mu-
lighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og
69, er til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foran-
staltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstalt-
ningen.
Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69,
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra tids-
punktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen.
Karenstiden for udlændinge, der er idømt dom til forvaring,
jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er 20 år fra tidspunk-
tet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse.
Karenstiden ved dom til ungdomssanktion efter straffelo-
vens § 74 a er 2 år fra foranstaltningens ophør.
Er udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædel-
ser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes
karenstiden ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre
karenstiden herved bliver kortere end den karenstid, der al-
lerede er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt
retsfølge, jf. § 11 a, stk. 7.
Endelig er idømmelse af straf for ulovligt arbejde her i lan-
det efter udlændingelovens § 59, stk. 3, til hinder for medde-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0017.png
17
lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagel-
sestilfælde i 15 år, jf. udlændingelovens § 11 b.
3.3.2. Forslag til ændring
Kriminalitet er uacceptabel, og det skal som i dag have kon-
sekvenser for muligheden for at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse.
Det er regeringens opfattelse, at kriminalitet i videre ud-
strækning end i dag skal medføre udelukkelse fra at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse.
3.3.2.1. Et skærpet vandelskrav
Det foreslås at nedsætte grænsen for, hvornår en udlænding
udelukkes fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det afgørende for, om en udlænding helt udelukkes fra at få
tidsubegrænset opholdstilladelse som følge af kriminalitet
bliver således, om udlændingen er idømt ubetinget straf af
mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne va-
righed.
Dette er således en stramning i forhold til i dag, hvor en ud-
lænding først udelukkes fra at få tidsubegrænset opholdstil-
ladelse ved ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-
delse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Der henvises til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 27.
Derudover foreslås det at udvide betingelsen om, at udlæn-
dingen ikke må være idømt en ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13, således at flere former for kriminalitet vil være til
hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i tilfæl-
de, hvor der idømmes ubetinget straf af mindst 60 dages
fængsel.
Straffelovsovertrædelser i form af visse forbrydelser i fami-
lieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser skal
være til hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Fremover skal en udlænding således udelukkes fra at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt
ubetinget straf af mindst 60 dages varighed for overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller bestemmelserne i
straffelovens §§ 210, 216, 222, 223, 224, § 225, jf. § 216,
eller §§ 244-246.
Der henvises til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 28.
3.3.2.2. Forlængelse af karenstiderne
Ved forslaget forlænges karenstiderne med 50 pct., således
at udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget friheds-
straf mv. for kriminalitet, fremover skal vente længere, før
de får mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-
se, mens ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed, betyder, at udlændingen
helt udelukkes fra tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. afsnit
3.3.2.1.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes be-
tinget frihedsstraf, skærpes fra 3 år til 4 år og 6 måneder.
Karenstiden for udlændinge, der er idømt ubetinget friheds-
straf i under 6 måneder, skærpes fra 8 år til 12 år fra tids-
punktet for løsladelse. For udlændinge, der er idømt ubetin-
get frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år,
skærpes karenstiden fra 12 år til 18 år fra tidspunktet for løs-
ladelse.
For udlændinge, der idømmes dom til behandling, herunder
ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggel-
se, jf. straffelovens §§ 68 og 69, skærpes karenstiden fra 4 år
til 6 år, hvis den gælder fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, og fra 6 år til
9 år, hvis karenstiden gælder fra tidspunktet for rettens en-
delige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen.
For udlændinge, der idømmes dom til anbringelse i hospital,
jf. straffelovens §§ 68 og 69, skærpes karenstiden fra 8 år til
12 år, hvis den gælder fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, og fra 10 år
til 15 år, hvis karenstiden gælder fra tidspunktet for rettens
endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen.
Karenstiden for udlændinge, der idømmes dom til forvaring,
jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, skærpes fra 20 år til
30 år fra rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse.
For udlændinge, der idømmes dom til ungdomssanktion, jf.
straffelovens § 74 a, skærpes karenstiden fra 2 år til 3 år fra
tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Endelig skærpes karenstiden for udlændinge, der idømmes
straf for at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, fra
10 år til 15 år, i gentagelsestilfælde fra 15 år til 22 år og 6
måneder.
Der henvises til udlændingelovens §§ 11 a og 11 b, som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 44-51.
3.4. Danskkundskaber
3.4.1 Gældende ret
Efter de gældende regler er det et krav for at få tidsubegræn-
set opholdstilladelse, at udlændingen har bestået Prøve i
Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Prøve i Dansk 1 afslutter Danskuddannelse 1, som er en af
de tre danskuddannelser, der er etableret med henblik på, at
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0018.png
18
nyankomne udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her
i landet, kan få kendskab til det danske sprog. De øvrige ud-
dannelser er Danskuddannelse 2, der afsluttes med Prøve i
Dansk 2, og Danskuddannelse 3, hvor undervisningen kan
afsluttes på to niveauer: Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og
Studieprøven efter modul 6.
3.4.2 Forslag til ændring
Det er væsentligt for evnen til at integrere sig og opnå kon-
takt til arbejdsmarkedet og det danske samfund i øvrigt, at
udlændingen kan formulere sig og gøre sig forståelig på
dansk.
For at sikre dette foreslås det, at danskprøvekravet ved med-
delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ændres til Prøve
i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Danskuddannelse 2 tilrettelægges for udlændinge, som nor-
malt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjem-
landet.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes at
kunne indgå i kommunikation om en længere række af al-
mene og på forhånd kendte dagligdags emner i et dagligdags
sprog og have tilstrækkeligt sprog til at beskrive, forklare og
begrunde på dansk.
Udlændingen kan læse enkle tekster om kendte emner i
f.eks. gratisaviser og kan skrive f.eks. meget enkle breve, e-
mails og beskeder.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, vil sprogligt
kunne indgå i ufaglært beskæftigelse, og vil sprogligt kunne
fortsætte på FVU-kurser, på basisdansk (dansk som andet-
sprog) på AVU og på AMU-kurser med fortsat danskstøtte.
Vedtages forslaget, vil der på udlændingemyndighedernes
hjemmeside, www.nyidanmark.dk, blive offentliggjort en
oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden doku-
mentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et til-
svarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set
bort fra danskprøvekravet.
Der henvises til den foreslåede affattelse af udlændingelo-
vens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
3.5. Et skærpet beskæftigelseskrav
3.5.1 Gældende ret
Det er i dag et krav for at kunne få tidsubegrænset opholds-
tilladelse, at udlændingen har været under uddannelse eller i
ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervs-
virksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Derudover
er det et krav, at udlændingen fortsat må antages at være til-
knyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på
tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles. Dette fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3,
nr. 8 og 9.
Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved såvel fuldtidsbe-
skæftigelse (30 til 37 timer) som deltidsbeskæftigelse (15 til
30 timer). Deltidsbeskæftigelse indgår med en forholdsmæs-
sig del af ansættelsesperioden. Den forholdsmæssige del ud-
gør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode.
Derudover sidestilles uddannelse i dag med beskæftigelse,
således at såvel uddannelse som beskæftigelse indgår i be-
regningen af beskæftigelseskravet.
3.5.2 Forslag til ændring
Kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevares
som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-
ladelse.
Det foreslås dog, at beskæftigelseskravet skærpes til et krav
om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år
og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen
af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Samtidig skal kravet fremover alene kunne opfyldes ved be-
skæftigelse på fuld tid, jf. herved afsnit 3.5.2.1. Ansættelses-
forhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær be-
skæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
mellem 15 og 30 timer (deltidsbeskæftigelse) vil således ik-
ke længere indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. Det
samme gælder i forhold til uddannelse.
Hvis udlændingen har nået folkepensionsalderen eller har
fået tildelt førtidspension, er udlændingen som i dag undta-
get fra at opfylde kravet om beskæftigelse. Det samme gæl-
der i forhold til en udlænding, der indgiver ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han eller hun fylder
19 år, og udlændingen har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Der
er ikke med ændringen af beskæftigelseskravet tilsigtet no-
gen ændring af denne retstilstand.
Hvis en udlænding inden for de sidste 3 år forud for det tids-
punkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne med-
deles, har modtaget støtte eller kunne have modtaget støtte
efter lov om social service til pasning af et handicappet barn
eller en døende nærtstående eller efter barselloven til pas-
ning af et alvorligt sygt barn, vil den periode også fortsat
kunne medregnes i beskæftigelseskravet.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set
bort fra beskæftigelseskravet.
Der henvises til den foreslåede affattelse af udlændingelo-
vens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 og
31.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0019.png
19
3.5.2.1 Ordinær fuldtidsbeskæftigelse
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal
være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført
under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offent-
ligt tilskud, f.eks. løntilskud.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås som i dag, at udlændingen
skal have været ansat med en gennemsnitlig ugentlig ar-
bejdstid på mindst 30 timer. Dette opgøres på månedsbasis
ved, at udlændingen har haft 2 år og 6 måneders beskæfti-
gelse med mindst 120 timers månedlig beskæftigelse.
Et beskæftigelseskrav på 30 timer har i praksis navnlig be-
tydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere
m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennem-
snitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejds-
tiden betragtes som værende fuld tid.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgs-
dage og barsel mv. inden for rammerne af et ansættelsesfor-
hold medregnes som ordinær beskæftigelse. Fleksjob efter
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles
også med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offent-
ligt tilskud til arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til
personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsev-
ne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelses-
forløb i Danmark betragtes ikke som ordinær beskæftigelse.
Den nuværende administrative praksis, hvor en udlænding
er forpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen op-
fylder beskæftigelseskravet, opretholdes. Udlændingestyrel-
sen vil sammenholde udlændingens oplysninger med oplys-
ningerne i indkomstregistret.
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan på lige fod med ordi-
nær fuldtidsbeskæftigelse opfylde beskæftigelseskravet.
Dette svarer til, hvad der gælder i dag.
Udlændingelovens regulering af, i hvilke tilfælde en herbo-
ende udlænding kan medregne beskæftigelse i udlandet ved
beregning af, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt, op-
retholdes, jf. den foreslåede affattelse af udlændingelovens §
11, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37.
3.6. Supplerende integrationsrelevante betingelser
Det er helt afgørende, at udlændinge, som kommer her til
landet, og som ønsker at blive i Danmark, gør en indsats for
at integrere sig.
Det foreslås derfor, at en udlænding – udover at skulle op-
fylde de grundlæggende betingelser – skal opfylde yderlige-
re 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser for
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nærmere afsnit
3.6.1.-3.6.4.
Konstaterer Udlændingestyrelsen, at en udlænding opfylder
de grundlæggende betingelser, skal Udlændingestyrelsen
herefter vurdere, om udlændingen opfylder yderligere
mindst 2 ud af 4 supplerende betingelser for at kunne med-
deles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser
og samtlige 4 supplerende betingelser og derved må antages
at have vist en særlig evne til vellykket integration her i lan-
det, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse allerede efter 4 års lovligt ophold i Danmark, jf. her-
ved afsnit 3.2.2.
De supplerende betingelser vedrører integrationsrelevante
kriterier i form af medborgerskab, højere grad af tilknytning
til arbejdsmarkedet, en årlig skattepligtig indkomst af en vis
størrelse og særligt gode danskkundskaber.
Betingelserne rangerer lige, og det er således op til den en-
kelte udlænding, hvilke 2 af de 4 betingelser udlændingen
dokumenterer at opfylde.
En udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsu-
begrænset opholdstilladelse, inden han eller hun fylder 19
år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, vil som hidtil
alene skulle opfylde betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 1-7. Dis-
se udlændinge skal således ikke opfylde de supplerende in-
tegrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. den gældende bestemmelse i udlændin-
gelovens § 11, stk. 10, der bliver stk. 12.
Tilsvarende gælder for udlændinge over 18 år, der har et
stærkt tilknytningsforhold til Danmark. De vil således kunne
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelser-
ne i § 11, stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, og stk. 4, nr. 1-4, ikke er
opfyldt, jf. den foreslåede affattelse af § 11, stk. 13, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 40.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set
bort fra kravet om opfyldelse af en eller flere af de supple-
rende integrationsrelevante betingelser.
Hvis en udlænding ikke opfylder en eller flere af de supple-
rende betingelser som følge af FN’s Handicapkonvention,
anses den eller de pågældende betingelser for opfyldt. Ud-
lændingen skal dog fortsat opfylde 2 ud af 4 betingelser.
Hvis udlændingen ikke kan opfylde en betingelse som følge
af FN’s Handicapkonvention, skal udlændingen således fort-
sat opfylde en yderligere supplerende betingelse for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis udlændingen ikke
kan opfylde to supplerende betingelser som følge af FN’s
Handicapkonvention, anses begge betingelser for opfyldt, og
udlændingen skal ikke opfylde øvrige supplerende betingel-
ser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0020.png
20
3.6.1. Betingelser om medborgerskab
Det foreslås som én af de 4 supplerende betingelser, at op-
nåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal betinges af,
at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, eller
har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst
1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer mv.
3.6.1.1 Medborgerskabsprøve
Det foreslås, at udlændingen kan opfylde de supplerende
krav om medborgerskab ved at have bestået en medborgers-
kabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b.
Medborgerskabsprøven skal vise udlændingens integrations-
grad målt på vedkommendes fortrolighed med danske sam-
fundsforhold – herunder spørgsmål om hverdagsliv i Dan-
mark – og dansk kultur og historie.
Medborgerskabsprøven baseres på selvstudium, og der vil
blive udarbejdet et selvstændigt lærebogsmateriale til prø-
ven, således at udlændingen kan forberede sig. Prøvens
spørgsmål vil blive stillet med udgangspunkt i dette lære-
bogsmateriale.
Prøven påtænkes udformet efter multiple choice-princippet,
hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt
flere muligheder. Hovedparten af spørgsmålene skal have
tre svarmuligheder.
Medborgerskabsprøven vil omfatte spørgsmål om hverdags-
liv og medborgerskab i Danmark, herunder f.eks. spørgsmål
om dagligdagens private og offentlige tilbud (foreninger,
folkebiblioteker m.v.) og spørgsmål om forhold af betyd-
ning for den enkeltes aktive deltagelse i arbejds- og fritidsli-
vet.
Medborgerskabsprøven vil herudover indeholde spørgsmål
om danske samfundsforhold, herunder f.eks. spørgsmål om
det danske velfærdssamfund, om arbejdsmarkedet og den
danske arbejdspladskultur, om det danske uddannelsessy-
stem, om det danske demokrati og grundlæggende danske
værdier, om Danmark og omverdenen, om Danmarks geo-
grafi, og om dansk historie, kunst og kultur.
Prøven vil omfatte 25 skriftlige spørgsmål og anses for be-
stået, hvis 20 af de 25 spørgsmål, dvs. 80 % af spørgsmåle-
ne, er besvaret korrekt.
Det bemærkes, at prøven adskiller sig fra den tidligere med-
borgerskabsprøve, som blev afskaffet ved lov nr. 572 af 18.
juni 2012. Tidligere beståede medborgerskabsprøver kan
derfor ikke opfylde det nye supplerende krav om bestået
medborgerskabsprøve efter den foreslåede bestemmelse i §
11, stk. 4, nr. 1.
Det er hensigten, at prøvens faglige niveau i sværhedsgrad
skal ligge under indfødsretsprøvens niveau. Prøvens dansk-
sproglige niveau vil svare til det, der kræves for at bestå
Prøve i Dansk 2, dvs. den danskprøve, som udlændingen
fremover som minimum skal have bestået for at få tidsube-
grænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr.
29.
Det påtænkes, at prøven – i lighed med indfødsretsprøven –
skal afholdes to gange årligt.
Den første medborgerskabsprøve forventes at kunne afhol-
des medio 2016.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4,
nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.1.2 Aktivt medborgerskab
Det foreslås, at udlændingen også kan opfylde det supple-
rende krav om medborgerskab ved at have udvist aktivt
medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i
bestyrelser, organisationer m.v.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab vil være opfyldt,
hvis udlændingen i mindst 1 år har været medlem af f.eks.
en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrelsen for en
almennyttig boligorganisation, et integrationsråd eller et æl-
dreråd.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt,
hvis udlændingen gennem mindst 1 år har deltaget i børne-
eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en
idrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller
træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højsko-
leophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre orga-
niserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektie-
hjælp.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt,
hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har deltaget i almen-
nyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt
har deltaget i arbejdet i en forenings drift. De almennyttige
foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan indgå i vurderingen
af, om udlændingen har udvist aktivt medborgerskab, kan
f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folke-
oplysningsloven. Der vil altid være tale om en konkret vur-
dering.
Det vil i alle tilfælde være et krav, at der er tale om bestyrel-
ser, organisationer, foreninger m.v., som i ord og handling
understøtter grundlæggende demokratiske værdier og rets-
principper i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i
en organisation m.v. igennem 1 år, eller at udlændingen fort-
sat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsube-
grænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Endvidere
kræves det ikke, at udlændingen har deltaget i samme orga-
nisation m.v. igennem 1 år. Det kræves derimod, at udlæn-
dingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har deltaget
i en eller flere organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at kravet om ak-
tivt medborgerskab er opfyldt.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0021.png
21
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4,
nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.2 Beskæftigelse i mindst 4 år
Det er en afgørende forudsætning for, at udlændingen inte-
greres i det danske samfund, at udlændingen opnår en fast
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås derfor som en anden af de 4 supplerende betin-
gelser, at en udlænding skal have haft ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år
og 6 måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset op-
holdstilladelse.
Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 4 år og 6
måneder forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset op-
holdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget støtte eller
kunne have modtaget støtte efter lov om social service til
pasning af et handicappet barn eller en døende nærtstående
eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, vil
kunne medregnes i beskæftigelseskravet, jf. den foreslåede
affattelse af § 11, stk. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.
For så vidt angår udlændinge, der har nået folkepensionsal-
deren eller har fået tildelt førtidspension, henvises til afsnit
3.6.5.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4,
nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.3 Skattepligtig indkomst på 270.000 kr.
Det foreslås som en tredje af de fire supplerende betingelser,
at udlændingen skal have haft en årlig skattepligtig ind-
komst på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for
det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kun-
ne meddeles.
Ved beregningen af, om betingelsen er opfyldt, kan indgå
løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt under ophold i ud-
landet (ved udstationering eller udsendelse). Der medregnes
kun indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så
vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville
være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks.
kost, logi, diæter m.v. indgår således ved beregningen.
Eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension med-
regnes ved opgørelse af den enkelte udlændings lønind-
komst. Både A-indkomst og B-indkomst indgår i beregnin-
gen af kravet.
For så vidt angår udlændinge, der har nået folkepensionsal-
deren eller har fået tildelt førtidspension, henvises til afsnit
3.6.5.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4,
nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.4 Danskkundskaber
Gode danskkundskaber er en forudsætning for udlændinges
integration i det danske samfund.
Det foreslås derfor som den sidste af de 4 supplerende betin-
gelser, at udlændingen skal have bestået Prøve i Dansk 3 el-
ler en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Prøve i Dansk 3 afslutter Danskuddannelse 3 efter modul 5.
Danskuddannelse 3 tilrettelægges for udlændinge, der nor-
malt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbag-
grund fra hjemlandet.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 3, forventes at
kunne indgå i kommunikation om såvel på forhånd kendte
som ukendte emner og kunne beskrive, begrunde, forklare
og argumentere. Udlændingen vil kunne indgå i kommuni-
kation i et mere komplekst og korrekt sprog inden for et
langt bredere emnerepertoire end personer, der har bestået
Prøve i Dansk 2. Dette gælder også for så vidt angår læse-
færdigheder og de skriftlige færdigheder.
Udlændingen vil sprogligt kunne indgå i faglært og ufaglært
beskæftigelse. Adskillige vil sprogligt kunne varetage øvrig
beskæftigelse, afhængigt af det konkrete arbejde.
Udlændingen kan fortsætte på f.eks. dansk på AVU, der fø-
rer frem til 9. -klasses-niveau i dansk, og vil endvidere
sprogligt kunne fortsætte på erhvervsskoler, evt. med fortsat
danskstøtte.
Vedtages forslaget, vil der på udlændingemyndighedernes
hjemmeside www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en
oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden doku-
mentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et til-
svarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3. Studieprø-
ven er blandt disse prøver.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4,
nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.5. Særregel for udlændinge, der har nået folkepensions-
alderen eller har fået tildelt førtidspension
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 11, stk. 10, at en udlænding, som har nået folkepensi-
onsalderen eller har fået tildelt førtidspension, er undtaget
fra at opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 8.
På tilsvarende vis kan det ikke forventes, at en udlænding,
som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt før-
tidspension, kan opfylde det nye supplerende krav om be-
skæftigelse, jf. den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 32, eller at en sådan udlænding kan
opfylde indkomstkravet som affattet i § 11, stk. 4, nr. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32.
På den baggrund foreslås det, at det supplerende krav om
beskæftigelse og det supplerende krav om en årlig skatte-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0022.png
22
pligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. ikke skal
stilles over for udlændinge, som har nået folkepensionsalde-
ren eller har fået tildelt førtidspension.
Derimod er der ikke noget til hinder for, at en udlænding,
som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt før-
tidspension, kan opfylde de øvrige 2 betingelser i den fore-
slåede bestemmelse i § 11, stk. 4.
Det foreslås derfor, at meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse for en udlænding, der har boet lovligt her i
landet i 6 år og som har nået folkepensionsalderen eller har
fået tildelt førtidspension, er betinget af, at udlændingen op-
fylder én af de 2 øvrige betingelser i § 11, stk. 4, nr. 1 eller
4. Det drejer sig om medborgerskabskravet og danskprøve-
kravet.
Derudover foreslås det, at en udlænding, der opfylder begge
de øvrige betingelser i § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter at have boet
her i landet i mindst 4 år.
Der henvises til den foreslåede affattelse af udlændingelo-
vens § 11, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.7. Ophævelse af den særligt lempelige adgang til tidsube-
grænset opholdstilladelse for flygtninge m.fl.
3.7.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 11, stk. 15, at en udlænding, der har boet lovligt her i
landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode har
haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8
(flygtninge m.fl.), kan undtages fra en række af betingelser-
ne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
udlændingen har vist vilje til integration i det danske sam-
fund.
I vurderingen af, om udlændingen har udvist vilje til integra-
tion, kan det indgå, om flygtningen har deltaget i tilbudte
aktiviteter, f.eks. kommunale tilbud, eller i aktiviteter, som
den pågældende selv har opsøgt, men også andre aktiviteter
vil kunne indgå i vurderingen.
Bestemmelsen indebærer, at udlændinge, der i mere end de
sidste 8 år har haft opholdstilladelse som flygtninge m.fl.,
kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at be-
tingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, 5 og 7-9,
ikke er opfyldt. Der er tale om betingelserne vedrørende
gæld til det offentlige, modtagelse af offentlig hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, beståelse
af Prøve i Dansk 1, beskæftigelseskravet og kravet om at
være i beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet,
hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
3.7.2. Forslag til ændring
Efter regeringens opfattelse skal alle herboende udlændinge
have vist evne og vilje til at blive integreret i det danske
samfund for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Flygtninge m.fl. skal således ikke have en lempeligere ad-
gang til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse end andre
udlændinge.
På den baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen om,
at flygtninge m.fl., der har haft opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens §§ 7 eller 8 i mere end de sidste 8 år, kan
undtages fra en række af betingelserne for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Forslaget betyder, at herboende flygtninge m.fl. skal opfylde
de samme betingelser som andre herboende udlændinge for
at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. de fore-
slåede bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 og 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26-32.
Med forslaget tilskyndes herboende flygtninge til at lære det
danske sprog og at komme i beskæftigelse og dermed styrke
deres muligheder for en vellykket integration på arbejdsmar-
kedet og i det danske samfund i øvrigt.
Adgangen til at dispensere fra en eller flere betingelser for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis Dan-
marks internationale forpligtelser tilsiger det, opretholdes.
Det vil således alene være udlændinge, der ikke er omfattet
af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.
14, som bliver stk. 16, om Danmarks internationale forplig-
telser, der berøres af forslaget.
3.8. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 11, stk. 14, som bliver stk. 16, at betingelserne for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vedrørende
gæld til det offentlige, modtagelse af offentlig hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, underskri-
velse af integrationserklæringen, beståelse af Prøve i Dansk
1, beskæftigelseskravet og kravet om at være i beskæftigelse
eller under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles, ikke finder anvendel-
se, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
(FN’s Handicapkonvention), tilsiger det.
Der er ikke ved lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i an-
vendelsen af bestemmelsen. Der vil således fortsat skulle
dispenseres fra en eller flere betingelser for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis Danmarks internatio-
nale forpligtelser tilsiger det.
Som et eksempel kan nævnes, at det følger af artikel 1 i
FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge
konventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,
som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i
fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med
andre.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0023.png
23
Af forarbejderne til udlændingelovens § 11, stk. 14, jf. Fol-
ketingstidende 2009-10, A, L 188 som fremsat, side 36,
fremgår, at årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil
være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en lang-
varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner,
som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvi-
dere kan en person, der lider af posttraumatisk stress, kon-
kret blive anset for at være en person med handicap, hvis
den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel
vurdering har karakter af en langvarig funktionsnedsættelse.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at der foreligger
et handicap, som bevirker, at der kan ske undtagelse efter
bestemmelsen. Udlændingen skal således fremlægge doku-
mentation for, at udlændingen har en langvarig fysisk, psy-
kisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som
bevirker, at udlændingen ikke kan opfylde betingelserne for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN’s Handicapkonvention følger
det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven,
og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige
beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at del-
tagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af
handicap.
Udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at
opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tids-
ubegrænset opholdstilladelse, mødes i overensstemmelse
med konventionen ikke med disse krav.
4. Skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges
opholdstilladelse
4.1. Gældende ret
4.1.1 Meddelelse af opholdstilladelse
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse til udlændinge, der risikerer forfølgelse af
de i flygtningekonventionen nævnte grunde (konventions-
status).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse til en udlænding, der ved en tilbagevenden
til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf (beskyttelsesstatus). Udlændingelovens § 7, stk. 2,
omfatter udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekon-
ventionen, men som har krav på beskyttelse efter andre in-
ternationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Efter udlændingelovens 7, stk. 3, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en
udlænding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risike-
rer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umen-
neskelig eller nedværdigende behandling eller straf på bag-
grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af
vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig
beskyttelsesstatus).
Efter ansøgning gives der i medfør af udlændingelovens § 8,
stk. 1, opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil
som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommis-
sær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som
er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. §
7, stk. 1. Ud over de i § 8, stk. 1, nævnte tilfælde gives der
efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kom-
mer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved
en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at
blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller ned-
værdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2, jf. udlæn-
dingelovens § 8, stk. 2.
Ud over de i § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde gives der efter
ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer
hertil som led i en aftale som nævnt i § 8, stk. 1, og som må
antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå op-
holdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser,
såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere, jf. ud-
lændingelovens § 8, stk. 3.
4.1.2. Rejsepåtegning i rejsedokumenter for flygtninge (kon-
ventionspas) og fremmedpas
Efter udlændingelovens § 39, stk. 5, 1. pkt., fastsætter ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren regler om udste-
delse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan
skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et så-
dant dokument.
Udlændingestyrelsen udsteder efter udlændingebekendtgø-
relsens § 7, stk. 1, efter ansøgning rejsedokument for flygt-
ninge i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonven-
tionen til en udlænding, der har opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 (konventionspas).
Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der
er meddelt opholdstilladelse efter bl.a. udlændingeloven § 7,
stk. 2 eller 3, eller § 8, stk. 2 eller 3, jf. udlændingebekendt-
gørelsens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 4, forsynes kon-
ventionspas og fremmedpas til udlændinge med tidsbegræn-
set opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, med påtegning om, at det ikke er gyldigt for
rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der har gi-
vet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risike-
rer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 (rejsebe-
grænsning). Det samme gælder for konventionspas og frem-
medpas, der udstedes til en udlænding med tidsubegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. § 7 eller §
8, stk. 1 og 2, når der ikke er forløbet 10 år fra det tidspunkt,
hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang.
Når en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse på
grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus har
haft opholdstilladelse i 10 år, kan rejsebegrænsningen i ud-
lændingens rejsedokument eller fremmedpas ophæves, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 5. 1. pkt. Endvidere
kan en rejsebegrænsning i medfør af udlændingebekendtgø-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0024.png
24
relsens § 8, stk. 5. 2. pkt., ophæves, hvis en ansøgning her-
om indeholder oplysninger om 1) det nærmere formål med
ophævelsen af begrænsningen, 2) hvorvidt udlændingen fin-
der at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det eller
de lande, der er nævnt rejsebegrænsningen, og i givet fald
om baggrunden herfor, og 3) tidspunktet for rejsen til det el-
ler de lande, der er nævnt i rejsebegrænsningen, og det for-
ventede tidspunkt for udlændingens tilbagevenden til Dan-
mark.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 6, sendes udlæn-
dingens konventionspas eller fremmedpas til Udlændinge-
styrelsen og forsynes på ny med en rejsebegrænsning, hvis
den har været ophævet efter § 8, stk. 5, 2. pkt., og udlændin-
gen vender tilbage til Danmark efter at have været udrejst til
det eller de lande, der er nævnt i rejsebegrænsningen, med-
mindre den pågældendes opholdstilladelse inddrages, jf. ud-
lændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 4. Ophæ-
ves en rejsebegrænsning efter § 8, stk. 5, 2. pkt., men udrej-
ser udlændingen ikke til det eller de lande, der er nævnt i
rejsebegrænsning, sendes udlændingens konventionspas el-
ler fremmedpas til Udlændingestyrelsen og forsynes på ny
med en rejsebegrænsning.
Udstedelse af konventionspas eller fremmedpas skal betin-
ges af, at udlændingen deponerer sit (oprindelige) nationali-
tetspas eller rejselegitimation hos Udlændingestyrelsen, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 3, 1. pkt.
Konventionspas og fremmedpas forsynes i praksis altid med
en rejsepåtegning om, at passet ikke er gyldigt for rejse til
udlændingens hjem- eller opholdsland.
En udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse kan an-
mode om at få udleveret sit deponerede nationalitetspas.
Formålet kan være legitimt, idet det f.eks. kan være, at ud-
lændingen ønsker at besøge familiemedlemmer i nærområ-
det, og at det i den forbindelse er lettere at indrejse på et na-
tionalitetspas. Nationalitetspasset vil i givet fald blive udle-
veret på betingelse af, at konventionspasset eller fremmed-
passet deponeres. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse
indkalde udlændingen til interview i styrelsen bl.a. med hen-
blik på at afdække formålet med anmodningen, og den på-
gældende vil blive advaret om opholdsretlige konsekvenser
forbundet med at rejse til hjemlandet.
4.1.3. Inddragelse af opholdstilladelser på grund af ferie el-
ler andet korterevarende ophold i det land, hvor den myn-
dighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at ud-
lændingen risikerer forfølgelse
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at
en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grund-
laget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt el-
ler ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har
opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan
måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4,
at en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse al-
tid kan inddrages, når en udlænding, der har opholdstilladel-
se efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet
korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der
har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risi-
kerer forfølgelse omfattet af § 7, og forholdene, der har be-
grundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde,
at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse.
Opholdstilladelsen kan inddrages indtil 10 år efter det tids-
punkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. En
flygtning, der har haft opholdstilladelse i 10 år eller mere,
må derimod ifølge de almindelige bemærkninger til lovfor-
slag nr. L 188 af 26. marts 2010, pkt. 7.2, antages at have
opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en
rejse af kortere varighed til hjemlandet eller et andet land,
hvor asylmyndighederne har fundet, at udlændingen risike-
rer forfølgelse, normalt ikke kan føre til, at opholdstilladel-
sen inddrages. Perioden på 10 år regnes fra tidspunktet for
den første meddelelse af opholdstilladelsen. Dette gælder,
uanset om opholdstilladelsen i en periode har været udløbet,
bortfaldet eller inddraget.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, finder
anvendelse ved siden af § 19, stk. 2, nr. 4, således at § 19,
stk. 2, nr. 4, omfatter de tilfælde, hvor en flygtning rejser til-
bage til hjemlandet for at opholde sig der i en kortere perio-
de, mens bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 1, finder anvendel-
se ved tilbagerejse til hjemlandet, der ikke kan karakterise-
res som ferie eller andet korterevarende ophold. Endvidere
gælder § 19, stk. 1, nr. 1, i situationer, hvor udlændingen ik-
ke har været tilbage i hjemlandet, men forholdene, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan
måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.
Udlændingestyrelsen er forpligtet til at undersøge, om der er
grundlag for at inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse
efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, når styrelsen bliver op-
mærksom på forhold, der kan tyde på, at opholdsgrundlaget
for en flygtning var urigtigt eller ikke længere er til stede.
Dette gælder både, hvis konkrete forhold vedrørende den
enkelte udlænding har ændret sig på en sådan måde, at ud-
lændingen ikke længere risikerer forfølgelse, og hvis de ge-
nerelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene i den på-
gældendes hjemland har ændret sig på en sådan måde, at
den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse. Af de al-
mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 152 af 28. fe-
bruar 2002, pkt. 4, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslag nr. L 188 af 26. marts 2010, pkt. 7.1, fremgår det så-
ledes, at Udlændingestyrelsen altid skal foretage en gennem-
gang af sager vedrørende flygtninge, der rejser til hjemlan-
det, for konkret at tage stilling til, om de pågældendes op-
holdstilladelser skal inddrages, og at styrelsen snarest muligt
efter hjemkomst skal indkalde udlændingen til en samtale
for at få fastlagt, om en ændring i forholdene i hjemlandet
giver anledning til at inddrage opholdstilladelsen.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0025.png
25
Om der kan ske inddragelse af en opholdstilladelse udstedt
efter udlændingelovens §§ 7 og 8 vil afhænge af en konkret
og individuel vurdering af, om betingelserne i ud-
lændingelovens § 19 er opfyldt.
Afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i
medfør af udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, træffes
af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelser
kan indbringes for Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens
§ 53 a, stk. 1, nr. 2.
4.1.4. Danmarks internationale forpligtelser
For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilla-
delse med konventionsstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk.
1, skal reglerne om inddragelse af opholdstilladelser admini-
streres i overensstemmelse med flygtningekonventionens ar-
tikel 1 C om ophør af flygtningestatus.
Efter flygtningekonventionens artikel 1, litra C, finder flygt-
ningekonventionen ikke anvendelse på en flygtning, der:
»(1) på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket
han har statsborgerret; eller
(2) efter at have mistet sin statsborgerret frivilligt har gene-
rhvervet denne; eller
(3) har erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det
lands beskyttelse, i hvilket han er blevet statsborger; eller
(4) frivilligt på ny har bosat sig i det land, som han har for-
ladt, eller udenfor hvilket han er forblevet af frygt for forføl-
gelse; eller
(5) ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i
hvilket han har statsborgerret, fordi de omstændigheder,
ifølge hvilke han er blevet anerkendt som flygtning, er bort-
faldet. Denne bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse
på en af denne artikels artikel A (1) omfattet flygtning, som
kan påberåbe sig tvingende grunde, der har deres oprindelse
i tidligere forfølgelse, til at afslå at søge beskyttelse fra det
land, i hvilket han har statsborgerret;
(6) uden at være i besiddelse af nogen statsborgerret er i
stand til at vende tilbage til det land, i hvilket han tidligere
har haft fast bopæl, fordi de forhold, som førte til, at han er
blevet anerkendt som flygtning, ikke længere er til stede.
Denne bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse på en af
denne artikels afsnit A (1) omfattet flygtning, som kan påbe-
råbe sigtvingende grunde, der har deres oprindelse i tidligere
forfølgelse, til at afslå at vende tilbage til det land, i hvilket
han tidligere havde fast bopæl.«
De første fire ophørsgrunde tager udgangspunkt i den enkel-
te flygtnings individuelle forhold, mens det centrale i nr. 5
og 6 er, at forholdene i det land, hvor den pågældende flyg-
tede fra, har ændret sig i en sådan grad, at flygtningen ikke
længere kan påberåbe sig beskyttelse efter konventionen.
Det mest almindelige tilfælde omfattet af flygtningekonven-
tionens artikel 1 C (1), vil være, når flygtningen ønsker at
vende tilbage til hjemlandet. Det fremgår af UNHCR’s
Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af
flygtningestatus, pkt. 121, bl.a., at hvis en flygtning ansøger
om og får et nationalitetspas eller får det fornyet, kan det i
fraværet af bevis for det modsatte antages, at flygtningen har
til hensigt at benytte sig af sit hjemlands beskyttelse. Opnå-
else af indrejsetilladelse eller nationalitetspas med henblik
på hjemrejse vil i fravær af bevis for det modsatte blive an-
set som grundlag for ophør af flygtningestatus, jf. håndbo-
gens pkt. 122.
Det følger endvidere af UNHCR’s Håndbog om procedurer
og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 125, at
tilfælde, hvor en flygtning besøger sit tidligere hjemland
f.eks. med et rejsedokument udstedt af opholdslandet, i for-
hold til ophør af flygtningestatus efter konventionens artikel
1 litra C (1) bør bedømmes individuelt, idet der er forskel på
at besøge en gammel eller syg forælder og jævnlige besøg i
hjemlandet med det formål at holde ferie eller etablere for-
retningsmæssige forbindelser.
Hvis inddragelse af opholdstilladelsen derimod overvejes
under henvisning til ændringer i de generelle forhold i hjem-
eller opholdslandet, jf. flygtningekonventionens artikel 1, li-
tra C (5) og (6), fremgår det af håndbogens pkt. 135-139, at
det er en betingelse, at der har fundet fundamentale foran-
dringer sted i hjemlandet eller det tidligere bopælsland, som
kan formodes at fjerne grundlaget for frygten for forfølgel-
se. At der sker en eventuel forbigående forandring i forhol-
dene vedrørende den enkelte flygtnings frygt, der ikke inde-
bærer en sådan grundlæggende ændring af omstændigheder-
ne, er ikke tilstrækkeligt til, at bestemmelsen finder anven-
delse. For at der kan ske inddragelse kræves det, at der er
sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjem- eller
opholdslandet.
4.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
Det er et grundlæggende flygtningeretligt princip, at en op-
holdstilladelse vedrørende asyl kan inddrages, når grundla-
get for tilladelsen ikke længere er til stede, herunder når ud-
lændingen ikke længere risikerer forfølgelse i sit hjemland.
Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, hvis udlæn-
dinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
eller § 8 (asyl), rejser på ferie eller andet korterevarende op-
hold i hjemlandet, når de har oplyst over for de danske myn-
digheder, at de risikerer forfølgelse i det pågældende land.
Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal således
som det klare udgangspunkt have inddraget deres opholds-
tilladelse, hvis det grundlag, de oprindeligt fik deres op-
holdstilladelse på, ikke længere er til stede.
Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at en flygt-
ning, der rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til
hjemlandet, selv har skabt en formodning for, at de forhold,
der begrundede opholdstilladelsen, har ændret sig på en så-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0026.png
26
dan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.
Ferierejser, forretningsrejser og lignende kortvarige ophold i
hjemlandet må således efter regeringens opfattelse i fraværet
af bevis for det modsatte skulle anses som grundlag for at
inddrage en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19,
stk. 2, nr. 4.
Formodningen for, at der skal ske inddragelse en opholdstil-
ladelse, kan afkræftes, hvis flygtningen i forbindelse med
behandlingen af inddragelsessagen kan dokumentere, at der
lå ganske særlige omstændigheder til grund for tilbagerej-
sen, f.eks. fordi et enkeltstående besøg var påkrævet på
grund af dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående
familiemedlem.
Udlændingemyndighederne skal ved vurderingen af bag-
grunden for rejsen til hjemlandet lægge vægt på, om flygt-
ningen forud for udrejsen har fået imødekommet en begrun-
det ansøgning om ophævelse af en udstedt rejsepåtegning i
flygtningens konventionspas og fremmedpas, jf. afsnit 4.1.2
ovenfor, eller om flygtningen er udrejst af Danmark til
hjemlandet uden forudgående kontakt til de danske udlæn-
dingemyndigheder eller på trods af et afslag på en ansøg-
ning om ophævelse af en rejsepåtegning. Hvis udlændingen
ikke kan godtgøre, at vedkommende har forsøgt at opnå de
danske myndigheders godkendelse af en ansøgning om op-
hævelse af en udstedt rejsepåtegning, eller ikke på overbevi-
sende måde kan redegøre for, hvorfor vedkommende er rejst
til hjemlandet uden forudgående kontakt til de danske ud-
lændingemyndigheder eller på trods af et afslag på en an-
søgning om ophævelse af en rejsepåtegning, vil dette skulle
tillægges processuel skadesvirkning i forbindelse med sa-
gens afgørelse og således tale imod, at der lå ganske særlige
omstændigheder til grund for tilbagerejsen.
Endvidere skal en opholdstilladelse som udgangspunkt ind-
drages, hvis flygtningen i forbindelse med rejsen til hjem-
landet har ansøgt om og fået udstedt eller fornyet et nationa-
litetspas, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier
for fastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 122.
Herudover skal der – som det allerede gælder i dag – ved af-
gørelser om eventuel inddragelse af opholdstilladelser med-
delt efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, tages
stilling til, om udlændingen ved en tilbagevenden til hjem-
landet vil risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur
eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, dvs. overgreb, der er omfattet af EMRK artikel 3 og
dennes 6. Tillægsprotokol eller FN�½s Torturkonventions arti-
kel 3. Disse bestemmelser er absolutte og gælder således,
uanset om udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1, (konventionsstatus), § 7, stk. 2
(beskyttelsesstatus), eller § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttel-
sesstatus).
Det foreslås på denne baggrund præciseret i udlændingelo-
ven, at udlændingemyndighederne ved afgørelse om inddra-
gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk.
2, nr. 4, skal tillægge det betydelig vægt, at udlændingen
ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der
har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risi-
kerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formod-
ning for, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen,
har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke læn-
gere risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Udlændingemyndighederne vil fortsat konkret skulle vurde-
re, om inddragelse af en opholdstilladelsen må antages at
virke særligt belastende af de i udlændingelovens § 26, stk.
1, nævnte grunde.
Det vil desuden stadigvæk være muligt for flygtninge at rej-
se tilbage til hjemlandet for at undersøge mulighederne for
repatriering.
Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, vil fortsat blive admi-
nistreret i overensstemmelse med Flygtningekonventionens
regler om ophør af flygtningestatus og Danmarks internatio-
nale forpligtelser i øvrigt, herunder EMRK artikel 8 om ret-
ten til privatliv og familieliv.
For at imødegå risikoen for, at flygtninge omgår en rejsebe-
grænsning i konventionspas og fremmedpas vedrørende
hjem- eller opholdslandet ved at indrejse i dette via nabolan-
dene, vil Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
ændre udlændingebekendtgørelsen, således at rejsepåtegnin-
ger til herboende flygtninge fremover skal kunne vedrøre
andre lande end udlændingens hjemland.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 56.
5. Indførelse af gebyrer på familiesammenføringsområ-
det og for tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge
m.fl.
5.1. Gældende ret
Familiesammenføringstilladelse gives normalt efter udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter an-
søgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år,
som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast sam-
livsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboen-
de person over 24 år, der har dansk indfødsret, statsborger-
skab i et af de andre nordiske lande, opholdstilladelse som
flygtning, jf. § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, opholdstilladelse efter
§ 7, stk. 3, og opholdstilladelsen er forlænget, eller har haft
tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de
sidste 3 år.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter an-
søgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn
under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes
ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens inde-
haver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selv-
stændig familie, og når den i Danmark fastboende person
har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordi-
ske lande, opholdstilladelse som flygtning, jf. § 7, stk. 1 og
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0027.png
27
2, eller § 8, opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og opholdstil-
ladelsen er forlænget, eller tidsubegrænset opholdstilladelse
eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Der kan efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, efter an-
søgning gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding
med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende
person end forældremyndighedens indehaver, når opholds-
tilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i
et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold
hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastbo-
ende person har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de
andre nordiske lande, opholdstilladelse som flygtning, jf. §
7, stk. 1 og 2, eller § 8, opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og
opholdstilladelsen er forlænget, eller har tidsubegrænset op-
holdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for va-
rigt ophold.
Endelig kan der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til bar-
nets tarv, taler derfor.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3 for en beskrivelse af
reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Afgørelser om familiesammenføring efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, og meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 11, træffes af Udlændingestyrelsen,
jf. § 46, stk. 1 og stk. 6-7. Udlændingestyrelsens afgørelser
kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens §
52 b, stk. 1.
Efter de gældende regler skal der betales gebyr for at indgi-
ve ansøgning om opholdstilladelse som religiøs forkynder
efter udlændingelovens § 9 f, forlængelse af en opholdstilla-
delse efter § 9 f, og tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
ansøgeren har opholdstilladelse efter § 9 f, jf. udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 1. Der skal endvidere betales gebyr for at
indgive ansøgning på studie- og erhvervsområdet, jf. udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 2-3.
Der skal ikke i dag betales gebyr i familiesammenføringssa-
ger. Der skal således ikke betales gebyr for Udlændingesty-
relsens behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1 – herunder for-
længelsesansøgninger – og heller ikke for Udlændingesty-
relsens behandling af ansøgninger om tidsubegrænset op-
holdstilladelse på baggrund af en opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, eller § 9 c, stk. 1.
Der betales heller ikke i dag gebyr for Udlændingenævnets
behandling af klager over afgørelser i familiesammenfø-
ringssager truffet af Udlændingestyrelsen.
Der skal ikke i dag betales gebyr for at indgive ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er
flygtning eller har humanitær opholdstilladelse mv., jf. ud-
lændingelovens §§ 7, 8, 9 b, 9 c, stk. 1-3, og 9 e. Der betales
heller ikke i dag gebyr for Udlændingenævnets behandling
af klager over sådanne afgørelser.
En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladel-
se, jf. § 11, på baggrund af en opholdstilladelse efter § 9 f
(religiøse forkyndere), skal betale gebyr for at indgive an-
søgningen, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 3. Ligeledes skal en udlæn-
ding på studie- og erhvervsområdet betale gebyr for at ind-
give ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 9
h, stk. 1, nr. 4. Der skal således betales gebyr for at indgive
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9
i, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt.,
§ 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1.
5.2 Forslag om gebyr for at ansøge om familiesammenfø-
ring og indgivelse af ansøgninger om tidsubegrænset op-
holdstilladelse for flygtninge m.fl.
Ved lov nr. 1604 af 22. oktober 2010 blev der indført gebyr
for at indgive ansøgninger om opholdstilladelse på bl.a. fa-
miliesammenførings- og studie- og erhvervsområdet. Der
skulle ikke betales gebyr, hvis dette fulgte af Danmarks in-
ternationale forpligtelser eller EU-reglerne. Det blev ligele-
des fastsat, at behandlingen af klager og anmodninger om
genoptagelse i sådanne sager skulle betinges af, at udlæn-
dingen havde betalt gebyr. En ansøgning, klage eller anmod-
ning om genoptagelse skulle afvises, hvis gebyret ikke var
indbetalt. Bortset fra klagegebyret og gebyret for at anmode
om genoptagelse var gebyrerne omkostningsbestemte. Lo-
ven trådte i kraft den 1. januar 2011.
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 blev gebyrerne på familie-
sammenføringsområdet afskaffet. Gebyrerne på studie- og
erhvervsområdet mv. er opretholdt.
Regeringen foreslår, at gebyrerne på familiesammenførings-
området genindføres. Den foreslåede ordning svarer i store
træk til den tidligere gældende ordning.
Det foreslås således, at indgivelsen af ansøgninger om op-
holdstilladelser på familiesammenføringsområdet, jf. udlæn-
dingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1, medmindre Danmarks inter-
nationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet,
betinges af, at udlændingen har betalt et gebyr, der dækker
myndighedernes omkostninger ved behandling af ansøgnin-
gen. Der vil skulle betales gebyrer for både førstegangsan-
søgninger, ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse
og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse på
grundlag af en familiesammenføringsopholdstilladelse. Be-
tales gebyret ikke, skal ansøgningen normalt afvises.
Som noget helt nyt foreslås det endvidere, at der også indfø-
res gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset op-
holdstilladelse for flygtninge m.fl., herunder personer med
humanitær opholdstilladelse.
Det foreslås således, at indgivelse af ansøgning om tidsube-
grænset opholdstilladelse, når udlændingen har opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7 (flygtninge mv.), § 8 (kvo-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0028.png
28
teflygtninge), § 9 b (personer med humanitær opholdstilla-
delse), § 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt op-
holdstilladelse efter § 7 (udsendelseshindrede, uledsagede
mindreårige børn mv.), og § 9 e (personer fra Kosovo), be-
tinges af, at udlændingen har betalt et gebyr, der dækker
myndighedernes omkostninger ved behandling af ansøgnin-
gen. Ansøgningen skal normalt afvises, hvis gebyret ikke er
indbetalt.
Gebyrernes størrelse fastsættes og reguleres af udlændinge-,
integrations- og boligministeren.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.
Gebyrerne vil, som det i dag er tilfældet på studie- og er-
hvervsområdet, blive fastsat administrativt på baggrund af
de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger forbundet med
sagsbehandlingen (”omkostningsdækkende gebyrer”), jf.
lovforslagets § 1, nr. 16, og afsnit 5.7.2. Tilsvarende foreslås
det, at de gebyrer, der i dag fremgår af § 9 h, stk. 1, dvs. ge-
byrerne for at ansøge om opholdstilladelse efter § 9 f, herun-
der om forlængelse, og om tidsubegrænset opholdstilladelse,
fastsættes administrativt. Disse gebyrer vil ligeledes være
omkostningsdækkende.
5.3 Forslag om gebyr for klager og anmodninger om genop-
tagelse
Udlændingelovens § 9 h, stk. 5, indeholder regler om gebyr
for at indgive klage og anmode om genoptagelse af en sag
om afslag på en ansøgning på de områder, der i dag er ge-
byrbelagte. Der skal som udgangspunkt betales et ikke-om-
kostningsbestemt gebyr herfor.
Regeringen ønsker at genindføre et ikke-omkostningsbe-
stemt gebyr for at indgive klage og ansøgning om genopta-
gelse på familiesammenføringsområdet.
Det foreslås således, at der indføres gebyrer for at indgive
klage til Udlændingenævnet over Udlændingestyrelsens af-
slag på ansøgninger om opholdstilladelse på familiesam-
menføringsområdet.
Det foreslås også, at indgivelsen af ansøgninger om genop-
tagelse af sager – herunder klagesager – på familiesammen-
føringsområdet betinges af, at der er betalt gebyr.
Klager og ansøgninger om genoptagelse skal normalt afvi-
ses, hvis gebyret ikke er indbetalt. Gebyret tilbagebetales,
hvis den pågældende får helt eller delvist medhold.
Endelig foreslås det, at der på tilsvarende vis indføres gebyr
for at indgive klage og ansøge om genoptagelse i sager om
tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl., herun-
der personer med humanitær opholdstilladelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 og afsnit 5.5 og 5.6.
5.4 Forslag om ensartet administration ved forkert eller
manglende indbetaling af gebyr
De gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 7
og 8, regulerer afvisning af ansøgninger, for så vidt angår de
sagstyper, der er omfattet af den nuværende gebyrordning.
Efter ordningen afvises en ansøgning som udgangspunkt,
hvis gebyret ikke er betalt. På studie- og erhvervsområdet
gælder der dog en bagatelgrænse på 200 kr. (2015-niveau).
Ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 er der således ind-
ført regler om øget fleksibilitet ved forkert indbetaling af ge-
byr på erhvervs- og studieområdet. Det er indført, at en an-
søgning ikke skal afvises på grundlag af manglende eller
utilstrækkelig gebyrindbetaling, hvis den udestående geby-
rindbetaling udgør højst 200 kr. Det er endvidere indført, at
en ansøgning ikke skal afvises, hvis det indbetalte gebyr
svarer til gebyret for en anden sagskategori.
Bagatelgrænsen fandt ikke anvendelse under den tidligere
ordning om gebyr på familiesammenføringsområdet.
Det foreslås, at de regler om afvisning som følge af man-
glende eller forkert indbetaling, der gælder på studie- og er-
hvervsområdet, også skal gælde på familiesammenførings-
området og for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilla-
delse fra flygtninge m.fl.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.
Det indebærer bl.a., at en ansøgning afvises, hvis udlændin-
gen ikke senest samtidig med, at ansøgningen er indgivet,
har betalt det påkrævede gebyr for at indgive ansøgning om
familiesammenføring efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, her-
under om forlængelse af en sådan opholdstilladelse, eller ge-
byr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter § 9,
stk. 1 eller § 9 c, stk. 1, eller efter §§ 7, 8, 9 b, eller 9 c, stk.
1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse ef-
ter § 7, eller § 9 e.
Ansøgningen behandles dog, uanset at der ikke er betalt ge-
byr, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reg-
lerne kan tilsige det, jf. afsnit 5.5 og 5.6.
Afvises en ansøgning på grund af manglende eller for sen
gebyrindbetaling, skal udlændingen betale gebyr for at ind-
give en ny ansøgning. Et eventuelt for sent indbetalt eller
utilstrækkeligt gebyr tilbagebetales til ansøger.
Den bagatelgrænse, som i dag gælder på studie- og er-
hvervsområdet, foreslås også at skulle gælde for de øvrige
ansøgningstyper, som i dag er gebyrbelagt, og på de områ-
der, som foreslås gebyrbelagt fremover, herunder familie-
sammenføringsområdet.
Det indebærer, at en udlænding, der har betalt op til 200 kr.
(2015-niveau) for lidt i gebyr, ikke på dette grundlag vil få
afvist sin ansøgning eller klage. Udlændingen får i stedet en
frist til at indbetale det korrekte gebyr. Hvis dette beløb ikke
betales inden for en fastsat frist, vil ansøgningen blive af-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0029.png
29
vist, og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt fuldt ud.
En udlænding, der har indgivet ansøgning fra Danmark, vil
få 14 dage til at indbetale den korrekte gebyrsats, mens en
udlænding, der har indgivet ansøgning fra udlandet, vil få en
frist på 4 uger til at indbetale den korrekte gebyrsats. En ud-
lænding, der har betalt over 200 kr. (2015-niveau) for lidt i
gebyr, vil få afvist sin ansøgning eller klage. Ansøgeren vil i
disse tilfælde ikke blive givet en frist til at indbetale det re-
sterende beløb. Det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt til
ansøgeren, som herefter vil kunne indgive en ny ansøgning.
Beløbsgrænsen på 200 kr. (2015-niveau) reguleres en gang
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. Beløbsgrænsen afrundes dog til det nærme-
ste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.
5.5 Danmarks internationale forpligtelser
Efter den gældende bestemmelse i § 9 h fraviges gebyrkra-
vet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det. Dette vil også gælde fremover.
5.5.1 Flygtningekonventionen
Det foreslås, at udlændinge, medmindre Danmarks internati-
onale forpligtelser kan tilsige andet, skal betale gebyr for at
indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7, 8, 9 b, eller § 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere
har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, eller § 9 e.
Efter Flygtningekonventionens artikel 7, stk. 1, skal en kon-
traherende stat indrømme flygtninge samme behandling som
den, der indrømmes udlændinge i almindelighed, bortset fra
gunstigere bestemmelser i konventionen.
Kravet om betaling af gebyr for at indgive ansøgning om
tidsubegrænset ophold, som foreslås indført over for blandt
andre flygtninge, stilles også over for andre udlændinge,
herunder for udlændinge, som har opholdstilladelse på bag-
grund af familiesammenføring eller på baggrund af en er-
hvervs- eller studieopholdstilladelse.
På den baggrund vurderes det, at kravet om gebyr for at an-
søge om tidsubegrænset opholdstilladelse er i overensstem-
melse med Flygtningekonventionen. Det bemærkes, at en
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fra en ud-
lænding, der har opholdstilladelse som flygtning, vil blive
behandlet som en ansøgning om forlængelse af opholdstilla-
delsen, hvis gebyret ikke er betalt.
5.5.2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter lovforslaget skal udlændinge, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige andet, betale gebyr for
at indgive ansøgning om familiesammenføring efter udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1.
Med Danmarks internationale forpligtelser sigtes navnlig til
EMRK artikel 8.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv
og familieliv. Det indebærer først og fremmest en forpligtel-
se for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsen af
retten til bl.a. familieliv, medmindre det sker i overensstem-
melse med loven, varetager ét eller flere af de i artikel 8, stk.
2, opregnede hensyn og er nødvendigt i et demokratisk sam-
fund. Hertil kommer, at staten efter omstændighederne har
en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af
retten til familielivet.
EMRK artikel 8 vil være til hinder for at opkræve gebyr,
hvis gebyret er af en sådan størrelse, at det reelt afskærer
personer fra at kunne udøve et familie- og privatliv, som er
beskyttet af EMRK artikel 8. EMRK artikel 8 sammenholdt
med hensynet til administrationen af gebyrordningen inde-
bærer, at en ansøgning skal tillades indgivet uden betaling af
gebyr, hvis EMRK artikel 8 kan tilsige dette.
Der skal ikke foretages en vurdering af den enkelte ansøgers
og dennes families indkomst- og formueforhold set i forhold
til gebyret. Udlændingestyrelsen vil foretage en screening af
sagen, som indebærer en vurdering af, om sagens oplysnin-
ger umiddelbart tyder på, at hensynet til familiens enhed
skal bevirke, at ansøgningen skal tillades indgivet uden be-
taling af gebyr.
Det kan f.eks. være oplysninger om, at den herboende ægte-
fælle eller forælder har opholdstilladelse som flygtning. Ved
ansøgning om familiesammenføring til en herboende flygt-
ning, herunder ansøgning om forlængelse, vil gebyrkravet af
hensyn til Danmarks internationale forpligtelser og den
praktiske administration af ordningen generelt blive frave-
get.
Yderligere eksempler på, hvornår Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige, at gebyrkravet skal fraviges, kan
være, hvis den herboende ægtefælle har et særbarn i Dan-
mark, som han eller hun har forældremyndighed over eller
samværsret med i et vist og regelmæssigt omfang, eller hvis
den herboende ægtefælle lider af alvorlig sygdom eller har
et alvorligt handicap. Herudover kan det f.eks. være tilfæl-
det, hvis den herboende ægtefælle og den ansøgende ægte-
fælle har et fællesbarn i Danmark, og barnet har opnået selv-
stændig tilknytning til Danmark.
Der vil ikke være tale om en realitetsbehandling af ansøg-
ningen, men derimod om en screening af sagen. Screeningen
foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger og vil
således være baseret på de oplysninger, der fremgår af ud-
lændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er
afgivet i forbindelse med ansøgningen.
Ansøgeren og den herboende vil i ansøgningsskemaet blive
vejledt om at afgive de oplysninger og den dokumentation,
der er nødvendig for screeningen.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0030.png
30
Screeningen svarer til den vurdering, som Udlændingesty-
relsen skal foretage efter udlændingelovens § 9, stk. 21, 2.
pkt., i tilfælde, hvor en ansøgning om familiesammenføring
efter § 9, stk. 1, ønskes indgivet her i landet af en udlæn-
ding, der ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejse-
frist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse
under behandling. I sådanne tilfælde tillades ansøgningen
indgivet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan til-
sige det.
Hvis udlændingen har betalt gebyr for at indgive en ansøg-
ning, skal gebyret tilbagebetales, hvis Danmarks internatio-
nale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades
indgivet uden betaling af gebyr.
Konstateres det under den indledende screening af ansøg-
ningen om familiesammenføring, at et indbetalt gebyr ikke
skulle have været opkrævet som følge af Danmarks interna-
tionale forpligtelser, tilbagebetales gebyret i umiddelbar for-
længelse heraf.
Gebyret skal også tilbagebetales, hvis der i første omgang er
opkrævet gebyr for indgivelse af ansøgningen, men hvor det
under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle
have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr. Gebyret
skal tilbagebetales i forlængelse af konstateringen af, at an-
søgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af
gebyr.
Hvis ansøgningen tillades indgivet uden betaling af gebyr,
skal Udlændingestyrelsen tilkendegive over for udlændin-
gen, at der ikke herved er taget stilling til spørgsmålet om,
hvorvidt der kan gives opholdstilladelse, og om de alminde-
lige betingelser for meddelelse af familiesammenføring i gi-
vet fald vil blive fraveget.
Gebyret for at indgive ansøgning vil også skulle tilbagebeta-
les, hvis en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om afslag på
familiesammenføring påklages til Udlændingenævnet, og
nævnet under henvisning til hensynet til familiens enhed
omgør Udlændingestyrelsens afgørelse.
5.6 Danmarks forpligtelser efter EU-retten
Udlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reg-
lerne om den fri bevægelighed, skal ikke have opholdstilla-
delse for at kunne opholde sig i Danmark. Sådanne udlæn-
dinge vil derfor ikke være omfattet af krav om gebyrbeta-
ling. Dette gælder også borgere fra et EØS-land eller
Schweiz.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h
fraviges kravet om gebyrbetaling for at indgive ansøgning
således, hvis EU-reglerne kan tilsige det. Endvidere fraviges
kravet om gebyrbetaling, hvis der efter EU-reglerne ikke
kan kræves gebyr for indgivelse af klage eller for ansøgning
om genoptagelse, jf. § 9 h, stk. 5, 1. -3 pkt.
Disse regler videreføres, og efter lovforslaget vil tilsvarende
gælde for de ansøgningstyper, som efter lovforslaget omfat-
tes af gebyrordningen, herunder for ansøgninger om familie-
sammenføring.
Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for at indgive en an-
søgning, en klage eller en anmodning om genoptagelse, skal
gebyret tilbagebetales, hvis det vil være i strid med EU-reg-
lerne at opkræve beløbet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og 17.
Visse grupper af tyrkiske statsborgere vil i medfør af asso-
cieringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963
tillige være undtaget fra kravet om gebyrbetaling. Associe-
ringsaftalen er senere suppleret med en tillægsprotokol (ved-
taget i 1972) samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80,
som i 1980 blev vedtaget inden for rammerne af denne afta-
le.
Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder stands-
till-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage nye
begrænsninger inden for visse områder.
Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at
de kontraherende parter afholder sig fra indbyrdes at indføre
nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie
udveksling af tjenesteydelser.
Af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 følger det, at Fællesskabets
medlemsstater og Tyrkiet ikke må indføre nye begrænsnin-
ger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse
for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte
landes områder har opnået opholds- og arbejdstilladelse i
henhold til gældende lovgivning.
Tyrkiske statsborgere, der indgiver ansøgning eller klage på
erhvervsområdet, opkræves ikke gebyr. Det er i forbindelse
med vedtagelsen af lov nr. 1604 af 22. december 2010 vur-
deret, at det vil være i strid med stand still-klausulerne i til-
lægsprotokollens artikel 41, stk. 1, og artikel 13 i afgørelse
nr. 1/80 at opkræve gebyrbetaling for tyrkiske statsborgere,
der indgiver ansøgning eller klage på erhvervsområdet, hvis
gebyret er uforholdsmæssigt højere end det gebyr, som
under lignende omstændigheder kræves af EU-borgere. Da
der i Danmark ikke opkræves gebyr for behandlingen af
sager vedrørende EU-borgere, kan der ikke opkræves gebyr
for tyrkiske statsborgere i sådanne sager. Der henvises til
pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
66 af 17. november 2010 om bl.a. sagerne T. Sahin (dom af
17. september 2009, C-242/06) og Kommissionen mod Ne-
derlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07). Der kan endvi-
dere ikke pålægges gebyr for ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelse og om tidsubegrænset opholdstilladelse,
der indgives af økonomisk aktive tyrkiske statsborgere.
Det er endvidere vurderingen, at udlændinge, der ansøger
om familiesammenføring med herboende tyrkiske statsbor-
gere, der er økonomisk aktive som arbejdstagere, selvstæn-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0031.png
31
dig erhvervsdrivende eller tjenesteydere, heller ikke kan op-
kræves gebyr.
Vurderingen af, om gebyrkravet skal fraviges på denne bag-
grund, vil være baseret på de oplysninger, der fremgår af ud-
lændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er
afgivet i forbindelse med ansøgningen. Ansøger og den her-
boende vil i ansøgningsskemaet blive vejledt om at afgive
de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen.
Der er vurderingen, at der heller ikke kan pålægges gebyr
for ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse og om
tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives af familie-
medlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere. Det-
te skyldes, at der heller ikke opkræves gebyr for EU-borgere
for sådanne ansøgninger.
5.7. Udformning af gebyrordningen
5.7.1 Administrativ fastsættelse af gebyr for at indgive an-
søgning
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk.
1, fastsætter et bestemt beløb for at indgive ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 f (religiøs forkynder), for at ansø-
ge om forlængelse af en sådan opholdstilladelse og om tids-
ubegrænset opholdstilladelse på grundlag af en sådan op-
holdstilladelse samt for at ansøge om tidsubegrænset op-
holdstilladelse på grundlag af en opholdstilladelse meddelt
på baggrund af erhverv eller studier mv. Størrelsen af geby-
rerne er således fastsat i loven.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 2, at en udlænding normalt skal betale et ge-
byr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på er-
hvervs- og studieområdet og for at ansøge om forlængelse af
en sådan tilladelse. Videre fremgår det, at gebyrerne fastsæt-
tes og reguleres af udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren. Størrelsen af gebyrerne er således fastsat administra-
tivt.
Det indgår i lovforslaget, at alle de omkostningsbestemte
gebyrer, herunder de eksisterende gebyrer og de foreslåede
gebyrer på familiesammenføringsområdet, fremover vil bli-
ve fastsat administrativt.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h,
stk. 2, bemyndiges udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren således til at fastsætte og regulere disse gebyrer.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
5.7.2 Omkostningsbestemt fastsættelse af gebyr for at indgi-
ve ansøgning
Gebyrerne, som foreslås indført, for at indgive ansøgninger
på familiesammenføringsområdet og for at indgive ansøg-
ning om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af en
opholdstilladelse meddelt efter §§ 7, 8, 9 b, og § 9 c, stk.
1-3, hvor udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse
efter § 7, og § 9 e vil blive fastsat omkostningsbestemt.
De gebyrer, som er omfattet af den gældende bestemmelse i
§ 9 h, stk. 1, og som med lovforslaget foreslås fastsat admi-
nistrativt, vil blive fastsat på tilsvarende måde.
Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat således, at de svarer
til omkostningerne forbundet med behandlingen af ansøg-
ningerne. Der vil således administrativt blive fastsat en ræk-
ke nye gebyrsatser på følgende områder:
– ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, og § 9
c, stk. 1,
– ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser efter §
9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1,
– ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 f,
– ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter §
9 f,
– ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse på
grundlag af opholdstilladelser meddelt efter § 9, stk. 1,
og § 9 c, stk. 1,
– ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse på
grundlag af opholdstilladelser meddelt efter §§ 7, 8, 9 b,
og § 9 c, stk. 1-3, hvor udlændingen tidligere har søgt
opholdstilladelse efter § 7, og § 9 e,
– ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse på
grundlag af opholdstilladelser meddelt efter § 9 f, og
– ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse på
grundlagt af opholdstilladelser meddelt efter § 9 a, stk.
2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, § 9 j, stk. 1, §
9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1.
Gebyrsatserne vil skønsmæssigt udgøre (opgjort i 2016-pris-
niveau):
– 7.000 kr. for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, og § 9 c, stk. 1,
– 1.800 kr. for ansøgninger om forlængelse af en opholds-
tilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1,
– 2.300 kr. for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9
f,
– 1.800 kr. for ansøgninger om forlængelse af opholdstil-
ladelse meddelt efter § 9 f,
– 3.700 kr. for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse på grundlag af opholdstilladelser meddelt efter §
9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1,
– 3.700 kr. for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse på grundlag af opholdstilladelser meddelt efter
§§ 7, 8, 9 b, 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har
søgt opholdstilladelse efter § 7, eller 9 e.
– 5.500 kr. for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse på grundlagt af opholdstilladelser meddelt efter §
9 f, og
– 5.900 kr. for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse på grundlag af opholdstilladelser meddelt efter §
9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, § 9 j,
stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk.
1.
Der er tale om foreløbige og skønnede gebyrsatser fastsat på
baggrund af de skønnede omkostninger forbundet med de
enkelte sagsområder og aktivitetsforudsætninger mv., der
forventes i 2016.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0032.png
32
Ovenstående gebyrstørrelser tager højde for den øgede sags-
behandling, der følger af de foreslåede ændrede regler om
betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. afsnit 3.
Gebyrerne tilstræbes fastsat således, at de modsvarer de
langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehand-
lingen for det sagsområde, som gebyret dækker i overens-
stemmelse med retningslinjerne i Budgetvejledning 2014,
punkt 2.3.1.2.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 6, at afgørelser om
tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge med op-
holdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p træffes af Ud-
lændingestyrelsen, efter at Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration har truffet afgørelse om, hvorvidt
grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 46, sk. 7, at af-
gørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge
med opholdstilladelse efter § 9 b træffes af Udlændingesty-
relsen, efter at udlændinge-, integrations- og boligministeren
har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstil-
ladelsen fortsat er til stede.
Gebyret i forbindelse med ansøgninger om tidsubegrænset
opholdstilladelse vil derfor blive fastsat på baggrund af de
omkostninger, der er forbundet med Udlændingestyrelsens
behandling af ansøgningen, og de omkostninger, der er for-
bundet med Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
grations hhv. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
ets behandling af ansøgningen.
I gebyrerne medregnes de direkte omkostninger forbundet
med sagsbehandlingen samt en andel af fællesomkostninger-
ne. Der er således ikke tale om fiskale gebyrer. Størrelsen på
gebyrerne vil eksempelvis blive nedjusteret, hvis der sker en
væsentlig produktivitetsstigning, der nedbringer omkostnin-
gerne. Tilsvarende vil gebyrstørrelsen på kunne reguleres i
opadgående retning, hvis udviklingen i omkostningsniveauet
tilsiger dette.
Administrativ ned- eller opregulering af gebyrerne begrun-
det i væsentlige ændringer i omkostninger vil kunne ske én
gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering,
der sker i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til fi-
nansloven. Op- eller nedregulering af gebyrerne udover sats-
reguleringer forventes imidlertid som udgangspunkt ikke at
ske hvert år, da reguleringer sker på grundlag af de langsig-
tede gennemsnitlige omkostninger, hvilket normalt vil for-
udsætte længere udviklingsperioder end ét år.
Bekendtgørelse nr. 1568 af 23. december 2014 om indbeta-
ling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger
og klager på områderne vedrørende religiøse forkyndere
m.v. og tidsubegrænset opholdstilladelse indeholder regler
om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer i forbindelse
med bl.a. indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 f og ansøgning om tidsubegrænset op-
holdstilladelse på studie- og erhvervsområdet.
De endelige gebyrsatser vil blive fastsat ved en bekendtgø-
relse, der forudsættes at træde i kraft samtidig med loven.
Både størrelsen af de gebyrer, der i dag er fastsat i loven, og
de gebyrer, der foreslås indført med lovforslaget, vil således
blive fastsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1568 af
2014, der vil træde i kraft samtidig med loven.
5.7.3 Ikke-omkostningsbestemte gebyrer mv.
Gebyret for at indgive en klage over et afslag på en ansøg-
ning, der er omfattet af den gældende gebyrordning, er fast-
sat ved lov. Gebyret er ikke omkostningsbestemt. Tilsvaren-
de gælder for gebyret for at indgive en ansøgning om genop-
tagelse.
Gebyret udgør i 2015-niveau 805 kr.
Det foreslås, at denne ordning også skal finde anvendelse
for de nye gebyrer, der foreslås indført.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.
Efter de gældende regler skal et gebyr tilbagebetales fratruk-
ket et vist beløb, hvis en ansøgning afvises på andet grund-
lag end manglende gebyrindbetaling, jf. § 9 h, stk. 7 og stk.
8, 4. pkt.
Beløbet udgør i 2015-niveau 805 kr.
Det foreslås, at dette også skal gælde for de nye gebyrer, der
foreslås indført.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.
5.7.4 Indbetaling og tilbagebetaling af gebyr
Bekendtgørelse nr. 730 af 26. maj 2015 fastsætter regler for
indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer m.v. for at indgive
ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.
Bekendtgørelse nr. 1568 af 23. december 2014 fastsætter
nærmere regler for og satsregulerer indbetaling og tilbage-
betaling af gebyrer for at indgive ansøgninger, klager og an-
søgninger om genoptagelser på områderne vedrørende reli-
giøse forkyndere mv. og tidsubegrænset opholdstilladelse.
De gældende regler om indbetaling og tilbagebetaling af ge-
byrer vil også finde anvendelse for de gebyrer, der foreslås
indført med lovforslaget.
Ansøgningsskemaerne på familiesammenføringsområdet
mv. vil blive opdateret med information om gebyrerne, og
Udlændingestyrelsen skal, når en udlænding meddeles af-
slag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvor indgivelse
af klage er betinget af, at der betales klagegebyr, i forbindel-
se med klagevejledningen tillige vejlede om, at indgivelse af
klage er betinget af betalt gebyr.
Ligeledes vil der på udlændingemyndighedernes brugerport-
al (www.nyidanmark.dk) blive vejledt om gebyrerne for at
indgive ansøgninger og klager.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0033.png
33
6. Inddragelse af asylansøgeres midler og øget egenbeta-
ling
6.1. Gældende ret
Som udgangspunkt får udlændinge omfattet af udlændingel-
ovens § 42 a, stk. 1 og 2, udgifterne til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændinge-
styrelsen.
Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis udlændingen selv har til-
strækkelige midler hertil. Det fremgår således af udlændin-
gelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., at Udlændingestyrelsen kan
bestemme, at en udlænding omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf.
stk. 3, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have
dækket sine eller sin families udgifter til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser.
Udlændinge, der får udgifterne til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt en grundydelse, med-
mindre de pågældende er indkvarteret på et indkvarterings-
sted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri be-
spisningsordning, jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt. Grundydelsen er
et kontantbeløb til dækning af udgifter til kost.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 42 b, stk. 8, at
udlændinge over 18 år, der får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændin-
gestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, som udgangspunkt får
udbetalt en tillægsydelse, hvis de har overholdt deres kon-
trakt, jf. § 42 c. Tillægsydelsen er et kontantbeløb til dæk-
ning af udgifter til tøj og småfornødenheder.
Udbetaling af tillægsydelsen er betinget af, at udlændingen
udfører pålagte opgaver og medvirker til asylsagens behand-
ling. Er udlændingen meddelt afslag på asyl, er udbetaling
af tillægsydelse endvidere betinget af, at den pågældende
medvirker til udsendelsen. Tillægsydelsen udbetales uaf-
hængigt af, om udlændingen er indkvarteret på et indkvarte-
ringssted med selvhushold eller vederlagsfri bespisningsord-
ning.
Til udlændinge, der har forsørgelsespligt over for børn
under 18 år, udbetales endvidere et forsørgertillæg, jf. nær-
mere udlændingelovens § 42 b, stk. 3-7.
Udlændingestyrelsen kan pålægge en udlænding – helt eller
delvist – at betale udgifterne til udlændingens eller dennes
families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser
eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted
omfattet af § 42 a, stk. 5, såfremt udlændingen har tilstræk-
kelige midler hertil. Har en udlænding uberettiget fået udbe-
talt kontante ydelser (grundydelse, forsørgertillæg eller til-
lægsydelse), kan Udlændingestyrelsen tilsvarende træffe af-
gørelse om tilbagebetaling af disse ydelser, medmindre sær-
lige grunde taler herimod, ligesom Udlændingestyrelsen kan
træffe afgørelse om, at en udlændings og dennes families
kontante ydelser reduceres helt eller delvist, hvis udlændin-
gen er i besiddelse af tilstrækkelige midler. Der henvises i
det hele til § 42 a, stk. 4.
Det er i forarbejderne til udlændingeloven (lovforslag nr. L
214 af 2. marts 1994, pkt. 6.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger) forudsat, at en udlænding kan pålægges at
betale for sit og sin eventuelle families underhold, herunder
tilbagebetaling af kontante ydelser, for op til 3 måneders op-
hold. Baggrunden herfor er, at det ikke skal komme en ud-
lænding til skade, at behandlingen af den pågældendes asyl-
ansøgning ikke har kunnet afsluttes efter forløbet af 3 måne-
der. De 3 måneder beregnes fra det tidspunkt, hvor udlæn-
dingen og eventuel familie har taget ophold på indkvarte-
ringsstedet. Et pålæg om tilbagebetaling kan ikke udstedes
på et tidligere tidspunkt end efter 3 måneders ophold på et
indkvarteringssted.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 40, stk. 4, at en
udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomi-
ske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Ud-
lændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilbagebetale
udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige sund-
hedsmæssige ydelser eller ophold på eller i tilknytning til et
indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, jf. § 42 a, stk. 4.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 9, kan dokumenter og
genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå
en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande,
tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. I den forbin-
delse finder retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb,
herunder visitation, og kapitel 73 om ransagning samt regle-
rne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 anvendel-
se i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der
kan medføre fængselsstraf.
Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at iværk-
sætte tvangsindgreb, herunder visitation og ransagning, over
for udlændinge med henblik på at sikre penge eller værdi-
genstande til dækning af udgifterne til den pågældendes un-
derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt op-
hold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet
af § 42 a, stk. 5. Der er heller ikke efter de gældende regler
adgang til at inddrage eller beslaglægge eventuelle midler
med henblik på fremadrettet dækning af udgifter til under-
hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser mv.
6.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændringer
6.2.1. Inddragelse af asylansøgeres midler
Det er regeringens opfattelse, at udlændinge, der har midler-
ne hertil, som udgangspunkt selv skal betale for opholdet i
asylcentrene og for nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
Et pålæg om betaling efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4,
2. pkt., forudsætter, at Udlændingestyrelsen er i stand til at
vurdere, om en udlænding har midler, der vil kunne dække
udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarte-
ringssted omfattet af § 42 a, stk. 5.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0034.png
34
Det har imidlertid hidtil i praksis vist sig vanskeligt at kon-
trollere udlændinges medbragte midler og dermed også at
vurdere, om en udlænding har tilstrækkelige midler til sit og
sin families underhold mv. Muligheden for at meddele på-
læg om betaling efter § 42 a, stk. 4, 2. pkt., er derfor kun
blevet anvendt i relativt få tilfælde.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan udelukkes,
at visse udlændinge vil kunne have en interesse i at skjule
deres midler, bl.a. fordi de risikerer ikke at få dækket deres
udgifter til underhold mv. eller at blive pålagt en betalings-
pligt efter § 42 a, stk. 4, 2. pkt., såfremt de har tilstrækkelige
midler til at betale de nævnte udgifter.
Det er på den baggrund Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligministeriets opfattelse, at myndighederne bør have bedre
redskaber til at kontrollere, om udlændinge er i besiddelse af
midler, der vil kunne dække udgifterne til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et ind-
kvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, jf. § 42 a, stk. 4.
Dette er også på linje med de foreslåede regler i § 42 a, stk.
4, 2. og 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 76, hvorefter udlæn-
dinge i videre omfang kan pålægges at afholde udgifterne til
deres eget og deres families underhold mv., jf. lovforslagets
afsnit 6.2.2.
Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel i udlændingelo-
ven til, at aktiver, herunder rede penge og værdigenstande,
der kan anvendes til dækning af udgifterne til en udlændings
eller dennes families underhold og nødvendige sundheds-
mæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted om-
fattet af § 42 a, stk. 5, kan tages i bevaring (beslaglægges).
I tilknytning hertil foreslås det, at politiet – med henblik på
at kontrollere, om en udlænding har midler, der kan anven-
des til dækning af de nævnte udgifter – får mulighed for at
anvende tvangsindgreb omfattet af retsplejelovens kapitel
72-74. Politiet foretager efter de gældende regler visitation
af en udlændings tøj og ransagning af den pågældendes ba-
gage ved undersøgelsen af, om udlændingen er i besiddelse
af dokumenter og genstande, der må antages at være af be-
tydning for at fastslå den pågældendes identitet eller tilknyt-
ning til andre lande. Det forudsættes, at politiet, når det skal
kontrolleres, om en udlænding har tilstrækkelige midler til
at dække udgifterne til sit og sin families underhold mv.,
fremover anvender de samme redskaber i form af visitation
og ransagning, som politiet allerede anvender i relation til
beslaglæggelse af dokumenter og genstande. Sådanne ind-
greb vil skulle foretages i overensstemmelse med retspleje-
lovens regler, hvilket bl.a. indebærer, at ransagning og even-
tuel efterfølgende beslaglæggelse alene vil kunne foretages
på baggrund af en retskendelse, medmindre den pågældende
meddeler samtykke til indgrebet. I praksis vil der ofte være
behov for, at indgrebene foretages uden indhentelse af en
forudgående retskendelse, idet indgrebets øjemed ville for-
spildes, hvis man skulle afvente en retskendelse. I disse til-
fælde vil politiet, hvis udlændingen anmoder herom, inden
for 24 timer skulle forelægge afgørelsen for retten til efter-
følgende godkendelse
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 71.
Det foreslås desuden at ophæve udlændingelovens § 42 a,
stk. 4, 1. pkt., hvorefter Udlændingestyrelsen kan bestemme,
at en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har
tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller
sin families udgifter til underhold og nødvendige sundheds-
mæssige ydelser. Baggrunden for at ophæve bestemmelsen
er, at politiet efter den foreslåede ændring af § 40, stk. 9, vil
kunne tage aktiver, der kan anvendes til (efterfølgende)
dækning af udlændingens og dennes families udgifter til un-
derhold, i bevaring, og at det derfor ikke vil være relevant at
træffe afgørelse om (fremadrettet) at nægte en udlænding de
nævnte ydelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 74.
Udlændingestyrelsen vil fremover i forbindelse med modta-
gelsen af sagen fra politiet foretage en forhåndsberegning af,
i hvilket omfang udlændingens midler vil kunne dække den
pågældendes udgifter til underhold mv. Udlændingestyrel-
sen vil træffe afgørelse om egenbetaling, jf. udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udlændingestyrel-
sen vurderer, at værdien af de beslaglagte aktiver ikke læn-
gere overstiger betalingsforpligtelsen. Tidspunktet for en
udlændings visitering til en kommune som følge af en med-
delt opholdstilladelse vil markere tidspunktet for, hvornår
kravet senest kan opgøres. Der vil imidlertid kunne træffes
afgørelse i sagen efter overgangen til kommunen, men afgø-
relsen vil i givet fald alene vedrøre perioden forud for visite-
ringen til kommunen.
6.2.2. Øget egenbetaling
Ifølge den gældende praksis, der er forudsat i forarbejderne
til udlændingeloven, kan en udlænding pålægges at betale
for sit og sin eventuelle families underhold, herunder tilba-
gebetaling af kontante ydelser, for op til 3 måneders ophold
på et indkvarteringssted.
Det er rimeligt, at udlændinge selv betaler for deres ophold i
asylcentrene, så længe de har midler hertil.
Det foreslås at forlænge den periode, hvor en udlænding kan
pålægges selv at afholde udgifterne til sit og sin families un-
derhold mv., fra de gældende 3 måneder til en periode, der
maksimalt kan strække sig indtil udgangen af den første hele
måned efter det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen træffer
afgørelse om visitering til en kommune. En udlænding, der
har tilstrækkelige midler hertil, kan således pålægges at til-
bagebetale udgifter til underhold for perioden fra den første
indkvartering på et indkvarteringssted omfattet af § 42 a,
stk. 5, indtil udgangen af den første hele måned efter tids-
punktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf.
integrationslovens § 10, stk. 1. Ved ”udgifter til underhold
mv.” forstås udgifter til indkvartering, bespisning i cafeteria
på center med vederlagsfri bespisningsordning, nødvendige
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0035.png
35
sundhedsmæssige ydelser samt kontante ydelser (grundydel-
se, forsørgertillæg og tillægsydelse).
Meddeles den pågældende afslag på asyl, vil betalingsfor-
pligtelsen løbe frem til udrejsen eller udsendelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 76.
7. Nedsættelse af ydelser på asylområdet
7.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, får en udlænding, der
opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholds-
tilladelse i medfør af § 7, som udgangspunkt udgifterne til
underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket
af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles op-
holdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf.
dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1.
Efter § 42 a, stk. 2, gælder det samme for udlændinge, der
ikke er omfattet af § 42 a, stk. 1, eller § 43, stk. 1, og som
efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig
her i landet, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen
af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
De pågældende udlændinge, der får udgifterne til underhold
og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlæn-
dingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt en
grundydelse, medmindre de pågældende er indkvarteret på
et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en veder-
lagsfri bespisningsordning, jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt. Grund-
ydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til kost.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 42 b, stk. 8, at
udlændinge over 18 år, der får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændin-
gestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, som udgangspunkt får
udbetalt en tillægsydelse, hvis de har overholdt deres kon-
trakt, jf. § 42 c. Tillægsydelsen er et kontantbeløb til dæk-
ning af udgifter til tøj og småfornødenheder.
Udbetaling af tillægsydelsen er betinget af, at asylansøgeren
udfører pålagte opgaver og medvirker til asylsagens behand-
ling. Er asylansøgeren meddelt afslag på asyl, er udbetaling
af tillægsydelse endvidere betinget af, at den pågældende
medvirker til udsendelsen. Tillægsydelsen udbetales uaf-
hængigt af, om asylansøgeren er indkvarteret på et indkvar-
teringssted med selvhushold eller vederlagsfri bespisnings-
ordning.
Til udlændinge, der har forsørgelsespligt over for børn
under 18 år, udbetales endvidere et forsørgertillæg, jf. nær-
mere udlændingelovens § 42 b, stk. 3-7.
Der er således grundlæggende tale om to former for forsør-
gelse: Asylansøgere, der er indkvarteret i et asylcenter, hvor
der er selvhushold, sørger selv for indkøb og madlavning.
De pågældende modtager en grundydelse og en tillægsydel-
se. Har de pågældende børn, udbetales endvidere et forsør-
gertillæg. Asylansøgere, der er indkvarteret i et asylcenter
med en vederlagsfri bespisningsordning, modtager ikke
grundydelse, men har ret til en tillægsydelse.
I dag er langt de fleste asylansøgere indkvarteret på et ind-
kvarteringssted, hvor der er selvhushold. De asylcentre, der
fungerer som modtage- eller udrejsecentre, f.eks. Center
Sandholm, er dog indrettet med en vederlagsfri bespisnings-
ordning.
Taksterne for de kontante ydelser i 2016 kan sammenfattes
således:
Grundydelsen udgør 54,80 kr. pr. dag pr. voksen. Ansøgere,
som i asylcenteret bor sammen med en ægtefælle eller sam-
lever, får udbetalt 43,39 kr. pr. dag pr. voksen.
Hvis ansøgningen er i den indledende fase, hvor det endnu
ikke er afgjort, om ansøgerens asylsag skal behandles i Dan-
mark, er tillægsydelsen på 9,15 kr. pr. dag. Hvis det er af-
gjort, at asylsagen skal behandles i Danmark, sættes til-
lægsydelsen op til 31,98 kr. pr. dag.
Forsørgertillægget for 1. og 2. barn er i den indledende fase
på 63,94 kr. pr. barn pr. dag. Hvis asylsagen skal behandles i
Danmark, sættes forsørgertillægget op til 86,77 kr. pr. barn
pr. dag. Der er reduceret forsørgertillæg for 3. og 4. barn på
45,68 kr. pr. dag pr. barn.
Hvis asylansøgeren bor i et asylcenter med vederlagsfri be-
spisningsordning og er i den indledende fase, udgør forsør-
gertillægget 9,15 kr. pr. barn pr. dag for de første to børn.
Hvis asylansøgeren bor i et asylcenter med vederlagsfri be-
spisningsordning og er i sagsbehandlingsfasen eller har fået
endeligt afslag på asyl og medvirker til sin udrejse, udgør
forsørgertillægget 31,98 kr. pr. barn pr. dag. Der udbetales
ikke forsørgertillæg for 3. og 4. barn, hvis asylansøgeren bor
på et center med vederlagsfri bespisningsordning.
Beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
7.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
En række faktorer kan have betydning for, hvor mange ud-
lændinge der søger asyl i Danmark. Det gælder også størrel-
sen af de kontante ydelser, der udbetales til asylansøgere.
Det foreslås, at størrelsen af grundydelsen, tillægsydelsen og
forsørgertillægget, der udbetales til asylansøgere, nedsættes.
En reduktion af de kontante ydelser vil gøre det mindre at-
traktivt at søge asyl i Danmark og kan således være medvir-
kende til, at færre udlændinge søger mod Danmark.
Efter de foreslåede ændringer vil de nævnte kontante ydelser
blive reduceret med 10 pct. i forhold til de takster, der ellers
ville gælde for 2016.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 82-91.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0036.png
36
8. Afskaffelse af asylansøgeres adgang til at blive ind-
kvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for asyl-
centre
8.1. Gældende ret
8.1.1. Privat indkvartering og tilbud om selvstændig bolig i
tilknytning til et asylcenter
Det følger af udlændingelovens § 42 l, stk. 1, at Udlændin-
gestyrelsen efter ansøgning træffer afgørelse om, at en ud-
lænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af § 7, kan indkvartere sig privat eller få tilbud om
en selvstændig bolig i tilknytning til et indkvarteringssted
omfattet af § 42 a, stk. 5, indtil udlændingen meddeles op-
holdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis 1) udlændingen
har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, 2) Ud-
lændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen
kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf.
herved § 48 e, stk. 2, og 3) udlændingen indgår en kontrakt
med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med § 42 l,
stk. 4.
Tilbud om en selvstændig bolig kan gives til såvel enlige
som familier. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at
inden for gruppen af asylansøgere, der opfylder betingelser-
ne for at få tilbuddet, bør tilbud om at flytte ud af asylcen-
trene målrettes de asylansøgere, hvis generelle situation
styrkes mest af en selvstændig bolig. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis der er tale om en familie med børn, eller hvis
der er tale om en asylansøger, som har sundhedsmæssige el-
ler personlige problemer, og som kan have gavn af egen bo-
lig.
Efter udlændingelovens § 42 l, stk. 2, gælder bestemmelsens
stk. 1 ikke for 1) udlændinge, der er administrativt udvist i
medfør af § 25, 2) udlændinge, der er udvist ved dom, 3) ud-
lændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel for
strafbart forhold begået her i landet, 4) udlændinge, hvis op-
holdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, 5) ud-
lændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygt-
ningekonventionen af 28. juli 1951, og 6) udlændinge, hvis
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter §
53 b (åbenbart grundløsproceduren).
Efter udlændingelovens § 42 l, stk. 3, træffer Udlændinge-
styrelsen efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding,
som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, kan indkvartere sig privat hos en herboende ægtefælle,
indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller
udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt med Udlæn-
dingestyrelsen i overensstemmelse med § 42 l, stk. 4. Dette
gælder ikke udlændinge omfattet af § 42 l, stk. 2.
Udlændingestyrelsen indgår efter udlændingelovens § 42 l,
stk. 4, en kontrakt med udlændingen om dennes private ind-
kvartering eller indkvartering i selvstændig bolig. Det skal
indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker
til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7
og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstil-
ladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold. Ud-
lændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af
kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene
for privat indkvartering eller indkvartering i selvstændig bo-
lig, herunder navnlig kravet om medvirken.
Efter udlændingelovens § 42 l, stk. 5, forudsætter en afgø-
relse om privat indkvartering, at boligen er placeret i en
kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag
af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrations-
lovens § 8. Dette gælder dog ikke udlændinge, som ønsker
privat indkvartering hos en herboende ægtefælle. En udlæn-
ding under 18 år kan kun indkvarteres privat, hvis Udlæn-
dingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet
til den mindreåriges tarv taler derfor.
Udlændingestyrelsen træffer i medfør af udlændingelovens
§ 42 l, stk. 6, medmindre helt særlige grunde taler derimod,
afgørelse om, at en udlænding, som er indkvarteret i medfør
af § 42 l og ikke længere opfylder betingelserne herfor eller
ikke overholder vilkårene i den indgåede kontrakt, skal tage
ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens
nærmere bestemmelse.
En udlænding, der er indkvarteret i medfør af udlændingelo-
vens § 42 l, forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen og er
fortsat omfattet af udlændingelovens regler om undervisning
og aktivering, jf. § 42 l, stk. 7.
8.1.2. Tilbud om særlige boliger til børnefamilier
Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., at fa-
milier med børn, hvoraf mindst én af forældrene har opholdt
sig i Danmark uafbrudt i mindst 12 måneder efter endeligt
afslag på ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
skal tilbydes indkvartering i særlige boliger i tilknytning til
eller uden for et indkvarteringssted, medmindre familiens
sociale eller sundhedsmæssige situation taler afgørende
imod.
Tilbuddet om indkvartering i særlig bolig gives i medfør af
udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., ikke til familier,
hvis asylsag er behandlet efter § 53 b (åbenbart grundløs-
proceduren), eller som har fået flyttepåbud på grund af vold
eller trusler om vold efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7,
medmindre hensynene til børnenes tarv i helt særlige tilfæl-
de taler derfor og udsendelse for tiden er udsigtsløs.
Det er efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 3. pkt., en be-
tingelse for tilbud om indkvartering i særlig bolig, at famili-
ens medlemmer ikke er udvist ved dom, administrativt ud-
vist i medfør af § 25, omfattet af udelukkelsesgrundene i
flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller dømt for straf-
bart forhold begået her i landet, og at familiens medlemmers
opholdstilladelse ikke er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1. Op-
fylder familien ikke længere disse betingelser, træffer Ud-
lændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod,
afgørelse om, at familien skal tage ophold på et indkvarte-
ringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0037.png
37
8.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
Regeringen er af den opfattelse, at vilkårene på asylområdet
betyder noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark.
I dag har asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, under
visse nærmere betingelser bl.a. mulighed for at flytte i selv-
stændig bolig i tilknytning til et asylcenter. Endvidere har
visse børnefamilier i udsendelsesposition, som ikke ønsker
at medvirke til udrejsen, mulighed for at flytte i særlige boli-
ger i tilknytning til eller uden for asylcentrene. Dette er efter
regeringens opfattelse med til at gøre Danmark til et mere
attraktivt land at søge asyl i. Hertil kommer, at det kan give
falsk håb om en fremtid i Danmark til de asylansøgere, der
har fået afslag på deres ansøgning om asyl, og hæmme mo-
tivationen for frivillig udrejse. Det forekommer endvidere
ikke rimeligt, at børnefamilier i udsendelsesposition, som
ikke ønsker at medvirke til udrejsen, kan flytte i særlige bo-
liger i tilknytning til eller uden for asylcentrene.
Det foreslås på den baggrund, at ordningen for børnefamili-
er i udsendelsesposition i § 42 a, stk. 8, ophæves, og at ud-
lændingelovens § 42 l ændres, således at det ikke længere er
muligt for asylansøgere at flytte i selvstændig bolig i tilknyt-
ning til et asylcenter.
De foreslåede ændringer indebærer, at børnefamilier i ud-
sendelsesposition ikke kan indkvarteres i særlige boliger i
tilknytning til eller uden for et asylcenter, og at asylansøgere
ikke kan flytte i selvstændige boliger i tilknytning til et asyl-
center. De asylansøgere, der hidtil har haft mulighed for ind-
kvartering i enten en selvstændig eller en særlig bolig i til-
knytning til eller uden for et asylcenter, skal i stedet fremad-
rettet tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændin-
gestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. udlændingelovens §
42 a, stk. 7.
For så vidt angår familier med børn, der i dag bor i tilknyt-
ning til eller uden for et asylcenter i medfør af udlændingel-
ovens § 42 a, stk. 8, og § 42 l indføres en overgangsordning,
således at de fortsat kan bo uden for eller i tilknytning til
asylcentreret i den anviste bolig, så længe betingelserne her-
for er opfyldt. Der henvises til afsnit 8.1.1. og 8.1.2. Opfyl-
der familien ikke længere betingelserne, træffer Udlændin-
gestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, afgø-
relse om, at familien skal tage ophold på et indkvarterings-
sted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.
På grund af presset på den eksisterende kapacitet til indkvar-
tering af asylansøgere finder regeringen, at asylansøgere,
der er i stand til at forsørge sig selv og deres familie, eller
som har mulighed for at indkvartere sig privat hos familie
eller bekendte, fortsat skal kunne udnytte denne mulighed,
hvis betingelserne herfor er opfyldt. Med lovforslaget fore-
slås der derfor ingen ændringer i reglerne om indkvartering i
egen bolig, jf. udlændingelovens § 42 k, og privat indkvarte-
ring, jf. udlændingelovens § 42 l.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 60-64, 70, 72, 75,
77-80, 92 og 93, 101 og 115.
9. Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygt-
ninge
9.1. Gældende ret
Opholdstilladelse til kvoteflygtninge er reguleret i udlændin-
gelovens § 8, hvorefter flygtninge, der kommer hertil som
led i en aftale med UNHCR eller lignende international afta-
le, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli
1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbagevenden til hjem-
landet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur el-
ler anden umenneskelig eller nedværdigende behandling el-
ler straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at ville opfylde
grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i
Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).
Efter udlændingelovens § 8, stk. 4, 1. og 2. pkt., skal der ved
udvælgelsen af kvoteflygtninge lægges vægt på, i hvilket
omfang genbosætning her i landet må forventes at indebære
en varig forbedring af den pågældendes livssituation. Vurde-
ringen skal foretages på baggrund af udlændingens behov og
forventninger sammenholdt med de vilkår, som det danske
samfund kan tilbyde.
Efter udlændingelovens § 8, stk. 6, bestemmer udlændinge-,
integrations- og boligministeren den overordnede fordeling
af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter § 8,
stk. 1-3. Fastsættelsen sker på baggrund af en indstilling fra
Udlændingestyrelsen.
En del af den årlige kvote reserveres til særligt hastende sag-
er vedrørende flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsen-
delse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet. Antallet
af hastepladser skal udgøre en mindre del af den samlede år-
lige kvote. Der har i de seneste år været afsat ca. 75 pladser
årligt til sådanne hastesager. Disse sager forelægges skrift-
ligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen, som vurderer,
hvorvidt de pågældende kan tilbydes genbosætning efter ud-
lændingelovens § 8.
Endvidere er der ca. 30 pladser årligt, som er reserveret til
personer med særlige behandlingskrævende sygdomme
(Twenty or More-sager).
Udlændingestyrelsens indstilling om fordeling af det kom-
mende års kvote foretages på baggrund af UNHCR’s årlige
prioriteter på området og i øvrigt i tæt dialog med UNHCR.
Når udlændinge-, integrations- og boligministeren har fast-
sat den overordnede fordeling af det kommende års genbo-
sætningskvote, planlægger Udlændingestyrelsen udvælgel-
sesrejser for det kommende år.
Forud for hver rejse forelægger UNHCR et antal sager for
Udlændingestyrelsen, som svarer til det antal pladser, der er
afsat på kvoten. I langt de fleste af de forelagte sager ender
det med, at Danmark tilbyder den pågældende flygtning
genbosætning.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0038.png
38
9.1.1. Nærmere om udlændingelovens § 8, stk. 4
Det følger af udlændingelovens § 8, stk. 4, at der ved udvæl-
gelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter
stk. 1-3 (kvoteflygtninge), skal lægges vægt på, i hvilket
omfang genbosætning her i landet må forventes at indebære
en varig forbedring af den pågældendes livssituation. Vurde-
ringen skal foretages på baggrund af udlændingens behov og
forventninger sammenholdt med de vilkår, som det danske
samfund kan tilbyde. Der skal endvidere lægges vægt på
hensynet til folkesundheden, medmindre helt særlige grunde
taler derimod.
Bestemmelsen blev i sin nuværende affattelse indført ved
lov nr. 515 af 26. maj 2014 og medførte, at det dagældende
kriterium om integrationspotentiale, som blev indført ved
lov nr. 403 af 1. juni 2005, blev ophævet.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 515
af 26. maj 2014, jf. lovforslag nr. L 141 af 26. februar 2014,
pkt. 2.3.1, at det bærende princip for et subsidiært kriterium
i forbindelse med udvælgelse bør være, hvordan man sikrer
den bedst mulige udnyttelse af det danske samfunds forud-
sætninger for at tage imod kvoteflygtninge, således at ud-
vælgelse sker ud fra en vurdering af den enkeltes behov og
forventninger sammenholdt med de vilkår og tilbud, som det
danske samfund vil kunne give den pågældende.
Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til
lov nr. 515 af 26. maj 2014, jf. lovforslag nr. L 141 af 26.
februar 2014, pkt. 2.3.5, at et sådant subsidiært kriterium og-
så vil kunne føre til, at potentielle kvoteflygtninge ikke ud-
vælges til genbosætning i Danmark, hvis det åbenbart ikke
vil være en god løsning for den pågældende. En relativt vel-
uddannet person kan f.eks. tænkes at have urealistiske for-
ventninger til sine jobmuligheder i Danmark og ikke være
villig til at starte forfra med f.eks. en ny uddannelse eller et
ufaglært arbejde. I så fald vil det ikke være et udtryk for den
bedste udnyttelse af pladsen at give denne til den pågælden-
de, alene under henvisning til dennes uddannelsesniveau.
Det kan eksempelvis også forekomme, at en person under
samtalen med den danske delegation tilkendegiver, at den
pågældende reelt ikke ønsker at komme til Danmark, men
foretrækker et andet land, f.eks. pga. familiemæssig tilknyt-
ning dertil. I et sådant tilfælde kan det være åbenbart, at den
pågældende ikke vil trives i Danmark, og at det vil være me-
re hensigtsmæssigt at tilbyde pladsen til en anden.
Endvidere fremgår det af de almindelige bemærkninger til
lov nr. 515 af 26. maj 2014, jf. lovforslag nr. L 141 af 26.
februar 2014, pkt. 2.3.7, at hensynet til folkesundheden taler
for, at der ikke tilbydes genbosætning til personer, der lider
af særligt smitsomme sygdomme, medmindre der foreligger
helt særlige grunde, f.eks. særligt tungtvejende beskyttelses-
hensyn eller nære familierelationer til herboende personer.
Personer med særlige smitsomme sygdomme vil i stedet
kunne genbosættes under Twenty or More-ordningen.
9.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
Det primære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge er,
om udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af
28. juli 1951, om udlændingen ved en tilbagevenden til
hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tor-
tur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling eller straf, eller om udlændingen må antages at ville op-
fylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter
en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var ind-
rejst i Danmark som asylansøgere.
Efter de gældende regler skal der ved udvælgelsen af kvote-
flygtninge som subsidiært kriterium lægges vægt på, i hvil-
ket omfang genbosætning her i landet må forventes at inde-
bære en varig forbedring af den pågældendes livssituation.
Vurderingen skal foretages på baggrund af udlændingens
behov og forventninger sammenholdt med de vilkår, som
det danske samfund kan tilbyde. Der skal endvidere lægges
vægt på hensynet til folkesundheden, medmindre helt særli-
ge grunde taler derimod.
Det nuværende subsidiære kriterium for udvælgelse af kvo-
teflygtninge tager efter regeringens opfattelse ikke i tilstræk-
keligt omfang hensyn til den enkelte flygtnings mulighed for
at forbedre sin livssituation ved at flytte til Danmark. På den
baggrund ønsker regeringen, at kvoteflygtninge, der bliver
genbosat i Danmark, har de bedst mulige forudsætninger for
at slå rod her i landet og få glæde af at være her, og derfor
foreslås det, at der indføres et kriterium om integrationspo-
tentiale for kvoteflygtninge svarende til det, som VK-rege-
ringen indførte i 2005.
Med forslaget ændres det subsidiære kriterium for udvælgel-
sen af kvoteflygtninge, således at der skal lægges vægt på
den pågældende udlændings integrationspotentiale. Dette
skyldes, at genbosætning normalt kun kan betragtes som
vellykket, hvis den pågældende har vilje og evne til at blive
et selvforsørgende og ydende medlem af det danske sam-
fund på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. herved
princippet i integrationslovens § 1, stk. 1.
Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder det fornødne
integrationspotentiale, må besvares efter en konkret vurde-
ring af samtlige foreliggende omstændigheder. Følgende
forhold indgår – i overensstemmelse med det tidligere krite-
rium om integrationspotentiale – med betydelig vægt:
Sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold og arbejdser-
faring, familieforhold, netværk samt den enkeltes alder og
motivation.
Følgende forhold indgår med betydelig vægt:
Sproglige forudsætninger.
Den enkelte bør i almindelighed
kunne læse og skrive sit eget sprog, og analfabeter bør som
udgangspunkt ikke tilbydes genbosætning. Såfremt der
imidlertid er tale om en eller to analfabeter i en familie eller
en gruppe af personer, bør dette udgangspunkt dog kunne
fraviges, hvis familien eller gruppen i øvrigt vurderes at ha-
ve integrationspotentiale. Personer, der har tillært sig et eller
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0039.png
39
flere fremmedsprog, bør som udgangspunkt gives prioritet,
da der er en vis formodning for, at de også vil være motive-
rede for at lære dansk. Det bør under alle omstændigheder
så vidt muligt sikres, at den enkelte kan kommunikere på et
sprog, der beherskes af personer (tolke mv.) her i landet, så-
ledes at det er muligt at kommunikere med den pågældende
også i den første tid efter ankomsten til Danmark.
Uddannelsesforhold og arbejdserfaring.
Uddannelsesfor-
hold og arbejdserfaring er vigtig, men den højeste uddannel-
se er ikke nødvendigvis udtryk for det bedste integrationspo-
tentiale. Personer med høje uddannelser kan have en for-
ventning om at kunne komme til at arbejde inden for deres
fag i løbet af forholdsvis kort tid efter ankomsten til Dan-
mark. Det vil ofte være en forventning, som det danske sam-
fund ikke kan honorere.
Familieforhold.
Det er væsentligt, at genbosætningen bidra-
ger til at holde en familie samlet. Familier bør derfor som
hidtil søges genbosat samlet, uanset at ikke alle familiemed-
lemmer har samme integrationspotentiale.
Børnefamilier.
Familier med børn bør prioriteres højt, da
disse ofte vil have lettere ved at integrere sig end f.eks. enli-
ge. Det betyder dog ikke, at enlige eller eksempelvis par
uden børn ikke vil kunne genbosættes, men der bør i så fald
lægges vægt på de enkeltes muligheder for at etablere andre
netværk i Danmark.
Netværk ud over familien.
Netværket kan være opstået i op-
holdslandet, og en samlet genbosætning af en gruppe kan
styrke integrationspotentialet for den enkelte.
Den enkeltes alder.
Ældre og helt unge uden familie eller
netværk må som udgangspunkt forventes at have vanskeli-
gere ved at klare sig under væsentligt ændrede omstændig-
heder.
Motivation.
Endelig er den enkelte kvoteflygtnings motiva-
tion og handlekraft af allerstørste betydning for en vellykket
integration. Mangler i forhold til et eller flere af de øvrige
kriterier vil derfor kunne opvejes af netop motivation og
handlekraft. Der kan være flere gode grunde til, at en person
ikke udviser motivation eller handlekraft - f.eks. som følge
af mange års tilværelse som flygtning under vanskelige vil-
kår og/eller traumatisering. Hvis hensynet til integrationspo-
tentiale skal have et reelt indhold som udvælgelseskriterium,
er det nødvendigt at se bort fra årsagerne til, at dette poten-
tiale er fraværende hos nogle.
Der tilsigtes ingen ændringer i den nuværende anvendelse af
hastepladser eller pladserne under den såkaldte Twenty or
More-ordning. Det foreslåede integrationspotentialekriteri-
um vil således ikke skulle anvendes ved behandling af disse
sager.
Indførelsen af integrationspotentialekriteriet i 2005 affødte
kritik, herunder fra UNHCR, som fandt, at øget fokus på
kvoteflygtningenes forudsætninger for integration er diskri-
minerende og underminerer udvælgelse baseret på en be-
hovsvurdering samt afskærer genbosætning af de mest ud-
satte flygtninge.
Den foreslåede lovændring ændrer ikke på, at det primære
kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge fortsat vil være,
om udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af
28. juli 1951, om udlændingen ved en tilbagevenden til
hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tor-
tur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling eller straf, eller om udlændingen må antages at ville op-
fylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter
en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var ind-
rejst i Danmark som asylansøgere.
Det forhold, at de foreslåede regler inddrager flygtningenes
mulighed for at opnå vellykket integration i Danmark, er så-
ledes et supplerende udvælgelseskriterium.
Endvidere bemærkes, at integrationspotentialekriteriet ikke
anvendes ved udvælgelsen af kvoteflygtninge i hastesager
og Twenty or More-kategorien. Udlændingestyrelsen vil så-
ledes som hidtil sikre, at der, i det omfang UNHCR anmoder
om det, udvælges det nævnte antal flygtninge under de på-
gældende kategorier.
Efter regeringens opfattelse taler hensynet til den enkelte
kvoteflygtning for, at der ved udvælgelsen lægges vægt på,
om den pågældende har mulighed for at slå rod i Danmark
og få glæde af at være her. Hensynet til den enkelte kvote-
flygtning taler således for, at der ved udvælgelsen lægges
større vægt på udlændingens mulighed for at blive integreret
i det danske samfund.
Regeringen er på den baggrund ikke enig i den kritik, der
blev rejst i forbindelse med indførelsen af integrationspoten-
tialekriteriet i 2005.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
9.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
FN’s konvention af 13. december 1986 om rettigheder for
personer med handicap (handicapkonventionen) skal sikre
grundlæggende menneskerettigheder for personer med han-
dicap.
Handicapkonventionen har ifølge artikel 1 til formål at
fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer
med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre,
samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.
Efter artikel 5, stk. 1, i handicapkonvention skal deltagersta-
terne anerkende, at alle er lige for loven, og at alle uden no-
gen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og at
drage sammen nytte af loven. Deltagerstaterne skal efter ar-
tikel 5, stk. 2, forbyde enhver diskrimination på grund af
handicap og skal sikre personer med handicap lige og effek-
tiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund.
Endvidere skal deltagerstaterne efter artikel 5, stk. 3, tage al-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0040.png
40
le passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig
tilpasning med henblik på at fremme lighed og afskaffe dis-
krimination.
Handicapkonventionen anerkender ikke en generel og ube-
tinget ret til genbosætning. Det er på den baggrund Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at den
foreslåede lovændring er i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser.
Det bemærkes, at Danmark med den såkaldte Twenty or
More-ordning har reserveret ca. 30 pladser fra den årlige
genbosætningskvote til personer med særlige behandlings-
krævende sygdomme.
10. Forslag til ændringer som følge af oprettelsen af Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Ressortansvaret for sager vedrørende udlændingeområdet,
herunder sager vedrørende asyl, humanitær opholdstilladel-
se, familiesammenføring, EU og indfødsret, inklusiv de til
området hørende institutioner m.v., er i den forbindelse
overført fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet.
Samtidig er ressortansvaret for sager vedrørende integration
af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet og i uddan-
nelsessystemet, herunder introduktionsforløbet og integrati-
onsprogrammet samt ydelser, der knyttes hertil, samt sager
vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse, herunder
greencard-ordningen, au pair-ordningen, jobkort, studietilla-
delser m.v., inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overført fra Beskæftigelsesministeriet til Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet.
Som følge af ressortomlægningen er den del af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering som omhandlede internatio-
nal rekruttering m.v. udskilt til en ny styrelse, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, under Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet, ligesom Udlændinge-
styrelsen som følge af ressortomlægningen nu er en styrelse
under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
I de tilfælde, hvor ændring af bestemmelser i udlændingelo-
ven som følge af den nye ressortfordeling ikke giver anled-
ning til særlige bemærkninger, vil ændring af bestemmelser-
ne blive indarbejdet i forbindelse med udstedelse af en ny
udlændingelovbekendtgørelse.
Det drejer sig bl.a. om §§ 2, 58 d, 58 e og 58 f om EU-bor-
gere og EU-retlige forpligtelser, § 8, §§ 42 a-42 j, §§ 43-43
c, § 44 b, stk. 2, § 48 a, stk. 3, og § 53 om asyl, §§ 9 og 40 c
om familiesammenføring, § 9 a om ophold på baggrund af
beskæftigelse, § 9 b om humanitær opholdstilladelse, § 9 h,
stk. 4, om størrelsen af gebyrer for indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse m.v. og
for indgivelse af ansøgning om certificering, § 9 i om op-
holdstilladelse på baggrund af uddannelse, § 9 j om opholds-
tilladelse som au pair, §§ 13 og 14 om arbejdstilladelse, §
33, stk. 6, om opsættende virkning i forbindelse med ind-
bringelse af visse sager for Folketingets Ombudsmand, § 44
a, stk. 2, om Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
grations adgang til Udlændingeinformationsportalen (UIP),
§ 46, stk. 3 og 7, om kompetence i sager om humanitær op-
holdstilladelse, § 46 a, stk. 1, 2 og 4, om klageadgang, § 52
b, stk. 4, om Udlændingenævnets kompetence i sager om
bortfald af opholdstilladelse, og § 52 c, stk. 1, om sekretaria-
tsbistand for Udlændingenævnet. Visse af disse bestemmel-
ser er bemyndigelsesbestemmelser, som med ressortomlæg-
ningen er overgået til udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren.
Endvidere drejer det sig om ændringer af § 9, stk. 36, § 9 c,
stk. 4, § 9 i, stk. 7 og 9, § 42 f, stk. 8, § 42 g, stk. 1, § 44 g, §
48 f og § 56 a, stk. 4 og 5, der skal ændres som følge af an-
dre ressortomlægninger.
Herudover er der tale om en yderligere række af bemyndi-
gelsesbestemmelser, hvor det efter den kongelige resolution
er klart, hvilken minister der har overtaget kompetencen på
området. Det drejer sig bl.a. om § 5, stk. 2, om bemyndigel-
se til at fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast
ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for
opholdstilladelse, § 9 g, stk. 1 og 2, om bemyndigelse til at
fastsætte regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilla-
delse, § 9 h, stk. 3, om bemyndigelse til at fastsætte og regu-
lere gebyret for at indgive ansøgning om certificering, § 46
c om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, i
hvilket omfang afgørelser om opholdskort efter § 6 og op-
holdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3, kan træffes af andre
myndigheder end Udlændingestyrelsen, § 46 d om bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om, at en statsforvalt-
ning uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse
eller en udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser
fastsat i medfør af udlændingeloven kan videregive alle ak-
ter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, § 46 f om
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om krav til tol-
ke, samt § 56 a, stk. 7 og 8, om bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for Udlændingestyrelsens beskikkelse af ad-
vokater i sager om uledsagede mindreårige.
Disse bemyndigelser er overgået til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren.
De øvrige ændringer af udlændingeloven som følge af den
nye ressortfordeling er indeholdt i lovforslagets § 1, nr. 1-3,
12-14, 24, 52-55, 58 og 59, 65-69, 73, 94-96, 103-108 og
110-114.
11. De økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
De foreslåede regler om ændring af adgangen til at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse vil medføre nye sagsskridt
i Udlændingestyrelsen i forbindelse med vurderingen af, om
betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0041.png
41
delse er opfyldt. Isoleret set forventes de foreslåede regler at
medføre merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt ved det i forbin-
delse med ændringsforslagene til finanslovsforslaget for
2016 fastsatte aktivitetsniveau. En del af merudgifterne for-
ventes finansieret ved gebyrer, jf. afsnit 5 ovenfor.
De foreslåede regler om indførelse af gebyrer på familie-
sammenføringsområdet mv. vil medføre nye sagsskridt i
Udlændingestyrelsen i forbindelse med vurderingen af, om
betingelserne for betaling af gebyr er opfyldt. Der vil endvi-
dere være udgifter forbundet med administration af gebyr-
ordningen. Indførelsen af gebyrer forventes samlet ved det i
forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsforslaget
for 2016 fastsatte aktivitetsniveau at medføre mindreudgifter
for det offentlige på ca. 50 mio. kr. årligt ved fuld indfas-
ning. I 2016 forventes mindreudgiften at udgøre ca. 15 mio.
kr.
Den foreslåede nedsættelse af de økonomiske ydelser til
asylansøgere forventes ved det i forbindelse med ændrings-
forslagene til finanslovsforslaget for 2016 fastsatte aktivi-
tetsniveau at medføre mindreudgifter for det offentlige på
ca. 40 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 og ca. 30 mio. kr. årligt
i 2018 og 2019.
De foreslåede ændringer af reglerne for muligheden for at
bo i tilknytning til asylcentrene eller uden for asylcentrene i
enten en selvstændig bolig eller i en særlig bolig forventes
ved det i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovs-
forslaget for 2016 fastsatte aktivitetsniveau at medføre min-
dreudgifter for det offentlige på ca. 10 mio. kr. i 2016 og ca.
40 mio. kr. årligt i 2017 til 2019.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget i 2016 vil bli-
ve indarbejdet på forslag til lov om tillægsbevilling for
2016. De økonomiske konsekvenser i 2017 og frem vil blive
indarbejdet på forslaget til finansloven for 2017.
Lovforslagets øvrige elementer forventes ikke at have øko-
nomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
af betydning.
Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesam-
menførte til herboende flygtninge og tilbagerulning af den
ekstraordinære asylrådgivning forventes ved det i forbindel-
se med ændringsforslagene til finanslovsforslaget for 2016
fastsatte aktivitetsniveau at medføre samlede mindreudgifter
på ca. 20 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017 til 2019. Kon-
sekvenserne af ændringerne i 2016 vil blive indarbejdet på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2016. Konsekvenserne
i 2017 og frem vil blive indarbejdet på forslaget til finanslo-
ven for 2017.
Ændringerne af reglerne i udlændingebekendtgørelsen om
varigheden af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), og § 7, stk. 2 (beskyttel-
sesstatus) vil medføre flere sager i Udlændingestyrelsen, da
opholdstilladelser efter de nævnte bestemmelser vil skulle
forlænges oftere end det sker i dag. Den faktiske aktivitets-
ændring vil blandt andet afhænge af den realiserede udvik-
ling i antallet af meddelte opholdstilladelser på asylområdet.
Ændringerne forventes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser i 2016. De økonomiske konsekvenser i 2017 og
frem forventes at indebære merudgifter, som vil blive hånd-
teret på finanslovsforslaget for 2017.
12. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
13. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil indebære krav om indbetaling af et gebyr
senest samtidig med indgivelse af en ansøgning eller en kla-
ge på familiesammenføringsområdet og i sager om tidsube-
grænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl.
14. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
15. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget berører ikke EU-borgere, der har ret til ophold
på baggrund af reglerne om fri bevægelighed.
Visse persongrupper vil være undtaget fra gebyrbetaling
som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 5.6.
16. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt
i høring, da der er behov for, at reglerne i lyset af den eks-
traordinære situation med et meget højt antal asylansøgere i
Danmark træder i kraft hurtigt.
Dog har forslaget om ændring af kriterierne for udvælgelse
af kvoteflygtninge, jf. afsnit 9, været sendt i høring i perio-
den fra den 14. oktober 2015 til den 11. november 2015.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv. med frist
den 6. januar 2016:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatsam-
fundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Lands-
forening. Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationer-
nes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Bibli-
oteksforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Psykia-
trisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Advokater, Danske Udlejere, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i
Danmark, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk In-
stitut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscenteret
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0042.png
42
om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Finans-
rådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Dan-
mark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/
Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitets-
hospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-
tigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby
(på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption &
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af kvin-
dekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Le-
jernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Sam-
virke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbun-
det i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken,
Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racis-
me,UNHCR, UNHCR Regional Representation for Nor-
thern Europe, Ægteskab uden grænser og 3 F.
17. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Negative konsekvenser/
Mindreudgifter
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom- De foreslåede ændringer forventes samlet Ingen
muner og regioner
set ved det budgetterede aktivitetsniveau
på ændringsforslagene til finanslovsfor-
slaget for 2016 at medføre mindreudgif-
ter for det offentlige på i størrelsesorde-
nen 100 mio. kr. årligt ved fuld indfas-
ning.
Administrative konsekvenser for stat,
Ingen
De foreslåede ændringer af adgangen til
kommuner og regioner
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
og indførelsen af gebyrer vil medføre
yderligere sagsbehandling i Udlændinge-
styrelsen. Herudover vil ændringen af va-
righeden af opholdstilladelser meddelt
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og §
7, stk. 2, indebære, at der vil skulle hånd-
teres flere sager i Udlændingestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Ingen
Ingen
livet
Administrative konsekvenser for er-
Ingen
Ingen
hvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borger- Ingen
Lovforslaget vil indebære krav om indbe-
ne
taling af et gebyr senest samtidig med
indgivelse af en ansøgning eller en klage
på familiesammenføringsområdet og i
sager om tidsubegrænset opholdstilladel-
se til flygtninge m.fl.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget berører ikke EU-borgere, der har ret til ophold på baggrund af regle-
rne om fri bevægelighed.
Visse persongrupper vil være undtaget fra gebyrbetaling som følge af EU-reglerne.
Der henvises til afsnit 5.6.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0043.png
43
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 1
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
Som følge af ressortomlægningen er den del af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som omhandlede interna-
tional rekruttering m.v., udskilt til en ny styrelse, Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, under Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet, ligesom Udlæn-
dingestyrelsen som følge af ressortomlægningen nu er en
styrelse under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ressortomlæg-
ningen.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 2 a, stk. 5, at justitsministeren kan fastsætte regler om
optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en udlæn-
ding, der søger om visum til Danmark.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 f, stk. 4, 2. pkt., at justitsministeren fastsætter reg-
ler om den prøve, som en udlænding med opholdstilladelse
efter § 9 f, stk. 1 (religiøs forkynder), skal bestå, hvis udlæn-
dingen ønsker forlængelse af sin opholdstilladelse.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 28, stk. 7, at justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 30, stk. 2, at udrejser udlændingen ikke frivilligt, dra-
ger politiet omsorg for udrejsen. Det fremgår endvidere, at
justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 41, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at ud-
lændinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen
af ro og orden har pligt til at meddele sig hos en offentlig
myndighed.
Efter udlændingelovens § 42, stk. 1, 1. pkt., kan justitsmini-
steren fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden ve-
derlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for ud-
lændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og
give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Det
følger af § 42, stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser.
Det fremgår af udlændingelovens § 44, stk. 1, at justitsmini-
steren kan fastsætte regler om betaling for ansøgninger om
visum og forlængelse af visum.
Efter udlændingelovens § 47 a, stk. 1, kan justitsministeren
fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og po-
litiet i særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen her i
landet.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 2 a, stk. 5, §
9 f, stk. 4, 2. pkt., § 28, stk. 7, § 30, stk. 2, 2. pkt., § 41, § 42,
stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 44, stk. 1,
og
§ 47 a, stk. 1,
er kon-
sekvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 4 e, stk. 1, at en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentations afgørelse efter §
47, stk. 2, om at meddele afslag på en ansøgning om visum
eller om at annullere eller inddrage et allerede meddelt vi-
sum, jf. stk. 3, kan meddeles ansøgeren alene ved brug af en
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0044.png
44
standardformular til underretning om og begrundelse for af-
slag på eller annullering eller inddragelse af visum. Afgørel-
sen udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i visumko-
deksen.
Det fremgår af udlændingelovens § 4 e, stk. 3, at ministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser
der er omfattet af stk. 1. Det er ikke præciseret, hvilken mi-
nister bestemmelsen henviser til.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der i udlæn-
dingelovens
§ 4 e, stk. 3,
henvises til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 8,
stk. 4, skal der ved udvælgelsen af udlændinge, der medde-
les opholdstilladelse efter stk. 1-3 (kvoteflygtninge), lægges
vægt på, i hvilket omfang genbosætning her i landet må for-
ventes at indebære en varig forbedring af den pågældendes
livssituation. Vurderingen skal foretages på baggrund af ud-
lændingens behov og forventninger sammenholdt med de
vilkår, som det danske samfund kan tilbyde. Der skal endvi-
dere lægges vægt på hensynet til folkesundheden, medmin-
dre helt særlige grunde taler derimod.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 8,
stk. 4, 1. pkt.,
skal der, medmindre særlige grunde taler deri-
mod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod
i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres
sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfa-
ring, familieforhold, netværk, alder og motivation.
Ændringen indebærer, at der indføres et subsidiært kriterium
om integrationspotentiale for kvoteflygtninge svarende til
det, som VK-regeringen indførte ved lov nr. 403 af 1. juni
2005. Vurderingen af den enkelte ansøgers integrationspo-
tentiale vil skulle afgøres efter en konkret vurdering af samt-
lige foreliggende omstændigheder, herunder sproglige for-
udsætninger, uddannelsesforhold og arbejdserfaring, fami-
lieforhold, netværk samt den enkeltes alder og motivation.
Vedrørende den nærmere beskrivelse af de enkelte supple-
rende genbosætningskriterier henvises til lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, jf. afsnit 9.2. Det bemærkes, at
begrebet familieforhold ligeledes omfatter hensynet til, om
der er tale om en børnefamilie.
Den foreslåede lovændring ændrer ikke på, at det primære
kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge fortsat vil være,
om udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af
28. juli 1951, om udlændingen ved en tilbagevenden til
hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tor-
tur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling eller straf, eller om udlændingen må antages at ville op-
fylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter
en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var ind-
rejst i Danmark som asylansøgere. Endvidere skal integrati-
onspotentialekriteriet ikke anvendes ved udvælgelsen af
kvoteflygtninge i hastesager og Twenty or More-kategorien.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 8,
stk. 4, 2. pkt., skal der ved udvælgelse af kvoteflygtninge
ske en vurdering af den enkeltes behov og forventninger
sammenholdt med de vilkår og tilbud, som det danske sam-
fund vil kunne give den pågældende.
Som følge af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 8, stk. 4, 1. pkt., ophæves
§ 8, stk. 4, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9.1.1. og 9.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, vedrører ægte-
fællesammenføring til udlændinge, der er meddelt midlerti-
dig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Efter den gældende bestemmelse er det en betingelse for at
opnå ægtefællesammenføring til en herboende person med
midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7,
stk. 3, at den herboendes opholdstilladelse er blevet forlæn-
get. Dette sker i praksis efter 1 år, jf. udlændingebekendtgø-
relsens § 16, stk. 1.
Efter den foreslåede ændring af
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d,
er
det en betingelse for at opnå ægtefællesammenføring med
en herboende person med midlertidig beskyttelsesstatus ef-
ter udlændingelovens § 7, stk. 3, at den herboende har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste tre år.
Forslaget indebærer, at det er en betingelse for at opnå ægte-
fællesammenføring efter bestemmelsen, at den herboende
udlænding har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere
end de sidste tre år.
Der henvises til afsnit 2.2.1 og 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, vedrører familie-
sammenføring med børn under 15 år til udlændinge, der er
meddelt midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 3.
Efter den gældende bestemmelse er det en betingelse for at
opnå familiesammenføring med børn under 15 år til en her-
boende person med midlertidig beskyttelsesstatus efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3, at den herboendes opholdstilla-
delse er blevet forlænget. Dette sker i praksis efter 1 år, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0045.png
45
Efter den foreslåede ændring af
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d,
er
det en betingelse for at opnå familiesammenføring med en
herboende person med midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, at den herboende har haft op-
holdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste tre år.
Forslaget indebærer, at det er en betingelse for at opnå fami-
liesammenføring efter bestemmelsen, at den herboende ud-
lænding har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere
end de sidste tre år.
Der henvises til afsnit 2.2.1 og 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, vedrører op-
holdstilladelse til børn med henblik på adoption mv. til ud-
lændinge, der er meddelt midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3.
Efter den gældende bestemmelse er det en betingelse for at
opnå familiesammenføring med børn med henblik på adop-
tion mv. til en herboende person med midlertidig beskyttel-
sesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, at den herboen-
des opholdstilladelse er blevet forlænget. Dette sker i prak-
sis efter 1 år, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Efter den foreslåede ændring af
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra d,
er
det en betingelse for at opnå familiesammenføring med en
herboende person med midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, at den herboende har haft op-
holdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste tre år.
Forslaget indebærer, at det er en betingelse for at opnå fami-
liesammenføring efter bestemmelsen, at den herboende ud-
lænding har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere
end de sidste tre år.
Der henvises til afsnit 2.2.1 og 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk.
4, 5 og 6 i § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, at stk. 6 ophæ-
ves, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, og at § 11, stk. 15, ophæves,
jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk.
4, 5 og 6 i § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a,
stk. 17, nr. 1, kan en udlænding, som har indgået aftale om
ansættelse i en virksomhed, der er certificeret efter stk. 18,
påbegynde ansættelsen under visse betingelser, bl.a. at ud-
lændingen har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 2.
De gebyrkategorier, som fremgår af den gældende bestem-
melse i § 9 h, stk. 2, foreslås af hensyn til lovtekstens over-
skuelighed flyttet til § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i
§ 9
a, stk. 17, nr. 1,
ændres fra § 9 h, stk. 2, til § 9 h, stk. 1.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 4, at der efter ansøgning kan gives opholds-
tilladelse til en udlænding, der udøver litterær virksomhed
m.v., og som af en kommunalbestyrelse har fået tilbud om
ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af
en international organisation, der er godkendt af kulturmini-
steren (nu kultur- og kirkeministeren) efter samråd med ju-
stitsministeren.
Af udlændingelovens § 47, stk. 2, 4. pkt., fremgår det, at
udenrigsministeren efter aftale med justitsministeren kan
indgå repræsentationsaftaler med udenlandske diplomatiske
og konsulære repræsentationer i udlandet i overensstemmel-
se med visumkodeksens artikel 8.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 48 regule-
rer bl.a., hvornår justitsministeren er den kompetente klage-
myndighed i visse sager, hvor Rigspolitichefen, politidirek-
tøren og Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse.
Det følger af udlændingelovens § 56 a, stk. 1, 1. pkt., at en
uledsaget mindreårig udlænding som udgangspunkt får ud-
peget en repræsentant til at varetage sine interesser. Det
fremgår af den gældende bestemmelse i § 56 a, stk. 1, 3.
pkt., at en organisation, som er godkendt hertil af justitsmi-
nisteren efter anmodning fra Udlændingestyrelsen indstiller
en person til hvervet som repræsentant. Det fremgår af den
gældende bestemmelse i § 56 a, stk. 1, 4. pkt., at organisati-
onen efter aftale med justitsministeren kan ansætte personer
til at varetage hvervet som repræsentant.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 56 a, stk. 11, 1. pkt., at eftersøgning af forældre m.fl.
til børn, der har været udsat for menneskehandel, kan ske i
samarbejde med en eller flere organisationer, som er god-
kendt hertil af justitsministeren.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9 c, stk. 4, §
47, stk. 2, 4. pkt., § 48, § 56 a, stk. 1 og 11,
er konsekvenser
af ressortomlægningen.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0046.png
46
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
Til nr. 13 og 14
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 g blev sat ind ved lov
nr. 89 af 30. januar 2007 med henblik på at indføre den så-
kaldte selvbetjeningsmodel i sager om familiesammenfø-
ring. Selvbetjeningsmodellen indebærer, at ansøger og den
herboende ægtefælle så vidt muligt allerede ved ansøgnin-
gens indgivelse skal fremlægge alle de oplysninger og doku-
menter, der er nødvendige for at bedømme ansøgningen.
Efter de gældende bestemmelser i § 9 g, stk. 4 og 5, kan be-
skæftigelsesministeren bestemme, at ansøgninger om op-
holdstilladelse efter § 9 a, 9 i-9 n og 9 p kan afvises, hvis
ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder
de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om
opholdstilladelse kan meddeles, mens justitsministeren kan
bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 f
kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumen-
ter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til be-
dømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Bestemmelserne giver mulighed for at udvide selvbetje-
ningsmodellen til at også at dække andre dele af opholdsom-
rådet end familiesammenføringsområdet, f.eks. opholdstilla-
delse til studerende, au pair-personer, arbejdstagere, prakti-
kanter og religiøse forkyndere.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Sager om ophold på baggrund af beskæftigelse, au pair-ord-
ningen, studietilladelser m.v. er overført fra Beskæftigelses-
ministeriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et, mens sager om ophold som religiøs forkynder er overført
fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligministeriet. Der henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9 g, stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og ophævelsen af udlændingelo-
vens
§ 9 g, stk. 5,
jf. lovforslagets § 1, nr. 14, er konsekven-
ser af ressortomlægningen og svarer til beskæftigelsesmini-
sterens og justitsministerens tidligere bemyndigelser.
Til nr. 15
De gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 1
og 2, afgrænser, i hvilke tilfælde en udlænding skal betale
gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse mv.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer de lovfastsatte
omkostningsbestemte gebyrer, mens § 9 h, stk. 2, regulerer
de administrativt fastsatte gebyrer på studie- og erhvervsom-
rådet, der ligeledes fastsættes omkostningsbestemt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.7.1.
Det foreslås, at alle de omkostningsbestemte gebyrer i § 9
skal fastsættes administrativt, jf. nedenfor. Med henblik på
at gøre lovteksten mere overskuelig foreslås de gældende
bestemmelser i § 9 h, stk. 1 og 2, samlet i §
9 h, stk. 1.
De gebyrer på studie- og erhvervsområdet, som i dag frem-
går af § 9 h, stk. 2, rykkes således af tekniske grunde til § 9
h, stk. 1, nr. 4-9 og 12-14. Med forslaget ændres ikke ved
gebyrerne, jf. den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 2, og
forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. L 66 af 17. november
2010 og lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014.
Ligeledes foreslås de gebyrer, som fremgår af den gældende
bestemmelse i § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, af lovtekniske grunde in-
deholdt i § 9 h, stk. 1, nr. 3, 11 og 15. Det drejer sig om ge-
byr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 f,
gebyr for at indgive ansøgning om forlængelse af en op-
holdstilladelse efter § 9 f, og gebyr for at indgive ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har
opholdstilladelse efter § 9 f, § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk.
1, 1. pkt., eller stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9
m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1. Der henvises til forarbejderne til
§ 9 h, stk. 1, nr. 1-4, jf. lovforslag nr. L 66 af 17. november
2010 og lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014.
Endvidere foreslås det med § 9 h, stk. 1, at der genindføres
gebyrer på familiesammenføringsområdet og at der indføres
gebyr for ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fra
flygtninge m.fl., herunder udlændinge med humanitær op-
holdstilladelse.
Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 1,
nr. 1
og
2,
skal udlændinge således, medmindre Danmarks internatio-
nale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale
gebyr for at indgive ansøgning om familiesammenføring ef-
ter udlændingelovens § 9, stk. 1, og ansøgning om opholds-
tilladelse efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig
tilknytning til en herboende person.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1,
nr. 10,
skal
udlændinge, medmindre Danmarks internationale forpligtel-
ser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale gebyr for at
indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse
som nævnt i § 9 h, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1,
nr.
15,
at udlændinge normalt skal betale gebyr for at indgive
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlæn-
dingelovens § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse ef-
ter bl.a. en af de bestemmelser, der er nævnt i § 9 h, stk. 1,
nr. 1 og 2, dvs. som familiesammenført.
Forslagene til § 9 h, stk. 1, nr. 1, 2, 10 og 15, indebærer, at
indgivelse af en ansøgning på familiesammenføringsområ-
det normalt er betinget af, at udlændingen har betalt et ge-
byr.
Kravet om gebyrbetaling på familiesammenføringsområdet
gælder således, når en udlænding ansøger om førstegangstil-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0047.png
47
ladelse, om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse og
om tidsubegrænset opholdstilladelse.
En udlænding, der har ansøgt om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, og som også får behandlet ansøgningen som en an-
søgning om forlængelse af opholdstilladelsen, skal alene be-
tale gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset op-
holdstilladelse.
Efter forslaget til § 9 h, stk. 1,
nr. 16,
skal udlændinge som
noget nyt, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale gebyr for at indgi-
ve ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. ud-
lændingelovens § 11, hvis udlændingen har opholdstilladel-
se efter udlændingelovens §§ 7 (flygtninge mv.), 8 (kvote-
flygtninge), 9 b (personer med humanitær opholdstilladelse),
eller § 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt op-
holdstilladelse efter § 7 (udsendelseshindrede, uledsagede
mindreårige børn mv.), eller § 9 e (opholdstilladelse til ud-
lændinge fra Kosovo).
Hvis det påkrævede gebyr ikke betales, vil den pågældende
få behandlet ansøgningen som en ansøgning om forlængelse
af opholdstilladelsen.
Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for
indbetalingen, f.eks. i form af kvittering fra overførsel via
netbank eller kvittering fra bank eller posthus.
Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen. Dette gælder uan-
set, at beløbet eventuelt først senere krediteres på den konto,
som Udlændingestyrelsen anviser.
I tilfælde, hvor ansøgeren og den herboende reference hver
især skal indgive en del af en ansøgningspakke, anses beta-
lingen for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig
med indgivelsen af den sidste del af ansøgningspakken.
Hvis udlændingen ansøger om familiesammenføring med en
herboende person, skal der alene betales ét gebyr for at ind-
give ansøgningen, uanset at ansøgningen både vil skulle be-
handles efter udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c.
Indgiver flere udlændinge ansøgning om familiesammenfø-
ring med den samme herboende person, skal der betales ge-
byr for at indgive hver enkelt ansøgning. F.eks. vil der skul-
le betales tre gebyrer, hvis en herboende persons ægtefælle
og to børn indgiver ansøgning om familiesammenføring
med den herboende. Dette vil være tilfældet, uanset om de
pågældendes ansøgninger indgives samtidig.
I tilfælde, hvor ansøgningen ikke indgives direkte til Udlæn-
dingestyrelsen – men f.eks. via politiet eller en dansk repræ-
sentation i udlandet – skal ansøgningen videresendes til Ud-
lændingestyrelsen, uanset om udlændingen har betalt det ge-
byr, som kræves efter § 9 h. Det skyldes, at det er Udlæn-
dingestyrelsen, som har kompetencen til at træffe afgørelse
om eventuel afvisning af ansøgningen på grund af manglen-
de gebyrbetaling eller om, at ansøgningen skal tillades ind-
givet på trods af manglende gebyrbetaling.
Gebyret skal dække omkostningerne ved myndighedernes
behandling af ansøgningen, og derfor tilbagebetales gebyret
ikke, hvis resultatet af realitetsbehandlingen af ansøgningen
bliver, at ansøgningen ikke kan imødekommes.
Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen
frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har
betydning for ansøgeren. Gebyret tilbagebetales således
f.eks. ikke, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse på
andet grundlag.
Kravet om betaling af gebyr fraviges, hvis Danmarks inter-
nationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det.
Hvis udlændingen har betalt gebyr for at indgive ansøgnin-
gen, skal gebyret tilbagebetales, hvis Danmarks internatio-
nale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at ansøgnin-
gen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr. Der henvi-
ses til afsnit 5.5 og 5.6 i de almindelige bemærkninger.
Udlændingen skal i ansøgningsskemaet anmodes om at op-
lyse, hvortil der med frigørende virkning kan ske tilbagebe-
taling af gebyret, hvis dette bliver aktuelt. Udlændingen vil i
den forbindelse blive anmodet om at oplyse, om tilbagebeta-
ling skal ske til udlændingens Nemkonto eller til en anden
bankkonto. Hvis udlændingen grundet lokale forhold ikke
har mulighed for at modtage tilbagebetaling på en bankkon-
to (dvs. hvor det ikke er muligt at foretage betalinger til og
fra udlandet via kreditkort mv.), vil tilbagebetaling med fri-
gørende virkning kunne ske gennem en dansk repræsenta-
tion i udlandet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 2,
bemyndiges
udlændinge-, integrations- og boligministeren til administra-
tivt at fastsætte og regulere gebyrerne nævnt i § 9 h, stk. 1.
Efter de gældende regler er gebyrerne efter § 9 h, stk. 1, lov-
fastsatte, mens gebyrerne efter § 9 h, stk. 2, er administrativt
fastsatte.
Forslaget indebærer, at gebyrerne indeholdt i § 9 h, stk. 1
fremover også fastsættes administrativt. Det betyder, at ge-
byrerne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 f, forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 f, og ansøg-
ning om tidsubegrænset ophold, hvis udlændingen har op-
holdstilladelse efter § 9 f eller § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i,
stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., §
9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, fremover fastsættes admini-
strativt.
Forslaget indebærer endvidere, at de gebyrer, som foreslås
indført på familiesammenføringsområdet og for ansøgninger
om tidsubegrænset opholdstilladelse, ligeledes skal fastsæt-
tes administrativt.
Gebyrernes størrelse vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse,
jf. afsnit 5.7.2 og 5.7.4 i de almindelige bemærkninger.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0048.png
48
Til nr. 16
Den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 1, indeholder stør-
relsen af visse af de gældende gebyrer. Størrelsen af geby-
rerne er fastsat således, at de svarer til omkostningerne ved
Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om op-
holdstilladelse. Det drejer sig om gebyr for at indgive ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 9 f, gebyr for at ansøge om
forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 f, og
gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholds-
tilladelse til en ansøger, der har opholdstilladelse efter § 9 f
eller § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, §
9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk.
1.
Disse gebyrer er således omkostningsbestemte.
Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 4, at gebyrerne på erhvervs- og stu-
dieområdet, der fastsættes administrativt, jf. § 9 h, stk. 2,
fastsættes omkostningsbestemt.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
fra § 9 h, stk. 2, til § 9 h, stk. 1, nr. 4-9 og 12-14, og at myn-
dighedsbetegnelsen i den forbindelse ændres til ”Styrelsen
for International Rekruttering og Integration”.
Forslaget er en konsekvens af, at det følger af lovforslagets
§ 1, nr. 15, at de gebyrer, der fremgår af den gældende be-
stemmelse i § 9 h, stk. 2, rykkes til de foreslåede bestem-
melser i § 9 h, stk. 1, nr. 4-9 og 12-14.
Det foreslås med § 9 h, stk. 4,
2.
og
3. pkt.,
endvidere, at ge-
byrerne, der foreslås fastsat administrativt, jf. lovforslagets §
1, nr. 15, skal fastsættes omkostningsbestemt.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 2.-3. pkt., inde-
bærer således, at også de øvrige gebyrer, der foreslås indført
og fastsat administrativt, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, skal
fastsættes omkostningsbestemt.
Det drejer sig om gebyr for at indgive ansøgning om fami-
liesammenføring efter § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, for at ind-
give ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter
disse bestemmelser samt for at ansøge om tidsubegrænset
opholdstilladelse på grundlag af en opholdstilladelse efter
disse bestemmelser. Det gælder endvidere for ansøgninger
om tidsubegrænset opholdstilladelse fra udlændinge med
opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9 b, eller § 9 c, stk. 1-3, hvor
udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter § 7,
eller § 9 e.
Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat således, at de svarer
til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger om
hhv. opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises til afsnit 5.7.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Bestemmelsen i § 9 h, stk. 5, fastsætter krav om gebyr for at
anmode om genoptagelse af en sag i Udlændingestyrelsen
eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
for at klage til Udlændingenævnet og for at anmode om gen-
optagelse af en klagesag i Udlændingenævnet. Bestemmel-
sen vedrører de sagstyper, som er omfattet af den nuværende
gebyrordning.
Det fremgår af § 9 h, stk. 5, 1. pkt., at en udlænding som ud-
gangspunkt skal betale et gebyr på 750 kr. (2011-niveau) for
indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration har truffet afgørelse på baggrund af
en ansøgning omfattet af stk. 1-3. Det fremgår af stk. 5, 2.
pkt., at en klager som udgangspunkt skal betale et gebyr på
750 kr. (2011-niveau) for indgivelse af klage over en afgø-
relse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration på baggrund af en an-
søgning omfattet af stk. 1-3. Endelig fremgår det af stk. 5, 3.
pkt., at en klager skal betale et gebyr på 750 kr. (2011-ni-
veau) for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en
klagesag omfattet af 2. pkt.
Gebyret udgør i 2015-niveau 805 kr.
Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af
EU-reglerne, at der ikke kan opkræves gebyr for indgivelsen
af klagen eller ansøgningen om genoptagelse.
Udlændingelovens
§ 9 h, stk. 5,
foreslås ændret som konse-
kvens af den foreslåede nyaffattelse af § 9 h, stk. 1 og 2, så-
ledes at der alene henvises til stk. 1 og 3, idet stk. 2 foreslås
at indeholde en bemyndigelse for udlændinge-, integrations-
og boligministeren.
Henvisningen i § 9 h, stk. 5, til den nyaffattede § 9 h, stk. 1,
indebærer, at § 9 h, stk. 5, også finder anvendelse for klager
over og anmodninger om genoptagelse af de familiesam-
menføringssager og sager om tidsubegrænset opholdstilla-
delse, som med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås omfattet af
gebyrordningen.
Det betyder, at en udlænding, medmindre andet følger af
EU-reglerne, skal betale et gebyr på 750 kr. (2011-niveau)
for at indgive ansøgning til Udlændingestyrelsen om genop-
tagelse af en sag om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller
§ 9 c, herunder om forlængelse af en sådan opholdstilladelse
efter en sag om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor ansø-
geren har opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, på
baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende per-
son, eller efter bl.a. udlændingelovens § 7, § 8 eller § 9 b.
Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold
til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og
ansøgninger om genoptagelse, der indgives ved personlig el-
ler telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen
om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for ind-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0049.png
49
betalingen, f.eks. i form af kvittering fra overførsel via net-
bank eller kvittering fra bank eller posthus.
Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse.
Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på
kontoen.
Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato,
hvor ansøgningen modtages af Udlændingestyrelsen.
Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse
af en sag, der indgives.
Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen
om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund
ikke længere har betydning for udlændingen.
Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af
EU-reglerne, at der ikke kan opkræves gebyr for indgivelsen
af ansøgningen om genoptagelse.
Der skal endvidere, medmindre andet følger af EU-reglerne,
betales et gebyr på 750 kr. (2011-niveau) for at indgive en
klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen ved-
rørende opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, på bag-
grund af familiemæssig tilknytning til en herboende person,
en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter
disse bestemmelser, og en ansøgning om tidsubegrænset op-
holdstilladelse til en ansøger, som har opholdstilladelse efter
§ 9 eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknyt-
ning til en herboende person, eller efter bl.a. udlændingelo-
vens § 7, § 8 eller § 9 b.
Udlændingestyrelsen skal, når en udlænding meddeles af-
slag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvor indgivelse
af klage er betinget af, at der betales klagegebyr, i forbindel-
se med klagevejledningen tillige vejlede om, at indgivelse af
klage er betinget af betalt gebyr og om, at det i forbindelse
med klagen bør angives, hvortil der med frigørende virkning
kan ske tilbagebetaling af klagegebyret, hvis dette bliver ak-
tuelt. Tilbagebetaling vil kunne ske til klagers Nemkonto el-
ler til en anden bankkonto. Hvis udlændingen grundet lokale
forhold ikke har mulighed for at modtage tilbagebetaling på
en bankkonto (dvs. hvor det ikke er muligt at foretage beta-
linger til og fra udlandet via kreditkort mv.) vil tilbagebeta-
ling med frigørende virkning kunne ske gennem en dansk
repræsentation i udlandet.
Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af
klagen. Dette gælder både i forhold til klager, der indgives
skriftligt, og klager, der indgives ved personlig eller telefo-
nisk henvendelse. I forbindelse med klagen skal der indleve-
res dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvitte-
ring fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller
posthus.
Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest
samtidig med indgivelsen af klagen. Dette uanset, at beløbet
eventuelt først senere krediteres på kontoen.
Klagen anses for indgivet den dato, hvor klagen modtages af
udlændingemyndighederne.
Hvis en ansøgning om familiesammenføring er blevet be-
handlet af Udlændingestyrelsen både i forhold til udlændin-
gelovens § 9 og § 9 c, stk. 1, og udlændingen er meddelt af-
slag på opholdstilladelse efter begge bestemmelser, skal der
i forbindelse med en klage over afslaget på familiesammen-
føring kun betales ét klagegebyr, uanset om der klages over
afslag efter begge bestemmelser.
Der skal ikke betales gebyr, hvis en klage alene vedrører
den måde, en sag er behandlet på, dvs. en ren sagsbehand-
lingsklage.
Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis klagen frafal-
des, eller klagen af anden grund ikke længere har betydning
for klageren.
Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af
EU-reglerne, at der ikke kan opkræves gebyr for indgivelsen
af klagen.
Der skal endvidere, medmindre andet følger af EU-reglerne,
betales et gebyr på 750 kr. (2011-niveau) for at indgive en
ansøgning om genoptagelse af sådanne klagersager, som be-
skrevet ovenfor.
Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold
til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og
ansøgninger om genoptagelse, der indgives ved personlig el-
ler telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen
om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for ind-
betalingen f.eks. i form af kvittering fra overførsel via net-
bank eller kvittering fra bank eller posthus.
Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse.
Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på
kontoen.
Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato,
hvor ansøgningen modtages af Udlændingenævnet.
Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse
af en klagesag, der indgives.
Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen
om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund
ikke længere har betydning for klageren.
Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af
EU-reglerne, at der ikke kan opkræves gebyr for indgivelsen
af ansøgningen om genoptagelse.
Der henvises til afsnit 5.6 i de almindelige bemærkninger.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0050.png
50
Til nr. 18
Efter den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 7, 1. pkt., afvi-
ses ansøgningen, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.
Det vil sige, at en ansøgning, der er omfattet af gebyrordnin-
gen, afvises, hvis der ikke betales det påkrævede gebyr.
Den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 7, 2. pkt., vedrører
de tilfælde, hvor en ansøgning afvises af andre grunde end
manglende gebyrbetaling, f.eks. at ansøgningen ikke tillades
indgivet her i landet. I sådanne tilfælde skal gebyret tilbage-
betales fratrukket et beløb på 750 kr. (2011-niveau).
Efter forslaget til
§ 9 h, stk. 7,
jf. lovforslagets § 1, nr. 18,
skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
(2011-niveau), hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1,
afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf.
§ 9, stk. 21, § 9 a, stk. 4-6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 g,
stk. 4 og 5, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2,
1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11,
stk. 8, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2.
Beløbet udgør i 2015-niveau 805 kr.
Den foreslåede nye affattelse af § 9 h, stk. 7, indebærer, at 1.
pkt. ophæves. Der er tale om en teknisk ændring, idet ad-
gangen til afvisning af en ansøgning som følge af manglen-
de gebyrbetaling fremover alene vil være reguleret i § 9 h,
stk. 8, 1. pkt.
Endvidere indebærer forslaget, at bestemmelsen i § 9 h, stk.
7, 2. pkt., videreføres i § 9 h, stk. 7, der også vil gælde for
de ansøgninger på familiesammenføringsområdet og for
tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl., der
foreslås omfattet af gebyrordningen, jf. forslaget til § 9 h,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Forslaget til den nye affattelse af § 9 h, stk. 7, indeholder
også ansøgninger på studie- og erhvervsområdet. Disse ty-
per opholdstilladelser er i dag indeholdt i § 9, stk. 8, 4. pkt.,
der som konsekvens heraf foreslås ophævet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 20.
Forslaget om at ændre henvisningen i § 9 h, stk. 7, fra § 9 g,
stk. 5, til § 9 g, stk. 4, er en konsekvens af, at det ved lovfor-
slagets § 1, nr. 14, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9
g, stk. 5.
§ 9 h, stk. 7, foreslås endvidere ændret som konsekvens af,
at der efter § 11, stk. 3, indsættes tre nye stykker, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 32, og at stk. 6 ophæves, jf. lovforslagets § 1,
nr. 38, således at det nuværende stk. 8 herefter bliver stk. 10.
Der tilsigtes med forslaget ikke nogen ændring af den gæl-
dende retstilstand for så vidt angår de ansøgningstyper, som
er omfattet af afvisningsreglerne i de gældende bestemmel-
ser i § 9 h, stk. 7, 2. pkt. og stk. 8, 4. pkt. Der henvises her-
ved til bemærkningerne til bestemmelserne, jf. lovforslag nr.
L 66 af 17. november 2010, lovforslag nr. L 167 af 16.
marts 2011, lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014, og
lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014.
Til nr. 19
Efter de gældende bestemmelser i § 9 h, stk. 8, 1-3. pkt., af-
vises ansøgningen, hvis betingelsen i stk. 2 og 3 ikke er op-
fyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør
højst 200 kr. (2015-niveau) eller det indbetalte gebyr svarer
til en anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører, jf.
stk. 2. I sådanne tilfælde vil udlændingen få en frist til at
indbetale det udestående gebyr. Indbetales det udestående
gebyr ikke inden for fristen, afvises ansøgningen.
En ansøgning afvises således, hvis betingelsen om gebyrind-
betaling ikke er opfyldt, idet der dog gælder bl.a. en bagatel-
grænse på 200 kr. (2015-niveau). Beløbet reguleres en gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 13.
Bestemmelsen angår ansøgninger på studie- og erhvervsom-
rådet.
Efter de foreslåede ændringer af
§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
henvisningen til § 9 h, stk. 2 og 3, til § 9 h, stk. 1 og 3, og
henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 1.
For så vidt angår gebyrerne på studie- og erhvervsområdet
er der tale om konsekvensændringer som følge af forslaget
til den nye affattelse af § 9 h, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 15.
De foreslåede ændringer indebærer som noget nyt, at ord-
ningen om afvisning som følge af manglende gebyrbetaling
samt ordningen om bagatelgrænsen og betaling af et gebyr,
der vedrører en forkert sagskategori, også gælder for de an-
søgninger på familiesammenføringsområdet og for tidsube-
grænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl., der foreslås
omfattet af gebyrordningen, jf. forslaget til § 9 h, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15.
Endvidere vil ordningerne gælde for de områder, der allere-
de i dag er gebyrbelagt efter stk. 1, dvs. opholdstilladelser
efter § 9 f og forlængelser heraf samt ansøgninger om tidsu-
begrænset opholdstilladelse på grundlag af § 9 f og studie-
og erhvervsopholdstilladelser.
Forslaget indebærer – bortset fra udvidelsen af anvendelses-
området for undtagelserne til afvisningsreglen i § 9 h, stk. 8,
1. pkt. – ikke nogen ændring af den gældende retstilstand for
så vidt angår de ansøgningstyper, som er omfattet af afvis-
ningsreglerne i de gældende bestemmelser i § 9 h, stk. 7 og
8. Der henvises herved til forarbejderne til bestemmelserne,
jf. lovforslag nr. L 66 af 17. november 2010, lovforslag nr.
L 167 af 16. marts 2011, og lovforslag nr. L 61 af 12. no-
vember 2014.
Udlændingestyrelsen skal som første led i sagsbehandlingen
kontrollere, om udlændingen inden for betalingsfristen har
indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen. Dette vil ske
ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres, når
de er modtaget. I ansøgningsskemaet vil ansøger blive vej-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0051.png
51
ledt om, at der sker registrering af oplysninger om gebyrind-
betaling.
Hvis udlændingen ikke har betalt gebyr eller ikke har betalt
det fulde gebyr, skal Udlændingestyrelsen som udgangs-
punkt træffe afgørelse om afvisning af ansøgningen. Dog
skal ansøgningen tillades indgivet uden gebyrbetaling, hvis
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan
tilsige det.
Afvises ansøgningen, skal et for sent indbetalt eller størrel-
sesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til
ansøger.
Afvisningen indebærer, at ansøgningen ikke realitetsbehand-
les.
Ansøgningen skal dog ikke afvises, hvis der er indbetalt
højst 200 kr. (2015-niveau) for lidt, eller hvis gebyret vedrø-
rer en forkert sagskategori. I sådanne tilfælde vil udlændin-
gen få en frist til at indbetale det udestående gebyr. Hvis det
korrekte beløb ikke er indbetalt efter udløbet af fristen, vil
ansøgningen blive afvist, og det indbetalte beløb vil blive
tilbagebetalt fuldt ud. En udlænding, der har indgivet ansøg-
ning fra Danmark, vil få 14 dage til at indbetale den korrekte
gebyrsats, mens en udlænding, der har indgivet ansøgning
fra udlandet, vil få en frist på 4 uger til at indbetale den kor-
rekte gebyrsats.
Til nr. 20
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 4. pkt., skal et gebyr,
der er betalt for at indgive ansøgning på studie- og erhvervs-
området, tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (2011-
niveau), hvis ansøgningen afvises på andet grundlag end
manglende gebyrbetaling.
Forslaget til den nye affattelse af § 9 h, stk. 7, indeholder
også ansøgninger på studie- og erhvervsområdet.
Som en konsekvens heraf foreslås § 9, stk. 8, 4. pkt., ophæ-
vet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.
Til nr. 21 og 22
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 13, reguleres de beløb,
der er angivet i stk. 1, 5 og 7 og stk. 8, 4. pkt., fra og med
2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløb fastsat
efter stk. 2 og 3 og de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt.,
og stk. 10, reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1.
januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det
nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 1. pkt., vedrører de geby-
rer, der i dag er fastsat i loven, mens § 9 h, stk. 13, 2. pkt.,
vedrører gebyrerne på studie- og erhvervsområdet, der er
fastsat administrativt, samt bagatelgrænsen i § 9 h, stk. 8,
mv.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og stk. 8, 4. pkt., ud-
går af
§ 9 h, stk. 13, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget
om, at størrelsen af de gebyrer, der i dag er fastsat i stk. 1,
fremover fastsættes administrativt, jf. forslaget til § 9 h, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og forslaget om, at reglerne
om afvisning af andre grunde end manglende gebyrindbeta-
ling foreslås samlet i § 9 h, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr.
18.
Endvidere foreslås det, at henvisningerne til stk. 2 og 3 i § 9
h, stk. 13,
2. pkt.,
ændres til stk. 1, nr. 4-9 og 12-14, og stk.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Endelig foreslås det, at der indsættes et nyt § 9 h, stk. 13,
3.
pkt.,
hvorefter beløb, der er fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 10-11
og 15-16, fra og med 2017 reguleres en gang årligt den 1.
januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent.
Forslaget til § 9 h, stk. 13, 2. pkt., betyder, at bestemmelsen
regulerer de beløb, der allerede er omfattet af gebyrordnin-
gen og skal satsreguleres fra og med 2016. Forslaget til § 9
h, stk. 13, 3. pkt., regulerer de gebyrer, der i dag er fastsat i
§ 9 h, stk. 1, og foreslås fastsat administrativt fremover,
samt de nye foreslåede gebyrer på familiesammenførings-
området og på området for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Disse beløb vil fremgå af en bekendtgørelse, der vil træde i
kraft samtidig med loven den 1. marts 2016. Beløbene vil
herefter blive reguleret fra og med 2017.
Til nr. 23
De gældende bestemmelser i § 9 h, stk. 14 og 15, indeholder
bemyndigelser til at fastsætte regler om indbetaling og tilba-
gebetaling af gebyrer på henholdsvis studie- og erhvervsom-
rådet og gebyrer, der relaterer sig til opholdstilladelse efter §
9 f og tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 14, at beskæfti-
gelsesministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer
fastsat efter stk. 2 og 3 og stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og stk. 10,
og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om til-
bagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og stk. 8 og
11.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 15, at justitsmi-
nisteren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer efter stk.
1 og stk. 5, jf. stk. 1, og om tilbagebetaling af sådanne geby-
rer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk.
1, og stk. 7.
Det foreslås, at henvisningerne til stk. 2 og 3, i
§ 9 h, stk. 14,
ændres til stk. 1 og 3.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at regle-
rne i § 9 h, stk. 1 og 2, om de ansøgninger om opholdstilla-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0052.png
52
delse, der er gebyrpligtige, foreslås samlet i § 9 h, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15.
Det foreslås endvidere, at henvisningerne til stk. 8 og 11 i §
9 h, stk. 14, ændres til stk. 7, 8 og 11.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen til at fastsætte regler
om indbetaling og tilbagebetaling af alle gebyrer for at ind-
give ansøgning om opholdstilladelse, klage mv., samles i et
stykke, nemlig stk. 14. Baggrunden herfor er, at det ved
kongelig resolution af 28. juni 2015 er blevet bestemt at op-
rette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium, og
at bl.a. udlændingeområdet og området for international re-
kruttering mv. i den forbindelse er overgået til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, jf. afsnit 10. Herved er der
ikke længere behov for to parallelle bemyndigelser i § 9 h,
stk. 14 og 15.
Som en konsekvens heraf foreslås § 9 h, stk. 15, ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 24
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h,
stk. 14, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om indbe-
taling og tilbagebetaling af gebyrer vedrørende ansøgninger
om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk.
1, og § 9 n, stk. 1, forlængelse af sådanne opholdstilladelser
og ansøgninger om certificering efter § 9 a, stk. 18, samt
forlængelse af sådanne certificeringer.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Sager om ophold på baggrund af beskæftigelse, au pair-ord-
ningen, studietilladelser m.v. er overført fra Beskæftigelses-
ministeriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 10.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 h, stk. 14,
er en konsekvens af ressortomlægningen og vedrører udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer
vedrørende ansøgninger om opholdstilladelse og ansøgnin-
ger om certificering. Bemyndigelsen svarer til beskæftigel-
sesministerens tidligere bemyndigelse.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 k,
stk. 4, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere reg-
ler om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på prak-
tikant- og volontørophold.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 m, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om opholdstilladelse som medfølgende fa-
milie til en udlænding med opholdstilladelse som arbejdsta-
ger, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-13 og
stk. 11, og det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding
med opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens
§ 9 i, stk. 1, eller som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k.
Sager om ophold med henblik på praktikant- og volontørop-
hold og sager om opholdstilladelse som medfølgende fami-
lie til en udlænding med opholdstilladelse som arbejdstager,
studerende eller praktikant er overført fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet,
jf. herved kongelig resolution af 28. juni 2015. Der henvises
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9 k, stk. 4, §
9 m, stk. 4,
og
§ 9 n, stk. 4,
er konsekvenser af ressortom-
lægningen og svarer til beskæftigelsesministerens tidligere
bemyndigelser.
Til nr. 25
De gældende bestemmelser i § 9 h, stk. 14 og 15, indeholder
bemyndigelser til at fastsætte regler om indbetaling og tilba-
gebetaling af gebyrer på henholdsvis studie- og erhvervsom-
rådet og gebyrer, der relaterer sig til opholdstilladelse efter §
9 f og tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det foreslås at ophæve
§ 9 h, stk. 15.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23, hvor-
ved det foreslås at samle bemyndigelserne i § 9 h, stk. 14 og
15, som følge af, at det ved kongelig resolution af 28. juni
2015 er besluttet at oprette et Udlændinge-, Integrations- og
Boligministerium.
Til nr. 26
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 1, skal en
udlænding have boet lovligt her i landet i mindst 5 år for at
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 3, nr. 1,
indebærer, at
opholdskravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse ændres fra 5 år til 6 år.
En udlænding skal således som udgangspunkt have haft 6
års lovligt ophold med opholdstilladelse her i landet for at
kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Som undtagelse fra hovedreglen om 6 års lovligt ophold
gælder efter den foreslåede ordning, at udlændinge, der har
udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det danske
samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4
års lovligt ophold i Danmark. Dette forudsætter, at udlæn-
dingen, udover at have opfyldt de grundlæggende betingel-
ser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, har
opfyldt samtlige 4 supplerende betingelser, der er nævnt i
den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, jf. lovforslagets §
1, nr. 32. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0053.png
53
Skærpelsen af opholdskravet til 6 år gælder for alle udlæn-
dinge, herunder også flygtninge.
Skærpelsen berører dog ikke EU-borgere, der har ret til op-
hold på baggrund af reglerne om fri bevægelighed. Efter dis-
se regler kan der meddeles tidsubegrænset opholdsret efter 5
års uafbrudt lovligt ophold i Danmark. EU-borgere, der øn-
sker tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 års lovligt op-
hold i Danmark, har dog mulighed for at ansøge om tidsube-
grænset opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.
Ved opgørelsen af perioden på 6 år, i visse tilfælde 4 år, skal
perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet,
som i dag som udgangspunkt fratrækkes, medmindre der er
tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med
ferie, eller hvis der er tale om perioder, hvor en udlænding
eller dennes ægtefælle eller faste samlever er udstationeret
eller udsendt til udlandet som ansat af en dansk offentlig
myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en orga-
nisation, jf. den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 11,
stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 33 og 34.
Udlændingelovens regulering af, i hvilke tilfælde en herbo-
ende udlænding kan medregne ophold i udlandet ved bereg-
ning af, hvorvidt opholdskravet er opfyldt, opretholdes, dog
indgår uddannelsesforløb i udlandet fremover ikke i bereg-
ningen, jf. nærmere herom afsnit 3.5.2.
Som hidtil kan udlændinge, der har et stærkt tilknytningsfor-
hold til Danmark, meddeles tidsubegrænset opholdstilladel-
se, selvom bl.a. opholdskravet ikke opfyldes. Det drejer sig
om udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydsles-
vig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, ud-
lændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der har
tilknytning til det danske mindretal i Argentina, jf. hertil den
foreslåede affattelse af bestemmelsen i udlændingelovens §
11, stk. 11, der bliver til stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 1, skal 6-årsperioden, i
visse tilfælde 4-årsperioden, regnes fra tidspunktet for ud-
lændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøg-
ningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tids-
punktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet,
hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis
dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet. Med hen-
syn til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1-3, skal perioden regnes fra
tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse, jf.
§ 27, stk. 2.
Den tidsmæssige betingelse kan opfyldes, både hvis udlæn-
dingen har haft opholdstilladelse efter samme bestemmelse i
hele perioden, og hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag
under opholdet. En udlænding, som er familiesammenført
med en herboende ægtefælle eller samlever efter udlændin-
gelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan dog kun opfylde den tids-
mæssige betingelse ved ét og samme ægteskab eller sam-
livsforhold. Bliver den pågældende skilt og gift på ny, og på
den baggrund meddeles en ny opholdstilladelse, starter op-
gørelsen af den tidsmæssige betingelse forfra.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 27
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 2, er det
en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og
6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne va-
righed.
Den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 3, nr. 2,
indebærer, at
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse fremover be-
tinges af, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af
mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne va-
righed.
Forslaget indebærer, at grænsen for, hvornår man udelukkes
fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse, sættes ned fra
ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel til ube-
tinget straf af mindst 1 års fængsel.
Det afgørende for, om en udlænding udelukkes fra at få tids-
ubegrænset opholdstilladelse som følge af kriminalitet er så-
ledes, om udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 1
års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-
delse, der ville have medført en straf af denne varighed. Det-
te gælder uanset, hvilken type kriminalitet udlændingen er
dømt for.
Der henvises til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 28
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 3, er det
en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 da-
ges fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13.
Den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 3, nr. 3,
indebærer, at
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse fremover be-
tinges af, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af
mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13 eller bestemmelserne i straffelovens §§
210, 216, 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
Forslaget indebærer, at flere straffelovsovertrædelser fremo-
ver vil medføre udelukkelse fra at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse, hvis udlændingen som følge af denne straf-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0054.png
54
felovsovertrædelse idømmes en ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel.
Udover at udlændingen ikke må være idømt en ubetinget
straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed
og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen
og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), vil det
fremover også være en betingelse for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget
straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffe-
lovens §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§
244-246, som omfatter visse forbrydelser i familieforhold,
seksualforbrydelser og voldsforbrydelser.
Der henvises til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 29
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 7, er det
en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprø-
ve på et tilsvarende eller højere niveau.
Den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 3, nr. 7,
indebærer, at
danskkravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilla-
delse fastsættes til krav om bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau.
Det betyder, at en udlænding fremover skal have bestået
Prøve i Dansk 2 i stedet for Prøve i Dansk 1 for at opnå tids-
ubegrænset opholdstilladelse.
Udlændinge, der som selvstuderende forud for lovens ikraft-
træden har betalt gebyr for tilmelding til Prøve i Dansk 1,
skal ikke opkræves et nyt gebyr, hvis udlændingen i stedet
for at aflægge Prøve i Dansk 1 ønsker at aflægge Prøve i
Dansk 2 ved den førstkommende prøvetermin.
Vedtages forslaget, vil der på udlændingemyndighedernes
hjemmeside, www.nyidanmark.dk, blive offentliggjort en
oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden doku-
mentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et til-
svarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set
bort fra kravet, jf. § 11, stk. 14, der bliver § 11, stk. 16.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 30
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 8, er det
en betingelse, at udlændingen har været under uddannelse
eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig er-
hvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år for-
ud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i
§ 11, stk. 3, nr. 8,
såle-
des at det fremover vil være en betingelse for at opnå tidsu-
begrænset opholdstilladelse, at udlændingen har været i or-
dinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder in-
den for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
De foreslåede ændringer indebærer, at beskæftigelseskravet
ændres fra, at udlændingen skal have været under uddannel-
se eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig er-
hvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år til,
at udlændingen skal have været i ordinær fuldtidsbeskæfti-
gelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst
2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for medde-
lelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det betyder således, at beskæftigelseskravet skærpes, at ud-
dannelse ikke længere kan sidestilles med beskæftigelse ved
beregning af kravet, og at kravet fremover alene vil kunne
opfyldes ved fuldtidsbeskæftigelse.
Den nærmere beregning af, om en udlænding har været i or-
dinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder in-
den for de sidste 3 år, er reguleret i den foreslåede ændring
af bestemmelsen i § 11, stk. 5, der bliver § 11, stk. 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 35-37.
Den nuværende administrative praksis, hvor en udlænding
er forpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen op-
fylder beskæftigelseskravet opretholdes. Udlændingestyrel-
sen vil sammenholde udlændingens oplysninger med oplys-
ningerne i indkomstregistret.
Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som ordinær
fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af ho-
vedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Udlændingen skal dokumentere, at den selvstændige er-
hvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles
med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen.
Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirk-
somhed uden offentligt tilskud.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes
samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløsheds-
forsikringens område, dvs. der skal foretages en konkret
vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art,
omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser
m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til
skattemyndighederne, og der skal være anmeldt lovpligtige
momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse fra en selvstændig er-
hvervsdrivende bør udlændingen som minimum have frem-
lagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, det skatte-
mæssige virksomhedsregnskab, registreringsbeviser fra
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0055.png
55
skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., momspligt og
indeholdelsespligt samt specificerede momsangivelser.
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for
omfattet i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Be-
skæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig er-
hvervsvirksomhed kan medregnes på lige fod med andre
former for beskæftigelse efter principperne i den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37.
Kravet om beskæftigelse gælder ikke for udlændinge, der
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse
har nået folkepensionsalderen, eller for udlændinge, der for-
ud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har
fået tildelt førtidspension, jf. herved § 11, stk. 10, der bliver
stk. 12. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.
Udlændinge, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse
inden det fyldte 19. år, og som har været under uddannelse
eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af
folkeskolen, er ligeledes ikke omfattet af bestemmelsen, jf.
§ 11, stk. 10, der bliver stk. 12. Dette svarer til, hvad der
gælder i dag.
Tilsvarende gælder betingelsen ikke for udlændinge, der har
et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, jf. herved § 11,
stk. 11, der bliver stk. 13.
Endelig finder betingelsen ikke anvendelse, hvis Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonven-
tion, tilsiger det, jf. herved § 11, stk. 14, der bliver stk. 16.
Til nr. 31
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 9, er det
en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet
eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsube-
grænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Som konsekvens af den forslåede ændring af
§ 11, stk. 3, nr.
8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter uddannelse ikke
længere sidestilles med beskæftigelse og derved ikke kan fø-
re til opfyldelse af beskæftigelseskravet, foreslås det, at ud-
dannelse ligeledes udtages af betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 9,
således at det fremover er en betingelse for at opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse, at udlændingen må antages at væ-
re tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsube-
grænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Det er ikke et krav, at udlændingens aktuelle beskæftigelse
er en fuldtidsbeskæftigelse, så længe beskæftigelseskravet i
øvrigt er opfyldt.
Til nr. 32
Den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 4,
indebærer, at
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget
af, at udlændingen, udover at skulle opfylde de grundlæg-
gende betingelser i § 11, stk. 3, nr. 1-9, skal opfylde yderli-
gere 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Konstaterer Udlændingestyrelsen, at en udlænding opfylder
de grundlæggende betingelser, skal Udlændingestyrelsen
herefter vurdere, om udlændingen opfylder yderligere
mindst 2 ud af 4 supplerende betingelser for at kunne med-
deles tidsubegrænset opholdstilladelse.
De supplerende betingelser vedrører integrationsrelevante
kriterier i form af medborgerskab, længere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, en årlig skattepligtig indkomst af en vis stør-
relse og særligt gode danskkundskaber.
Betingelserne rangerer lige, og det er således op til den en-
kelte udlænding, hvilke 2 af de 4 betingelser udlændingen
dokumenterer at opfylde.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set
bort fra kravet om opfyldelse af en eller flere af de supple-
rende integrationsrelevante betingelser, jf. § 11, stk. 14, der
bliver stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Hvis en udlænding ikke opfylder en eller flere af de supple-
rende betingelser som følge af FN’s Handicapkonvention,
anses den eller de pågældende betingelser for opfyldt. Ud-
lændingen skal dog fortsat opfylde 2 ud af 4 betingelser.
Hvis udlændingen ikke kan opfylde en betingelse som følge
af FN’s Handicapkonvention, skal udlændingen således fort-
sat opfylde en yderligere supplerende betingelse for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis udlændingen ikke
kan opfylde to supplerende betingelser som følge af FN’s
Handicapkonvention, anses begge betingelser for opfyldt, og
udlændingen skal ikke opfylde øvrige supplerende betingel-
ser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 4, nr. 1,
er det
en betingelse, at udlændingen enten har bestået en medbor-
gerskabsprøve, jf. nærmere herom afsnit 3.6.1.1. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, eller har udvist aktivt med-
borgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i en
bestyrelse eller en organisation mv.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab kan bl.a. anses for
opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har været medlem af
f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrelsen
for en almennyttig boligorganisation, et integrationsråd eller
et ældreråd.
Udlændingen kan dokumentere medlemskab af en forældre-
bestyrelse ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra daginsti-
tutionen, den kommunale dagpleje, fritidshjemmet eller
klubben. Medlemskab af en skolebestyrelse eller bestyrelsen
for en almennyttig boligorganisation kan dokumenteres ved
henholdsvis at fremlægge en udtalelse fra skolen eller bolig-
organisationen. Medlemskab af et integrationsråd eller et æl-
dreråd kan dokumenteres ved f.eks. at fremlægge en udtalel-
se fra den kommunalbestyrelse, der har nedsat rådet.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0056.png
56
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt,
hvis udlændingen gennem mindst 1 år har deltaget i børne-
eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en
idrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller
træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højsko-
leophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre orga-
niserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektie-
hjælp.
Udlændingen kan dokumentere dette ved f.eks. at fremlæg-
ge en udtalelse fra den forening eller organisation m.v., som
udlændingen har deltaget i arbejdet hos, ved at fremlægge
dokumentation for gennemført dommer- eller træneruddan-
nelse, herunder for længden af uddannelsen, eller ved at
fremlægge et bevis for deltagelse i et højskolekursus, jf. §
15, stk. 5, i lov om folkehøjskoler.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt,
hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har deltaget i almen-
nyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt
har deltaget i arbejdet i en forenings drift.
De almennyttige foreninger kan f.eks. være foreninger, der
er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil dog
altid være tale om en konkret vurdering.
Det er i alle tilfælde et krav, at der er tale om bestyrelser, or-
ganisationer, foreninger mv., som i ord og handling under-
støtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincip-
per i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i
en organisation m.v. igennem 1 år, eller at udlændingen fort-
sat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsube-
grænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Endvidere
kræves det ikke, at udlændingen har deltaget i samme orga-
nisation m.v. igennem 1 år. Det kræves derimod, at udlæn-
dingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har deltaget
i en eller flere organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Udlændingen kan dokumentere at have deltaget i almennyt-
tigt organisationsarbejde ved f.eks. at fremlægge en udtalel-
se fra den forening m.v., som udlændingen har deltaget i ar-
bejdet hos.
Det påhviler som nævnt udlændingen selv at dokumentere at
have udvist aktiv medborgerskab her i landet gennem
mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en organisation
m.v.
Udlændingestyrelsen vil normalt anse den dokumentation,
som udlændingen har fremlagt, som tilstrækkelig, for at fo-
retage vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, medmin-
dre dokumentationen fremstår som værende utroværdig.
Der henvises til afsnit 3.6.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 4, nr. 2,
er det
en betingelse, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år
og 6 måneder forud for tidspunktet for indgivelse af ansøg-
ningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændinge, der har arbejdet her i landet i 1 år og 6 måne-
der udover de 2 år og 6 måneder, der kræves efter det be-
skæftigelseskrav, som er indeholdt i ændringen af § 11, stk.
3, nr. 8, vil således opfylde betingelsen, hvis det er inden for
de sidste 4 år og 6 måneder.
I forhold til kravet om, at der skal være tale om ordinær
fuldtidsbeskæftigelse, henvises til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 8, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 30.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 4, nr. 3,
er det
en betingelse, at udlændingen har haft en årlig skattepligtig
indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud
for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles.
Ved beregningen af, om betingelsen er opfyldt, kan indgå
løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlandet (ved ud-
stationering eller udsendelse). Der vil kun blive medregnet
indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt
angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være
skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost,
logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen.
Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkeds-
pension indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings
lønindkomst.
Både A-indkomst og B-indkomst indgår i beregningen af
kravet.
Feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbetaling i
det følgende år, kan ikke indgå i bruttoberegningen.
Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2016-niveau og regu-
leres fra og med 2017 én gang årligt den 1. januar efter sats-
reguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at udlændingen
har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt
270.000 kr. de seneste 2 år. Udlændingen kan dokumentere,
at kravet er opfyldt ved f.eks. at fremsende årsopgørelser,
lønsedler mv. til Udlændingestyrelsen. Hvis en del af ind-
tægten er udbetalt i udlandet, skal udlændingen i ansøgnin-
gen vedlægge en erklæring fra de danske skattemyndigheder
vedrørende den i udlandet optjente indtægt.
Der henvises til afsnit 3.6.3. i de almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 4, nr. 4,
er det
en betingelse, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3,
jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0057.png
57
dinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Vedtages forslaget, vil der på udlændingemyndighedernes
hjemmeside, www.nyidanmark.dk, blive offentliggjort en
oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden doku-
mentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et til-
svarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3. Studieprø-
ven vil være blandt disse prøver.
Der henvises til afsnit 3.6.4. i de almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 5,
kan udlæn-
dingen opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter
mindst 4 års lovligt ophold i Danmark, hvis udlændingen
opfylder de grundlæggende betingelser i § 11, stk. 3, nr. 2-9,
og samtlige 4 supplerende integrationsrelevante betingelser.
Udlændingen skal i hele perioden have haft opholdstilladel-
se efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på
baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses op-
holdskravet kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er med-
delt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.
I forhold til beregningen af opholdskravet henvises der til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk.
3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 6,
er meddelel-
se af tidsubegrænset opholdstilladelse for en udlænding,
som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt før-
tidspension, betinget af, at udlændingen opfylder en af be-
tingelserne i stk. 4, nr. 1 eller 4. Hvis udlændingen opfylder
betingelserne i både stk. 4, nr. 1 og 4, kan udlændingen
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen
har boet lovligt her i landet i mindst 4 år.
Udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller har få-
et tildelt førtidspension, er i dag undtaget fra at opfylde be-
skæftigelseskravet i § 11, stk. 3, nr. 8, jf. den gældende be-
stemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 10, der bliver stk.
12. Denne retstilstand forudsættes opretholdt.
På tilsvarende vis kan det ikke forventes, at en udlænding,
som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt før-
tidspension, kan opfylde de nye supplerende krav om be-
skæftigelse i 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder og en
årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. i
de seneste 2 år. Disse supplerende krav stilles derfor ikke
overfor udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller
har fået tildelt førtidspension.
Udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået
tildelt førtidspension, skal dog fortsat opfylde én af eller
begge de øvrige supplerende betingelser for at opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse. Det drejer sig om kravet om med-
borgerskab og kravet om bestået Prøve i Dansk 3. Opfylder
udlændingen således de grundlæggende betingelser i § 11,
stk. 3, nr. 1-7, og én af de 2 øvrige supplerende betingelser,
vil udlændingen kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladel-
se efter mindst 6 års lovligt ophold i Danmark. Opfylder ud-
lændingen derimod de grundlæggende betingelser i § 11,
stk. 3, nr. 2-7, og begge de øvrige supplerende betingelser,
vil udlændingen kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladel-
se efter 4 års lovligt ophold her i landet.
Der henvises til afsnit 3.6.5. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 33 og 34
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 3, indgår
en herboende udlændings ophold i udlandet på baggrund af
ansættelsesforhold, jf. § 11, stk. 5, nr. 5, eller afsluttede ud-
dannelsesforløb, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 3,
som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigel-
sesforhold her i landet med den fulde varighed, dog højst
med 1 år, i beregningen af opholdskravet i § 11, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås, at udlændingelovens regulering af, i hvilke til-
fælde en herboende udlænding kan medregne ophold i ud-
landet ved beregning af, hvorvidt opholdskravet er opfyldt,
opretholdes, dog således at uddannelsesforløb i udlandet
fremover ikke skal indgå i beregningen.
Der henvises til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 35-37
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 5,
indeholder en nærmere regulering af, hvordan beskæftigel-
seskravet i § 11, stk. 3, nr. 8, beregnes.
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 5, nr. 2, indgår
ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft
ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig ar-
bejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer (deltids-
beskæftigelse), i beregningen af beskæftigelseskravet.
Med den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 5,
der bliver § 11,
stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, præciseres det, at beskæf-
tigelseskravet i § 11, stk. 3, nr. 8, er foreslået ændret fra et
krav om 3 års beskæftigelse inden for de sidste 5 år til et
krav om 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de sids-
te 3 år.
Det foreslås endvidere, at udlændingelovens regulering af,
hvordan beskæftigelseskravet nærmere beregnes, oprethol-
des, dog således at deltidsbeskæftigelse ikke fremover skal
indgå i beregningen. § 11, stk. 5, nr. 2, ophæves derfor, jf.
lovforslagets § 1, nr. 36.
Lovforslagets § 1, nr. 37, er en konsekvens af, at § 11, stk.
5, nr. 2, ophæves.
Der henvises til afsnit 3.5.2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0058.png
58
Til nr. 38
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 6,
regulerer beregningen af, om en udlænding har været under
uddannelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år.
Det foreslås at ophæve udlændingelovens
§ 11, stk. 6,
som
en konsekvens af, at uddannelse ikke længere skal sidestilles
med beskæftigelse og således ikke indgår i beregningen af
beskæftigelseskravet, jf. de foreslåede ændringer af § 11,
stk. 3, nr. 8, i lovforslagets § 1, nr. 30.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 39
Der er tale om en konsekvens af, at der efter § 11, stk. 3,
indsættes tre nye stykker, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, og at
stk. 6 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, således at det
nuværende stk. 14 herefter bliver stk. 16.
Til nr. 40
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11,
stk. 11, er udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold
til Danmark, undtaget fra at opfylde betingelserne i § 11,
stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, som omfatter opholdskravet, kravet
om ikke at have modtaget offentlig hjælp, kravet om at have
underskrevet en integrationserklæring og beskæftigelseskra-
vet.
Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det danske min-
dretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk
indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, og udlæn-
dinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argenti-
na, og som har danske forældre eller bedsteforældre.
Det foreslås, at udlændinge, der har et stærkt tilknytnings-
forhold til Danmark, heller ikke skal opfylde de nye supple-
rende integrationsrelevante betingelser i udlændingelovens §
11, stk. 4, nr. 1-4.
Der henvises til afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 41
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11,
stk. 12, kan den periode, hvor en udlænding inden for de
sidste 5 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset op-
holdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne
have modtaget støtte efter lov om social service til pasning
af et handicappet barn eller en døende nærtstående eller ef-
ter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn, medreg-
nes ved beregning af perioden på de 3 år, der er nævnt i §
11, stk. 3, nr. 8.
Den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 12,
der bliver stk. 14, er
en konsekvens af, at beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3, nr.
8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås ændret fra 3 år inden
for de sidste 5 år til 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3
år.
Derudover foreslås det, at tilsvarende skal gælde i forhold til
beregningen af den nye supplerende betingelse i § 11, stk. 4,
nr. 2, om beskæftigelse i 4 år inden for de sidste 4 år og 6
måneder. Perioder, hvor en udlænding inden for de sidste 4
år og 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller
kunne have modtaget støtte som nævnt i bestemmelsens 1.
pkt. vil således kunne medregnes ved beregning af perioden
på de 4 år, som er nævnt i stk. 4, nr. 2.
Der henvises til afsnit 3.5.2. og 3.6.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 42
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 14, der bliver
stk. 16, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse
til en udlænding over 18 år, uanset at betingelserne i stk. 3,
nr. 4-9, ikke er opfyldt, hvis betingelserne ikke kan kræves
opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.
Tilsvarende skal gælde i forhold til de supplerende integrati-
onsrelevante betingelser, som udlændingen efter den fore-
slåede bestemmelse i § 11, stk. 4, ligeledes skal opfylde for
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Med forslaget om også at henvise til § 11, stk. 4, i
§ 11, stk.
14,
der bliver stk. 16, sikres det således, at de supplerende
integrationsrelevante betingelser heller ikke skal opfyldes,
hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s
Handicapkonvention, tilsiger det.
Til nr. 43
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11,
stk. 15, kan udlændinge, der har boet lovligt her i landet i
mere end de sidste 8 år og i hele denne periode haft opholds-
tilladelse efter §§ 7 eller 8 (flygtninge m.fl.), ved ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse undtages fra betingel-
serne i § 11, stk. 3, nr. 4-5 og 7-9, hvis de har vist vilje til
integration i det danske samfund.
Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves.
Det betyder, at flygtninge m.fl. fremover ikke vil have mu-
lighed for at få dispensation fra de almindelige betingelser
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. ud-
lændingelovens § 11, stk. 15, medmindre Danmarks interna-
tionale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention,
tilsiger det, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14, der bliver stk.
16, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Der henvises til afsnit 3.7.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0059.png
59
Til nr. 44
Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 1, er betinget
frihedsstraf til hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig
dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i
dommen.
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 1,
indebærer således,
at betinget frihedsstraf fremover er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år og 6 måneder fra
tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil ud-
løbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes be-
tinget frihedsstraf, skærpes fra 3 år til 4 år og 6 måneder.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 45
Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 2, nr. 1, er
ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder til hinder for med-
delelse af ubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet
for løsladelse.
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 2, nr. 1,
indebærer så-
ledes, at ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder fremover
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes
ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder, skærpes fra 8 år til
12 år.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 46
Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 2, nr. 2, er
ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år
og 6 måneder, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 2, nr. 2,
indebærer så-
ledes, at ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men
under 1 år, idet ubetinget straf af mindst 1 års fængsel ude-
lukker fra tidsubegrænset opholdstilladelse, fremover er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
18 år fra tidspunktet for løsladelse.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes
ubetinget frihedsstraf i 6 år eller mere, men under 1 år,
skærpes fra 12 år til 18 år.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 47
Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 4, nr. 1, er
dom til behandling, herunder ambulant behandling med mu-
lighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og
69, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse i 4 år fra tidspunktet for retten endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tids-
punktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen.
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 4, nr. 1,
indebærer så-
ledes, at dom til behandling, herunder ambulant behandling
med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§
68 og 69, fremover er til hinder for meddelelse af tidsube-
grænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for retten en-
delige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog 9
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes
dom til behandling, herunder ambulant behandling med mu-
lighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og
69, skærpes fra 4 år til 6 år, hvis den gælder fra tidspunktet
for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens op-
hævelse, og fra 6 år til 9 år, hvis karenstiden gælder fra tids-
punktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 48
Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 4, nr. 2, er
dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69,
til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
i 8 år fra tidspunktet for retten endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog 10 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstalt-
ningen.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0060.png
60
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 4, nr. 2,
indebærer så-
ledes, at dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§
68 og 69, fremover er til hinder for meddelelse af tidsube-
grænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for retten
endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog
15 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes
dom til anbringelse i hospital, skærpes fra 8 år til 12 år, hvis
den gælder fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, og fra 10 år til 15 år, hvis
karenstiden gælder fra tidspunktet for rettens endelige be-
stemmelse om idømmelse af foranstaltningen.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 49
Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 4, nr. 3, er
dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
20 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse.
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 11 a, stk. 4,
nr. 3,
indebærer således, at dom til forvaring, jf. straffelo-
vens § 68, jf. § 70, og § 70, fremover er til hinder for med-
delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 30 år fra tids-
punktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltnin-
gens ophævelse.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes
dom til forvaring, skærpes fra 20 år til 30 år fra rettens ende-
lige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 50
Efter den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 6, er dom til
ungdomssanktion til hinder for meddelelse af tidsubegræn-
set opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for foranstaltnin-
gens ophør.
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 6,
indebærer således,
at dom til ungdomssanktion fremover er til hinder for med-
delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tids-
punktet for foranstaltningens ophør.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes
dom til ungdomssanktion, skærpes fra 2 år til 3 år.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 51
Efter den gældende bestemmelse i § 11 b er straf for ulovligt
arbejde i Danmark, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3, til hin-
der for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10
år, i gentagelsestilfælde i 15 år, regnet fra løsladelsestids-
punktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet
for prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bø-
de.
Det foreslås, at karenstiden forlænges med 50 pct., således
at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, fremover skal
vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 11 b
indebæ-
rer således, at straf for ulovligt arbejde i Danmark, jf. ud-
lændingelovens § 59, stk. 3, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfæl-
de i 22 år og 6 måneder, regnet fra løsladelsestidspunktet,
tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet for prø-
vetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes
straf for at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse,
skærpes fra 10 år til 15 år i førstegangstilfælde og fra 15 år
til 22 år og 6 måneder i gentagelsestilfælde.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 52 og 53
Efter den gældende bestemmelser i udlændingelovens § 12,
stk. 1, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om op-
holdstilladelser efter §§ 7-9 og 9 b-9 f, herunder om adgan-
gen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om
de betingelser, der kan fastsættes for opholdet, mens be-
skæftigelsesministeren efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 12, stk. 2, kan fastsætte nærmere regler
om opholdstilladelser efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p, herun-
der om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes va-
righed og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 3, at ju-
stitsministeren kan fastsætte regler om betaling for genud-
stedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelel-
se af opholdstilladelse efter §§ 7-9 og 9 b-9 f, mens beskæf-
tigelsesministeren efter den gældende bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 44, stk. 4, kan fastsætte regler om betaling for
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0061.png
61
genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med
meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9
p.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Bl.a. sager om ophold på baggrund af asyl og familiesam-
menføring samt sager om humanitær opholdstilladelse og
som religiøs forkynder er overført fra Justitsministeriet til
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, mens sager
om ophold på baggrund af beskæftigelse, au pair-ordningen,
studietilladelser m.v. er overført fra Beskæftigelsesministe-
riet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 12, stk. 1,
og
§ 44, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 52, og den foreslåede
ophævelse af udlændingelovens
§ 12, stk. 2,
og
§ 44, stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 53, er konsekvenser af ressortom-
lægningen og vedrører udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
opholdstilladelser og betaling for genudstedelse af opholds-
kort.
Bemyndigelserne svarer til beskæftigelsesministerens og ju-
stitsministerens tidligere bemyndigelser.
Til nr. 54 og 55
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 15,
stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler
om arbejdstilladelser, herunder om tilladelsernes indhold og
varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilla-
delse, mens justitsministeren efter den gældende bestemmel-
se i udlændingelovens § 15, stk. 3, fastsætter nærmere regler
om arbejdstilladelser til udlændinge, der er meddelt op-
holdstilladelse efter § 9 f, herunder om tilladelsernes ind-
hold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en
tilladelse.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Bl.a. sager om ophold på baggrund af beskæftigelse og stu-
dietilladelser m.v. er overført fra Beskæftigelsesministeriet
til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, mens
sager om ophold som religiøs forkynder efter udlændingelo-
vens § 9 f er overført fra Justitsministeriet til Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet. Der henvises til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger afsnit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 15, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 54, og den foreslåede ophævelse af
udlændingelovens
§ 15, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 55, er
konsekvenser af ressortomlægningen og vedrører udlændin-
ge- integrations- og boligministeren bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om arbejdstilladelser. Bemyndigelsen
svarer til beskæftigelsesministerens og justitsministerens
tidligere bemyndigelser.
Til nr. 56
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
19,
stk. 2, nr. 4, 3. pkt.,
skal udlændingemyndighederne ved af-
gørelser om inddragelse af opholdstilladelse tillægge det be-
tydelig vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det
land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen,
har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af §
7, selv har skabt en formodning for, at de forhold, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan
måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf.
§ 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Ferierejser, forretningsrejser og lignende kortvarige ophold i
det land, hvor vedkommende har angivet at være forfulgt el-
ler i risiko for overgreb, må således i fraværet af bevis for
det modsatte skulle anses som grundlag for at inddrage en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4.
Hermed indføres en bevisbyrderegel, hvorefter det er op til
udlændingen at afkræfte formodningen for, at de forhold,
der begrundede opholdstilladelsen, ikke længere er til stede.
Formodningen for, at der skal ske inddragelse af en opholds-
tilladelse, kan afkræftes, hvis flygtningen i forbindelse med
behandlingen af inddragelsessagen kan dokumentere, at der
lå ganske særlige omstændigheder til grund for tilbagerej-
sen, f.eks. fordi et enkeltstående besøg var påkrævet på
grund af dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående
familiemedlem.
Udlændingemyndighederne skal ved vurderingen af bag-
grunden for rejsen til hjemlandet lægge vægt på, om flygt-
ningen forud for udrejsen efter begrundet ansøgning har fået
imødekommet en ansøgning om ophævelse af en udstedt rej-
sepåtegning i flygtningens konventionspas og fremmedpas,
eller om flygtningen er udrejst af Danmark til hjemlandet
uden forudgående kontakt til de danske udlændingemyndig-
heder eller på trods af et afslag på en ansøgning om ophæ-
velse af en rejsepåtegning.
Hvis udlændingen ikke kan godtgøre, at vedkommende har
forsøgt at opnå de danske myndigheders godkendelse af en
ansøgning om ophævelse af en udstedt rejsepåtegning, eller
ikke på overbevisende måde kan redegøre for, hvorfor
vedkommende er rejst til hjemlandet uden forudgående kon-
takt til de danske udlændingemyndigheder eller på trods af
et afslag på en ansøgning om ophævelse af en rejsepåteg-
ning, vil dette skulle tillægges processuel skadesvirkning i
forbindelse med sagens afgørelse og således tale imod, at
der lå ganske særlige omstændigheder til grund for tilbage-
rejsen.
Endvidere skal en opholdstilladelse som udgangspunkt ind-
drages, hvis flygtningen i forbindelse med rejsen til hjem-
landet har ansøgt om og fået udstedt eller fornyet et nationa-
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0062.png
62
litetspas, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier
for fastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 122.
Udlændingemyndighederne vil fortsat konkret skulle vurde-
re, om inddragelse af en opholdstilladelsen må antages at
virke særligt belastende af de i udlændingelovens § 26, stk.
1, nævnte grunde.
Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, vil fortsat skulle admi-
nistreres i overensstemmelse med Flygtningekonventionens
regler om ophør af flygtningestatus og Danmarks internatio-
nale forpligtelser i øvrigt, herunder EMRK artikel 8 om ret-
ten til privatliv og familieliv.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 4.
Til nr. 57
I den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, indføres et lem-
peligere opholdskrav på 4 år for udlændinge, der opfylder
samtlige 4 supplerende integrationsrelevante betingelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32, og som derved har udvist en særlig
evne til vellykket integration her i landet.
På den baggrund foreslås det, at § 11, stk. 5, tilføjes i
§ 27,
stk. 1,
således at opholdskravet på 4 år regnes fra tidspunktet
for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis an-
søgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra
tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet,
hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis
dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Til nr. 58
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 27 a, at politiet til brug for Udlændingestyrelsens,
Udlændingenævnets og Justitsministeriets afgørelser om ud-
visning efter kapitel 4, jf. § 49, uden udlændingens samtyk-
ke kan videregive oplysninger om udlændingens strafbare
forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Ju-
stitsministeriet, Udlændingenævnet eller Udlændingestyrel-
sen.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet. Sager om udvisning af udlæn-
dinge efter kapitel 4, jf. § 49, er ligeledes overført fra Ju-
stitsministeriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steriet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 27 a
er kon-
sekvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 59
Det følger af udlændingelovens § 30, stk. 4, at bl.a. Justits-
ministeriet og Beskæftigelsesministeriet til brug for behand-
lingen af en sag om udsendelse af en udlænding uden ud-
lændingens samtykke videregiver alle akter, der er indgået i
en sag om opholdstilladelse, til politiet, når der er meddelt
afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder an-
søgningen herom.
Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 5 kan bl.a. Justitsmini-
steriet og Beskæftigelsesministeriet uden samtykke indhente
de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for
udførelsen af myndighedernes virksomhed eller påkrævet
for en afgørelse, som myndighederne skal træffe efter ud-
lændingeloven.
Af udlændingelovens § 45 a, stk. 1, fremgår, at bl.a. Justits-
ministeriet og Beskæftigelsesministeriet uden udlændingens
samtykke kan videregive oplysninger fra en sag efter udlæn-
dingeloven til efterretningstjenesternes varetagelse af sik-
kerhedsmæssige opgaver, og af § 45 a, stk. 2, fremgår, at ef-
terretningstjenesterne uden udlændingens samtykke kan vi-
deregive oplysninger om en udlænding til bl.a. Justitsmini-
steriet og Beskæftigelsesministeriet i det omfang videregi-
velsen kan have betydning for disse myndigheders behand-
ling af en sag efter udlændingeloven.
Efter udlændingelovens § 45 c, stk. 1, kan bl.a. Justitsmini-
steriet og Beskæftigelsesministeriet uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger fra en sag efter udlændin-
geloven til anklagemyndigheden med henblik på anklage-
myndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for
forbrydelser begået i eller uden for Danmark.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0063.png
63
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 30, stk. 4, §
44 a, stk. 5, § 45 a, stk. 1
og
2,
og
§ 45 c, stk. 1,
er konse-
kvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 60
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 34,
stk. 2, kan politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at
sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sa-
gens behandling eller udrejsen bestemme, at en udlænding
skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,
såfremt 1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilla-
delse efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. §
40, stk. 1, 1. og 2. pkt., 2) udlændingen uden rimelig grund
udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller po-
litiet, hvortil den pågældende er indkaldt, 3) udlændingen
har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,
der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for
udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder
sig på indkvarteringsstedet, eller 4) udlændingen ikke efter-
kommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlæn-
dingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærme-
re bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt.,
og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.
Med lovforslaget ændres ”stk. 9, 2. pkt.,” i udlændingelo-
vens
§ 34, stk. 2, nr. 4,
til ”stk. 8, 2. pkt.,”.
De foreslåede ændringer er konsekvenser af ændringsforsla-
get i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 61-62
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 34 a,
stk. 1, skal Udlændingestyrelsen beslutte, at en udlænding,
hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er
bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke
kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, som har
fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 el-
ler § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet,
jf. § 31, og som gentagne gange er straffet for manglende
overholdelse af et opholdspåbud, jf. § 42 a, stk. 9, jf. § 60,
stk. 1, som en foranstaltning til at styrke kontrollen med
overholdelsen af opholdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 10, i en
periode på 1 måned skal registreres ved ind- og udgang af
indkvarteringsstedet ved en elektronisk sender, som monte-
res på udlændingens person.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 34 a, stk. 5, 1.
pkt., at har en udlænding, som har fået monteret en elektro-
nisk sender, fået dispensation fra overholdelse af et opholds-
påbud, jf. § 42 a, stk. 9, skal den elektroniske sender fjernes
fra udlændingens person i den periode, dispensationen
vedrører. Den elektroniske sender monteres på ny, når dis-
pensationen fra overholdelse af opholdspåbuddet er udløbet.
Med forslaget ændres ”§ 42 a, stk. 9,” i udlændingelovens
§
34 a, stk. 1 og 5, 1. pkt.,
til ”§ 42 a, stk. 8,”, og ”§ 42 a, stk.
10,” i udlændingelovens § 34 a, stk. 1, ændres til ”§ 42 a,
stk. 9,”.
De forslåede ændringer er en konsekvens af ændringsforsla-
get i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 63
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 36,
stk. 2, 1. pkt., kan en udlænding frihedsberøves, såfremt den
pågældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens be-
stemmelse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt., og
stk. 9, 2. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.
Med forslaget ændres ”stk. 9, 2. pkt.,” i udlændingelovens
§
36, stk. 2, 1. pkt.,
til ”stk. 8, 2. pkt.,”.
Den forslåede ændring er en konsekvens af ændringsforsla-
get i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 64
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 36, stk. 6, at en udlænding, der af Udlændingestyrel-
sen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er
meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse i med-
før af § 7, og hvor politiet drager omsorg for udlændingens
udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk.
5, 1. pkt., så vidt skal muligt frihedsberøves, såfremt de i §
34 og § 42 a, stk. 7, 3. pkt., stk. 9, 2. pkt., og stk. 12, nævnte
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændin-
gens medvirken til udrejsen.
Med forslaget ændres ”stk. 9, 2. pkt., og stk. 12” i udlændin-
gelovens
§ 36, stk. 6,
til ”stk. 8, 2. pkt., og stk. 11”.
Den forslåede ændring er en konsekvens af ændringsforsla-
get i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 65
Det fremgår af udlændingelovens § 37 e, stk. 2, 1. pkt., at en
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36, har ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. justits-
ministeren og beskæftigelsesministeren.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0064.png
64
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 37 e, stk. 2,
1. pkt.,
er en konsekvens af ressortomlægningen.
Til nr. 66 og 67
Udlændingelovens § 38 omhandler kontrollen med udlæn-
dinges ind- og udrejse.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet. Reglerne om ind- og udrejse-
kontrol er ligeledes overført fra Justitsministeriet til Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet. Der henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 38, stk. 3, 1.
og 2. pkt., stk. 4, stk. 7. 2. pkt.,
og
stk. 9
er konsekvenser af
ressortomlægningen.
Til nr. 68 og 69
Udlændingelovens § 39 omhandler paskrav m.v.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet. Reglerne om paskrav m.v. er
ligeledes overført fra Justitsministeriet til Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligministeriet. Der henvises til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger afsnit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 39, stk. 1,
stk. 2, 1.
og
2. pkt., stk. 3. 3.
og
4. pkt., stk. 4. 2. pkt.,
og
stk.
5. 1. pkt.,
er konsekvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 70
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40,
stk. 4, skal en udlænding meddele de oplysninger om sine
økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af,
om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilba-
gebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødven-
dige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på eller i tilknyt-
ning til et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, jf. §
42 a, stk. 4.
Med forslaget udgår ”eller i tilknytning til” af udlændingelo-
vens
§ 40, stk. 4.
Den forslåede ændring er en konsekvens af ændringsforsla-
gene i lovforslagets § 1, nr. 77 og 92.
Til nr. 71
Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at foretage
visitation og ransagning med henblik på at sikre aktiver, der
kan anvendes til dækning af udgifterne til en udlændings el-
ler dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæs-
sige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af
udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Der er heller ikke efter de
gældende regler adgang til at tage aktiver i bevaring med
henblik på fremadrettet dækning af udgifter til underhold
mv.
Med de foreslåede bestemmelser i
§ 40, stk. 9, 2. og 3. pkt.,
skabes der hjemmel til, at aktiver, der kan anvendes til dæk-
ning af udgifter til den pågældendes eller dennes families
underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller
ophold på et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5,
kan tages i bevaring (beslaglægges). Bestemmelsen omfatter
således aktiver, som vil kunne tjene som grundlag for en
eventuel senere tvangsmæssig fuldbyrdelse af det offentliges
betalingskrav efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4.
Ved ”aktiver” forstås i denne sammenhæng rede penge og
genstande af større økonomisk værdi.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på udlændin-
ge omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, dvs. asylansø-
gere og udlændinge med ulovligt ophold.
Er der tvivl om aktivernes værdi, vil udlændingemyndighe-
derne efter den foreslåede bestemmelse kunne tage aktiver-
ne i bevaring med henblik på en nærmere vurdering af akti-
vernes værdi.
Adgangen til at foretage beslaglæggelse efter den foreslåede
bestemmelse tilkommer som udgangspunkt politiet i de si-
tuationer, hvor politiet som de første antræffer en asylansø-
ger eller en udlænding med ulovligt ophold. I de situationer,
hvor udlændingen i en periode har været indkvarteret på et
indkvarteringssted, vil afgørelsen om at tage aktiver i beva-
ring som udgangspunkt skulle træffes af Udlændingestyrel-
sen. Efter beslaglæggelsen vil det være Udlændingestyrel-
sen, som træffer afgørelse efter udlændingelovens § 42 a,
stk. 4, og som i den forbindelse foretager en nærmere vurde-
ring af, om aktiverne har en sådan værdi, at de bør tvangsre-
aliseres. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 109,
og bemærkningerne hertil.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 9, finder bl.a. reglerne om
beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 anvendelse i
samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0065.png
65
medføre fængselsstraf. Dette betyder, at beslaglæggelse af
aktiver, der ønskes taget i bevaring, hvis der ikke foreligger
samtykke, skal ske efter retskendelse, medmindre øjemedet
ville forspildes ved at afvente en sådan kendelse.
Det foreslås, at reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsva-
rende finder anvendelse. Dette indebærer bl.a., at almindeli-
ge personlige brugsgenstande som eksempelvis ure og mo-
biltelefoner som udgangspunkt er undtaget fra beslaglæggel-
se, jf. retsplejelovens § 509, stk. 1. Tilsvarende er bl.a. gen-
stande, som har en særlig personlig betydning for den på-
gældende udlænding, fritaget, medmindre genstandene har
en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at undtage dem
fra beslaglæggelse. I den forbindelse vil den foreliggende
retspraksis vedrørende retsplejelovens § 515, stk. 1, være
retningsgivende for, om en genstand med en særlig person-
lig betydning bør beslaglægges. Det forudsættes, at genstan-
de med en særlig personlig betydning alene beslaglægges,
hvis de har en betydelig værdi. Det forudsættes i øvrigt, at
genstande, som falder uden for trangsbenificiet, men hvor
provenuet, der kan indvindes ved tvangsrealisation af effek-
terne, må anses for beskedent, ikke beslaglægges efter den
foreslåede bestemmelse. For så vidt angår rede penge bør
beløb af indtil ca. 3.000 danske kroners værdi ikke tages i
bevaring.
For udlændinge, der umiddelbart efter indrejsen vælger at
opgive deres asylansøgning, eller som indgår en aftale om
en afdragsordning for tilbagebetaling af afholdte udgifter til
underhold, vil der være mulighed for tilbagelevering af gen-
stande med en særlig personlig betydning.
Den foreslåede udvidelse af udlændingelovens § 40, stk. 9,
der sker ved indsættelsen af et nyt 2. pkt., får den konse-
kvens, at bl.a. retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb
og kapitel 73 om ransagning finder anvendelse, når politiet
skal kontrollere, om en udlænding medbringer aktiver, der
kan anvendes til dækning af udgifter til den pågældendes el-
ler dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæs-
sige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af
§ 42 a, stk. 5. Det forudsættes, at den gældende praksis efter
udlændingelovens § 40, stk. 9, for anvendelse af visitation af
en udlændings tøj og ransagning af den pågældendes bagage
opretholdes uændret. Med forslaget vil politiet, når det skal
kontrolleres, om en udlænding har tilstrækkelige midler til
at dække udgifterne til sit og sin families underhold mv., så-
ledes fremover anvende de samme redskaber i form af visi-
tation og ransagning, som politiet allerede anvender i rela-
tion til dokumenter og genstande, der må antages at være at
betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknyt-
ning til andre lande.
Visitation af det tøj, som en udlænding er iført, samt ransag-
ning af dennes bagage med henblik på at undersøge, om den
pågældende er i besiddelse af tilstrækkelige midler til sit og
sin families underhold mv., vil i almindelighed skulle finde
sted i forbindelse med asylregistreringen, eller når politiet
første gang antræffer en udlænding med ulovligt ophold. På
dette tidspunkt foretager politiet allerede i dag efter bestem-
melsen i udlændingelovens § 40, stk. 9, visitation og ransag-
ning med henblik på at tilvejebringe dokumenter mv. af be-
tydning for asylsagen mv.
Den foreslåede ændring er imidlertid ikke begrænset til an-
vendelse i forbindelse med indrejsen og den indledende
asylregistrering. Der vil således også af politiet kunne fore-
tages visitation og ransagning under udlændingens efterføl-
gende ophold her i landet, hvis det viser sig, at den pågæl-
dende tilsyneladende har medbragt midler, som ikke tidlige-
re er fundet. Den foreslåede bestemmelse vil også kunne an-
vendes på aktiver, som en udlænding erhverver på et senere
tidspunkt efter indrejsen til Danmark.
Som led i den skærpede kontrol med udlændinges medbrag-
te formue forudsættes det i øvrigt, at alle udlændinge fremo-
ver i forbindelse med Udlændingestyrelsens indledende
asylsamtale (OM-samtalen) skal afgive en erklæring på tro
og love om, hvorvidt den pågældende ejer aktiver, som vil
kunne anvendes til dækning af udgifter til den pågældendes
eller dennes families underhold og nødvendige sundheds-
mæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted om-
fattet af § 42 a, stk. 5. Erklæringen skal alene omfatte de ak-
tiver, som efter retsplejelovens almindelige regler kan gøres
til genstand for udlæg, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til udlændingelovens § 40, stk. 6, hvor-
efter udlændingemyndighederne, når en person afgiver en
erklæring til oplysning i sager, der henhører under udlæn-
dingeloven, kan kræve, at erklæringen afgives på tro og lo-
ve. Afgiver en udlænding ved indrejsen urigtig erklæring
om sine ejendele og værdier, vil strafansvar efter straffelo-
vens § 163 komme på tale.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 72
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a,
stk. 2, kan der optages fingeraftryk af en udlænding, 1) som
opholder sig ulovligt her i landet, med henblik på at kontrol-
lere, om udlændingen tidligere har indgivet ansøgning om
asyl i et andet EU-land, 2) som ikke søger om opholdstilla-
delse efter § 7, stk. 1-3, og som skal afvises, udvises eller
udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af
pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og
andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at
den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstil-
ladelse efter § 7, stk. 1-3, 3) hvis dette skønnes hensigts-
mæssigt med henblik på identifikation af den pågældende,
4) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udste-
delse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågælden-
de, 5) hvis udlændingen er omfattet af § 58 g, 6) som af Ud-
lændingestyrelsen har fået anvisning eller pålæg om ind-
kvartering efter § 42 a, stk. 7 eller stk. 9, 1. og 2. pkt., med
henblik på identifikation i forbindelse med adgangskontrol
på Udlændingestyrelsens indkvarteringssteder, eller 7) som
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0066.png
66
er pålagt at give møde hos politiet efter § 34 til brug for po-
litiets administration af den pålagte meldepligt.
Med lovforslaget ændres ”stk. 9, 1. og 2. pkt.,” i udlændin-
gelovens
§ 40 a, stk. 2, nr. 6,
til ”stk. 8, 1. og 2. pkt.,”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforsla-
get i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 73
Det følger af udlændingelovens § 40 d, at en prøveafholder
uden udlændingens samtykke i forbindelse med at en udlæn-
ding skal aflægge de prøver, der er nævnt i § 9, stk. 30 og 32
(familiesammenføring), og § 9 f, stk. 4, 1. pkt. (religiøs for-
kynder), kan indhente en række personlige oplysninger fra
Justitsministeriets personregister.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet. Personregisteret som nævnt i
udlændingelovens § 40 d er ligeledes overgået til Udlændin-
ge-, Integrations og Boligministeriet. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 10.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 40 d
er en
konsekvens af ressortomlægningen.
Til nr. 74
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., kan Udlæn-
dingestyrelsen bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 1
eller 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke
skal have dækket sine eller sin families udgifter til under-
hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser. Bestemmel-
sen indebærer, at udlændingen af egne midler må afholde
udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser.
Forslaget indebærer, at bestemmelsen i
§ 42 a, stk. 4, 1. pkt.,
ophæves. Baggrunden for at ophæve bestemmelsen er, at ak-
tiver, som en udlænding medbringer, fremover vil skulle
tages i bevaring af politiet efter den foreslåede ændring af §
40, stk. 9, og at de beslaglagte aktiver herefter skal anvendes
til (efterfølgende) dækning af Udlændingestyrelsens udgifter
til udlændingens og dennes families underhold. Den enkelte
udlænding vil således ikke råde over midler, der kan anven-
des til underhold mv., men vil være omfattet af Udlændinge-
styrelsens underholdsforpligtelse, også selv om den pågæl-
dende har medbragt aktiver, der er taget i bevaring af politi-
et. Det vil derfor ikke være relevant at træffe afgørelse om
(fremadrettet) at nægte en udlænding de nævnte ydelser.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af, hvil-
ke udgifter en udlænding vil kunne pålægges at betale. En
udlænding, der har tilstrækkelige midler hertil, vil således
fortsat kunne pålægges – ved modregning i de beslaglagte
aktiver – at betale udgifterne til sit og sin families underhold
og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et
indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 75
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 4, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding
omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige
midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin families
udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en ud-
lænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes
families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser
eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted
omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige
midler hertil.
Med lovforslaget udgår ”endvidere” og ”eller i tilknytning
til” af udlændingelovens
§ 42 a, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver 1.
pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforsla-
gene i lovforslagets § 1, nr. 74, 77 og 92.
Til nr. 76
Med den foreslåede tilføjelse i
§ 42 a, stk. 4,
angives det ud-
trykkeligt i udlændingeloven, at en udlænding i medfør af §
42 a, stk. 4, 1. pkt., kan pålægges at betale udgifter til sit og
sin eventuelle families underhold mv. for perioden indtil
tidspunktet for den faktiske visitering af udlændingen, jf. in-
tegrationslovens § 10, stk. 1, eller frem til udrejse eller ud-
sendelse ved afslag på asyl mv. Forslaget indebærer således,
at den periode, hvor en udlænding kan pålægges selv at af-
holde udgifterne til sit og sin families underhold mv., for-
længes fra i dag maksimalt 3 måneder til en periode, der
først slutter ved Udlændingestyrelsens afgørelse om, i hvil-
ken kommune den pågældende skal tage bopæl. Forslaget
indebærer endvidere, at en udlænding, der får afslag på asyl
mv., kan pålægges betalingspligt frem til udrejsen eller ud-
sendelsen.
Ved ”udgifter til underhold mv.” forstås udgifter til indkvar-
tering, bespisning i cafeteria på center med vederlagsfri be-
spisningsordning, nødvendige sundhedsmæssige ydelser
samt kontante ydelser (grundydelse, forsørgertillæg og til-
lægsydelse).
Det forhold, at behandlingen af den pågældendes asylsag
trækker ud, f.eks. fordi der er et stort antal asylsager under
behandling hos udlændingemyndighederne, er som udgangs-
punkt uden betydning for omfanget af betalingsforpligtel-
sen. Er der tale om, at asylansøgningen ved en åbenbar fejl
ikke er blevet behandlet inden for rimelig tid, vil der kunne
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0067.png
67
tages hensyn hertil ved opgørelsen af udlændingens beta-
lingsforpligtelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 77
ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens
nærmere bestemmelse. Der henvises til lovforslagets § 2 og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 8.2.
Til nr. 78
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, skal familier med
børn, hvoraf mindst én af forældrene har opholdt sig i Dan-
mark uafbrudt i mindst 12 måneder efter endeligt afslag på
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, tilbydes
indkvartering i særlige boliger i tilknytning til eller uden for
de i stk. 5 nævnte indkvarteringssteder, medmindre famili-
ens sociale eller sundhedsmæssige situation taler afgørende
imod. Tilbuddet om indkvartering i særlig bolig gives ikke
til familier, hvis asylsag er behandlet efter § 53 b (åbenbart
grundløsproceduren), eller som har fået flyttepåbud på
grund af vold eller trusler om vold efter stk. 7, medmindre
hensynene til børnenes tarv i helt særlige tilfælde taler der-
for og udsendelse for tiden er udsigtsløs.
Det er en betingelse for tilbud om indkvartering i særlige
boliger, at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom, ad-
ministrativt udvist i medfør af § 25, omfattet af udelukkel-
sesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller
dømt for strafbart forhold begået her i landet, og at familiens
medlemmers opholdstilladelse ikke er bortfaldet efter § 21
b, stk. 1. Opfylder familien ikke længere betingelserne, træf-
fer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler
derimod, afgørelse om, at familien skal tage ophold på et
indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere be-
stemmelse.
Det foreslås, at udlændingelovens § 42 a, stk. 8, ophæves,
da ordningen kan give falsk håb om en fremtid i Danmark til
familier, som allerede har modtaget afslag på asyl og derfor
skal udrejse af landet, og hæmme motivationen for frivillig
udrejse. Herudover forekommer det ikke rimeligt, at børne-
familier i udsendelsesposition, som ikke ønsker at medvirke
til udrejsen, kan flytte i særlige boliger i tilknytning til eller
uden for asylcentrene.
Den foreslåede ændring indebærer, at børnefamilier i udsen-
delsesposition fremover ikke kan indkvarteres i særlige boli-
ger i tilknytning til eller uden for et asylcenter. Disse famili-
er skal i stedet fremadrettet tage ophold på et indkvarte-
ringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7.
For så vidt angår de familier med børn i udsendelsespositi-
on, der allerede i dag bor uden for et asylcenter i medfør af
udlændingelovens § 42 a, stk. 8, kan en tilbageflytning til
asylcentreret virke særligt belastende. På den baggrund ind-
føres der en overgangsordning, således at disse familier fort-
sat kan bo uden for eller i tilknytning til asylcentreret i den
anviste bolig, så længe betingelserne herfor er opfyldt. Der
henvises til afsnit 8.1.2. Opfylder familien ikke længere be-
tingelserne, træffer Udlændingestyrelsen, medmindre særli-
ge grunde taler derimod, afgørelse om, at familien skal tage
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 10, skal Udlændingestyrelsen sikre, at det i fornødent
omfang kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsen-
des af landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et
bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 9, overholder det givne
påbud.
Med lovforslaget ændres ”stk. 9” i udlændingelovens
§ 42 a,
stk. 10,
til ”stk. 8”.
Den foreslåede ændring er konsekvens af ændringsforslaget
i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 79
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 11, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlæn-
ding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbe-
talt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den på-
gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at ud-
lændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1
og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsør-
gertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, såfremt 1) udlændingen uden
rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlændingesty-
relsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt, 2)
udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over
for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvar-
teringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i
øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, 3) udlændingen
ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om,
at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens
nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 3. pkt., eller stk. 9, 1. pkt.,
4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om
en i § 34 nævnt foranstaltning, 5) udlændingen tilsidesætter
et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse
med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt.,
eller 6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på
forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
Med lovforslaget ændres ”stk. 9, 1. pkt.,” i udlændingelo-
vens
§ 42 a, stk. 11, nr. 3,
som bliver til stk. 10, nr. 3, til
”stk. 8, 1. pkt.,”.
Den foreslåede ændring er konsekvens af ændringsforslaget
i lovforslagets § 1, nr. 77.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0068.png
68
Til nr. 80
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 13, kan Udlændingestyrelsen til brug for en afgørelse
efter stk. 11 eller 12 uden udlændingens samtykke indhente
oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvar-
teringsoperatøren, jf. stk. 5.
Med lovforslaget ændres ”stk. 11 eller 12” i udlændingelo-
vens
§ 42 a, stk. 13,
til ”stk. 10 eller 11”.
Den foreslåede ændring er konsekvens af ændringsforslaget
i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 81
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 15, 1. pkt., udgør forsørgertillægget for udlændinge om-
fattet af stk. 11 og 12, der er indkvarteret på et indkvarte-
ringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning,
pr. dag 42,73 kr.
Med lovforslaget ændres ”stk. 11 og 12” i udlændingelovens
§ 42 a, stk. 15, 1. pkt.,
der bliver til stk. 14, 1. pkt., til ”stk.
10 og 11”.
Den foreslåede ændring er konsekvens af ændringsforslaget
i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 82-90
Med de foreslåede ændringer af
§ 42 b, stk. 2, nr. 1-4, stk.
4-6, stk. 10 og stk. 12,
nedsættes grundydelsen, forsørgertil-
lægget og tillægsydelsen, der udbetales til asylansøgere,
med 10 pct. i forhold til de takster, der ellers ville gælde for
2016.
Dette indebærer, at grundydelsen nedsættes fra 54,80 kr. pr.
dag pr. voksen til 49,32 kr. pr. dag pr. voksen (udlændin-
gelovens § 42 b, stk. 2, nr. 2-4). For ægtefæller og samle-
vende reduceres grundydelsen fra 43,39 kr. pr. dag pr. vok-
sen til 39,05 kr. pr. dag pr. voksen (udlændingelovens § 42
b, stk. 2, nr. 1).
Forsørgertillægget for 1. og 2. barn i den indledende fase
nedsættes fra henholdsvis 63,94 kr. og 9,15 kr. pr. barn pr.
dag til henholdsvis 57,55 kr. og 8,23 kr. pr. barn pr. dag af-
hængig af, om udlændingen modtager grundydelse eller ej
(udlændingelovens § 42 b, stk. 4 og 5). Det reducerede for-
sørgertillæg for 3. og 4. barn på 45,68 kr. pr. barn pr. dag
nedsættes til 41,11 kr. pr. barn pr. dag (udlændingelovens §
42 b, stk. 6).
For så vidt angår tillægsydelsen nedsættes denne i den indle-
dende fase fra 9,15 kr. pr. dag pr. voksen til 8,23 kr. pr. dag
pr. voksen, mens tillægsydelsen for sagsbehandlingsfasen
reduceres fra 31,98 kr. pr. dag pr. voksen til 28,78 kr. pr.
dag pr. voksen (udlændingelovens § 42 b, stk. 10).
Det bemærkes, at de foreslåede takster for kontante ydelser
af lovtekniske grunde vil fremstå som højere end de takster,
der fremgår af den gældende udlændingelovs bestemmelser.
Dette skyldes, at de takster, der fremgår af den gældende ud-
lændingelov, er fastsat i 2003-beløb, og at der således ikke i
lovens tekst er taget højde for den efterfølgende satsregule-
ring. De satsregulerede takster for 2016, der foreslås reduce-
ret med 10 pct., er anført under afsnit 7.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger. Selv om de foreslåede beløb frem-
står som højere end de takster, der fremgår af den gældende
udlændingelov, vil der således i praksis være tale om en
nedsættelse af ydelserne med 10 pct. i forhold til de takster,
der ellers ville gælde for 2016.
Til nr. 91
De kontante ydelser, der er nævnt i § 42 b, stk. 2, 4-6, 10 og
12, er fastsat i 2003-beløb og er siden 2004 reguleret én
gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 42 b, stk. 17,
at de
i § 42 b, stk. 2, 4-6, 10 og 12, nævnte beløb angives i 2016-
beløb og ligesom hidtil vil blive reguleret én gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. Dette vil første gang ske den 1. januar
2017.
Til nr. 92
Efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1, træffer Udlændinge-
styrelsen efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding,
som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, kan indkvartere sig privat eller få tilbud om en selv-
stændig bolig i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet
af § 42 a, stk. 5, indtil udlændingen meddeles opholdstilla-
delse, udrejser eller udsendes, hvis 1) udlændingen har op-
holdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af an-
søgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, 2) Udlændin-
gestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan op-
holde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved
§ 48 e, stk. 2, og 3) udlændingen indgår en kontrakt med
Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4.
Dette gælder ikke for 1) udlændinge, der er administrativt
udvist i medfør af § 25, 2) udlændinge, der er udvist ved
dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget
fængsel for strafbart forhold begået her i landet, 4) udlæn-
dinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b,
stk. 1, 5) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrun-
dene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og 6) udlæn-
dinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 be-
handles efter § 53 b (åbenbart grundløsproceduren).
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 42 l,
stk. 1, vil det ikke længere være muligt for en udlænding,
som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, at flytte i selvstændig bolig i tilknytning til et asylcen-
ter.
Det skyldes, at ordningen er med til at gøre Danmark til et
mere attraktivt land at søge asyl i. Hertil kommer, at det kan
give falsk håb om en fremtid i Danmark til de asylansøgere,
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0069.png
69
der har fået afslag på deres ansøgning om asyl, og hæmme
motivationen for frivillig udrejse.
Da flere flygtninge og migranter lægger pres på den eksi-
sterende kapacitet til indkvartering af asylansøgere, vil det
fortsat være muligt for asylansøgere, som opfylder betingel-
serne herfor, at indkvartere sig privat eller flytte i egen fi-
nansieret bolig efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1, for der-
ved at aflaste presset på indkvarteringssystemet.
Asylansøgere, som i dag bor i selvstændig bolig i tilknyt-
ning til et asylcenter, skal tage ophold på et indkvarterings-
sted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 7.
For så vidt angår familier med børn, der i dag bor i en selv-
stændig bolig i tilknytning til et asylcenter i medfør af ud-
lændingelovens § 42 l, kan en tilbageflytning til asylcentre-
ret virke særligt belastende. På den baggrund indføres en
overgangsordning, således at disse familier fortsat kan bo i
tilknytning til asylcentreret i den anviste bolig, så længe be-
tingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til afsnit 8.1.1.
Opfylder familien ikke længere betingelserne, træffer Ud-
lændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod,
afgørelse om, at familien skal tage ophold på et indkvarte-
ringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 8.2.
Til nr. 93
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 l,
stk. 4, indgår Udlændingestyrelsen en kontrakt med udlæn-
dingen om dennes private indkvartering eller indkvartering i
selvstændig bolig, jf. stk. 1. Det skal indgå i kontrakten som
et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag
om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2.
pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om op-
holdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold,
jf. § 40, stk. 5, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbin-
delse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt
og skriftligt om vilkårene for privat indkvartering eller ind-
kvartering i selvstændig bolig, herunder navnlig kravet om
medvirken.
Med lovforslaget udgår ”eller indkvartering i selvstændig
bolig” af udlændingelovens
§ 42 l, stk. 4, 1. og 3. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 92.
Til nr. 94
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 8, at justitsmini-
steren og beskæftigelsesministeren i forening efter aftale
med økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering registrerer de i stk. 1 nævnte
oplysninger i Det Centrale Personregister.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det endvidere
besluttet at nedlægge det hidtidige Økonomi- og Indenrigs-
ministerium og overføre ressortansvaret for sager vedrøren-
de indenrigsområdet, herunder Det Centrale Personregister,
til Social- og Indenrigsministeriet.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 44 a, stk. 8,
er en konsekvens af ressortomlægningen.
Til nr. 95
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 44 a, stk. 9, at Udlændingestyrelsen og statsforvalt-
ningen til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
terings overvågning af arbejdsmarkedet kan videregive visse
oplysninger.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0070.png
70
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Som følge af ressortomlægningen er den del af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som omhandlede interna-
tional rekruttering m.v., udskilt til en ny styrelse, Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, under Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet, ligesom Udlæn-
dingestyrelsen som følge af ressortomlægningen nu er en
styrelse under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 44 a, stk. 9,
er konsekvenser af, at den del af Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, som omhandlede international rekrutte-
ring m.v., er udskilt til Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration.
Til nr. 96
Det fremgår af udlændingelovens § 45, at der ved aftale med
fremmede regeringer eller mellemfolkelige organisationer
eller ved bestemmelse fastsat af justitsministeren eller be-
skæftigelsesministeren kan ske lempelse af reglerne om op-
holds- og arbejdstilladelse i forhold til visse lande og visse
grupper af udlændinge.
Af udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at uden-
rigsministeren efter aftale med et andet land efter aftale med
justitsministeren eller beskæftigelsesministeren kan bemyn-
dige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentatio-
ner i udlandet til at udstede visum efter § 4 a, stk. 2, op-
holdstilladelse og arbejdstilladelse.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 45
og
§ 47,
stk. 2, 2. pkt.,
er konsekvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 97
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at Udlændinge-
styrelsen træffer afgørelser efter loven, medmindre andet
fremgår af bestemmelser i loven.
Det følger af § 46, stk. 2, bl.a., at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration træffer afgørelser efter § 9 h,
stk. 8, 1. pkt., der regulerer afvisning af ansøgninger grundet
manglende gebyrindbetaling på studie- og erhvervsområdet,
herunder undladelse af at afvise ansøgninger om opholdstil-
ladelse, hvis en udestående gebyrindbetaling højst er 200 kr.
(2015-niveau) eller det indbetalte gebyr svarer til en anden
sagskategori end den, ansøgningen vedrører.
Det foreslås, at der i
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
henvises til § 9 h,
stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-9 og nr. 12-14, og § 9 h,
stk. 3, i stedet for alene til § 9 h, stk. 8, 1. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
om, at § 9 h, stk. 8, også finder anvendelse på de sagsområ-
der, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelser, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 19.
Efter den foreslåede ændring træffer Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integrations afgørelser efter § 9 h,
stk. 8, 1. pkt., vedrørende de ansøgningstyper, der hører
under Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion.
Det følger herefter af § 46, stk. 1, at Udlændingestyrelsen
træffer afgørelser efter § 9 h, stk. 8, 1. pkt., vedrørende de
ansøgningstyper, der hører under Udlændingestyrelsen.
Til nr. 98 og 99
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 4, at Udlændin-
genævnet kan afvise klager og anmodninger om genoptagel-
se af klager som følge af manglende gebyrbetaling på stu-
die- og erhvervsområdet.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 5, at kompetencen
til at afvise klager på dette grundlag er tillagt udlændinge-,
integrations- og boligministeren, når ansøgningen vedrører
religiøse forkyndere og tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af
§ 46, stk. 4,
hvorved Udlændin-
gestyrelsen indsættes i bestemmelsen, og forslaget om at op-
hæve
§ 46, stk. 5,
indebærer, at kompetencen til at træffe af-
gørelse om afvisning af klager og anmodninger om genopta-
gelse af klager som følge af manglende gebyrbetaling til-
kommer Udlændingenævnet uanset ansøgningstype.
Forslaget om at ændre henvisningen til stk. 2 og 3 i § 46,
stk. 4, til stk. 1 og 3, er en konsekvensændring som følge af,
at reglerne i § 9 h, stk. 1 og 2, om de ansøgninger om op-
holdstilladelse, der er gebyrpligtige, foreslås samlet i § 9 h,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0071.png
71
Til nr. 100
Der er tale om en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
stk. 4, 5 og 6 i § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 32
Til nr. 101
Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at bl.a. Ud-
lændingestyrelsens afgørelser efter § 9 h, stk. 7, 1. pkt., ikke
kan påklages til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren.
Den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 7, 1. pkt., vedrører
afgørelser om afvisning af ansøgninger som følge af man-
glende gebyrbetaling.
Den foreslåede nye affattelse af § 9 h, stk. 7, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 18, indebærer, at 1. pkt. ophæves, hvorefter ad-
gangen til afvisning af en ansøgning som følge af manglen-
de gebyrbetaling fremover alene reguleres i § 9 h, stk. 8, 1.
pkt.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen til § 9 h, stk. 7, 1.
pkt., i
§ 46 a, stk. 1, 1. pkt.,
til § 9 h, stk. 8, 1. pkt.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til § 11, stk. 8,
til § 11, stk. 10, og henvisningen til § 42 a, stk. 9, 1. og 2.
pkt., til § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.
Der er tale om en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk.
4, 5 og 6 i § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, samt en konse-
kvens af ændringsforslaget i lovforslagets § 1, nr. 77.
Til nr. 102
Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 2, 2. pkt., at bl.a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
gørelser, der er nævnt i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3,
ikke kan påklages til Udlændingenævnet.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 1. pkt., vedrører afvisning af
ansøgninger om opholdstilladelse som følge af utilstrække-
lig gebyrbetaling, herunder undladelse af afvisning fordi en
udestående gebyrindbetaling højst er 200 kr. (2015-niveau),
eller det indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori
end den, ansøgningen vedrører.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 2 og 3 i
§ 46 a,
stk. 2, 2. pkt.,
til stk. 1 og 3.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglerne
i § 9 h, stk. 1 og 2, om de ansøgninger om opholdstilladelse,
der er gebyrpligtige, foreslås samlet i § 9 h, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15.
Til nr. 103 og 104
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 46 a, stk. 5, at justitsministeren kan træffe bestem-
melse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrel-
sens behandling af de sager, der er omfattet af stk. 1 og 3 og
§ 46, stk. 1.
Af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a,
stk. 6, fremgår, at beskæftigelsesministeren kan træffe be-
stemmelse om og fastsætte nærmere regler for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af de sager, der
er omfattet af stk. 2 og § 46, stk. 2.
Det fremgår af udlændingelovens § 47 a, stk. 2, at justitsmi-
nisteren og beskæftigelsesministeren hver for sig kan fast-
sætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering (nu Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration) i særlige tilfælde
kan udstede tilbagerejsetilladelser til en udlænding, der lov-
ligt opholder sig her i landet.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Som følge af ressortomlægningen er den del af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som omhandlede interna-
tional rekruttering m.v., udskilt til en ny styrelse, Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, under Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet, ligesom Udlæn-
dingestyrelsen som følge af ressortomlægningen nu er en
styrelse under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 46 a, stk. 5,
jf. lovforslagets § 1, nr. 103, og den foreslåede ophævelse af
udlændingelovens
§ 46 a, stk. 6,
jf. lovforslagets § 1, nr.
104, er konsekvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 105
Det følger af udlændingelovens § 46 b, stk. 1, at Udenrigs-
ministeriet bl.a. bistår beskæftigelsesministeren og justitsmi-
nisteren med at indhente nærmere oplysninger til brug for
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0072.png
72
behandlingen af sager eller grupper af sager efter udlændin-
geloven.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 46 b, stk. 1,
er en konsekvens af ressortomlægningen.
Til nr. 106
Det følger af udlændingelovens § 46 g, stk. 1, at afgørelser
efter § 25, nr. 1, om udvisning, hvis udlændingen må anses
for en fare for statens sikkerhed, træffes af Justitsministeriet.
Efter udlændingelovens § 46 g, stk. 2, indbringes en afgørel-
se efter stk. 1 for retten efter reglerne i kapitel 7 b, medmin-
dre udlændingen skriftligt over for Justitsministeriet giver
afkald herpå.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet. Reglerne om udvisning er li-
geledes overført fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet. Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 10.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 46 g, stk. 1
og 2,
er konsekvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 107 og 108
Det følger af udlændingelovens § 47, stk. 2, at der efter afta-
le mellem justitsministeren og udenrigsministeren samt mel-
lem beskæftigelsesministeren og udenrigsministeren kan gi-
ves danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i
udlandet bemyndigelse til at udstede og meddele visum, op-
holdstilladelse og arbejdstilladelse. Det føler endvidere, at
udenrigsministeren efter aftale med et andet land efter aftale
med justitsministeren eller beskæftigelsesministeren kan be-
myndige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsen-
tationer i udlandet til at udstede langtidsvisum, opholdstilla-
delse og arbejdstilladelse. Endelig følger det, at beskæftigel-
sesministeren alene kan medvirke i aftaler om udstedelse af
langtidsvisum, i forhold til meddelelse af opholdstilladelse
og arbejdstilladelse i sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering træffer afgørelse.
Af udlændingelovens § 47, stk. 3, 1. pkt., følger, at justits-
ministeren og beskæftigelsesministeren hver for sig efter af-
tale med udenrigsministeren kan fastsætte regler om, at pri-
vate samarbejdspartnere på vegne af en dansk diplomatisk
eller konsulær repræsentation kan varetage visse typer af op-
gaver.
Det fremgår af udlændingelovens § 47 a, stk. 2, at justitsmi-
nisteren og beskæftigelsesministeren hver for sig kan fast-
sætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering [nu Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration] i særlige tilfælde
kan udstede tilbagerejsetilladelser til en udlænding, der lov-
ligt opholder sig her i landet.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
Den foreslåede ændring af
§ 47, stk. 2,
og den foreslåede op-
hævelse af udlændingelovens
§ 47, stk. 2, 3. pkt.,
jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 107, samt den foreslåede ændring af
§ 47,
stk. 3. 1. pkt.,
og
§ 47 a, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 108
er konsekvenser af ressortomlægningen.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0073.png
73
Til nr. 109
Den foreslåede tilføjelse til udlændingelovens §
48, 3. pkt.,
indebærer, at såvel rigspolitichefen eller politidirektøren
som Udlændingestyrelsen vil have kompetence til i medfør
af § 40, stk. 9, at træffe afgørelse om at tage aktiver, der kan
anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte
udgifter i bevaring.
Som udgangspunkt vil afgørelsen om at tage aktiver i beva-
ring blive truffet af politiet i de situationer, hvor politiet som
de første antræffer en asylansøger eller en udlænding med
ulovligt ophold.
I de tilfælde, hvor en udlænding i en periode har været ind-
kvarteret på et indkvarteringssted, og hvor det viser sig, at
den pågældende tilsyneladende har medbragt midler, som
ikke tidligere er fundet, vil afgørelsen om at tage aktiver i
bevaring typisk blive truffet af Udlændingestyrelsen.
I de tilfælde, hvor afgørelsen om at tage aktiver i bevaring
træffes af Udlændingestyrelsen, forudsættes det, at politiet i
fornødent omfang bistår Udlændingestyrelsen med den fak-
tiske effektuering af afgørelsen.
Til nr. 110-114
Udlændingenævnet er et uafhængigt sagkyndigt klagenævn,
som blev oprettet ved lov nr. 571 af 18. juni 2012. Udlæn-
dingenævnet påbegyndte sit virke den 1. januar 2013.
Det fremgår af udlændingelovens § 52 a, stk. 2, at Udlæn-
dingenævnets formand skal være landsdommer eller høje-
steretsdommer, og næstformændene skal være dommere.
Det fremgår endvidere, at de øvrige medlemmer skal være
advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller Be-
skæftigelsesministeriet.
Det fremgår af udlændingelovens § 52 a, stk. 3, at Udlæn-
dingenævnets medlemmer beskikkes af Udlændingenævnets
formandskab. Det fremgår endvidere, at dommerne beskik-
kes efter udpegning af vedkommende retspræsident, at ad-
vokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og at
de medlemmer, der gør tjeneste i Justitsministeriet, beskik-
kes efter indstilling fra justitsministeren, og de medlemmer,
der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes efter
indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Det følger af udlændingelovens § 52 a, stk. 6, at ved Udlæn-
dingenævnets behandling af en klage, medvirker som ud-
gangspunkt formanden eller en næstformand, en advokat og
et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet, hvis klagen
hører under Justitsministeriets område, eller et medlem, der
gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen hører
under Beskæftigelsesministeriets område
Det fremgår af udlændingelovens § 52 a, stk. 7, at drøftelse
af spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændin-
genævnets arbejde m.v. sker i Udlændingenævnets koordi-
nationsudvalg, som sammensættes af nævnets formand, 1
advokat og 1 medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet el-
ler i Beskæftigelsesministeriet. Det fremgår endvidere, at
der ved drøftelser af spørgsmål vedrørende behandlingen af
sager, som hører under Justitsministeriets område, deltager 1
medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet, mens der ved
drøftelser af spørgsmål vedrørende behandlingen af sager,
som hører under Beskæftigelsesministeriets område, delta-
ger 1 medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at
oprette et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium.
Samtidig er det besluttet, at ressortansvaret for sager vedrø-
rende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og
indfødsret, inklusiv de til området hørende institutioner
m.v., overføres fra Justitsministeriet til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet.
Det er endvidere besluttet, at ressortansvaret for sager ved-
rørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktions-
forløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyt-
tes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af be-
skæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordnin-
gen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusiv de til området
hørende institutioner m.v., overføres fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 10.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 52 a, stk. 2,
2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 110, den foreslåede ændring
af udlændingelovens
§ 52 a, stk. 3, 4. pkt.,
jf. lovforslagets §
1, nr. 111, den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 52
a, stk. 6, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 112, den foreslåede
ændring af udlændingelovens
§ 52 a, stk. 7, 1. pkt.,
jf. lov-
forslagets § 1, nr. 113, og den foreslåede ophævelse af ud-
lændingelovens
§ 52 a, stk. 7, 2. og 3. pkt.,
jf. lovforslagets
§ 1, nr. 114, er konsekvenser af ressortomlægningen.
Til nr. 115
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 60, stk. 1, 1. pkt., at overtrædelse af de i medfør af §
34, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., § 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt., eller §
42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk.
1, 1. og 2. pkt., og stk. 2 og 4, og § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og
stk. 9, 3. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er
knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Med lovforslaget ændres ”§ 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,” i ud-
lændingelovens
§ 60, stk. 1, 1. pkt.,
til Ӥ 42 a, stk. 8, 1. og
2. pkt.,”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 77.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0074.png
74
§2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det betyder bl.a., at de foreslåede ændringer i udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9,
stk. 1, nr. 3, litra d, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-8, finder an-
vendelse fra og med dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende, uanset om der er indgivet ansøgning om fami-
liesammenføring efter de gældende regler inden denne dato.
Efter de gældende regler er det en betingelse for familiesam-
menføring, at den herboende udlændings opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er blevet forlænget. For-
længelse kan ske efter 1 år, og da de første opholdstilladel-
ser efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er meddelt i marts
2015, vil forlængelse heraf først kunne finde sted i marts
2016. Uanset om der er indgivet ansøgning om familiesam-
menføring inden lovens ikrafttræden, f.eks. i januar 2016,
vil ansøgningen – på det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen
efter § 7, stk. 3, kan forlænges efter 1 år, og der således er
mulighed for familiesammenføring efter de gældende regler
– skulle behandles efter de nye regler, forudsat at lovændrin-
gerne er trådt i kraft på dette tidspunkt.
Af tekniske grunde foreslås det, at de nye regler om gebyr
træder i kraft den 1. marts 2016, jf.
§ 2, stk. 2.
Efter forslaget til
§ 2, stk. 3,
finder de foreslåede ændringer
af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke anven-
delse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse,
der indgives før lovforslagets fremsættelse. For sådanne an-
søgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bestemmelsen i § 2, stk. 3, skal ses i lyset af den ekstraordi-
nære situation med et meget højt antal asylansøgere i Dan-
mark. Der er derfor behov for, at reglerne træder i kraft hur-
tigt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 4,
betyder, at de nye
regler om gebyr på familiesammenføringsområdet og for
indgivelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for flygtninge
m.fl. ikke finder anvendelse for ansøgninger, der indgives
før lovens ikrafttræden, klager over afslag, der vedrører en
ansøgning, der indgives før lovens ikrafttræden, og ansøg-
ninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der ind-
gives før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger og
klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Reglerne finder således anvendelse for ansøgninger, der ind-
gives fra og med den 1. marts 2016, klager til Udlændingen-
ævnet over et afslag meddelt af Udlændingestyrelsen på
baggrund af en ansøgning, der er indgivet den 1. marts 2016
eller senere, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører
en ansøgning, der er indgivet den 1. marts 2016 eller senere.
Der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om forlæn-
gelse og tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset om udlæn-
dingen er meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræ-
den.
Der skal betales gebyr for at klage til Udlændingenævnet
over et afslag meddelt af Udlændingestyrelsen, hvis klagen
vedrører et afslag på en ansøgning, som er indgivet efter lo-
vens ikrafttræden. Ligeledes skal der betales gebyr for en
ansøgning om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der
er indgivet efter lovens ikrafttræden. Der skal således ikke
betales gebyr for en klage eller ansøgning om genoptagelse,
der vedrører en ansøgning, der er indgivet inden lovens
ikrafttræden.
Efter forslagets
§ 2, stk. 5,
gælder den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, 3. pkt., alene
for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden rejser til det
land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen,
har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af
udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Det er uden betydning for anvendelsen af den foreslåede be-
stemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4, 3. pkt., hvornår forholdene,
der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forføl-
gelse.
Det foreslås i
§ 2, stk. 6,
at lovforslagets § 1, nr. 70, 75, 77,
92 og 93 ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der forud for
lovens ikrafttræden er meddelt tilladelse efter den hidtil gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, eller
hvor der er meddelt tilladelse til selvstændig bolig for fami-
lier med børn efter den hidtil gældende bestemmelse i ud-
lændingelovens § 42 l. For sådanne tilladelser finder de hid-
til gældende regler anvendelse. Der indføres således en
overgangsordning, således at disse familier fortsat kan bo
uden for eller i tilknytning til asylcentreret i den anviste bo-
lig, så længe betingelserne herfor er opfyldt. Dette skyldes,
at børn er en særlig sårbar gruppe. En tilbageflytning til
asylcentreret kan således virke særligt belastende.
Opfylder familien med børn ikke længere betingelserne for
at bo uden for et asylcenter i medfør af den gældende § 42 a,
stk. 8, eller § 42 l, træffer Udlændingestyrelsen, medmindre
særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at familien skal
tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrel-
sens nærmere bestemmelse.
Lovforslagets
§ 2, stk. 7,
vedrører ikrafttræden af kontante
ydelser, der foreslås nedsat.
Grundydelse og forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag, jf.
udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7, 3. pkt.
Tillægsydelse bagudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelo-
vens § 42 b, stk. 8, 2. pkt. For alle kontante ydelser gælder,
at Udlændingestyrelsen ud fra status i udlændingens sag på
en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsda-
toen bestemmer, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen
får udbetalt en kontant ydelse, jf. udlændingelovens § 42 b,
stk. 1, 3. pkt., stk. 7, 4. pkt., og stk. 8, 3. pkt.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0075.png
75
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 7, at lovforslagets § 1
nr. 82-88 og 90, der vedrører grundydelse og forsørgertil-
læg, finder anvendelse på udbetaling af grundydelse og for-
sørgertillæg, der følger efter førstkommende skæringsdato,
jf. § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lo-
vens ikrafttræden.
For så vidt angår tillægsydelse, der bagudbetales, foreslås
det i lovforslagets § 1, nr. 89, at de reducerede takster finder
anvendelse på udbetaling af tillægsydelse fra første hele pe-
riode på 14 dage, der ligger til grund for beregning af til-
lægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden. Her-
med sikres det, at de nedsatte ydelser alene finder anvendel-
se på udbetalinger, hvor hele optjeningsperioden ligger efter
lovens ikrafttræden.
§3
Bestemmelsen, der vedrører lovens territoriale gyldighed,
betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0076.png
76
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1616 af
23. december 2013, § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014,
§ 1 i lov nr. 153 af 18. februar 2015, § 2 i lov nr. 176 af 24.
februar 2015, § 1 i lov nr. 271 af 25. marts 2015, § 1 i lov
nr. 685 af 27. maj 2015 og senest ved lov nr. 1273 af 20. no-
vember 2015, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering
og Integration«.
§ 2 a.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om optagelse
af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søger
visum til Danmark.
Stk. 6-9.
---
§ 4 e.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
typer af afgørelser der er omfattet af stk. 1.
§ 8.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles op-
holdstilladelse efter stk. 1-3, skal der lægges vægt på, i hvil-
ket omfang genbosætning her i landet må forventes at inde-
bære en varig forbedring af den pågældendes livssituation.
Vurderingen skal foretages på baggrund af udlændingens
behov og forventninger sammenholdt med de vilkår, som
det danske samfund kan tilbyde. Der skal endvidere lægges
vægt på hensynet til folkesundheden, medmindre helt særli-
ge grunde taler derimod.
2.
I
§ 2 a, stk. 5, § 9 f, stk. 4, 2. pkt., § 28, stk. 7, § 30, stk. 2,
2. pkt., § 41, § 42, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 44, stk. 1, og §
47 a, stk. 1,
ændres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-,
integrations- og boligministeren«.
3.
I
§ 4 e, stk. 3,
ændres »Ministeren« til: »Udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren«.
4.
§ 8, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholds-
tilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde
taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for
at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, her-
under deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold,
arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motiva-
tion«.
5.
§ 8, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 9.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1) en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i
ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed
med en i Danmark fastboende person over 24 år, der
a)-c) ---
d) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne op-
holdstilladelse er blevet forlænget, eller
e) ---
2) et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark
fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor
6.
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d,
affattes således:
»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end
de sidste tre år, eller«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0077.png
77
hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem
fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når
den i Danmark fastboende person
a)-c) ---
d) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne op-
holdstilladelse er blevet forlænget, eller
e) ---
3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en
anden i Danmark fastboende person end forældremyn-
dighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med
henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold el-
ler, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets
nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende per-
son
a)-c) ---
d) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne op-
holdstilladelse er blevet forlænget, eller
e) ---
§ 9.
---
Stk. 2-12.
---
Stk. 13.
Er den herboende person meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, eller efter § 11, stk. 10 og
11 eller 14 og 15, anses betingelserne i stk. 12, nr. 1-6, for
opfyldt.
Stk. 14.
Har den herboende person nået folkepensionsalde-
ren eller fået tildelt førtidspension, anses betingelserne i stk.
12, nr. 6, for opfyldt. Hvis en herboende person over 18 år
har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af
et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses betingelser-
ne i stk. 12, nr. 6, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den
herboende efter § 11, stk. 11, ville kunne opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Stk. 15-37.
---
§ 9 a.
---
Stk. 1-16.
---
Stk. 17.
En udlænding, som har indgået aftale om ansæt-
telse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, kan
påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen
1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 2,
2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 13, og
3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
§ 9 c.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
en udlænding, der udøver litterær virksomhed m.v., og som
af en kommunalbestyrelse har fået tilbud om ophold i kom-
munen som led i kommunens medlemskab af en internatio-
nal organisation, der er godkendt af kulturministeren efter
samråd med justitsministeren.
Stk. 5-7.
---
§ 9 f.
---
7.
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d,
affattes således:
»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end
de sidste tre år, eller«.
8.
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra d,
affattes således:
»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end
de sidste tre år, eller«.
9.
I
§ 9, stk. 13,
ændres »§ 11, stk. 10 og 11 eller 14« til: »§
11, stk. 12 og 13 eller 16«, og »og 15« udgår.
10.
I
§ 9, stk. 14,
ændres »§ 11, stk. 11« til: »§ 11, stk. 13«.
11.
I
§ 9 a, stk. 17,
ændres »§ 9 h, stk. 2« til: »§ 9 h, stk. 1«.
12.
I
§ 9 c, stk. 4, § 47, stk. 2, 4. pkt.,
i
§ 48, 5., 7.
og
8. pkt.,
i
§ 56 a, stk. 1, 3.
og
4. pkt.,
og i
§ 56 a, stk. 11, 1. pkt.,
æn-
dres »justitsministeren« til: »udlændinge-, integrations- og
boligministeren«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0078.png
78
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal
betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen
af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk på A1-mi-
nus-niveau, jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og danske
samfundsforhold. Justitsministeren fastsætter regler om prø-
ven, herunder regler om, hvornår prøven anses for bestået,
frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om udpegning af
prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven, opkræv-
ning af gebyr for at deltage i prøven, klagefrister og prøvens
indhold og gennemførelse m.v.
Stk. 5-8.
---
§ 9 g.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at ansøg-
ninger om opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p
kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter
eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til be-
dømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 5.
Justitsministeren kan bestemme, at ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 f kan afvises, hvis ansøgningen
ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysnin-
ger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilla-
delse kan meddeles.
§ 9 h.
Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse
af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forplig-
telser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr
1) på 2.125 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladel-
se efter § 9 f,
2) på 1.650 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af
en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 1,
3) på 3.550 kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har op-
holdstilladelse efter den bestemmelse, der er nævnt i nr.
1,
4) på 5.450 kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1.
pkt., eller stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m,
stk. 1, eller § 9 n, stk. 1.
Stk. 2.
Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1,
1. pkt., § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1, forlængelse af en sådan
tilladelse, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk.
11, og ansøgning om dispensation for bortfald efter § 17,
stk. 3, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1, betale et gebyr, medmindre Danmarks internati-
onale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Geby-
rerne fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren, jf.
stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Størrelsen af gebyrerne efter stk. 2 fastsættes såle-
des, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for Ar-
13.
I
§ 9 g, stk. 4,
ændres »Beskæftigelsesministeren« til:
»Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og »§ 9 a
og §§ 9 i-9 n og 9 p« ændres til: »§§ 9 a, 9 f, 9 i-9 n og 9 p«.
14.
§ 9 g, stk. 5,
ophæves.
15.
§ 9 h, stk. 1
og
2,
affattes således:
»Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af an-
søgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgi-
velse af ansøgning om
1) opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
2) opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af fami-
liemæssig tilknytning til en herboende person,
3) opholdstilladelse efter § 9 f,
4) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13,
5) opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
6) opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1,
7) opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt.,
8) opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,
9) opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1,
10) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 1 og 2,
11) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 3,
12) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 4-9,
13) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11,
14) dispensation for bortfald efter § 17, stk. 3, hvis udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1,
15) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser,
der er nævnt i nr. 1-9, og
16) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlæn-
dingen har opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9 b eller § 9 c,
stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilla-
delse efter §§ 7 eller 9 e.
Stk. 2.
Gebyrerne efter stk. 1 fastsættes og reguleres af ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, jf. stk. 4.«
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0079.png
79
bejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger
om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse
samt omkostningerne ved styrelsens behandling af ansøgnin-
ger om dispensation for bortfald, hvis udlændingen har op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1. Størrelsen af gebyrer-
ne efter stk. 3 fastsættes således, at de svarer til omkostnin-
gerne ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings be-
handling af ansøgninger om certificering og forlængelse af
certificering.
Stk. 5.
For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en
sag, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af
en ansøgning omfattet af stk. 1-3, skal udlændingen eller
virksomheden senest samtidig med indgivelsen af ansøgnin-
gen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre
andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en
afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøg-
ning omfattet af stk. 1-3 skal klageren senest samtidig med
indgivelsen af klagen betale et gebyr på 750 kr., medmindre
andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af ansøgning om
genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren
senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genop-
tagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af
EU-reglerne.
Stk. 6.
---
Stk. 7.
Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke
er opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvi-
ses på andet grundlag, jf. § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 5, § 11, stk.
8, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, skal ge-
byret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 8.
Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 2 og 3
ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling
udgør højst 200 kr. eller det indbetalte gebyr svarer til en an-
den sagskategori end den, ansøgningen vedrører, jf. stk. 2. I
sådanne tilfælde vil udlændingen få en frist til at indbetale
det udestående gebyr. Indbetales det udestående gebyr ikke
inden for fristen, afvises ansøgningen. Hvis en ansøgning,
der er omfattet af stk. 2, afvises på andet grundlag, jf. § 9 a,
stk. 4-6, § 9 g, stk. 4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9
k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og
3, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 2, skal ge-
byret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 9-12.
---
Stk. 13.
De beløb, der er angivet i stk. 1, 5 og 7 og stk. 8,
4. pkt., reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. janu-
ar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Beløb fastsat efter stk. 2 og 3 og de beløb, der
er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, reguleres fra og med
2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede
beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt
med 5 kr.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om ind-
betaling af gebyrer fastsat efter stk. 2 og 3 og stk. 5, jf. stk. 2
og 3, og stk. 10, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer,
16.
I
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »stk. 1, nr. 4-9
og 12-14«, »styrelsens« ændres til: »Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integrations«, og efter 1. pkt. indsættes:
»Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 1-3 og 10-11,
fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Ud-
lændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af
gebyrerne efter stk. 1, nr. 15 og 16, fastsættes således, at de
svarer til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger
om tidsubegrænset opholdstilladelse.«
17.
I
§ 9 h, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1
eller 3«.
18.
§ 9 h, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvi-
ses på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9,
stk. 21, § 9 a, stk. 4-6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4,
§ 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, §
47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal ge-
byret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.«
19.
I
§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og
3«, og »jf. stk. 2« ændres til: »jf. stk. 1«.
20.
§ 9 h, stk. 8, 4. pkt.,
ophæves
21.
I
§ 9 h, stk. 13, 1. pkt.,
udgår »1,« og »og stk. 8, 4. pkt.«.
22.
I
§ 9 h, stk. 13, 2. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1,
nr. 4-9 og 12-14, og stk. 3«, og efter 2. pkt. indsættes:
»Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 10-11 og 15-16, regule-
res fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
23.
I
§ 9 h, stk. 14,
ændres »stk. 2 og 3« tre steder til: »stk. 1
og 3«, og »stk. 8 og 11« ændres til: »stk. 7, 8 og 11«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0080.png
80
herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 2
og 3, og stk. 8 og 11.
Stk. 15.
Justitsministeren fastsætter regler om indbetaling
af gebyrer efter stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, og om tilbagebeta-
ling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter
stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, og stk. 7.
§ 11.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Medmindre der er grundlag for at inddrage op-
holdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år,
hvis:
1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 4, i
mindst 5 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses
betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladel-
sen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller
samlivsforhold.
2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1 år
og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13.
4)-6) ---
7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., el-
ler en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
8) Udlændingen har været under uddannelse eller i ordinær
beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3 år inden for de sidste 5 år
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladel-
se.
9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarke-
det eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
24.
I
§ 9 h, stk. 14, § 9 k, stk. 4, § 9 m, stk. 4,
og
§ 9 n, stk. 4,
ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren«.
25.
§ 9 h, stk. 15,
ophæves.
26.
I
§ 11, stk. 3, nr. 1,
ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog
stk. 7«, og »5 år« ændres til: »6 år, jf. dog stk. 5 og 6,«.
27.
I
§ 11, stk. 3, nr. 2,
ændres »mindst 1 år og 6 måneders
fængsel« til: »mindst 1 års fængsel«.
28.
I
§ 11, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »kapitel 12 eller 13«:
»eller §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§
244-246«.
29.
I
§ 11, stk. 3, nr. 7,
ændres »Prøve i Dansk 1« til: »Prøve
i Dansk 2«.
30.
I
§ 11, stk. 3, nr. 8,
udgår »under uddannelse eller«, »be-
skæftigelse« ændres til: »fuldtidsbeskæftigelse«, »stk. 5 og
6« ændres til: »stk. 8«, og »3 år inden for de sidste 5 år« æn-
dres til: »2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år«.
31.
I
§ 11, stk. 3, nr. 9,
udgår »eller være under uddannelse«.
32.
I
§ 11
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk.
4.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er
endvidere betinget af, at udlændingen opfylder 2 af følgende
betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. in-
tegrationslovens § 41 b, eller har udvist aktivt medbor-
gerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i be-
styrelser, organisationer m.v.
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i
mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud
for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på
gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for det
tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kun-
ne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-niveau
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0081.png
81
og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 5.
Medmindre der er grundlag for at inddrage op-
holdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år,
der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne
periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p,
hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2-9, og
betingelserne i stk. 4. Stk. 3, nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til
en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har
fået tildelt førtidspension, er betinget af, at udlændingen op-
fylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, og en af betingelserne i
stk. 4, nr. 1 eller 4. Opfylder udlændingen betingelserne i
stk. 3, nr. 2-7, og betingelserne i både stk. 4, nr. 1 og 4, kan
udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når
udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 4 år.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
Stk. 4.
Ved beregning af, om en udlænding lovligt har boet
her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1, kan ophold i udlan-
det indgå, hvis:
1) Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret
eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat
virksomhed, en forening eller en organisation. Ved be-
regningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog
højst med 2 år.
2) Udlændingen har haft ophold i udlandet, i forbindelse
med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har
været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i
nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde
varighed, dog højst med 2 år.
3) Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som
nævnt i stk. 5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3. Ved beregningen
indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 1
år.
Stk. 5.
Ved beregning af, om en udlænding har været i or-
dinær beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år,
jf. stk. 3, nr. 8, indgår beskæftigelse på følgende måde:
1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har
haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugent-
lig arbejdstid på mindst 30 timer (fuldtidsbeskæftigelse),
indgår med den fulde varighed.
2) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har
haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugent-
lig arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer
(deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig
del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode.
3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft
beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk
offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening
eller en organisation, indgår med den fulde varighed, dog
højst med 2 år.
33.
I
§ 11, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres », om en udlæn-
ding lovligt har boet her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr.
1« til: »den periode, hvor udlændingen har boet lovligt her i
landet, jf. stk. 3, nr. 1, og stk. 5«.
34.
I
§ 11, stk. 4, nr. 3,
der bliver stk. 7, nr. 3, ændres »stk.
5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3« til: »stk. 8, nr. 4«.
35.
I
§ 11, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres »3 år inden for de
seneste 5 år« til: »2 år og 6 måneder inden for de seneste 3
år«.
36.
§ 11, stk. 5, nr. 2,
der bliver stk. 8, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0082.png
82
4) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft
beskæftigelse, i forbindelse med at udlændingens ægte-
fælle eller faste samlever har været udstationeret eller
udsendt til udlandet som nævnt i nr. 3, indgår med den
fulde varighed, dog højst med 2 år.
5) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hen-
syn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet,
indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år.
Stk. 6.
Ved beregningen af, om en udlænding har været
under uddannelse i 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3,
nr. 8, indgår uddannelse på følgende måde:
1) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har af-
sluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddan-
nelse, indgår med den periode, hvor udlændingen har
været optaget på uddannelsen, dog højst med den perio-
de, som uddannelsen er normeret til.
2) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har
været optaget på en videregående uddannelse på en of-
fentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med
den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på
grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået
efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60
ECTS-point svarer til et fuldtidsstudium i 1 år. Uddan-
nelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er
omfattet af 1. pkt., indgår med den fulde varighed, dog
højst med 1 år.
3) Afsluttede uddannelsesforløb i udlandet, der mindst er på
niveau med en uddannelse her i landet, der er omfattet af
nr. 2, 1. pkt., og som er væsentlige af hensyn til udlæn-
dingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med
den fulde varighed, dog højst med 1 år.
Stk. 7-9.
---
Stk. 10.
Medmindre der er grundlag for at inddrage op-
holdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har
nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspen-
sion, eller en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år,
og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæf-
tigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen
opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 14.
Stk. 11.
Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9,
ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstil-
ladelse til en udlænding over 18 år, der har et stærkt tilknyt-
ningsforhold til Danmark.
Stk. 12.
Den periode, hvor en udlænding inden for de sids-
te 5 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholds-
tilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have
modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et
handicappet barn eller en døende nærstående eller efter bar-
selloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes
ved beregning af perioden på de 3 år, der er nævnt i stk. 3,
nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen
modtager eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1.
pkt. på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse
vil kunne meddeles.
Stk. 13.
---
37.
I
§ 11, stk. 5, nr. 4,
der bliver stk. 8, nr. 3, ændres »nr. 3«
til: »nr. 2«.
38.
§ 11, stk. 6,
der bliver stk. 9, ophæves.
Stk. 7-14 bliver herefter stk. 9-16.
39.
I
§ 11, stk. 10,
der bliver stk. 12, ændres »jf. dog stk. 14«
til: »jf. dog stk. 16«.
40.
I
§ 11, stk. 11,
der bliver stk. 13, indsættes efter »stk. 3,
nr. 1, 5, 6, 8 og 9,«: »og stk. 4, nr. 1-4,«.
41.
I
§ 11, stk. 12,
der bliver stk. 14, ændres »de sidste 5 år«
til: »de sidste 3 år«, »3 år« ændres til: »2 år og 6 måneder«,
og efter 1. pkt. indsættes:
»Tilsvarende gælder for en udlænding, der har modtaget
eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. i en pe-
riode på 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder, jf. stk. 4,
nr. 2.«
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0083.png
83
Stk. 14.
Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, ikke er op-
fyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til
en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves
opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-
cap, tilsiger det.
Stk. 15.
Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4, 5 og 7-9, ik-
ke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i me-
re end de sidste 8 år og i hele denne periode haft opholdstil-
ladelse efter §§ 7 eller 8, hvis udlændingen har vist vilje til
integration i det danske samfund.
Stk. 16.
---
§ 11 a.
Betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for af-
sigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøve-
tid, der er fastsat i dommen.
Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er
nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
42.
I
§ 11, stk. 14,
der bliver stk. 16, indsættes efter »stk. 3,
nr. 4-9,«: »eller stk. 4, nr. 1-4,«.
43.
§ 11, stk. 15,
ophæves.
Stk. 16 bliver herefter stk. 17.
44.
I
§ 11 a, stk. 1,
ændres »3 år« til: »4 år og 6 måneder«.
1) Ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra
tidspunktet for løsladelse.
2) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under
1 år og 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsu-
begrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for
løsladelse.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-
ver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en betinget eller ubetinget friheds-
straf, er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2
og 3, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-
ladelse i følgende tidsrum:
45.
I
§ 11 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »8 år« til: »12 år«.
46.
I
§ 11 a, stk. 2, nr. 2,
ændres »1 år og 6 måneder« til: »1
år«, og »12 år« ændres til: »18 år«.
1) Dom til behandling, herunder ambulant behandling med
mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§
68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endeli-
ge bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog
mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestem-
melse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og
69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog
mindst 10 år fra tidspunktet for rettens endelige bestem-
melse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
3) Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70,
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-
47.
I
§ 11 a, stk. 4, nr. 1,
ændres »4 år« til: »6 år«, og »6 år«
ændres til: »9 år«.
48.
I
§ 11 a, stk. 4, nr. 2,
ændres »8 år« til: »12 år«, og »10
år« ændres til: »15 år«.
49.
I
§ 11 a, stk. 4, nr. 3,
ændres »20 år« til: »30 år«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0084.png
84
ladelse i 20 år fra tidspunktet for rettens endelige be-
stemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Dom til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a,
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse i 2 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Stk. 7.
---
§ 11 b.
Straf for overtrædelse af § 59, stk. 3, er uanset be-
stemmelsen i § 11 a til hinder for meddelelse af tidsube-
grænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde i 15
år, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse
af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tids-
punktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte
tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden,
lægges til grund ved beregningen.
§ 12.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om op-
holdstilladelser efter §§ 7-9 og 9 b-9 f, herunder om adgan-
gen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed og om
de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om opholdstilladelser efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p, herun-
der om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes va-
righed og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
§ 15. ---
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om arbejdstilladelser, herunder om tilladelsernes indhold og
varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladel-
se, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om ar-
bejdstilladelser til udlændinge, der er meddelt opholdstilla-
delse efter § 9 f, herunder om tilladelsernes indhold og va-
righed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse.
§ 19.
---
Stk. 2.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilla-
delse kan altid inddrages,
1)-3) ---
4) når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevaren-
de ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer
forfølgelse omfattet af § 7 og forholdene, der har begrun-
det opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde,
at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse,
jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2. En opholdstilladelse kan ind-
drages efter 1. pkt. indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor
opholdstilladelsen er meddelt første gang.
§ 27.
De i § 11, stk. 3, nr. 1, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23
og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændin-
gens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om
opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for
ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingel-
50.
I
§ 11 a, stk. 6,
ændres »2 år« til: »3 år«.
51.
I
§ 11 b
ændres »10 år« til: »15 år«, og »15 år« ændres
til: »22 år og 6 måneder«.
52.
I
§ 12, stk. 1,
og
§ 44, stk. 3,
ændres »Justitsministeren«
til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og »§§
7-9 og 9 b-9 f« ændres til: »§§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p«.
53.
§ 12, stk. 2,
og
§ 44, stk. 4,
ophæves.
54.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »Beskæftigelsesministeren« til:
»Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og », jf.
dog stk. 3« udgår.
55.
§ 15, stk. 3,
ophæves.
56.
I
§ 19, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
»Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
skal det tillægges betydelig vægt, at udlændingen ved frivil-
ligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer for-
følgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning for, at
de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer
forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.«
57.
I
§ 27, stk. 1,
indsættes efter »§ 11, stk. 3, nr. 1,«: »§ 11,
stk. 5,«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0085.png
85
serne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt
ligger efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 2-5.
---
§ 27 a.
Til brug for Udlændingestyrelsens, Udlændingen-
ævnets og Justitsministeriets afgørelser om udvisning efter
kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke
videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold,
herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Justitsministe-
riet, Udlændingenævnet eller Udlændingestyrelsen.
§ 28.
---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
§ 30.
---
Stk. 2.
Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet
omsorg for udrejsen. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler herom.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse
af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen, Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, Justitsministeriet, Be-
skæftigelsesministeriet, domstolene, Udlændingenævnet el-
ler Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle ak-
ter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til politiet,
når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansø-
geren frafalder ansøgningen herom.
§ 34.
---
Stk. 2.
Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for
at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sa-
gens behandling eller udrejsen, bestemme, at en udlænding
skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,
såfremt
1)-3) ---
4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens be-
stemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a,
stk. 7, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3-6.
---
§ 34 a.
Udlændingestyrelsen skal beslutte, at en udlæn-
ding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,
er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som
ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding som
har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af lan-
det, jf. § 31, og som gentagne gange er straffet for manglen-
de overholdelse af et opholdspåbud, jf. § 42 a, stk. 9, jf. §
60, stk. 1, som en foranstaltning til at styrke kontrollen med
overholdelsen af opholdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 10, i en
periode på 1 måned skal registreres ved ind- og udgang af
indkvarteringsstedet ved en elektronisk sender, som monte-
res på udlændingens person.
Stk. 2-4.
---
58.
I
§ 27 a
ændres »Justitsministeriets« til: »Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets«, og »Justitsministeriet«
ændres til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et«.
59.
I
§ 30, stk. 4, § 44 a, stk. 5, § 45 a, stk. 1
og
2,
og
§ 45 c,
stk. 1,
ændres »Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet«
til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.
60.
I
§ 34, stk. 2, nr. 4,
ændres »stk. 9, 2. pkt.,« til: »stk. 8, 2.
pkt.,«.
61.
I
§ 34 a, stk. 1
og
stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 42 a, stk. 9,«
til: »§ 42 a, stk. 8,«.
62.
I
§ 34 a, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 10,« til: »§ 42 a, stk.
9,«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0086.png
86
Stk. 5.
Har en udlænding, som har fået monteret en elek-
tronisk sender, fået dispensation fra overholdelse af et op-
holdspåbud, jf. § 42 a, stk. 9, skal den elektroniske sender
fjernes fra udlændingens person i den periode, dispensatio-
nen vedrører. Den elektroniske sender monteres på ny, når
dispensationen fra overholdelse af opholdspåbuddet er udlø-
bet.
Stk. 6.
---
§ 36.
---
Stk. 2.
En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den på-
gældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestem-
melse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 9,
2. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som har ind-
givet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, kan
endvidere frihedsberøves, hvis udlændingen uden rimelig
grund udebliver fra en afhøring ved politiet eller Udlændin-
gestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt.
Stk. 3-5.
---
Stk. 6.
En udlænding, der af Udlændingestyrelsen i medfør
af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er meddelt afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og hvor
politiet drager omsorg for udlændingens udrejse og udlæn-
dingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 5, 1. pkt., skal så
vidt muligt frihedsberøves, såfremt de i § 34 og § 42 a, stk.
7, 3. pkt., stk. 9, 2. pkt., og stk. 12, nævnte foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændingens medvirken til
udrejsen.
§ 37 e.
---
Stk. 2.
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af §
36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i med-
før af § 37, jf. § 36, har ret til ukontrolleret brevveksling
med den beskikkede advokat, justitsministeren, beskæftigel-
sesministeren, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, Flygtningenævnet og Udlændin-
genævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse ef-
ter § 7, har vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret
brevveksling med Dansk Flygtningehjælp og De Forenede
Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR). Rets-
plejelovens § 772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anven-
delse
Stk. 3-4.
---
§ 38.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ind- og udrejse over grænsen til et land, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er
fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 4, 18
og 19, alene finde sted ved de grænseovergangssteder (hav-
ne og lufthavne), der er godkendt af justitsministeren, og
alene inden for disses åbningstid. Justitsministeren kan fast-
sætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller luft-
havn som grænseovergangssted.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ind- og udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til fly-
selskabernes bookingsystemer, udenlandske besætningsmed-
63.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 9, 2. pkt.,« til: »stk. 8,
2. pkt.,«.
64.
I
§ 36, stk. 6,
ændres »stk. 9, 2. pkt., og stk. 12« til: »stk.
8, 2. pkt., og stk. 11«.
65.
I
§ 37 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »justitsministeren, be-
skæftigelsesministeren« til: »udlændinge-, integrations- og
boligministeren«.
66.
I
§ 38, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »justitsministeren« til: »ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren«.
67.
I
§ 38, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 7, 2. pkt.,
og
stk. 9,
æn-
dres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og
boligministeren«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0087.png
87
lemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i
landet af udenlandske besætningsmedlemmer og om de plig-
ter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Stk. 5-6.
---
Stk. 7.
Politiet kan foretage stempling af en udlændings
pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse eller
ved afvisning eller udvisning. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejse-
legitimation.
Stk. 8.
---
Stk. 9.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kon-
trollen som nævnt i stk. 6, herunder om politiets adgang til
passageroplysninger og oplysninger om køretøjer indsamlet
ved brug af automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi
og om de pligter, der påhviler luftfartøjschefer og skibsføre-
re.
§ 39.
En udlænding skal ved indrejse, under ophold her i
landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller
andet dokument, der efter justitsministerens bestemmelse
kan godkendes som rejselegitimation.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet
visum til indrejse i eller udrejse af landet. Justitsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder
om adgangen hertil, om visummets varighed, om de betin-
gelser, der kan fastsættes for visummet, om sagsfordelingen
på visumområdet mellem Udlændingestyrelsen og de danske
diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet og
om de grundlæggende hensyn ved behandlingen og afgørel-
sen af visumsagen.
Stk. 3.
Passet eller rejselegitimationen skal ved ind- og
udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i
landet på begæring forevises for offentlige myndigheder.
Ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland skal passet
eller rejselegitimationen ikke forevises for paskontrollen,
medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan
grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf.
§ 38, stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at udlændinge
til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation
under ophold her i landet. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en udlæn-
ding, der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og op-
holde sig i Danmark, skal opfylde ved indrejse og ophold
her i landet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsbor-
gere i et andet nordisk land, der opholder sig her i landet, el-
ler som indrejser fra eller udrejser til et andet nordisk land.
Justitsministeren kan fritage andre udlændinge for pligterne
efter stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om udstedelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller
selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem,
der har forældremyndigheden, efter samme regler, som gæl-
der om pas til danske statsborgere, kræves slettet i andre
68.
I
§ 39, stk. 1,
ændres »justitsministerens« til: »udlændin-
ge-, integrations- og boligministerens«.
69.
I
§ 39, stk. 2, 1.
og
2. pkt., stk. 3, 3.
og
4. pkt., stk. 4, 2.
pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt.,
ændres »Justitsministeren« til: »Ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0088.png
88
personers særlige rejselegitimation. Særlig rejselegitimation
til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som gæl-
der om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for
udstedelsen er bortfaldet.
§ 40.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
En udlænding skal meddele de oplysninger om sine
økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af,
om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilba-
gebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødven-
dige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på eller i tilknyt-
ning til et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, jf. §
42 a, stk. 4.
Stk. 5-8.
---
Stk. 9.
Dokumenter og genstande, der må antages at være
af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller til-
knytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skøn-
nes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne
om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anven-
delse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser,
der kan medføre fængselsstraf.
Stk. 10-11.
---
§ 40 a.
---
Stk. 2.
Der kan endvidere optages fingeraftryk af en ud-
lænding,
1)-5) ---
6) som af Udlændingestyrelsen har fået anvisning eller på-
læg om indkvartering efter § 42 a, stk. 7 eller stk. 9, 1.
og 2. pkt., med henblik på identifikation i forbindelse
med adgangskontrol på Udlændingestyrelsens indkvarte-
ringssteder, eller
7) ---
§ 40 d.
I forbindelse med at en udlænding skal aflægge de
prøver, der er nævnt i § 9, stk. 30 og 32, kan prøveafholder
uden udlændingens samtykke fra Justitsministeriets person-
register over udlændinge indhente oplysninger om udlæn-
dingens
1) navn,
2) køn,
3) fødselsdato,
4) nationalitet,
5) pasnummer eller nummer på anden rejselegitimation og
6) fotografi.
§ 41.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at udlæn-
dinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen af
ro og orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myn-
dighed.
§ 42.
Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter den,
der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads
til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over uden-
landske gæster og give politiet underretning om deres an-
70.
I
§ 40, stk. 4,
udgår »eller i tilknytning til«.
71.
I
§ 40, stk. 9,
indsættes efter 1. pkt.:
»Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til dækning af
de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring.
Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelo-
vens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse.«
72.
I
§ 40 a, stk. 2, nr. 6,
ændres »stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til:
»stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.
73.
I
§ 40 d
ændres »Justitsministeriets« til: »Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0089.png
89
komst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne fore-
vises politiet.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, her-
under om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse,
om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal medde-
le, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de
udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre
fortegnelsen.
§ 42 a.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-
ding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige
midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin families
udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en ud-
lænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes
families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser
eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted
omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige
midler hertil.
Stk. 5-7.
---
Stk. 8.
Familier med børn, hvoraf mindst én af forældrene
har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mindst 12 måneder ef-
ter endeligt afslag på ansøgning om opholdstilladelse i med-
før af § 7, skal tilbydes indkvartering i særlige boliger i til-
knytning til eller uden for de i stk. 5 nævnte indkvarterings-
steder, medmindre familiens sociale eller sundhedsmæssige
situation taler afgørende imod. Tilbuddet om indkvartering i
særlig bolig gives ikke til familier, hvis asylsag er behandlet
efter § 53 b, eller som har fået flyttepåbud på grund af vold
eller trusler om vold efter stk. 7, medmindre hensynene til
børnenes tarv i helt særlige tilfælde taler derfor og udsendel-
se for tiden er udsigtsløs. Det er en betingelse for tilbud efter
1. pkt., at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom, ad-
ministrativt udvist i medfør af § 25, omfattet af udelukkel-
sesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller
dømt for strafbart forhold begået her i landet, og at familiens
medlemmers opholdstilladelse ikke er bortfaldet efter § 21
b, stk. 1. Opfylder familien ikke længere betingelserne i 3.
pkt., træffer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grun-
de taler derimod, afgørelse om, at familien skal tage ophold
på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærme-
re bestemmelse.
Stk. 9.
---
Stk. 10.
Udlændingestyrelsen skal sikre, at det i fornødent
omfang kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsen-
des af landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et
bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 9, overholder det givne
påbud.
Stk. 11.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-
ding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbe-
talt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den på-
gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at ud-
74.
§ 42 a, stk. 4, 1. pkt.,
ophæves.
75.
I
§ 42 a, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår
»endvidere« og »eller i tilknytning til«.
76.
I
§ 42 a, stk. 4,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Der kan pålægges betalingspligt efter 1. pkt. for perioden
til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunk-
tet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrati-
onslovens § 10, stk. 1. Der kan endvidere pålægges beta-
lingspligt efter 1. pkt., indtil en udlænding, der efter reglerne
i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i
landet, udrejser eller udsendes.«
77.
§ 42 a, stk. 8,
ophæves.
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 8-14.
78.
I
§ 42 a, stk. 10,
som bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til:
»stk. 8«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0090.png
90
lændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1
og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsør-
gertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, såfremt
1)-2) ---
3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens be-
stemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7,
3. pkt., eller stk. 9, 1. pkt.,
4)-6) ---
Stk. 12.
---
Stk. 13.
Udlændingestyrelsen kan til brug for en afgørelse
efter stk. 11 eller 12 uden udlændingens samtykke indhente
oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvar-
teringsoperatøren, jf. stk. 5.
Stk. 14.
---
Stk. 15.
For udlændinge omfattet af stk. 11 og 12, der er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, udgør forsørgertillægget pr.
dag 42,73 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og
reguleres fra og med 2006 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
§ 42 b.
---
Stk. 2.
Grundydelsen udgør pr. dag
1) 32,23 kr. for udlændinge, der samlever i ægteskab eller
samlivsforhold,
2) 40,71 kr. for udlændinge over 18 år, der ikke samlever i
ægteskab eller samlivsforhold,
3) 40,71 kr. for uledsagede udlændinge under 18 år og
4) 40,71 kr. for udlændinge under 18 år, som uden for de i
nr. 1 nævnte tilfælde ikke betragtes som hørende til en af
eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Forsørgertillægget udgør pr. dag 64,46 kr. for ud-
lændinge, der modtager grundydelse, jf. dog stk. 5, og 23,75
kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de
pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor
der er en vederlagsfri bespisningsordning, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Er udlændingen ikke registreret som asylansøger
efter § 48 e, stk. 2, udgør forsørgertillægget pr. dag 47,50 kr.
for udlændinge, der modtager grundydelse, og 6,79 kr. for
udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågæl-
dende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en
vederlagsfri bespisningsordning.
Stk. 6.
Nedsat forsørgertillæg udgør pr. dag 33,93 kr. Ned-
sat forsørgertillæg udbetales ikke til udlændinge, der ikke
modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret
på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespi-
sningsordning.
Stk. 7-9.
---
79.
I
§ 42 a, stk. 11, nr. 3,
som bliver stk. 10, nr. 3, ændres
»stk. 9, 1. pkt.,« til: »stk. 8, 1. pkt.,«.
80.
I
§ 42 a, stk. 13,
som bliver stk. 12, ændres »stk. 11 eller
12« til: »stk. 10 eller 11«.
81.
I
§ 42 a, stk. 15, 1. pkt.,
som bliver stk. 14, 1. pkt., æn-
dres »stk. 11 og 12« til: »stk. 10 og 11«.
82.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 1,
ændres »32,23« til: »39,05«.
83.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 2,
ændres »40,71« til: »49,32«.
84.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »40,71« til: »49,32«.
85.
I
§ 42 b, stk. 2, nr. 4,
ændres »40,71« til: »49,32«.
86.
I
§ 42 b, stk. 4,
ændres »64,46« til: »78,09«, og »23,75«
ændres til: »28,78«.
87.
I
§ 42 b, stk. 5,
ændres »47,50« til: »57,55«, og »6,79«
ændres til: »8,23«.
88.
I
§ 42 b, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »33,93« til: »41,11«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0091.png
91
Stk. 10.
Tillægsydelsen udgør pr. dag 23,75 kr. Er udlæn-
dingen ikke registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2,
udgør tillægsydelsen pr. dag 6,79 kr.
Stk. 11.
---
Stk. 12.
En udlænding, der får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændin-
gestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som er indkvarteret
på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en ve-
derlagsfri bespisningsordning, får ikke udbetalt kontante
ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, såfremt udlændingens ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 som følge af udlændingens
nationalitet, og fordi der ikke er generelle udsendelseshin-
dringer til udlændingens hjemland, er udtaget til behandling
efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure. Er en udlænding
som nævnt i 1. pkt. indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.
§ 42 a, stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, får
den pågældende udbetalt grundydelse, jf. stk. 1 og 2, forsør-
gertillæg, jf. stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. stk. 3,
6 og 7. For udlændinge omfattet af 2. pkt. udgør forsørgertil-
lægget pr. dag 40,71 kr.
Stk. 13-16.
---
Stk. 17.
De i stk. 2, 4-6, 10 og 12 angivne beløb er fastsat i
2003-beløb og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent.
§ 42 l.
Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørel-
se om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig privat el-
ler få tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et ind-
kvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, indtil udlændingen
meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis
1)-3) ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med ud-
lændingen om dennes private indkvartering eller indkvarte-
ring i selvstændig bolig, jf. stk. 1. Det skal indgå i kontrak-
ten som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af
sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1,
1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen
om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet
ophold, jf. § 40, stk. 5, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder
i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen
mundtligt og skriftligt om vilkårene for privat indkvartering
eller indkvartering i selvstændig bolig, herunder navnlig kra-
vet om medvirken.
89.
I
§ 42 b, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »23,75« til: »28,78«, og i
stk. 10, 2. pkt.,
ændres »6,79« til: »8,23«.
90.
I
§ 42 b, stk. 12, 3. pkt.,
ændres »40,71« til: »49,32«.
91.
I
§ 42 b, stk. 17,
ændres »2003-beløb« til: »2016-beløb«,
og »2004« ændres til: »2017«.
92.
I
§ 42 l, stk. 1,
udgår »eller få tilbud om en selvstændig
bolig i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af § 42
a, stk. 5«.
93.
I
§ 42 l, stk. 4, 1. og 3. pkt.,
udgår »eller indkvartering i
selvstændig bolig«.
§ 44.
Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for
ansøgninger om visum og forlængelse af visum.
Stk. 2.
---
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0092.png
92
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling
for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med
meddelelse af opholdstilladelse efter §§ 7-9 og 9 b-9 f.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbin-
delse med meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9
i-9 n og 9 p.
§ 44 a.
---
Stk. 2-7.
---
Stk. 8.
Justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan i
forening efter aftale med økonomi- og indenrigsministeren
fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering registrerer de i
stk. 1 nævnte oplysninger i Det Centrale Personregister
(CPR).
Stk. 9.
Udlændingestyrelsen og statsforvaltningen kan til
brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings over-
vågning af arbejdsmarkedet videregive oplysninger om ud-
lændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller arbejdstilla-
delse efter denne lov, oplysninger om udlændinge, der har
opnået beskæftigelse efter ordningen i § 14 a, og oplysnin-
ger om udenlandske arbejdstagere, der har fået udstedt regi-
streringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter denne lov.
Udlændingestyrelsen og statsforvaltningen kan i den forbin-
delse, herunder i elektronisk form, videregive følgende op-
lysninger:
1) Navn.
2) Nationalitet.
3) Udlændingenummer eller personidentitet.
4) Cpr-nummer.
5) Fødselsdato.
6) Køn.
7) Opholdsgrundlag.
8) Afgørelsesdato.
9) Fagbetegnelse.
10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold.
§ 46.
---
Stk. 2.
Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., §§ 9 i-9
n og 9 p, afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og ind-
dragelse af opholdstilladelser meddelt efter §§ 9 a, 9 i-9 n og
9 p, bortset fra afgørelser om bortfald efter § 21 b, og afgø-
relser efter § 33 i forbindelse med sådanne sager træffes af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det samme
gælder afgørelser efter § 4 a, stk. 2, i forlængelse af at en ud-
lænding er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, §§ 9 i-9 n
eller 9 p, og afgørelser efter § 25 b, stk. 2, når Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering har pålagt udlændingen at
udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser i overens-
stemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Afgørelser efter 9 h, stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes af
Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmar-
94.
I
§ 44 a, stk. 8,
ændres »Justitsministeren og beskæfti-
gelsesministeren kan i forening efter aftale med økonomi-
og indenrigsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og
boligministeren kan efter aftale med social- og indenrigsmi-
nisteren«.
95.
To steder i
§ 44 a, stk. 9,
indsættes efter »Udlændinge-
styrelsen«: », Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration«.
97.
I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 9 h, stk. 8, 1.
pkt«: », jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-9 og nr. 12-14, og § 9 h, stk.
3«.
98.
I
§ 46, stk. 4,
ændres »Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0093.png
93
ked og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en
ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes
af justitsministeren i sager, hvor Udlændingestyrelsen har
truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9
h, stk. 1.
Stk. 6.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlændinge med opholdstilla-
delse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p træffes af Udlændinge-
styrelsen, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for op-
holdstilladelse fortsat er til stede.
Stk. 7.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlændinge med opholdstilla-
delse efter § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, efter at ju-
stitsministeren har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget
for opholdstilladelsen fortsat er til stede.
§ 46 a.
Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra af-
gørelser om afvisning truffet efter regler udstedt i medfør af
§ 9 g, stk. 1, 2. pkt., samt de afgørelser, der er nævnt i § 9 g,
stk. 3, § 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 1, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7,
3. pkt., § 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, §
42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53 b,
påklages til justitsministeren. Udlændingestyrelsens afgørel-
ser efter § 42 k og § 42 l kan ikke påklages, for så vidt angår
boligens geografiske placering.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings af-
gørelser efter denne lov kan ikke påklages til beskæftigelses-
ministeren. Bortset fra de afgørelser, der er nævnt i § 9 h,
stk. 8, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3, og § 33, kan Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings afgørelser påklages til Udlæn-
dingenævnet, jf. § 52 b, stk. 2 og 4.
Stk. 3-4.
---
Stk. 5.
Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behand-
ling af de sager, der er omfattet af stk. 1 og 3 og § 46, stk. 1.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse
om og fastsætte nærmere regler for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings behandling af de sager, der er om-
fattet af stk. 2 og § 46, stk. 2.
Stk. 7-8.
---
og Integration eller Udlændingestyrelsen«, og »stk. 2 og 3«
ændres til: »stk. 1 og 3«.
99.
§ 46, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
100.
I
§ 46, stk. 6
og
7,
der bliver stk. 5 og 6, ændres »§ 11,
stk. 3-7, 10, 12 og 14« til: »§ 11, stk. 3-9, 12, 14 og 16«.
101.
I
§ 46 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt.« til:
»§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.«, »§ 11, stk. 8« ændres til: »§ 11, stk.
10«, og »§ 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,« ændres til: »§ 42 a,
stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.
102.
I
§ 46 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1
og 3«.
103.
I
§ 46 a, stk. 5,
ændres »Justitsministeren« til: »Udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren«, og efter »§ 46, stk.
1« indsættes: », og Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations behandling af de sager, der er omfattet af stk.
2 og § 46, stk. 2«.
104.
§ 46 a, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 46 b.
Udenrigsministeriet bistår politiet, statsforvaltnin-
gen, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, dom-
stolene, beskæftigelsesministeren og justitsministeren med
at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af
sager eller grupper af sager efter denne lov.
§ 46 g.
Afgørelser efter § 25, nr. 1, træffes af Justitsmini-
steriet.
Stk. 2.
En afgørelse efter stk. 1 om, at udlændingen udvi-
ses, indbringes for retten efter reglerne i kapitel 7 b, med-
105.
I
§ 46 b, stk. 1,
ændres », beskæftigelsesministeren og
justitsministeren« til: »og udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren«.
106.
I
§ 46 g, stk. 1
og
2,
ændres »Justitsministeriet« til:
»Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0094.png
94
mindre udlændingen skriftligt over for Justitsministeriet gi-
ver afkald herpå.
§ 47.
---
Stk. 2.
Der kan efter aftale mellem justitsministeren og
udenrigsministeren samt mellem beskæftigelsesministeren
og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsu-
lære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at træffe
afgørelse i sager om visum og til at udstede og meddele op-
holdstilladelse og arbejdstilladelse. Efter aftale med et andet
land kan udenrigsministeren efter aftale med justitsministe-
ren eller beskæftigelsesministeren bemyndige udenlandske
diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet til at
udstede visum efter § 4 a, stk. 2, opholdstilladelse og ar-
bejdstilladelse. Beskæftigelsesministeren kan alene medvir-
ke i aftaler om udstedelse af visum efter § 4 a, stk. 2, i for-
hold til meddelelse af opholdstilladelse og arbejdstilladelse
som omfattet af § 46, stk. 2. Udenrigsministeren kan efter
aftale med justitsministeren indgå repræsentationsaftaler
med udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentatio-
ner i udlandet i overensstemmelse med visumkodeksens arti-
kel 8.
Stk. 3.
Justitsministeren og beskæftigelses¬-ministeren
kan hver for sig efter aftale med udenrigsministeren fastsæt-
te regler om, at private samarbejdspartnere på vegne af en
dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation kan vareta-
ge opgaver med modtagelse og registrering af ansøgninger
om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse, herunder
optage personfotografi og fingeraftryk, modtage gebyr for
ansøgningen samt yde vejledning om regler vedrørende vi-
sum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der kan ikke gi-
ves private samarbejdspartnere kompetence til at afgøre
konkrete sager om ansøgning om visum, opholdstilladelse
og arbejdstilladelse.
§ 47 a.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige tilfælde kan ud-
stede visum ved indrejsen her i landet.
Stk. 2.
Justitsministeren og beskæftigelses¬-ministeren
kan hver for sig fastsætte nærmere regler om, at Udlændin-
gestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
i særlige tilfælde kan udstede tilbagerejsetilladelser til en ud-
lænding, der lovligt opholder sig her i landet.
§ 48.
Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk.
1-4, kan træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser
efter § 30, § 33, stk. 9, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk.
1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 8 og 9, § 40 a, stk. 1 og
2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-9, § 40 b, stk. 1 og 2, §
40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-9, og § 43, stk. 2 og 3, kan
træffes af Rigspolitichefen eller politidirektøren. Afgørelser
efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk. 1, og afgørelser om,
at dokumenter eller genstande tages i bevaring, jf. § 40, stk.
9, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen. Afgørelser
om ydelse af hjælp efter § 43 a kan træffes af Rigspolitiche-
fen. De afgørelser, der er nævnt i 1. pkt., kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 5, og de afgørelser, der er
109.
I
§ 48, 3. pkt.,
indsættes efter »genstande«: »og aktiver,
der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt.,
nævnte udgifter, «.
107.
I
§ 47, stk. 2,
ændres »justitsministeren og udenrigsmi-
nisteren samt mellem beskæftigelsesministeren og udenrigs-
ministeren« til: »udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren og udenrigsministeren«, og
3. pkt.,
ophæves.
108.
I
§ 47, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 47 a, stk. 2,
ændres »Justits-
ministeren og beskæftigelsesministeren kan hver for sig« til:
»Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan«.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0095.png
95
nævnt i 2.-4. pkt., kan påklages til justitsministeren, jf. dog
7. og 8. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets
afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og
§§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til justitsministeren, så-
fremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter §
37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 9,
og § 43 a, stk. 2, kan ikke indbringes for justitsministeren.
§ 52 a.
---
Stk. 2.
Udlændingenævnets formand skal være landsdom-
mer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være
dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller
gøre tjeneste i Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministe-
riet.
Stk. 3.
Retten drager omsorg for sagens oplysning og træf-
fer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner,
om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt
sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen
uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves
uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvi-
ses eller udsættes.
110.
I
§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet«.
111.
I
§ 52 a, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »der gør tjeneste i Ju-
stitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra justitsministe-
ren, og de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesmi-
nisteriet, beskikkes efter indstilling fra beskæftigelsesmini-
steren« til: »der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet, beskikkes efter indstilling fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren«.
Stk. 4-5.
---
Stk. 6.
Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende
virkning, medmindre retten træffer bestemmelse herom.
Stk. 7.
Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises,
eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves. Kendel-
sen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
112.
I
§ 52 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »Justitsministeriet, hvis
klagen hører under Justitsministeriets område, eller et med-
lem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen
hører under Beskæftigelsesministeriets område« til: »Ud-
lænd¬-inge-, Integrations- og Boligministeriet«.
113.
I
§ 52 a, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »Justitsministeriet eller i
Beskæftigelsesministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet«.
114.
§ 52 a, stk. 7, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
§ 56 a.
En uledsaget udlænding under 18 år, der opholder
sig her i landet, får, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, udpeget en repræsentant til varetagelse af sine inte-
resser. Har den uledsagede udlænding under 18 år været ud-
sat for menneskehandel, skal der ved udpegningen af repræ-
sentanten tages hensyn hertil. En organisation, som er god-
kendt hertil af justitsministeren, indstiller efter anmodning
fra Udlændingestyrelsen en person til hvervet som repræsen-
tant. Organisationen kan efter aftale med justitsministeren
ansætte personer til at varetage hvervet som repræsentant.
Repræsentanten udpeges af statsforvaltningen.
Stk. 2-10.
---
Stk. 11.
Eftersøgning af forældre eller andet familiemæs-
sigt netværk, jf. stk. 10, kan ske i samarbejde med en eller
flere organisationer, som er godkendt hertil af justitsministe-
ren. Udlændingestyrelsen og de nævnte organisationer kan i
forbindelse med eftersøgningen af barnets forældre eller an-
det familiemæssige netværk udveksle oplysninger om bar-
nets personlige forhold uden samtykke fra barnet eller den
personlige repræsentant.
 L 87 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1578594_0096.png
96
§ 60.
Overtrædelse af de i medfør af § 34, § 42 a, stk. 7, 3.
pkt., § 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2. pkt.,
givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og
stk. 2 og 4, og § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk. 9, 3. pkt., eller
tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladel-
se efter loven, straffes med bøde eller under skærpende om-
stændigheder med fængsel indtil 1 år. Overtrædelse af § 40,
stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Overtræ-
delse af § 44 a, stk. 11, 1. pkt., straffes med bøde.
115.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til:
»§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, 5, 11, 15-23, 25, 97-99, 101 og 102, træ-
der i kraft den 1. marts 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 9, 26-51 og 57, finder ikke anvendelse for
ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgi-
ves før lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
§ 1, nr. 11, 15-23, 25, 97-99, 101 og 102, finder ik-
ke anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovens
ikrafttræden, klager over afslag, der vedrører en ansøgning,
som indgives før lovens ikrafttræden, og ansøgninger om
genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives før lo-
vens ikrafttræden, jf. stk. 2. For sådanne ansøgninger og kla-
ger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
§ 1, nr. 56, gælder alene for udlændinge, der efter
lovens ikrafttræden rejser til det land, hvor den myndighed,
der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 og §
8, stk. 1 og 2, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4.
Stk. 6.
§ 1, nr. 70, 75, 77, 92 og 93 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor der forud for lovens ikrafttræden er meddelt
tilladelse efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændin-
gelovens § 42 a, stk. 8, eller hvor der er meddelt tilladelse til
selvstændig bolig for familier med børn efter den hidtil gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 42 l. For sådanne
tilladelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
§ 1, nr. 82-88 og 90, finder anvendelse på udbeta-
ling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger førstkom-
mende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3.
pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden. § 1,
nr. 89, finder anvendelse på udbetaling af tillægsydelse fra
første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for bereg-
ning af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræ-
den.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.