Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Information og samtykke i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion m.v.)

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 10.12.2015).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det at få børn er noget af det mest følsomme og skrøbelige, vi mennesker kan begive os ud i. Derfor har vi som samfund også en forpligtelse til at sørge for ordentlige rammer og regler for de involverede parter, især når befrugtningen foregår med hjælp fra samfundet. Det lovforslag, som vi skal behandle her i dag, er blevet til på baggrund af de løbende etiske drøftelser, som foregår mellem alle Folketingets partier. Her er der blevet enighed om, at tiden er til at opdatere og forny nogle af de regler, som der er, i forbindelse med information om og samtykke til assisteret reproduktion. Lovforslaget indeholder flere dele, som jeg kort vil gennemgå.

Den første del handler om at bringe overensstemmelse mellem den lovændring, som alle Folketingets partier vedtog i 2012, og de krav til information og samtykke, som vi stiller i forbindelse med assisteret reproduktion. For 4 år siden ophævede vi pligten til at destruere opbevaret sæd og opbevarede befrugtede æg i tilfælde af mandens død. I stedet blev det op til manden og vævscenteret i fællesskab at aftale, om det skulle destrueres eller ej, og hvilke betingelser der i øvrigt skulle være i forbindelse med anvendelsen. Denne aftale kunne i princippet være mundtlig. På det punkt skaber vi nu mere juridisk klarhed, og det gør vi ved at kræve, at der foreligger en udtrykkelig skriftlig stillingtagen fra manden, der fortæller om – og i givet fald hvordan – sæden eller de befrugtede æg må bruges efter hans død. Hvis dette samtykke ikke foreligger, skal sæden og de befrugtede æg destrueres.

Derudover er der andre dele af lovforslaget. Et element er, at den behandlende sundhedsperson ikke længere skal informere om mulighederne for adoption, før man går i gang med behandlingen med assisteret reproduktion.

Et andet element er, at den behandlende sundhedsperson fremover får et større rum til at vurdere, hvordan man løbende undervejs i behandlingen sikrer, at et påkrævet samtykke stadig er gyldigt. Det kan sundhedspersonen enten gøre ved at udlede det af omstændighederne eller ved at kræve en skriftlig bekræftelse.

Et tredje element er, at man ophæver pligten til at sikre, at der er opnået samtykke fra donor, før man kan begynde behandlingen med assisteret reproduktion. Det gør vi, fordi de kønsceller, som man bruger til behandlingen, kommer fra et vævscenter, som i forvejen har en forpligtelse til at informere og indhente samtykke fra donoren.

Socialdemokraterne finder dermed, at vi med lovforslaget får skabt den nødvendige ordentlighed i og klarhed om assisteret reproduktion, og kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

I Dansk Folkeparti bakker vi op om lovændringen, så man sikrer klare regler for, hvornår en kvinde kan fortsætte behandlingen mod ufrivillig barnløshed, også efter ægtefælle eller partners død. Mange par ønsker sig et barn, og det er ganske naturligt. Dog ser vi i stigende grad, at nogle kvinder har svært ved at blive gravide. Det kan der være mange årsager til. Med tiden har man fundet løsninger på den her udfordring.

Robert Edwards udviklede den såkaldte reagensglasmetode i 1970'erne. Det første reagensglasbarn blev født den 25. juli 1978. Siden da er der sket rigtig mange ting på området. Ofte skal vi som sundhedspolitikere tage stilling til mange etisk svære spørgsmål. Nogle gange er svaret ikke enkelt, og andre gange fører det mange andre spørgsmål med sig. Hvis man forestiller sig et ægtepar, der ønsker assisteret reproduktion og derfor får befrugtet et æg, der senere skal lægges op i kvinden, og det hele går fint, dog dør manden, før ægget er lagt op i kvinden, har kvinden så ret til at få det befrugtede æg lagt op, og hvordan stiller vi det barn, der bliver født? Det kan også være sæd, som manden har fået frosset ned, måske på grund af en kræftsygdom. Manden dør, og man har stadig væk sæd liggende, som faktisk var planlagt til det fælles barn, som parret havde drømt om.

Jeg tror ikke, at nogen havde forestillet sig, at vi skulle stå med disse spørgsmål her i Folketingssalen. Dog er det nødvendigt i den moderne verden at sikre, at vi handler etisk og moralsk korrekt, samt at lovene følger med tiden. Derfor bliver reglerne nu sådan med det her lovforslag, at før en behandling indledes, skal den behandlende sundhedsperson informere om, at manden kan give skriftligt samtykke til, at kvinden kan anvende hans sæd eller æg, som er befrugtet med hans sæd, til behandlingen af assisteret reproduktion efter mandens død, og om konsekvenserne af ikke at give samtykke hertil.

Den behandlende sundhedsperson skal også sikre, at samtykket fortsat er gyldigt. Skal behandlingen finde sted efter mandens død ved brug af hans sæd eller æg, som er befrugtet med hans sæd, skal den behandlende sundhedsperson forinden påse, at der ligger et skriftligt samtykke fra manden og eventuelle betingelser for, at samtykket er opfyldt. Så det sætter nogle krav til de fertilitetsklinikker, som vi har, og vi skal sikre, at de lever op til dem. Af høringssvarene kan vi forstå, at de ikke mente, at det var deres arbejde at finde ud af, om der ligger et samtykke, men loven siger, at sådan vil det være fremover, og derfor skal vi også sikre, at de lever op til det.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I dag førstebehandler vi lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning. For nogle er det let at få børn; for andre er det en lang og ofte svær proces. Med lovforslaget her imødekommer vi den virkelighed, som opleves på landets fertilitetsklinikker. En kvinde skal kunne anvende en mands sæd eller befrugtede æg efter mandens død, såfremt der er givet skriftligt samtykke hertil, ligesom sundhedspersonen skal sikre, at sæd eller befrugtede æg destrueres efter hans død, såfremt der ikke foreligger skriftligt samtykke. En sundhedsperson skal sikre, at et givet skriftligt samtykke er gyldigt under hele behandlingsforløbet, så det ikke er tilbagekaldt.

Vi ophæver også pligten til at indhente samtykke fra en donor ved brug af kønsceller, fordi kønsceller, som doneres til brug for assisteret reproduktion, altid håndteres af et godkendt vævscenter, som derfor allerede er forpligtet til at indhente samtykke fra en donor.

Sidst, men ikke mindst, foreslås det, at det ikke længere skal være obligatorisk for den behandlende sundhedsperson at informere om adoption før en behandling i form af assisteret reproduktion. Fra Venstres side støtter vi de foreslåede ændringer, særlig set i lyset af at der fortsat også efter vedtagelsen af lovforslaget her vil være frihed til, at manden og kvinden kan aftale, om kvinden må eller ikke må bruge sæden fra embryonerne til behandling i form af assisteret reproduktion efter mandens død, og under hvilke betingelser det må ske, som der står i lovforslaget.

For os i Venstre lægger vi vægt på, ud over at det klart fremgår af loven, hvad der skal ske med opbevarede embryoner eller opbevaret sæd i tilfælde af mandens død, at det skaber tryghed for alle parter. Derudover finder vi det også væsentligt, at den behandlende sundhedsperson sikrer sig, at et givet samtykke er gyldigt, særlig set i lyset af at assisteret reproduktion i nogle tilfælde kan være en endog meget lang proces. Sundhedspersonen har derfor en vigtig opgave i at sikre sig samtykkets gyldighed.

På den baggrund kan vi fra Venstres side støtte forslaget som fremlagt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil ikke gøre det så forfærdelig langt. Jeg synes, min kollega har redegjort ganske glimrende for, hvad lovforslaget indebærer.

Jeg vil gerne fremhæve to elementer i lovforslaget, som jeg synes er de væsentligste. Det ene er punktet, som flere har været inde på, om at skabe mere klarhed om, hvordan man håndterer det, når en mand, som har indgået en aftale om at forsøge med assisteret reproduktion, dør. Hvordan håndterer man det? Jeg synes, det er godt, vi får det gjort mere klart, at det skal være med skriftligt samtykke.

For det andet er der en i praksis måske mindre ændring, men jeg synes, det er godt, den kommer med i loven, nemlig at man ikke længere er forpligtet til at informere om adoption i forbindelse med assisteret reproduktion. For mig at se er det to helt forskellige ting, og det er ikke logisk, at man skal omkring en samtale om adoption, før man forsøger sig med assisteret reproduktion. Der knytter sig nogle andre problemstillinger til adoption, og det er måske et levn, at det har stået i loven, så jeg synes, det er fint, at vi får rettet op på det også.

Men vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo. Det er så sandelig fra May-Britt Kattrup, Liberal Alliance, først. Værsgo. Det er ikke sådan med så mange nye. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gøre det meget kort. Der er jo gjort ganske godt rede for det allerede.

Liberal Alliance støtter forslaget, som skaber klarhed i forbindelse med lovændringen pr. 1. oktober 2012, således at man sikrer overensstemmelse mellem hensigten i loven og praksis. Det støtter vi.

Tak for det. Så får vi orden på tingene igen. Værsgo til fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg vil også gøre det meget kort. I Alternativet støtter vi også det her lovforslag, og jeg vil gerne fremhæve nogle enkelte ting, som vi er særlig glade for.

Det ene er gennemsigtigheden i proceduren fremadrettet, så der ikke er tvivl i fremtidige sager. Jeg vil også gerne anerkende, at ministeren faktisk handler i den her sag og sørger for, at vi får lavet noget lovgivning på det her område i kølvandet på nogle sager, hvor der har været tvivl.

Så vil jeg til sidst også gerne lige hæfte mig ved det element, som står i lovgivningen, og som jeg faktisk synes er rigtig vigtigt, nemlig at sundhedspersonen fremadrettet skal sikre, at der stadig væk er samtykke, men det behøver ikke nødvendigvis at være skriftligt. Jeg mener, at man skal tage bestik af situationen, for noget af det, vi har brug for i vores sundhedsvæsen, er nemlig, at man ikke altid skal notere ting på skrift, men nogle gange kan udlede noget af en situation. Så det vil jeg også gerne bifalde.

Men som sagt støtter vi forslaget.

Tak for det. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Mange mennesker har svært ved at få børn, og mens vi sad i regering, gjorde vi det på flere måder nemmere at få hjælp til at få børn. En af de helt store sejre var, da vi fjernede den brugerbetaling, som VK-regeringen havde indført, og som indtil da, så vidt jeg husker, kostede 900 færre børn i 2011. Det var et stort skridt at fjerne brugerbetalingen og gøre det nemmere for alle at få børn uanset pengepung. Til sammenligning er det forslag, vi diskuterer her i dag, jo rimelig lille, men det kan også have sin ret.

Jeg vil her give to af punkterne et par ord med på vejen. For det første handler forslaget om den situation, hvor manden dør. Den store landvinding gjorde vi i 2012, hvor vi fjernede reglen om, at man skal smide sæd og befrugtede æg ud, hvis manden dør. Der kan jo være gode grunde til, at man også efter mandens død vil have flere børn med ham. Med loven her gør vi det lidt tydeligere, at kvinden kan anvende sæd og befrugtede æg efter mandens død, hvis han har givet skriftligt samtykke hertil. Og hvis manden ikke har givet samtykke, skal sundhedspersonen sørge for, at sæd og befrugtede æg smides ud.

For det andet ophæver vi den regel, der indtil nu har været, om, at sundhedspersonen skulle fortælle om muligheden for at adoptere, før man kunne få lov at gå i gang med assisteret reproduktion. Som det hedder i loven, og jeg citerer:

»Det er således vurderingen, at kvinder og par er velinformerede om mulighederne for at adoptere et barn, og at adoption ikke længere betragtes som et alternativ til behandling med assisteret reproduktion.«

Det synes vi i Radikale Venstre er rigtig fint at få pillet ud, og vi støtter gerne loven.

Tak for det. Hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror ikke, det bliver en længere debat. Det virker, som om alle Folketingets partier er enige. Det er også, fordi vi har haft mulighed for at drøfte det på forhånd.

Men jeg vil også gerne give et par ord med på vejen. Som også den radikale ordfører var inde på, er det noget, som vi i hvert fald fra SF's side betragtede som en af de gode ting, vi havde held med i regeringen, nemlig at vi fik fjernet den brugerbetaling på fertilitetsbehandling og sterilisation, som man havde indført året forinden. Det gjorde vi med finansloven for 2012.

Men jeg synes, vi tager nogle vigtige skridt, også fordi der desværre har været eksempler på, at det gældende lovsæt på det her område har givet anledning til uenighed eller måske diskussion af tolkningen af den gældende lovgivning. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at vi nu får præciseret det og sikret, at der bliver lavet et samtykke, således, såfremt manden skulle dø, at der er mulighed for at sikre, at samlever eller ægtefælle har mulighed for at få de børn, som man sådan set var i gang med at sætte i verden.

Så fra SF's side kan vi bakke op om forslaget. Jeg synes, der er rigtig mange gode elementer i det, så vi får rettet op på nogle af de områder, som desværre har givet anledning til debat de senere år.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Man kan sige, at det mest centrale element i det her lovforslag naturligvis er, at det nu bliver sådan, at det samtykke, der skal foreligge fra manden, skal være skriftligt. Så nu, hvor vi ændrer det, kan man godt tage sig selv i at sige, at det egentlig er mærkværdigt, at man ikke har gjort det fra starten af. For det er alligevel en ret stor erklæring at give af et menneske, men det er rigtig fint at få justeret det nu.

Jeg er ret spændt på at se det her med, at der bliver en forpligtelse til at sikre det fortsatte samtykke, altså hvordan det egentlig bliver i praksis, og om sundhedspersonalet selv finde grænsen for, hvornår det er nødvendigt at spørge, om manden stadig væk er involveret i det her projekt, hvis ikke han er dukket op de sidste par gange. Under alle omstændigheder synes jeg det er en central forpligtelse at give til personalet, for det er klart, at hvis der er et par, der har brudt, så har kvinden ikke samme rettigheder til at forsøge at blive befrugtet med hjælp fra manden.

Derudover er der nogle ændringer i forhold til adoption, som jeg synes fru Stine Brix var rigtig fint inde på.

Derudover synes jeg også, det er fornuftigt, at vi hele tiden tænker på, hvilke forpligtelser vi giver vores sundhedspersonale til netop at spørge og informere om nogle ting, og her må man sige, at det ikke er noget, som det er nødvendigt at personalet skal bruge deres energi på.

Så vi synes, det er en rigtig fornuftig lovændring, og vi støtter den i Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Så er det sundheds- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for bemærkningerne til lovforslaget, hvor vi nu får skabt juridisk klarhed over, hvad der skal til, hvis en kvinde skal kunne få behandling i form af assisteret reproduktion efter hendes mands død. Det er jo ganske vist en situation, der ikke forekommer særlig ofte, men det er stadig vigtigt, at vi også får regelsættet på plads, når eller hvis situationen skulle opstå.

Så indeholder lovforslaget også, som flere ordførere har været inde på, en række forenklinger af de krav, der stilles til sundhedspersoner i forbindelse med behandling i form af assisteret reproduktion. F.eks. er der det her med, at man ikke længere skal informere om mulighederne for adoption, og at vi giver større frihed til at sikre, at samtykket fra eksempelvis en partner er gyldigt under hele behandlingsforløbet. Hvis man eksempelvis som par ankommer hånd i hånd, er det måske en lille smule omsonst, at der i dag skal bedes om at få det på skrift.

Jeg er glad for at kunne konstatere, at der er bred opbakning til lovforslaget fra alle Folketingets partiers side, og jeg synes også, at der har været en rigtig god drøftelse af det på vores etiske møder forud for fremsættelsen af lovforslaget her. Hvis der måtte være opfølgende spørgsmål nu her i forbindelse med udvalgsbehandlingen, svarer jeg naturligvis meget gerne på dem og vil bistå udvalget. Tak for den positive modtagelse.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.