Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 85 Bilag 6
Offentligt
1597351_0001.png
Til lovforslag nr.
L 85
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 9. februar 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om DSB
(Vilkår for udlån af tjenestemænd og ophævelse af bestemmelser om DSB S-tog A/S)
[af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2015 og var
til 1. behandling den 15. januar 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Transport- og Byg-
ningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Møde med transport- og bygningsministeren
Udvalget holdt den 9. februar 2016 et møde om lovfor-
slaget med transport- og bygningsministeren og embeds-
mænd.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport- og bygningsministeren sendte
den 25. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. TRU
alm. del – bilag 63 (2014-15, 2. samling). Den 7. januar
2016 sendte transport- og bygningsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Dansk Jernbaneforbund.
Transport- og bygningsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Jernbaneforbund mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til transport- og byg-
ningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA, ALT, RV og KF) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stem-
me imod det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S) indstiller lovforslaget til
ved-
tagelse
med det stillede ændringsforslag. Selv om ændrings-
forslaget ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet
stemme for lovforslaget ved 3. behandling.
Socialdemokraterne støtter det stillede ændringsforslag,
idet ændringsforslaget præciserer højesteretsdommen fra
2012 om udlån af tjenestemænd med hensyn til de udlånte
tjenestemænds løn- og pensionsforhold.
Såfremt der ikke kan findes flertal for ændringsforslaget,
stemmer Socialdemokraterne fortsat for lovforslaget, idet
ministeren har oplyst, at et pligtmæssigt udlån ikke vil med-
føre ændringer, i forhold til hvornår tillæg kan opsiges eller
bortfalde, og at et pligtmæssigt udlån ikke vil ændre på de
opgaver, en tjenestemand er forpligtet til at udføre i henhold
til tjenestemandslovens bestemmelser herom, og at et udbud
af et arbejdsområde hverken medfører, at ansættelsesområ-
det bliver større, eller at det bliver mindre for den enkelte
tjenestemand.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL og SF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
DokumentId
Journalnummer
L 85 - 2015-16 - Bilag 6: Betænkning afgivet d. 9/2-16
1597351_0002.png
2
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
mellem den enkelte tjenestemand og den modtagende
virksomhed.«
[Sikring af udlånte tjenestemænds vilkår]
Bemærkninger
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(S og SF):
Til § 1
1)
Efter det under
nr. 2
foreslåede
§ 14, stk. 5,
indsættes
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Udlån af tjenestemænd fra DSB til anden virk-
somhed skal finde sted på uændrede vilkår for den ansatte,
herunder bl.a. følgende vilkår:
1) Udlånte tjenestemænd forbliver ansatte som tjeneste-
mænd i DSB, således at de i det hele bevarer deres ret-
tigheder som tjenestemænd med DSB som ansættelses-
myndighed.
2) DSB træffer afgørelse om disciplinære forhold og om
afskedigelse.
3) Lønforhold for udlånte tjenestemænd er uændrede, idet
udlån forudsætter udførelse af samme opgaver. Det be-
tyder, at tjenestemanden bevarer basisløn og alle løntil-
læg. Løntillæg kan opsiges ved eventuel overgang til
anden passende stilling indenfor det udbudte område,
jf. nr. 4, såfremt gældende regler ikke er til hinder her-
for. Lønnen reguleres på samme måde som for andre
statstjenestemænd.
4) Udlånte tjenestemænd er kun forpligtet til at udføre ar-
bejde inden for det udbudte område. Tjenestemanden
bevarer tillige samme stillingsbetegnelse.
5) Udlån af tjenestemænd kan ikke finde sted til den mod-
tagende virksomheds underentreprenører, underleve-
randører eller datterselskaber uden ved frivillig aftale
Til nr. 1
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at lovforslaget ikke
i tilstrækkelig grad sikrer, at tjenestemænd, der udlånes af
DSB, fortsætter på samme løn- og ansættelsesvilkår i deres
nye stilling. Med ændringsforslaget vil dette fremgå klart af
selve lovteksten, og på den måde vil lovforslaget afspejle
Højesterets dom af 24. september 2012 med dommens præ-
misser (U. 2012.3621 H), som netop sikrede forholdene for
udlånte tjenestemænd.
Forslagsstillerne noterer sig endvidere, at Transport- og
Bygningsministeriet i sit høringsnotat bemærker følgende:
– »Højesterets præmisser for udlån skal være opfyldt. Præ-
misserne er klare, og DSB vil skulle holde sig inden for
denne ramme ved et udlån.
– Ministeriet er af den opfattelse, at det hverken vil være
hensigtsmæssigt eller muligt, at beskrive alle detaljer for
et udlån i lov om DSB eller dens bemærkninger. Høje-
sterets dom indeholder klare og forståelige præmisser,
og det er ikke nødvendigt eller formålstjenstligt at gengi-
ve alle dommens præmisser i loven. Dommen står bedst
alene.«
Forslagsstillerne finder det positivt, at forholdene for ud-
lånte tjenestemænd ifølge Transport- og Bygningsministeri-
et er sikrede og fuldstændig klare med den gældende retstil-
stand. Forslagsstillerne er dog uanset dette af den opfattelse,
at disse forhold med fordel kan fremgå af selve lovforslaget,
og derfor stilles nærværende ændringsforslag.
Kim Christiansen (DF)
nfmd.
Morten Marinus (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Leif Mikkelsen (LA)
Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Lea Wermelin (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S)
fmd.
Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Christian Poll (ALT) Nikolaj Amstrup (ALT) Andreas Steenberg (RV)
Karsten Hønge (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
47
37
34
14
13
9
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
L 85 - 2015-16 - Bilag 6: Betænkning afgivet d. 9/2-16
1597351_0003.png
3
Radikale Venstre (RV)
8
L 85 - 2015-16 - Bilag 6: Betænkning afgivet d. 9/2-16
1597351_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 85
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
Titel
Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Materiale til brug for foretræde 2/2-16, fra Dansk Jernbaneforbund
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 85
Spm.nr.
1
2
3
4
Titel
Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Jernbaneforbund, til
transport- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om DSB med datterselskaber er omfattet af offentlighedsloven,
til transport- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om løn- og arbejdsforhold for udlånte medarbejdere, til trans-
port- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om udlånte tjenestemænd kan videreudlånes til underleverandø-
rer, til transport- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå